Det fik mig til at overveje, hvad normer egentlig er.

De er de uskrevne regler, der fortæller os, hvad der “er passende”. De skaber orden og genkendelighed og hjælper os med at være sammen uden hele tiden at skulle forhandle alting. Samtidig forandrer de sig med tiden – også i kirken.

Men hvad er vores opgave? Er vi sat i verden til at vogte normer? Eller til at forkynde Kristus? Vi kommunikerer med hele kroppen også gennem tøj og fremtoning. Formen betyder noget. Alligevel må den være et redskab og ikke selve målet. Det afgørende er ikke hatten eller kasketten, men at evangeliet får plads og krop, og at mennesker møder Kristus.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning

Relateret

• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn

Find flere

Ved alle anledninger havde fællesskab en fremtrædende plads med efterlysning af friheden og respekten i samtalen. Kirkesamfund på tværs på Himmelske Dage, samtalen os imellem på synoden og alle samfundskonstruktioner på folkemødet – alle steder var de centrale ønsker, at mennesker i frihed og respekt opbygger fællesskaber.

Hvem mere end kristne og kirken burde kunne bidrage til opbygning af fællesskaber, hvor den enkelte mødes med respekt? Ikke fordi alle mener det samme, men fordi friheden til at mene og give udtryk herfor er i centrum og mødes med forståelse.

I de kirkelige fællesskaber burde vi være i front med at møde mennesker med respekt for friheden, men samtidig er de kirkelige fællesskaber så vigtige for os, at det kan gøre ondt, hvis meninger er meget forskellige. Derfor skal vi være særlig opmærksomme på fællesskabets udtryksmåde.

I en debat på folkemødet i kirketeltet (Himmel og jord) beskrev Michael Wandt Laursen udfordringen med bl.a. to udtryk (i min beskrivelse):

– Vi kan være så bange for at blive beskyldt for ikke være tro mod Ordet, at vi binder og begrænser hinanden i at møde mennesker.

– Hvis vores fællesskaber er usikre, er vi tilbøjelige til, at holdninger kan være hugget i sten (fordi vi er usikre), så det begrænser os i mødet med næsten.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 12. mar. 2026 - ”Lad hveden og rajgræsset stå side om side”

Find flere

Der er sikkert forskellige årsager til denne mangel. Dog har et par nylige oplevelser fået mig til at tænke over, hvordan vi behandler vores frivillige, og hvad vi forventer. Og i særdeleshed hvordan vi udtrykker vores forventninger!

Der er ikke ret mange af vores frivillige, som er en slags superhelte, der kan tåle mere end andre mennesker. Man siger, der skal tre positive oplevelser til at opveje en negativ oplevelse. Jeg tror ikke, der er nogen i vores kirker, der ønsker at blive opfattet negativt, men kommunikation kan være en vanskelig kunst.

Jeg tror, det vil være gavnligt, hvis vi alle husker Paulus’ formaning til Efeserne (Ef 4,29 – Hverdagsdansk): ”Undgå sårende ord. Sig hellere noget, som kan styrke og opmuntre. Lad jeres ord være til velsignelse for dem, I taler til.”

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 19. feb. 2026 - Normer

Find flere

I sommeren 2022 besluttede Michael at gøre noget ved de manglende tyve procent. Prædikenserierne skulle forbedres og nøgleordet i Michaels idé var samarbejde. Et helt nyt og uprøvet samarbejde.

Fra idé til handling

baptist.dk fanger Michael på telefonen, mens han venter på børnene i svømmehallen. Selv gennem et kor af hvinende og glade børnestemmer kan Michaels begejstring for projektet høres:

Michael Frost, Roskilde Baptistkirke

”Jeg havde længe gået med tanken om, at det kunne være spændende, hvis man nu kunne arbejde sammen med andre ligesindede. Vi har forskellige kompetencer: Hvis man nu kunne samle en gruppe og dele erfaringer om de enkelte prædikentekster? Men også dele ansvaret for hele prædikenserier. Så skal man måske kun forberede sig ”fra bunden” til halvt så mange søndage i fremtiden. Det var grundtanken.”

Michael fortæller, at Roskilde Baptistkirke altid har arbejdet med prædikenserier. Han har haft ansvaret for serierne i et par år. Arbejdet har budt på udfordringer:
”I et par har jeg gået og været lidt ærgerlig over, at jeg ikke kunne få det op på det niveau, jeg gerne ville. Jeg havde en fornemmelse af, at det hele kunne blive tyve procent bedre, hvis jeg bare havde lidt mere tid og inspiration. Jeg kunne også godt tænke mig at være ude i bedre tid, så de kreative folk havde mere tid til at arbejde med materialet.”

Hvis man nu kunne samle en gruppe og dele erfaringer om de enkelte prædikentekster?

I sommeren 2022 besluttede Michael at opsøge menigheder i forskellige kirkesamfund. Menighederne havde et bestemt træk til fælles: De arbejdede alle med prædikenserier. Til gengæld havde menighedernes præster vidt forskellige retoriske, teologiske, kommunikative og kreative kompetencer. Michael spurgte i alt syv forskellige menigheder fra Mosaik, BaptistKirken og Evangelisk Frikirke Danmark. En enkelt menighed fra Folkekirken var også med i det indledende arbejde.

