baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Thu, 10 Sep 2026 04:00:20 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Hersk over jorden https://baptist.dk/hersk-over-jorden/ Thu, 12 Sep 2024 04:00:14 +0000 https://baptist.dk/?p=17534
Jeg kan ikke rigtigt fungere, når det bliver for varmt. Jeg er ikke bygget til det. I sidste uge, hvor temperaturen nærmede sig de 30 grader, sad jeg med fødderne i isvand og en vifte i hånden for at have det bare nogenlunde. Så når jeg læser, at vi har haft den varmeste sommer nogensinde målt, og 2024 er godt på vej til at blive det varmeste år, bliver jeg lidt opgivende.

Min opgivenhed handler selvfølgelig ikke kun om min egen komfort. Den kommer i lige så høj grad af, at vi i al den tid, jeg kan huske, har talt om klimaforandringerne, men alligevel er vi nået til et sted, hvor vi år efter år sætter rekord. I varme, i regn, i vind.

Gud har givet os jorden at herske over, men vi har misforstået, hvad det betyder. Vi har alt for længe tænkt, at det at herske over jorden, handlede om at underlægge den os, men vi burde herske over jorden mere, som Gud hersker over os. Hvis vi vil adlyde Guds bud til os om at herske over jorden, så må vi sørge for, at rækken af rekorder får en ende.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Jeg kan ikke rigtigt fungere, når det bliver for varmt. Jeg er ikke bygget til det. I sidste uge, hvor temperaturen nærmede sig de 30 grader, sad jeg med fødderne i isvand og en vifte i hånden for at have det bare nogenlunde. Så når jeg læser, at vi har haft den varmeste sommer nogensinde målt, og 2024 er godt på vej til at blive det varmeste år, bliver jeg lidt opgivende.

Min opgivenhed handler selvfølgelig ikke kun om min egen komfort. Den kommer i lige så høj grad af, at vi i al den tid, jeg kan huske, har talt om klimaforandringerne, men alligevel er vi nået til et sted, hvor vi år efter år sætter rekord. I varme, i regn, i vind.

Gud har givet os jorden at herske over, men vi har misforstået, hvad det betyder. Vi har alt for længe tænkt, at det at herske over jorden, handlede om at underlægge den os, men vi burde herske over jorden mere, som Gud hersker over os. Hvis vi vil adlyde Guds bud til os om at herske over jorden, så må vi sørge for, at rækken af rekorder får en ende.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/hersk-over-jorden/feed/ Klimasituationen – set fra Burundi https://baptist.dk/klimasituationen-set-fra-burundi/ Tue, 20 Dec 2022 09:30:28 +0000 https://baptist.dk/?p=13013 Ligesom i Danmark taler vi i Burundi ofte om vejret. Mest om regnen, der enten snart kommer, er tilpas lige nu eller er så voldsom, at afgrøderne skyller ned i dalen.


Steen Jep Emming:

  • ’deltidsudsendt’ til Burundi fra 2021-2022 og arbejdede kvart tid i DESITEK.
  • arbejder som drift- og økonomidirektør i DESITEK A/S
  • siden 2007 hjulpet med vandprojekter i Burundi
  • maskiningeniør fra Odense Teknikum
  • 2½ år på værkstedet i Musema, Burundi, sammen med Erna og Ole Emming
  • 1.-9. klasse på Odense Friskole, 10. klasse på Missionærbørneskolen i Nyantanga, Rwanda

Burundi har fire årstider – to regntider og to tørtider – og det er altafgørende, at markerne på højene bliver tilsået samtidig med, at regntiden starter, og at regnen derefter kommer i passende mængder. Burundi er på størrelse med Jylland, og befolkningen dyrker de fleste fødevarer selv. En tørke som dem, man har set i Etiopien og andre steder, vil være katastrofal for landets 12 millioner indbyggere og øjeblikkelig skabe en fødevarekrise.

Regnen er essentiel

Den livsvigtige regn dannes blandt andet ved fordampning fra urskoven, der oprindeligt strakte sig fra Rusizisletten nord for Tanganyikasøen op til vulkanerne mellem Congo og Rwanda. En del af urskoven blev på et tidspunkt ryddet for at skabe landbrugsjord, men det standsede man for 40-50 år siden, og resten er nu fredet og udlagt som nationalparker.

