Den tendens er taget til i styrke over tid. Unge, der blev spejdere hos os, men tilhørte Folkekirken, har naturligt nok valgt at blive konfirmeret her, hvor de blev døbt. Alligevel har det frustreret mange spejderførere, at de ofte forlod spejderarbejdet, når de blev konfirmeret i sognekirken. I de senere år har tendensen bredt sig. Børn, der er vokset op i vores baptistiske tradition, følger i stigende grad deres kammerater – og bliver medlemmer i Folkekirken ved dåb.

Hvad skyldes tendensen?

Mange af vores unge i ’konfirmandalderen’ kommer naturligt nok ikke til undervisning i deres egen menighed. Det skyldes store afstande, der næppe lader sig kombinere med de tidspunkter, der er til rådighed for undervisningen, når de unges forskellige skoleskemaer skal passe sammen. Hertil kommer, at de fleste menigheder kun har få unge på samme klassetrin, så det er umuligt at danne et hold. Men praktiske forhold er ikke hele forklaringen.

Dannelse sker i fællesskaber, der ofte er en nødvendig forudsætning for indlæring.

Hvem har ansvaret?

I 1970’erne var danske baptister langt foran de andre kirker, når det gjaldt egnet materiale til undervisning af de unge teenagere. Logos-materialet var udarbejdet til alle klassetrin i datidens søndagsskole, og efter en kontinuerlig undervisning gennem flere år blev der nu afsluttet med ’kristendomsklassen’. Eleverne var vant til kirkens undervisning og fulgte trop – og der var skabt et godt kammeratskab, som mange sluttede op om også i kristendomsklassen.

Men meget smuldrede. Elevtallet i søndagsskolerne styrtdykkede. Og traditionen med indføring i kristentroen fulgte med i faldet. Hertil kom, at mange børnefamilier ikke fastholdt den gode skik at følges ad i kirke om søndagen. Kammeratskabet i menighedens regi forsvandt derved. Forældrene udliciterede opgaven ’at indføre barnet i kristentroen’ til ungdomsledere og spejderførere. Og til sidst stod præsten med en umulig opgave, når teenagerne skulle ’gå til præst’ i egen menighed.

Hvor blev dannelsen af?

Alt det har med dannelse at gøre. Og dannelse i kirkeligt regi er en sammensat størrelse. Det handler selvfølgelig om, hvad vores børn og unge har lært eller ikke lært om kristentroen under deres opvækst – altså om kundskab. Men til dannelse hører i lige så høj grad de unges sociale relationer. Dannelse sker i fællesskaber, der ofte er en nødvendig forudsætning for indlæring.

Dannelse er en kombination af hjerne og hjerte – af lære og liv. På engelsk taler man om ’information og formation’. Det handler om kendskab til troens indhold, om en åndelig udvikling og om en kultiveret optræden – en kombination, der fremelskes som resultat af en god opvækst i et sundt menighedsmiljø.

Kun den menighed, der er bevidst om at overlevere troen til dens børn og unge, overlever!

Frihed til at vælge?

Et afgørende træk ved al baptisme er den personlige frihed til selv at vælge vej og fremtid. Men som i alle forhold i livet bør det ske på et kvalificeret grundlag. Vores opgave er at give børn og unge et godt fundament, hvorfra de selv i frihed kan tage stilling til, hvad de vil tro (bekende sig til), og hvem de vil ligne (efterfølge).

Vigtigst er, at vores teenagere bekender den kristne tro og følger Jesus, der kalder dem til trofast tjeneste gennem hele livet. Om det sker i en folkekirkelig sammenhæng, hvor de vælger at ’gå til præst’ sammen med deres kammerater, eller i deres egen kirkelige tradition – det er ikke absolut afgørende.

Men hvis vores teenagere vælger det første, står vi som baptister svagt, når det gælder om at bygge kirke i fremtiden. For ét er sikkert: Kun den menighed, der er bevidst om at overlevere troen til børn og unge, overlever!

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 18. dec. 2025 - Ønsker

Find flere

Mange kan sikkert huske deres egen tid i kristendomsklassen. Andægtigt sad man og lyttede til præstens undervisning sammen med menighedens øvrige unge. Men også det har ændret sig.

Teksten ovenfor er fra den trykte invitation til kristendomsklassen for unge i de nordjyske menigheder. De inviteres til 7 undervisningseftermiddage, jule-special med mad, hygge og kristen meditation for unge, afslutningsgudstjeneste samt 3 superdøgn og gensynsdøgn.

De seneste to år har også Bethelkirkens unge deltaget. Erfaringerne herfra er nu grundlaget for undervisningen af kristendomsklasserne i Nordjylland. I 2013-14 deltog 20 unge fra 8 menigheder, sidste år lidt færre, og i år deltager 18-20 unge.