Samarbejdet skaber allerede begejstring

Lars Midtgaard, Bethelkirken

Lars Midtgaard er præst i Bethelkirken i Aalborg. Han er med i samarbejdet og fortæller:
”Jeg blev kontaktet af Michael Frost under sommerstævnet ’22. Det lød som en vildt god idé. Lige nu er vi fire menigheder, der er med. Vi præster får inspiration til en række søndage, overskrifter og skriftsteder, vi kan arbejde med. Lige nu arbejdes der på at få nogle flere kreative kræfter i spil, der fx kan lave præsentationer. Det er ikke helt på plads endnu: Det er ligesom at bygge et fly, mens vi flyver.”

Lars’ begejstring for ideen er ikke til at tage fejl af:
”Indtil videre og med forbehold for, at det er helt nyt for os alle, så synes jeg bare, det er fedt! Jeg kunne godt forestille mig, at vi i Bethelkirken er med i en serie et par gange om året – mindst! Det har været godt at få nogle andre øjne på det, man laver. Og tale med nogle, der tænker anderledes end mig. Det kan jeg kun bifalde.”

.. så synes jeg bare, det er fedt!

Lars fremhæver, at han på grund af orlov ikke var med i den indledende fase. Alligevel kan han nu høste frugterne af de andre deltageres arbejde:
”Det er vel det, der kendetegner det gode samarbejde: At alle får mere ud af det, end de hver især bidrager med?”

Samarbejde med flere formål

Michael Frost fremhæver endnu et par detaljer, der har inspireret til samarbejdet: Samtalen i BaptistKirken om mangel på præster i fremtiden og mange præsters ønske om at indgå i arbejdsfællesskaber. Derfor er ideen også at etablere et interessefællesskab for præster. Michael udtrykker det sådan:
”Det er meget lettere at etablere et arbejdsfællesskab om noget, alle har behov for, end bare at være sammen for at være sammen, eller mødes om et eller andet teoretisk emne.”

Michael forklarer, at det helt overordnede formål med samarbejdet er delt i tre:

1. At lave bedre og mere gennemarbejdede prædikenserier
2. At frigive kreativitet og kreative ressourcer, fordi de kreative kræfter ofte er presset og bliver bedt om at lave tingene i sidste øjeblik
3. At styrke fællesskabet mellem de deltagende menigheder

Den første prædikenserie er ude i menighederne

”Pilgrim”, den første prædikenserie i samarbejdet, er netop nu på vej ud i kirkerne.

”Det er lidt en testrunde” forklarer Michael og fortsætter med at fortælle om arbejdsrytmen:
”Vi begynder med et indledende møde cirka et halvt år før serien skal starte. Her nedsætter vi et udvalg med to eller tre af præsterne. De vælger et tema og en vinkel, hvorefter vi mødes igen og får præsenteret oplægget. Menighederne kan vælge, om de er med i den aktuelle serie. Blandt dem, der med, arbejder et par stykker videre med detaljerne: Uddyber tema og vinkel og finder relevante skriftsteder. Det hele præsenteres på et enkelt A4-ark. Så mødes vi igen og diskuterer hvilke kreative indslag, vi ønsker os. Vi blev fx enige om at lave en bibellæseplan Og vi blev også enige om, at der skal være noget grafik både til bibellæseplanen og til PowerPoint-præsentationer.”

Det er også meningen, at menighederne skal bidrage med forskellige kreative kompetencer. Michael fortæller:
”I Odense har de en dygtig grafiker og i Roskilde kan vi noget med ’Spoken Word’. Så er det tanken, at vi på sigt kan få de kreative folk til at mødes på tværs af kirkerne. Nogle gange er det bare sjovere at mødes med andre passionerede mennesker og udveksle ideer.”

Nogle gange er det bare sjovere at mødes…

Michael er et begejstret og engageret menneske. På den støjende telefonforbindelse fra svømmehallen taler han sig helt varm på ideen om en introduktionsvideo til samarbejdet:
”Her ku’ det være sjovt at sætte nogle kreative folk fra Bornholm sammen med nogle kreative fra Roskilde og nogle fra Aalborg. Så ku’ det være, der er en dygtig fotograf det ene sted og en der er dygtig til at klippe det andet sted og en der kan lave lyd det tredje sted.”

Til inspiration for mange

Michael Frost håber, at prædikenserierne engang i fremtiden kan offentliggøres i en form, så mindre menigheder, fx uden en fastansat præst, har mulighed for at ”genbruge” materialet. De kan blive inspireret ved at læse oplæggene og måske høre prædikenerne fra de forskellige kirker. Eller de kan genbruge hele prædikener i gudstjenesten.

Samarbejdet er etableret, nu skal det have lov til at vokse.

 BONUSINFO OM PRÆDIKENSERIEN “PILGRIM”

Vi er alle på en pilgrimsvandring gennem livet. Den kan være fysisk eller åndelig, indre eller ydre. På det ydre plan bevæger pilgrimmen sig afsted: Flytter sine fødder, søger den bedste rute, oplever kroppens behov og begrænsninger. På det indre, åndelige plan arbejder pilgrimmen med nogle af livets store spørgsmål: Hvor er mit liv på vej hen? Hvor og hvordan møder Gud mig? Hvad er mit formål og hvor er min plads i denne verden?