Større klimaforandringer, som vi ser på vores breddegrader med højere temperaturer og hyppigere voldsomme vejrfænomener, oplever vi ikke i Burundi. Regnmønstret og temperaturerne er stort set uforandrede i forhold til det, jeg husker fra 1980’erne. Dog er vandet i Tanganyikasøen steget næsten en meter over normalen de seneste år. Det er dog set før. I 1964 var vandstanden faktisk højere end nu. Til gengæld var vandstanden en meter under normalen, da vi besøgte Burundi i 2007. Så der er variation i regnmængderne over årene i nogle af de områder, som Tanganyikasøen afvander i Burundi, Tanzania, Congo og Zambia.

Den livsvigtige regn dannes blandt andet ved fordampning fra urskoven.

Tanganyika-søen er vokset.

Stigende vandstand

Den stigende vandstand er et stort problem for de mange mennesker, der har bosat sig tæt på søen de senere år. Byområder og marker oversvømmes, og søens dyr – flodheste, krokodiller og slanger – kommer pludselig meget tæt på beboelserne. Her ønsker man, at regeringen bygger diger, der kan beskytte mod den stigende sø og de svulmende floder. Men Burundi er et af verdens fattigste lande, så det er der ikke plads til i statsbudgettet, og derfor må folk i de berørte områder enten flytte eller selv tage affære.

Manglende regn

Men hvor for meget vand er et problem ét sted, kan manglende regn være det et andet sted. I de østlige egne, hvor landet flader ud mod Tanzanias savannelandskab, er regnen mere ustabil. Men da Burundis befolkningstal er fordoblet på 30 år, er man nødt til at bosætte sig og dyrke jorden i de mere ugunstige egne.

Burundis befolkningstal er fordoblet på 30 år, så man er nødt til at bosætte sig og dyrke jorden i de mere ugunstige egne.

Klimadebat og -aftryk

Klimadebatten fylder ikke meget i Burundi. Med næsten 1.000 km til nærmeste ocean og en laveste højde på 773 meter over havet er en stigning på en meter i verdenshavene ikke en direkte trussel. Landets klimaaftryk er begrænset, for el-forsyningen kommer fra vandkraft, og der er ingen boligopvarmning. CO2-udledningen kommer fra bilerne i det omfang, man kan skaffe diesel og benzin til dem, så en reduktion af et i forvejen meget lille klimaaftryk er ikke på dagsordenen.

Burundi har andre problemer

Brændebesparende ildsteder.

Til gengæld kæmper Burundi med fødevaresikkerhed, økonomi og befolkningstilvækst, og befolkningstilvæksten er måske det vigtigste at tage fat på. Vores samarbejdskirke – UEBB – har familieplanlægning med i de undervisningsprojekter, de gennemfører i landområderne, og selvom emnet traditionelt ikke er noget, man taler om, kan flere og flere se nødvendigheden af, at befolkningen ikke bliver ved med at vokse, som den har gjort hidtil.

Vi ser også brændebesparende initiativer. Det meste madlavning sker på bål, så man laver ’ildsteder’ i ler eller stål, der koncentrerer varmen fra bålet op imod gryden, så den ikke spildes på omgivelserne, for selv om træerne vokser hurtigt, kniber det ofte med at skaffe brænde.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Ligesom i Danmark taler vi i Burundi ofte om vejret. Mest om regnen, der enten snart kommer, er tilpas lige nu eller er så voldsom, at afgrøderne skyller ned i dalen.


Steen Jep Emming:

  • ’deltidsudsendt’ til Burundi fra 2021-2022 og arbejdede kvart tid i DESITEK.
  • arbejder som drift- og økonomidirektør i DESITEK A/S
  • siden 2007 hjulpet med vandprojekter i Burundi
  • maskiningeniør fra Odense Teknikum
  • 2½ år på værkstedet i Musema, Burundi, sammen med Erna og Ole Emming
  • 1.-9. klasse på Odense Friskole, 10. klasse på Missionærbørneskolen i Nyantanga, Rwanda

Burundi har fire årstider – to regntider og to tørtider – og det er altafgørende, at markerne på højene bliver tilsået samtidig med, at regntiden starter, og at regnen derefter kommer i passende mængder. Burundi er på størrelse med Jylland, og befolkningen dyrker de fleste fødevarer selv. En tørke som dem, man har set i Etiopien og andre steder, vil være katastrofal for landets 12 millioner indbyggere og øjeblikkelig skabe en fødevarekrise.

