Lyt til artiklen:

Ved en fejl er Emil Bredahl Lavsens navn skrevet forkert i portrættet, der er trykt i baptist.dk nr. 3, 2025. Lydfilen indeholder ligeledes det forkerte navn. Redaktionen beklager meget!

Emil Bredahl Lavsen er 40 år, har boet og stiftet familie i Korea, hvor han tog en bachelor og master i teologi, og han er nu trods anden kirkebaggrund blevet præst i Kristuskirken på Nørrebro i København.

Alvorlige sygdomsforløb

Efterskole, uddannelse til social- og sundhedshjælper og rejsen til Korea kom til at forme ham. Sygdommene fyldte meget, men Preben Kochs bog: ”Skæld ud på Gud” gav ham nye indsigter, og Emil forstod, at det var ok at være ked af det og være vred på Gud: ”Egentlig troede jeg, at kristendommen var en performance, at man skulle være en bestemt person. Men da jeg opdagede, at det ikke var sådan, oplevede jeg en enorm frihed. Glæden kom til at fylde, og det er ikke længere traumatisk at tænke tilbage.”

Korea – Danmark

Emil Lavsen kommer fra en ikkekirkelig diskussionslysten glad familie. Det har givet ham en fantastisk ballast, og den bekymring, forældrene bar, da Emil var så engageret i pinsekirken i Korea, er nu forsvundet: ”Alle forældre ønsker jo bare, at deres børn har det godt, og de kan se, at min familie og jeg er glade, at kirken er sund, og det er et godt sted at være.”

Fra en begyndelse i en metodistkirke i Korea, kom Emil til en kæmpestor pinsekirke, hvor han sammen med sine venner følte sig hjemme: ”Der skete altid noget – jeg elskede det, og det blev min familie.”  Emil var med til at udvikle menigheden, ”og det begejstrer jo”, og sprogstudierne blev konverteret til teologistudier. Undervejs blev han flydende på koreansk, og Emil arbejdede under studiet som gadepræst og som konsulent for danske firmaer, der ville etablere sig i Korea.

Emil fandt Yu-min Seo og blev gift med hende, da han afsluttede sin master. Efter studiet blev han en del af det pastorale team og var med til at etablere den udenlandske afdeling. Men det fik desværre en ende, da coronaen kom: ”Det var den hårdeste periode i mit liv. Forestil dig 55 millioner mennesker, som er totalt pressede. Alt lukkede ned, og en lukket kirke betød intet arbejde, ingen indtægt og ingen muligheder. Vi besluttede at flytte til Danmark for at komme væk fra det kaos, der herskede.”

Det var den hårdeste periode i mit liv. Forestil dig 55 millioner mennesker, som er totalt pressede.

I Korsør forsørgede Emil familien som lærervikar, som SOSU-hjælper og med en kvarttids ansættelse i Korsør Pinsekirke. Emil og Yu-min Suo, som er violinist, er gift på 13. år og har Lina på syv år, som er født i Korea, og Loa på fire år, der er født på Slagelse Sygehus.

Kristuskirken i København

Han er bevidst om, at han er på vandring og dermed også i en læreproces.

”Jeg elsker mennesker og dialogen”, er Emils hurtige svar på spørgsmålet om hans stærke sider. Han er bevidst om, at han er på vandring og dermed også i en læreproces. Vandringen involverer også menigheden, idet alt handler om, hvordan han og menigheden kommer fremad i forhold til drømmene og ambitionerne: ”Man må lytte, lære, indgå i relationerne og være ydmyg i forhold til, hvad Gud ønsker.”

Inden Emils ansættelse havde ledelsen været i en konstruktiv proces, og nu søger de sammen med Emil at finde Guds planer for menigheden. Der er en baptistisk historie, som ledelsen har stor respekt for og ønsker at tage ved lære af, og der er mange, der løfter forskellige opgaver: ”Ja, og så har Gud placeret denne kirke på dette fantastiske sted, fordi Han har en plan.”

Maduddeling, bibelundervisning, ungdoms- og seniorarbejde, børnekirke, og gospelkor med ca. 250 unge en gang om måneden er nye elementer, ligesom antallet af gudstjenester er øget til fire med to eftermiddagsgudstjenester.

Udfordring og styrke

Emil Lavsen har med sin uddannelse på et reformert universitet en traditionel tilgang til evangeliet: ”Det stimulerer mig og giver mig ro.” Emil arbejder på at blive mere organiseret, og han har mennesker omkring sig, der kan hjælpe og tale ind i hans liv: ”Det er godt for sådan en som mig, der har så meget energi og lyst til at deltage i alt, og det giver plads til, at jeg kan være mig selv og være hyrde.”