Bibelen er fuld af fortællinger om vandringer: Både ydre opbrud og indre trosvandringer. De første kristne blev kaldt ”de, der følger vejen”. De var mennesker i bevægelse, de rejste for og med hinanden. De oplevede, at tilværelsens vigtigste relationer var på spil: Relationen til Gud, til mig selv, til mine medmennesker og til hele skaberværket.

Prædikenserien er en kronologisk gennemgang af Bibelens store historie om at begynde som flygtning og udvikle sig til pilgrim. Bibellæseplanen, der følger serien, giver inspiration til den daglige bibellæsning.

Skriftsteder til “Pilgrim”-serien

“Kainsmærket”, 1. Mosebog, kapitel 3, vers 24 til kapitel 4, vers 16
“Josef – Pilgrimsfærd for forsoning”, 1. Mosebog, kapitel 50, vers 15 – 21
“Ørkenvandringen – Tilbage til Egyptens kødgryder”, 2. Mosebog, kapitel 16, vers 1-8
“Eksilet – Bevar håbet i mørket”, Ezekiels Bog, kapitel 36, vers 16-38
“Jesus som flygtning – Guds ‘pilgrimsfærd’”, Mattæusevangeliet, kapitel 2, vers 13-15
“Pilgrimsfærd som ‘skole’”, Lukasevangeliet, kapitel 9, vers 1-6
“Pilgrimsfærd som åndelig søgen”, Johannesevangeliet, kapitel 3, vers 1-13
“Evighedshåb – Pilgrimsfærd mod evigheden”, Brevet til Hebræerne, kapitel 11, vers 13-16

Relateret

• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 19. feb. 2026 - Normer
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag

Find flere

De to unge mennesker forlod Danmark på den første snevejrsdag i december med minus 15 grader i rygsækken. Senere stod de i lufthavnen i Rwandas hovedstad Kigali, hvor de blev mødt af strålende sol og 25 grader.  For Oline var det som at vende hjem. Hun boede i Rwanda sammen med sin familie fra 2018 til 2020, hvor hendes far, Jonas Norgaard Mortensen, arbejdede for BaptistKirken. Ligesom mange før hende, kan Oline ikke slippe Afrika igen.

Tilbage til Rwanda

Oline fortæller: ”Jeg er bare blevet mega forelsket i det her land. Siden vi rejste hjem, har jeg haft lyst til at vende tilbage. Jeg var her i mit sabbatår, men det var nærmest ferie. Nu kan vi være her i længere tid, få lov til at være en del af arbejdet hernede og komme tættere på de mennesker, der arbejder i kirken.”

“Jeg er bare blevet mega forelsket i det her land. Siden vi rejste hjem, har jeg haft lyst til at vende tilbage.”

Jakob supplerer: ”Jeg er ret teologisk interesseret og pønser lidt på en dag at blive præst gennem ”Paragraf 2-ordningen”, når jeg har læst filosofi. Så jeg er interesseret i, hvordan rwanderne bedriver teologi, og hvordan kirkens plads er i samfundet. Jeg har fået den helt grundlæggende interesse for Rwanda fra Oline, men efterhånden er min egen interesse og nysgerrighed vokset.”

Begge fremhæver, at interessen for Rwanda også hænger sammen med det politiske fokus, der er kommet på landet de senere år.

”Folk begynder også at interessere sig for andet end folkemordet i ’94. Det er spændende at komme hertil og blive klogere på Rwanda i dag og kunne fortælle historier herfra, som handler om andet end, at der bare er et forfærdeligt diktatur eller Rwanda er et sted, man kan sende flygtninge hen. Den generelle interesse har også gjort os mere interesserede,” fortæller Oline.

Volontør – hvorfor det?

Oline Norgaard Mortensen
21 år
Bor i Aarhus
Havde et toårigt ophold i Rwanda, mellem 2018 og 2020
Student fra Green Hills Academy, Kigali, i 2020
Har siden rejst i Europa og Afrika
Arbejdet som lærervikar på Mølleskolen i Ry
Suppleret naturfag på GSK, med henblik på at studere medicin fra sommeren 2023
Begge har en kirkelig baggrund i folkekirken og OASE-fællesskabet

Jakob Sandahl Ørskou
22 år
Bor i Aarhus
Student fra Skanderborg Gymnasium 2020
Har siden rejst i Europa og USA
Arbejdet som lærervikar på Mølleskolen i Ry
Har været elev på Testrup Højskoles filosofilinje
Planlægger at studere filosofi på Aarhus Universitet fra sommeren 2023, med mulighed for senere at uddanne sig til præst.

Der findes mange måder at rejse ud i verden på. Både Oline og Jakob har rejst med rygsæk rundt i verden, men det var ikke nok denne gang.