Regnen er essentiel

Den livsvigtige regn dannes blandt andet ved fordampning fra urskoven, der oprindeligt strakte sig fra Rusizisletten nord for Tanganyikasøen op til vulkanerne mellem Congo og Rwanda. En del af urskoven blev på et tidspunkt ryddet for at skabe landbrugsjord, men det standsede man for 40-50 år siden, og resten er nu fredet og udlagt som nationalparker.

Større klimaforandringer, som vi ser på vores breddegrader med højere temperaturer og hyppigere voldsomme vejrfænomener, oplever vi ikke i Burundi. Regnmønstret og temperaturerne er stort set uforandrede i forhold til det, jeg husker fra 1980’erne. Dog er vandet i Tanganyikasøen steget næsten en meter over normalen de seneste år. Det er dog set før. I 1964 var vandstanden faktisk højere end nu. Til gengæld var vandstanden en meter under normalen, da vi besøgte Burundi i 2007. Så der er variation i regnmængderne over årene i nogle af de områder, som Tanganyikasøen afvander i Burundi, Tanzania, Congo og Zambia.

Den livsvigtige regn dannes blandt andet ved fordampning fra urskoven.

Tanganyika-søen er vokset.

Stigende vandstand

Den stigende vandstand er et stort problem for de mange mennesker, der har bosat sig tæt på søen de senere år. Byområder og marker oversvømmes, og søens dyr – flodheste, krokodiller og slanger – kommer pludselig meget tæt på beboelserne. Her ønsker man, at regeringen bygger diger, der kan beskytte mod den stigende sø og de svulmende floder. Men Burundi er et af verdens fattigste lande, så det er der ikke plads til i statsbudgettet, og derfor må folk i de berørte områder enten flytte eller selv tage affære.

Manglende regn

Men hvor for meget vand er et problem ét sted, kan manglende regn være det et andet sted. I de østlige egne, hvor landet flader ud mod Tanzanias savannelandskab, er regnen mere ustabil. Men da Burundis befolkningstal er fordoblet på 30 år, er man nødt til at bosætte sig og dyrke jorden i de mere ugunstige egne.

Burundis befolkningstal er fordoblet på 30 år, så man er nødt til at bosætte sig og dyrke jorden i de mere ugunstige egne.

Klimadebat og -aftryk

Klimadebatten fylder ikke meget i Burundi. Med næsten 1.000 km til nærmeste ocean og en laveste højde på 773 meter over havet er en stigning på en meter i verdenshavene ikke en direkte trussel. Landets klimaaftryk er begrænset, for el-forsyningen kommer fra vandkraft, og der er ingen boligopvarmning. CO2-udledningen kommer fra bilerne i det omfang, man kan skaffe diesel og benzin til dem, så en reduktion af et i forvejen meget lille klimaaftryk er ikke på dagsordenen.

Burundi har andre problemer

Brændebesparende ildsteder.

Til gengæld kæmper Burundi med fødevaresikkerhed, økonomi og befolkningstilvækst, og befolkningstilvæksten er måske det vigtigste at tage fat på. Vores samarbejdskirke – UEBB – har familieplanlægning med i de undervisningsprojekter, de gennemfører i landområderne, og selvom emnet traditionelt ikke er noget, man taler om, kan flere og flere se nødvendigheden af, at befolkningen ikke bliver ved med at vokse, som den har gjort hidtil.

Vi ser også brændebesparende initiativer. Det meste madlavning sker på bål, så man laver ’ildsteder’ i ler eller stål, der koncentrerer varmen fra bålet op imod gryden, så den ikke spildes på omgivelserne, for selv om træerne vokser hurtigt, kniber det ofte med at skaffe brænde.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/klimasituationen-set-fra-burundi/feed/ Klimajul i Burundi https://baptist.dk/klimajul-i-burundi/ Mon, 12 Dec 2022 13:08:11 +0000 https://baptist.dk/?p=12964 I Burundi mærker man klimaforandringerne på helt tæt hold. Det har konsekvenser for familierne i Burundi – det vil vi gerne gøre noget ved.


De tidlige missionærer fortalte, at man ’i gamle dage’ kunne stille uret efter regntiderne. Det er nok en sandhed med modifikationer. Sol og regn har altid været ustabile, men det er taget til de senere år. De fattige bønder, der i forvejen har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen og skaffe mad nok til familierne, oplever hyppigere, at der enten er for lidt regn eller for meget. Og begge dele er skidt. En familie kan godt klare sig uden at sulte et normalt år, hvor der kommer tilpas med regn og sol. Én fejlslagen eller reduceret høst kan derimod have store konsekvenser for familierne.