Menigheden kan se, at jeg ønsker at være med til at udvikle – ikke afvikle.

Emil bestræber sig på tilgængelighed og ægthed: ”Folk må gerne møde den trætte præst. Der er et behov for at møde det hele menneske, og jeg er meget taknemmelig for alle dem, der er med til at løfte de mange opgaver.” Emil har lige været på prædikantkursus, og oplever, at ”menigheden kan se, at jeg ønsker at være med til at udvikle – ikke afvikle. Vi ønsker at se fremad, og kun Gud kender vejen.”

Mange drømme

Emil har tidligere udtrykt sig om at turde tage ubehagelige beslutninger, og beskriver, at det handler om at turde stå ved, hvad Gud har lagt på ens hjerte: ”Her er en ledelse, der har respekt for hinanden, og en menighed, der slutter op om menighedsrådet. Det er vigtigt at kunne elske hinanden trods forskelligheder. I Kristuskirken formår man, som i politik, hvor Emil også er involveret, at kunne debattere trods forskelligheder, og man respekterer og accepterer de beslutninger, der i fællesskab bliver taget.”

Det er vigtigt at kunne elske hinanden trods forskelligheder.

Der er mange drømme for Kristuskirken, og Emil Lavsen ønsker at virkeliggøre sit kald til at gøre Kristuskirken til et sted, hvor mange mennesker ønsker at være. ”Historien æres, der er præstenetværk, sparringspartnere, aktive menighedsmedlemmer, og ”mange, der har investeret i os og beder for os”.” Og han tror, det bliver godt, trods de op- og nedture livet nu engang giver.

Relateret

• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 12. feb. 2026 - Nyheder, der bringer håb på en mandag
• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked
• 14. nov. 2025 - Et fyrtårn, der lyste – Per Nørgaard til minde
• 15. okt. 2025 - At se Jesus’ ansigt

Find flere

Lyt til artiklen:

”Vi har det godt med hinanden og vi er så interesserede i at skabe noget sundt i København,” fortæller Emil Lavsen om samarbejdet i Kristuskirken.
”Derfor handler det også om at kunne stille op og sige: ’Det er den her vej, vi skal gå sammen.’ Det er sådan en præst, jeg gerne vil være.”

Fest i Kristuskirken

Søndag den 15. september var der fest i Kristuskirken. Emil Bredahl Lavsen blev indsat som præst under stor festivitas, med lovsang, smukt violinspil af Emils hustru Yu-Min Seo og velkomstord fra nabomenigheder og BaptistKirkens ledelse. Tjek Kristuskirken på Facebook og Instagram: Der er masser af festbilleder! Nogle af billederne kan du se i denne artikel.

Fra Ry til Korea første gang

Emil har boet i Korea i 16 år. Han møder første gang den koreanske kultur, da han som 18-årig udvekslingsstudent rejser ud med International Cultural Youth Exchange (ICYE):
”Efter en sygdomsperiode, hvor jeg har haft svært ved at være glad for livet, bliver jeg meget glad for Korea i det år, jeg er der. Det er i Korea, jeg første gang møder det kristne fællesskab. Jeg bliver en del af en metodistmenighed, hvor jeg møder mennesker, der er helt vildt søde og venlige,” fortæller Emil.

Oplevelsen af kristent fællesskab fascinerer Emil. Han er vokset op i Ry i det jyske søhøjland uden særlig kontakt til kirken:
”Den måde, man kan være sammen på som mennesker i kirken, hvor alle holder af dig som menneske, bare fordi du er et menneske, som Gud elsker, gjorde, at jeg oplevede en frihed, som jeg aldrig havde oplevet før.”

Under opholdet i Korea tænker Emil meget over livet. Han reflekterer og overvejer, hvad det er, han oplever:
”Jeg synes, at jeg fik svar på det hele. Jesus gav mig svar. Jeg oplevede en mening med mit liv, som jeg ikke havde mærket før.”

Yu-min spiller (Foto: Stephen Sandoval)

Historien – ganske kort

Før rejsen til Korea har Emil uddannet sig til social- og sundhedshjælper. Nu får han igen mulighed for at rejse til Korea, denne gang for at studere sprog. Han griber muligheden og begynder at læse i Seoul, hovedstaden i Sydkorea. I begyndelsen af studiet bliver han opfordret til at skifte spor til en teologiuddannelse på engelsk, der også findes på universitetet. Emil følger opfordringen og begynder at læse teologi.