”Der er noget i den her måde at rejse på, som i sig selv er vildt spændende og fascinerende. At være volontør er at blive sat i forbindelse med både personer og steder. Det er ligesom at slå rod her i Butare og en helt anden måde at komme ud i verden på, end at ”back-pack’e”. Det er en meget appellerende måde at komme ud i verden på,” svarer Jakob på spørgsmålet om, hvorfor de valgte at blive volontører.

Oline nikker på TEAMS-forbindelsen, mens Jakob fortsætter:
”Det er netop for at få en funktion. Det er ikke fordi, vi skal ud og redde verden. Vi er begge to er lidt trætte af den måde at se på arbejdet i udlandet på. Vi redder ikke nogen ved at være her. Jeg tror i virkeligheden, at vi tager mere, end vi giver…”

Oline tager ordet:
”Ja, vi tager nok mere herfra, end vi giver, men så tror jeg, vi giver det i Danmark. Vi vil begge to gerne give noget til alle dem i Danmark, der interesserer sig for forholdene i Rwanda.”

Oline og Jakob er enige om, at de ikke kan redde ret meget i Rwanda, men de er også enige om, at Rwanda ikke trænger ret meget til at blive reddet! De rwandere, de har mødt, er dejlige og kærlige mennesker, der omfavner fremmede med varme.

Opgaverne venter

Oline og Jakob skal arbejde ud fra Butare i det sydlige Rwanda. Her bor de til leje hos Edouard Ntakirutimana, som mange Rwanda-rejsende kender. Det overordnede formål med volontørarbejdet er at formidle de gode historier om BaptistKirkens mange aktiviteter til en yngre målgruppe. Der vil være særligt fokus på projektet: ”YSM – Young Single Mothers”, der hjælper unge enlige mødre til et bedre liv. Historierne kan vi finde fx på BaptistKirkens platforme og på volontørernes blog, der er ”live” om få dage.

”Vi engagerer os…”

Oline og Jakob er to unge mennesker, der finder mening i de opgaver, de kaster sig over. Da interviewet er slut, falder samtalen på psykisk mistrivsel blandt unge i Danmark. Unge, der har svært ved at finde en mening med livet. Efter lidt betænkningstid siger Jakob:
”Den mistrivsel, vi hører om, tilskrives ofte en accelererende kultur, der foreskriver et konstant pres og en konstant udviklingstvang. Det oplever vi i hvert fald ikke her, hvor vi er nu. Der er en mere afslappet tilgang til det meste, og vi oplever intet pres. Det betyder ikke, at vi er flygtet fra en hverdag. Det er også en krævende beslutning at rejse væk fra Danmark i et halvt års tid. Men det er måske vores opgør med udviklingstvangen: Vi engagerer os et andet sted i verden!”

Følg Oline og Jakob

Instagram: https://www.instagram.com/bidirwanda/

Web (blog): https://bidirwanda.wixsite.com/baptistkirken

Facebook (gruppe): https://www.facebook.com/groups/1308595555932675
(BaptistKirkens arbejde i Burundi og Rwanda)

Relateret

• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 13. mar. 2026 - TaNikka er sat på en uriaspost
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 19. feb. 2026 - Normer
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt

Find flere

Der har været “vagtskifte” på posten som BaptistKirkens webredaktør. Lone Møller-Hansen har afsluttet sin ansættelse som kommunikations-medarbejder og tiltræder som præst på deltid i Gospel Fellowship i København, ud over ansættelsen i Baptistkirken på Bornholm. En stor tak til Lone for hendes tid i webredaktionen.

Henrik Andersen fra Aalborg afløser Lone med opgaven at gøre BaptistKirken mere aktuel på de sociale medier og dermed nå længere ud i den digitale verden. Vi glæder os til samarbejdet i redaktionen og spørger: Hvilke tanker og visioner har du med til opgaven, Henrik?

Vi skal også færdes i den digitale verden.

Vi skal skabe et webmedie med interessante ting, omtaler og artikler, der kan understøtte det liv, der udfolder sig i menighederne og i vores organisationer.

Vi skal arbejde mod en mere integreret brug af internettets muligheder for at blive skarpere i vores kommunikation.

Vi har meget at byde ind med i en verden, hvor mennesker søger svar på spørgsmål om tro og mening med livet – men vi må møde dem, hvor de er – altså skal vi også færdes i den digitale verden og udnytte vores webmedier.

Vi skal se mere på de sociale medier og på deres målgrupper i fremtiden. Sociale medier når i dag allerede mennesker uden for den snævre kreds omkring BaptistKirken. Det giver interessante “samtaler”, som vi skal arbejde videre med.

Vi vil prioritere ungdomsarbejdet højt og også vores migrant-menigheder, så de oplever at blive inkluderet i det større fællesskab.

Verden har forandret sig de senere år, men evangeliet handler stadig om kommunikation mellem Gud og mennesker – og den vil jeg give mit bidrag til.

Hvem er den nye webredaktør? 

Henrik har en tillægsuddannelse som fagjournalist fra Journalisthøjskolen i 2019-2021. Det er en diplomuddannelse, beregnet på mennesker, der har job ved siden af studiet, De færdige studier giver mulighed for at skrive med større klarhed om sit fag – men Henrik vil hellere skrive om mennesker og fortælle deres historier.