Unge kristne som undervisere

’Du kommer til at møde nogle unge kristne, der er ældre end dig, og som gerne vil fortælle, hvad troen betyder for dem. Der bliver forskellige engagerede præster som undervisere’, fortsætter invitationen.

De voksne unges personlige troshistorie gjorde stort indtryk på kristendomsklassen.

Netop inddragelsen af unge voksne har vist sig at bære frugt. De unge voksne kan udfordre deltagerne på etik, hverdagsliv, tro og tvivl – og gå meget tæt på dem i aktiviteter og spørgsmål, som vi voksne ikke på samme måde er i stand til, fortæller Anne-Marie Winther fra Vrå menighed. Der var stor tillid og lydhørhed mellem vores unge og de voksne unge. De voksne unges personlige troshistorie gjorde stort indtryk på kristendomsklassen. Samværet gav plads til leg og udendørs aktivitet ind imellem. Det gav bedre koncentration og lydhørhed i den efterfølgende undervisning.

Superdøgn

Anders Hyldgård, Lars Midtgaard og Anne-Marie Winther underviste forrige år ud fra Livsmønstre, Teentro, Con Dios, bevægelsesøvelser (krop og bøn) og egne materialer på superdøgnene. Aftenerne blev brugt til hygge, film, nærvær og samtale. Der blev knyttet venskaber, tumlet, leget og snakket! Der lå en stor kvalitet i at være ’på lejr’ og sove i en drengegruppe og en pigegruppe hvert sit sted i Bethelkirken.

Det faktum, at mange af de unge lige var blevet døbt eller havde bestemt sig for at blive døbt, gav en særlig god mulighed for at gøre dåbsundervisningen vedkommende. Andre af de unge er barnedøbt og blev konfirmeret undervejs i forløbet. De valgte både konfirmation og kristendomsklasse. Det gav ingen konflikter.

Men et minus ved at samle de unge er, at den enkelte ikke nødvendigvis får en nær tilknytning til sin hjemmenighed.

Hvad gør man på Sjælland?

’Den traditionelle model for undervisningen af kristendomsklasser har været, at med en bestemt mængde viden, som den unge opnår i løbet af et år i kristendomsklasse, vil han eller hun selv kunne udmønte dette i praksis. Vi har styrket den idé ved at gøre det meget skoleagtigt: Med ugentlige timer, med klasse og lektier og en slags ’eksamen’ til sidst.

Men mange af os tænker utvivlsomt på kristen læring som et spørgsmål om discipelskab. Hvis vi virkelig vil fokusere på discipelskab blandt de unge i kristendomsklassen, bør vi vende det rundt, så vi søger at vise dem en praksis, der vil virke som et grundlag for deres viden’. Sådan lød optakten til undervisningen fra Ole Lundegaard og Kasper Klarskov.

Vi startede sidste år med 21 deltagere fra Korskirken, Lyngby og Tølløse, fortæller Kasper Klarskov. Allan Ibsen og Rikke Nilsson deltog sammen med os i undervisningen. Vi mødte en broget flok med meget forskellige baggrunde. En del udtalte endda, at de end ikke troede på Gud. Så der var meget spændende arbejde at gøre.

Vi fik lov til at nedbryde en masse fordomme om kirken og Gud.

Indhold i undervisningen

Vi lagde ud med at snakke om de store spørgsmål. Skyd på præsten – her fik de lov til at være ærlige, og det samme gjorde præsterne. Vi fik lov til at nedbryde en masse fordomme om kirken og Gud. Og vi takkede for deres ærlighed. Derefter lavede vi en lectio divina[1] over beretningen om den fortabte søn – en historie, som vi ser som en af rammefortællingerne på Guds syn på mennesket.

Vi havde på forhånd lavet en plan for undervisningen, men rettede den til efter de input, vi fik fra de unge undervejs.

Rammer for undervisningen

Vi valgte at mødes med 6-8 ugers mellemrum, hvor vi er sammen et døgn, oftest fra fredag aften til lørdag middag. Desuden har vi en hel weekend hvert halve år. Fællesskabet har været i fokus. Når vi ikke har samlet dem ugentligt til undervisning, har der i stedet været tid til sociale aktiviteter. Det har styrket sammenholdet.

Reaktioner fra de unge

Alt i alt har vi taget udgangspunkt i de kristne praktikker i stedet for viden om kristendommen. Det ville efter vores mening give større udbytte for de unge. Reaktionerne fra de unge har vist, at vi valgte rigtigt. De unge har været glade for vores engagement. De har set præster, der ofte har taget udgangspunkt i deres eget liv og været ærlige om deres oplevelser.

1 Gentagen læsning af og eftertanke over en bibeltekst

Relateret

• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”
• 14. mar. 2025 - Kirken dør, når autenticiteten udebliver
• 27. jan. 2025 - Henry hjælper unge med at finde deres identitet i Kristus

Find flere