Hjemme i Danmark er især Emils far lidt utryg ved det koreanske eventyr:
”Det er jo et fire-årigt studie og min far bliver så bekymret, at han er lige ved at rejse til Korea for at hente mig. Han er bange for, at jeg er kommet med i Moon-bevægelsen eller noget værre! Efter jeg selv har fået børn, kan jeg bedre forstå hans bekymring,” ler Emil.

Emil fortæller, at teologistudiet på mange måder var godt for ham. Mange spørgsmål blev besvaret, og han oplevede at finde en glæde og en ro, han aldrig havde oplevet før.

Færdig med sin bachelor møder Emil sin kommende hustru Yu-min Seo:
”Hun er den mest populære pige på hele skolen. Alle drengene er helt vilde med hende. Hun er god til stort set alting. Alle mine drengevenner drømmer om, at Yu-min skal være deres ’pastors wife’: Hustruen, der spiller klaver og holde selskaber. Sådan gik det ikke, for vi blev kærester: Jeg mistede næsten alle mine drengevenner på den konto,” ler Emil inden han pointerer, at forholdet fra begyndelsen var alvorligt ment. Yu-mins far arbejdede for den sydkoreanske regering og havde sort bælte i kampsporten taekwondo. Ikke en mand, der accepterede hvem som helst som svigersøn.

En fyldt kirke (Foto: Stephen Sandoval)

Emil fik sin Yu-min. De blev gift i 2012 og siden er familien udvidet med døtrene Lina og Loa.

I 2015 blev Emil færdig med sin Master of Divinity fra Asian Center for Theological Studies and Mission (ACTS).

Allerede under studierne havde Emil erfaret, at præstelønninger ikke rækker langt i en storby. Han etablerede derfor en virksomhed, der hjalp danske virksomheder ind på det koreanske marked. Mange satte pris på at kunne få hjælp af en dansker, der talte flydende koreansk og kendte kulturen.

Det kristne liv er en vandring

Allerede det første år i Korea begyndte Emil at opfatte livet med Jesus som en vandring:
”Kristenlivet er jo en vandring, hvor man træffer forskellige valg, der måske ikke alle er lige heldige. Men det, der er så fascinerende ved det kristne liv, er, at man har Jesus, der bare elsker mig fuldstændig vanvittigt og døde for mig på korset. Den relation og den vandring har været svær for mig, men også dybt fascinerende. Og jeg vidste efter det første år, at jeg havde lyst til at gøre mere ud af kristenlivet.”

Derfor var det en gave for Emil at få mulighed for at komme tilbage til Korea og begynde på teologistudiet.

Emil foran Kristuskirken (Foto: Kristuskirken)

Gadepræsten

Under bachelorstudiet er det et krav, at Emil involverer sig i  kirkeligt arbejde. Han arbejder med mennesker, der lever på gaden i storbyen:
”Mit job er at gå rundt på gaden og prædike evangeliet, men også bare at være der. Når alle andre går væk fra personen, så går jeg hen mod personen. En ven i nøden for gadens folk. Når jeg ser tilbage på mit liv, er det måske der, jeg har fundet allermest glæde. Jeg har altid haft en kæmpe kærlighed for gadens folk, for de udsatte, for dem, der kæmper i samfundet. Dem, der virkelig har det svært i livet.”

Emil følte et kald til at arbejde med og hjælpe gadens folk. Og samtidig erfarer han, at han har fået en gave til netop at møde mennesker på gaden på en måde, som er svær for mange andre.

Corona rammer

Corona-pandemien ramte hårdt i Danmark, men endnu hårdere i Korea. Landet blev lukket ned i et omfang, det er svært at fatte. Stort set alt socialt samvær med andre mennesker ophørte. Familien Lavsen var presset:
”Det var meget barsk under coronaen i Korea. Og vi ender faktisk med, at alt lukker ned. ’Overnight’, som man siger. Også min lille virksomhed. Alt stopper. En meget mørk tid for koreanerne. Og ganske forfærdeligt at være i. Vi kan heller ikke mødes i kirkerne. Mennesker bliver sat i fængsel og skal betale bøder, hvis de mødes i kirken. Jeg kan ikke gøre mere i Korea. Corona har lukket ned for det hele. Jeg har været sådan et kreativt kirkemenneske, og jeg har også fungeret som præst, men pludselig er der ikke mere at lave som præst.”

Emil spørger sin hustru Yu-min, om hun kan tænke sig at rejse til Danmark. Hun siger ’ja’ med det samme.