Henrik har altid brændt for at skrive og vil gerne gøre det i en større sags tjeneste – ja, den “kriblen” har været vedholdende og en vigtig del af hans liv, siden han skrev de første danske stile.

Kommunikationen gennem det skrevne ord har altid fascineret Henrik, der i det “civile” liv arbejder med noget så anderledes, som drift af bygas og fjernvarme.

Henrik er vokset op i Holbæk og fik her sine første spejderoplevelser og fandt ind i fællesskabet i “Familiekoret” i kirken. Som teenager var det spejderkammerater fra Nyrup, der trak ham ind i et fællesskab, der stadig holder. Her mødte han Ulla, som han blev gift med og de har sammen døtrene Astrid og Lise.

Det blev til en tid i Broholmkirken i Hvidovre med et engagement i gospelkoret IKTHYS, inden familien rykkede til Aalborg i 2000, da Ulla blev ansat på baptistspejdernes kontor og Henrik kunne arbejde hjemmefra – og i hele landet – for Dansk Gasteknisk Center A/S. Ulla blev senere regnskabsfører for BaptistKirken og Henrik blev ansat i Aalborg Kommunes Bygasforsyning. De fandt ind i fællesskabet omkring Bethelkirken – fordi kirkens præst var hurtig til at invitere på middag.

BaptistKirkens webredaktion

Her samlet foran sekretariatet i Lærdalsgade – med plads til flere frivillige medarbejdere:
Bente Christa Hansen, Astrid Melkær Andersen, Gitte Elleby, Henrik Andersen og Bent Hansen.

Vi har 1.150 artikler på baptist.dk, der fortæller om baptister, vores tro og værdier, om vores engagement i verden og overvejelser om svære spørgsmål. Dem vil vi gerne bringe i spil og supplere med aktuelle, korte artikler med kommentarer på de sociale medier.

Relateret

• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 19. feb. 2026 - Normer
• 11. feb. 2026 - Invitation til fællesskab
• 08. feb. 2026 - Det er om natten, man ser nordlys
• 22. jan. 2026 - Du bliver, hvad du spiser

Find flere

Hvordan kommunikerer vi tro i samtalen med mennesker, hvor nogen er helt blanke omkring kristendom og andre har arbejdet med begreber i en menneskealder?

Paulus taler om, at det at modtage kristendom for nogle er som at få modermælk, mens andre skal have fast føde.

Som med al kommunikation må samtalen tilpasses modtageren. Den, der er ”blank” i kristne begreber, skal have en simpel ”oversættelse”. Man skal ikke være så bange for at forsimple begreberne. Hvis interessen er vakt – og mange erfarer, at det personlige vidnesbyrd oftest fungerer bedst – følger ofte ønsket om at trænge i dybden.

Når vi formidler evangeliet, må vi kunne ”servere” både mælk og fast føde, for ingen kan leve af mælk(e-erstatning).

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 19. feb. 2026 - Normer

Find flere

Søren Østergaard er centerchef i CUR, som er et forskningscenter, der forsker i ungdomskultur, værdier og foreningsliv. Han er vokset op i BaptistKirken, som bl.a. ungdomsleder og har været landssekretær for BBU, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund.

”Kirken kan noget unikt, når det handler om børn og unge,” begyndte Søren Østergaard, da han holdt oplæg på årets Sommerstævne i Lindenborg. Han tog lidt revanche, da han til manges fortrydelse i allersidste øjeblik måtte melde afbud til Lederkonferencen i februar, fordi han strandede på Københavns Hovedbanegård.

Nu var han både opmuntrende og udfordrende:

”Kirken er en vigtig øvebane for børn og unge. Noget af det, kirken kan, er at skabe trygge rammer og relationer. Og det er et enestående fællesskab på tværs af generationer. Dem findes der ikke mange af.” Søren selv indså først mange år senere, at han havde været heldig at være en del af en kirke i sin ungdom.

Ingen berøringsangst

Søren har selv været ung og leder i BaptistKirken og husker, at der også ”var nogen, der sagde, når det var noget lort, det vi lavede.” De voksne var ikke kun støttende, men også korrigerende.

Tidligere var det vennernes forældre, der var sekundære voksne. Nu er de unge sammen på sociale medier, så de har brug for andre sekundære voksne. Her kommer kirken ind – og bedsteforældrene. Og vi må ikke være berøringsangste.

”De unge forventer alligevel ikke, at I ved noget som helst. Så I må gerne spørge ind til, hvad der sker i deres liv. I skal være nysgerrige og tale om det, der er vigtigt. Forældrene skal kontinuerligt spørge ind til, hvad der sker på de sociale medier. Det er de unges verden.”

Sørens siger også på baggrund af undersøgelser på CUR, Center for Ungdomsstudier, at de unge, der vokser op nu, opfører sig eksemplarisk. I 1995 drak de unge mere, røg mere, var mere kriminelle og alt muligt andet. De unge i dag er langt mere disciplinerede.

De lever i spændingsfeltet mellem at ligne de andre og skille sig ud. På samme måde har de brug for et præstationsfrit rum. De har brug for både tryghed og intensitet. Og for at blive set som det menneske de er, også selvom de måske har en diagnose.

Sæt rammer

De unger lever i et præstationsræs. Den højt besungne frihed betyder også, at man aldrig når i mål. Søren fortalte om dette med udgangspunkt i sin egen datter.

”Man kan altid gøre lidt mere. Når der ikke er konkrete mål, når man aldrig rigtig i mål. De oplever, at der er idealer i stedet for regler, og det betyder, at de konstant må spørge: Hvornår er jeg god nok? Så når min datter kom med en opgave til skolen, spurgte jeg, hvor lang tid har læreren sat af til denne opgave? Hvis hun svarede fire timer, så satte vi uret, og efter fire timer havde hun fri. Det at skrive er et håndværk, og du skal bare lære at gøre dit bedste på den tid, der er sat af.

Vi har alle brug for konkrete og tydelige forventninger for at have noget at leve op til. Men de unge oplever tværtimod, at tingene flyder sammen, faglige præstationer og ’er jeg god nok’.

At jeg er dårlig til tysk, gør ikke mig til et dårligt menneske.”

At turde lave fejl

Søren opfordrede til, at vi skal få ungdomsgenerationen i kirken til at tage chancer, som de ikke tør tage i skolen, fordi de er bange for at dumme sig. De vil ikke risikere at gå fra et 12-tal til et 10-tal. Derfor spørger de ikke. Vores opgave er at lære dem at turde lave fejl. At turde række hånden op.

Netop den læring øver Søren i praksis i Køge Boldklub, hvor han træner piger i fodbold. Formålet er ikke i første omgang, at de skal blive gode til fodbold, men at de skal turde række hånden op. Og samtidig er de blevet vanvittig gode fodboldspillere; kvinderne er blevet danske mestre to gange og spiller i Champions League.

”Der er rigtig meget af det, der sker i kirken, som kan give rigtig god mening i livet udenfor.

Hvis man går til en fritidsaktivitet, bliver man bedre på mange områder. En bedre kammerat.

Vi skal som voksne turde italesætte vores erfaringer. Det vil sige, at vi skal turde være udenfor vores komfortzone, stille de svære spørgsmål – ikke nøjes med de nemme, fortælle om situationer, hvor vi selv har fejlet og er kommet videre.”

Tal om tro, sex og porno

Han sagde også, at pigerne taler mindst med deres forældre om tro, sex og porno (det gør drengene sikkert også). Hvem skal de så tale med om det?

”Vi skal skabe rum til både individuel og kollektiv refleksion. I skal være ambitiøse på det analoge fællesskabs vegne (– til forskel for de digitale fællesskaber). I behøver ikke være eksperter, men I skal tale med de unge om det vigtige.”

Han sluttede med at citere bandet Minds of 99, som synger ’Alle skuffer over tid.’

”Men heldigvis skuffer alle ikke altid. Der skal ikke så meget til, for at Kirken begynder at overraske.”

Relateret

• 22. jan. 2026 - Du bliver, hvad du spiser
• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 18. okt. 2025 - Fra værdier til virkelighed – BaptistKirken har en plan
• 15. okt. 2025 - Proces efter synoden
• 27. sep. 2025 - Formandstalen 2025

Find flere

Professionsbacheloruddannelsen i Kristendom, kultur og kommunikation udbydes to steder. I Aarhus på Diakonhøjskolen og i København ved UC Diakonissestiftelsen. Om 3K på ’Diakonissen’ gælder

• etableret i 2010
• optager ca. 40 studerende årligt med studiestart i september
• varer 4 år og er normeret til 240 ECTS
• er SU-berettiget
• to obligatoriske praktikperioder af hhv. 10 og 20 ugers varighed

På 3K-uddannelsen lægger vi stor vægt på at skabe et godt fagligt miljø, hvor læring ikke bare er et individuelt projekt, men sker i forpligtende faglige fællesskaber gennem dialog med og feedback fra undervisere og medstuderende.

Uddannelsen henvender sig til dem, der gerne vil arbejde med opgaver inden for kommunikation, undervisning, organisationsudvikling og ledelse i fri- og folkekirker, altså i kirkelige eller andre værdibaserede organisationer i civilsamfundet. Færdiguddannede 3K’ere har i dag arbejde som fx kirke- og kulturmedarbejdere, diakonale medarbejdere, kommunikations- og projektmedarbejdere i NGO’er, boligsociale medarbejdere, frivilligkoordinatorer og integrationsmedarbejdere. En del af vores dimittender vælger desuden at videreuddanne sig ved at tage en kandidatuddannelse.

At kommunikere med mennesker om tro på tværs af kirkelige strukturer og grupperinger.

Fem forskellige fagområder

Som studerende ved 3K-uddannelsen stifter man bekendtskab med kristendom, kultur, kommunikation, organisation/ledelse og pædagogik. De studerende får både mulighed for at fordybe sig i de enkelte fag og for at lære at tænke og arbejde på tværs af dem. Den unikke kombination af fag giver gode tværfaglige kompetencer. De kompetencer gør vores dimittender i stand til at løse de komplekse opgaver, man kan støde på i praksis, hvad enten det er i en fri- eller folkekirke, en boligforening, en kirkelig organisation eller en NGO.