BaptistKirkens generalsekretær, Torben Andersen, taler (Foto: Stephen Sandoval)

Kulturchok

Det er hårdt at komme til Danmark. Efter 16 år i Korea opdager Emil, at ’dansk’ er et relativt begreb. ’Kulturchok?’ er en nærliggende tanke, når Emil fortæller:
”Jeg skal nærmest lære forfra, hvordan man gør ting: Hvem ringer man til hos kommunen? Hvordan bruger man MobilePay? Og hvad er MobilePay? Jeg har været vant til at betale 10 procent i skat – og nu trækker min arbejdsgiver pludselig 45 procent! Der var meget, der skulle læres, men vi kæmpede og lærte det.”

Det er ikke kun det praktiske hverdagsliv, der giver udfordringer i Danmark:
”Det var hårdt at komme hjem til Danmark. I Korea var jeg vant til ’den åbne dør’, altså sådan en åbenhjertelig måde at være sammen på, hvor man siger: ’Hej, kommer du over, så drikker vi lidt kaffe sammen’. I Danmark, skulle vi vænne os til, at danskerne var på en helt anden måde. En helt anden kultur og ikke helt, som jeg huskede den. Det var interessant og spændende, men også meget anderledes.”

Familien slog sig ned i Korsør. Emil fik nogle forskellige jobs: Som deltidspræst, SOSU-hjælper og underviser i koreansk på en international efterskole. Yu-min begyndte at lære dansk og inden længe fik hun også opholdstilladelse i Danmark.

På et tidspunkt bliver Emil gjort opmærksom på en jobmulighed som præst på fuld tid i Kristuskirken. Emil søger jobbet. Kristuskirken har fundet deres præst.

Forbøn (Foto: Stephen Sandoval)

Drømmen om Kristuskirken

”Jeg har hele tiden haft en brand i mig, et kald til det pastorale. Jeg har stor kærlighed til kirken og brænder for at gøre en forskel for kirken. Men jeg har også den her storbykærlighed. Altså, jeg har levet i en storby i 16 år og kender til livet i storbyen. Selv om jeg ikke boede i København. For mig handler det om at søge Gud med spørgsmålet: ’Hvilket kald har du over mit liv? Gud, hvad ønsker du jeg skal? Hvilke mennesker ønsker du, der skal sendes ind i mit liv?”

Emil pointerer, at han ønsker at fastholde respekten for tradition, for kultur og for baptisme i Kristuskirken. Selv om kultur og tradition fylder meget for den klassisk uddannede teolog er der noget, der er vigtigere:
”Det vigtigste for mig, det er at være med til at skabe en kirke og være en del af en kirke, som elsker Jesus. En kirke, hvor man elsker Gud og hinanden. Det lyder måske flyvsk og højtflyvende, men det er jo sandheden. At elske Gud og elske hinanden. Med respekt for den kultur, man er i.”

Emil peger på, at Kristuskirken er et fyrtårn midt i København. En fantastisk kirke, der har gennemgået så meget historie siden 1839, at man, med Emils begejstrerede ord:
”Tror det er løgn!” – og Emil fortsætter: ”Der er så mange mennesker, der har været inde over den kirke. Og de kirkeplantninger, der har været ud fra Kristuskirken, gør også, at det er en ære at være herinde. Med respekt for den kultur og traditionerne skal vi finde ud af at være en kirke i 2024.”

Samvær og velkomst (Foto: Stephen Sandoval)

Bønnen og søgen efter Jesus skal komme først

Vi vender tilbage til udgangspunktet. Emil fremhæver det gode samarbejde med menighedsrådet og ambitionen om at sætte en retning, at kunne sige i fællesskab: ”Det er den her vej, vi skal gå.”

Emil er klar over, at nogle mennesker kan blive udfordret af en klar retning:
”Det handler også om at kunne tage svære beslutninger, selv om de ikke er populære. Jeg står på mål for mine meninger. Men altid med respekt for andre mennesker. Jeg er absolut ikke interesseret i konfrontatorisk retorik. Det er jeg meget i mod. Jeg går ind for, at vi kan være uenige, men se hinanden i øjnene og have respekt for hinanden.”

Tiden er ved at løbe ud. Nye opgaver venter os begge. Emil trækker vejret, samtalens sidste budskab er klar:
”Uanset hvad, så kan det ikke gå galt så længe bønnen og vores søgen efter Jesus kommer først. Mit kald som præst er at være præst for folket: At alle mennesker kan komme til mig og vide, at Emil, han er der for mig.”

(Foto: Stephen Sandoval)

Relateret

• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 06. jan. 2026 - Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse – januar 2026

Find flere