Kommunikation om tro

Et af uddannelsens vigtigste mål er at ruste de studerende til at kommunikere med mennesker om tro på tværs af kirkelige strukturer og grupperinger. Derfor består en essentiel del af undervisningen i at tilegne sig viden om kristendommens historie og dens mange forskellige forgreninger samt viden om, hvordan kristendommen har formet vores samfund gennem tiden, og hvilken status og betydning den har i dag – i Danmark og globalt.

Fællesskaber på tværs

Et andet vigtigt mål for uddannelsen er at give de studerende indsigt i, hvordan vi mennesker skaber kulturelle og religiøse fællesskaber, hvad de fællesskaber betyder for vores selvforståelse, og hvilke mekanismer, der bidrager til at inkludere og ekskludere andre mennesker fra vores fællesskaber. Formålet med den indsigt er bl.a. at ruste de studerende til at planlægge og udføre pædagogiske aktiviteter, der bidrager til at skabe forståelse og fællesskab mellem mennesker på tværs af religiøse, kulturelle og sociale forskelle.

Indsigt i, hvordan vi mennesker skaber kulturelle og religiøse fællesskaber.

Gennem undervisningen i kommunikation og organisation/ledelse får de studerende praktiske redskaber til at planlægge og gennemføre en strategisk kommunikationsindsats i regi af fx en kirke, en kirkelig organisation eller en NGO. De får samtidig træning i at formidle forskellige budskaber til udvalgte målgrupper både mundtlig, skriftligt og visuelt samt i at formidle inden for forskellige genrer og medier. De får ligeledes kompetencer inden for projektledelse, ledelse af frivillige, innovation og organisationsudvikling.

Læs mere om 3K-uddannelsen på vores hjemmeside: https://www.diakonissestiftelsen.dk/3k

Relateret

• 19. jun. 2025 - Frihed og respekt i fællesskaber
• 30. mar. 2023 - Hvordan taler du?
• 23. jan. 2023 - Bedre prædikener gennem nyt fællesskab
• 08. jan. 2023 - ”Det er som at komme hjem igen”
• 03. jan. 2023 - Henrik Andersen ny webredaktør i BaptistKirken

Find flere

Nudansk, det ord har fyldt meget i mit liv de seneste år.

Det nye Testamente på nudansk.

Det smager så nøgternt, kedeligt.

Kan et evangelium, et grænsespringende budskab fra skabelsens Herre formidles på nudansk?

Nudansk: betyder det dagligdansk, hverdagsdansk, børnedansk?

Har begrebet noget at gøre med lixtal?

Tænk der var faktisk engang i en ikke særlig fjern fortid, hvor man ikke anså det for væsentligt, at den brede befolkning forstod, hvad der stod i Bibelen.

De var afhængige af, at de gejstlige skulle udlægge teksten for dem.

Det blev ligesom mere rigtigt, mere åndeligt, hvis menigheden blev holdt i uvished, og de lærde i passende doser kunne formidle Herrens tale til den undrende hob.

Poesi opstår når ordene er sat sammen, rigtigt

Sådan ser vi ikke på det mere.

Evangeliet skal ud til hele folket, på nudansk.

Problemet er, om det poetiske niveau kan holdes?

Poesi skaber sprækker

Poesi opstår når ordene er sat sammen, rigtigt. Når ordene er sat sammen, så de åbner fantasien og rækker ud over det konkret skrevne ord. Poesi skaber sprækker i forsvaret, i det fasttømrede verdensbillede. Poesi ryster og henrykker. Digterpræsten Jacob Knudsen skriver, at ”den stryger duggen af sjælens rude”.  

Det nye Testamente er et poetisk værk i sig selv med breve, lovsange, hymner og evangelier. I evangelierne fortæller Jesus om Guds rige i kraftfulde poetiske billeder. Og han bruger fyndige og finurlige billeder i sit sprog:

Den, der ikke tager sit kors op og er parat til at gå i døden med mig, han kan ikke være min tilhænger. Lukas 14:27. “Den af jer, der aldrig selv har gjort noget forkert, kan jo kaste den første sten.” Johannes 8:7b

Dramaet

I Det nye Testamente besynges Kristus som Guds søn, som vor frelser og menneskebror. Kan en nyoversættelse udskrive de poetiske tekster på ny, så fortællingen om Kristus – dramaet om Skaberens store offer – kan leve videre og stå klart, også for kommende generationer af bibellæsere? Ja, selvfølgelig. Vi kan ikke tillade os at lade det levende ord stivne i det hylster, som en oversættelse er. Den løbende sproglige bearbejdelse er en simpel pligt, en skøn pligt.

Han har revet os ud af mørket

Det nye Testamente er ikke en hygge bog, der klapper læseren på hovedet og opfordrer ham til at lade stå til. Skriften er fyldt med drama, og det er flere gange klart, at der finder en kamp sted. Skaberen kæmper for sine børn og er optaget af at redde sjæle. Det er liv og død, det drejer sig om:

I skal være glade og sige tak til jeres far. Han har sat jer i stand til at få del i det lys, som han har lovet dem, der tror på ham. 13 Han har revet os ud af mørket og ført os til sin søns kongerige. Sønnen har købt os fri og sørget for, at vi får tilgivelse for det, vi har gjort forkert. Kolosenserhymnen 1:12-14

Skriften er fyldt med drama, og det er flere gange klart, at der finder en kamp sted

Kampmotivet er klart. Dramaet understøttes af sproget: ”Han har revet os ud af mørket”. Og billedet af de kristnes far, som ledsager og beskytter på vej til sønnens rige, viser sig på nethinden og varmer hjertet. Den svenske filminstruktør Ingmar Bergman sagde: ”Al kunst bliver til i modtagerens hjerte. Og når den ikke dit hjerte, så findes den ikke”.

Vi ser den usynlige Guds billede,
når vi ser hans søn,
der blev født som den første,
før alt andet blev skabt. Kolosenserhymnen 1:15

Hjertet kan falde til ro. Jeg kan se Skaberens hånd; men denne kamp, dette drama, er det noget, jeg skal frygte? Kan jeg blive ramt af det, hvis jeg kommer til at stå i vejen? Nej, siger Herren:

19 Hele Guds fylde
skulle bo i ham,
20 og gennem ham
skulle verden forsones med Gud.
Da Jesus døde på korset,
stiftede Gud fred
på jorden og i himlen. Kolosenserhymnen 1:19-20

Hjertet kan falde til ro

Ordet slår fra sig

Det skal stå klokkeklart for læseren af Det nye Testamente, at det ikke er ham eller hende, der skal ud og slås med de onde kræfter. Dog er det ikke udelukket, at læseren ind imellem skal slås med sig selv. Og at han i Skriften ofte vil føle sig modsagt eller anfægtet:

Han er en sten, der vil få dem til at snuble,
en klippe, de vil falde over. 1. Petersbrev 2:8

Lethed og tyngde

Der er i sagens natur tale om komplekse tekster, som kan læses igen og igen, og som kun gradvist udfolder sig for læseren. De mange lag af betydning, der er i grundteksterne, er svære at få med i en oversættelse. En oversættelse kan risikere enten at blive kringlet og uforståelig eller simplificeret og alt for kedelig og entydig:

De lidelser, vi har så mange af nu, vil føles lette i forhold til tyngden i det evige liv.2. Kor. 4:17

Har vi som oversættere fået det med, som Skriften gerne vil fortælle os? Paulus prøver at få korintherne til at sætte deres nuværende liv i det rette perspektiv. Vi skal have kalibreret vores vægt. Dobbeltheden i ordparret let/tung er bevidst benyttet for at få denne mening frem i en vanskelig tekst.

Enkelhed

Nogle af de gamle tekster er poetiske i deres rørende, næsten barnlige enkelhed:

Solen skinner på sin særlige måde, det gør månen også, og så er der stjernerne. Hver stjerne har sit eget skær, der skiller den ud fra de andre. 1. Kor. 15:41

Hvor svært kan det være? Enhver nyoversættelse af Bibelen, enhver forkyndelse af Guds ord har kun et mål, nemlig at skabe kanaler mellem Skaberen og hans elskede børn. Det er modtageren af teksten, der har rettighederne til fortolkning, men under selve læsningen hjælpes læseren umærkeligt af Skriftens egne ord om, at ” bogstaverne slår ihjel, men ånden skaber liv” 2. Kor. 3:6b.  

Enhver nyoversættelse af Bibelen, enhver forkyndelse af Guds ord har kun et mål, nemlig at skabe kanaler mellem Skaberen og hans elskede børn

Hvad Gud rummer

Det poetiske sprog ryster og henrykker og fører et menneske frem og tilbage i tid. Håbet er, at ordet som ”var hos Gud før alting blev skabt” Johs. 1:2, vil trænge igennem vores rigide 2020 panser af ”før-Corona” tilstræbt positivisme og overbevisning om egen betydning og hjælpe os til klarhed over, hvem Skaberen er:

Jeg knæler for Gud, den far, der gør, at vi forstår, hvad slægtskab betyder både i himlen og på jorden. Jeg beder om, at han i sin guddommelige rigdom må give jer en indre styrke gennem Helligånden, at Kristus må være i jeres hjerter, fordi I tror på ham, at I slår rod og bliver fast forankret i kærligheden. Jeg beder om, at I sammen med alle andre kristne må blive i stand til at forstå omfanget af alt det, Gud har skabt; hvor bredt og hvor langt, hvor højt og hvor dybt det er. Jeg beder om, at I må få indsigt i, at Kristus’ kærlighed langt overstiger det, vi kan forstå, så I bliver fyldt med alt det, Gud rummer. Efeserbrevet 3:14-19

Bibelcitaterne er fra Bibelen 2020

Relateret

• 17. nov. 2025 - Tag med i maskinrummet: Bibelselskabets nye podcast gør oversættelse nærværende – og underholdende
• 19. jun. 2025 - Frihed og respekt i fællesskaber
• 20. mar. 2025 - Om Gud vil
• 18. sep. 2023 - Sommerlejr for børn og unge i Chin Bethel Church, Skjern
• 30. mar. 2023 - Hvordan taler du?

Find flere