En familie kan godt klare sig uden at sulte et normalt år, hvor der kommer tilpas med regn og sol.

Den mere naturlige forklaring skal ses i lyset af blandt andet globale temperaturstigninger og afskovning. Tidligere var store dele af det bjergrige Burundi og nabolandene dækket af regnskov, og landbrugsjorden var relativ frugtbar. Derfor anså man også Burundi (og Rwanda) som Østafrikas spisekammer. I takt med landets eksplosive befolkningstilvækst er behovet for landbrugsjord steget. Ved selvstændigheden i 1962 var der under to millioner indbyggere i landet. Nu er der cirka 13 millioner! Det giver unægtelig et større pres på landbrugsjord. Så problemerne står med andre ord i kø: Klimaforandringer, udpint landbrugsjord og stor befolkningstilvækst.

I Rubura gør vi noget ved det

Rubura har i mange år været et ’kraftcenter’ for udvikling. Her er bl.a. en stor og levende menighed, skoler, arbejde blandt batwa og et landbrugsprojekt på præsteskolen. Her er også fortsat uudnyttet landbrugsjord. Her forbereder vi i samarbejde med Baptistkirken i Burundi et træplantningsprojekt eller rettere et skovlandbrugsprojekt. På baggrund af en lokal analyse plantes marker og skråninger til med en kombination af afgrøder og træarter, der supplerer hinanden. På skråningerne graves render, der holder på vandet. Træerne kan bl.a. give skygge til afgrøderne og stoppe erosion, der i et bjergrigt område er et stort problem ved kraftigt regnvejr.

Der plantes forskellige typer træer

Nogle er skyggetræer, og andre er frugttræer, der bidrager til fødevaresikkerheden.

Nogle er skyggetræer, og andre er frugttræer, der bidrager til fødevaresikkerheden. Metoden er også med til at forebygge, at jorden bliver udpint, da kombinationen af forskellige træer og afgrøder bidrager til at højne jordens kvalitet. De traditionelle dyrkningsmetoder har en tendens til at udpine jorden med faldende udbytte til følge. Der etableres også en lille planteskole, så de lokale med tiden kan få træer, de kan plante på skråningerne, så de også kan holde på regnvandet.

Projektet er et lille bidrag til at dæmme op for klimaforandringer, forbedre fødevaresituationen og dermed gøre familierne mere robuste. Samtidig er projektet også med til at udvikle lokalsamfundet, da aktiviteterne kommer lokalbefolkningen til gode, og det er en demonstrationsmark for de mange landbrugsaktiviteter, vi er involveret i i Burundi.

Årets julegaver

De seneste år har vi solgt julegaver til fordel for vores arbejde i Burundi. Der har været mulighed for at købe en gave, der kom en familie i Burundi til gode. Det fortsætter vi med i år, da mange familier har nydt godt af det. Gaverne er givet til folk, vi i forvejen har kontakt til, fx gennem batwa-projektet eller menighedernes udadvendte aktiviteter. På den måde bliver det billigere at organisere tingene, da vi allerede har folk i felten.

I år bliver der mulighed for at gøre en forskel for fattige familier i Burundi ved at købe 1 myggenet til 50 kr., 5 kyllinger til 250 kr., 10 træer til 300 kr., 1 gris til 450 kr., 25 træer til 750 kr. eller et hus til 5.000 kr. Se mere om mulighederne og fremgangsmåden på http://www.baptistkirken.dk/gaver

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> I Burundi mærker man klimaforandringerne på helt tæt hold. Det har konsekvenser for familierne i Burundi – det vil vi gerne gøre noget ved.


De tidlige missionærer fortalte, at man ’i gamle dage’ kunne stille uret efter regntiderne. Det er nok en sandhed med modifikationer. Sol og regn har altid været ustabile, men det er taget til de senere år. De fattige bønder, der i forvejen har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen og skaffe mad nok til familierne, oplever hyppigere, at der enten er for lidt regn eller for meget. Og begge dele er skidt. En familie kan godt klare sig uden at sulte et normalt år, hvor der kommer tilpas med regn og sol. Én fejlslagen eller reduceret høst kan derimod have store konsekvenser for familierne.

En familie kan godt klare sig uden at sulte et normalt år, hvor der kommer tilpas med regn og sol.

Den mere naturlige forklaring skal ses i lyset af blandt andet globale temperaturstigninger og afskovning. Tidligere var store dele af det bjergrige Burundi og nabolandene dækket af regnskov, og landbrugsjorden var relativ frugtbar. Derfor anså man også Burundi (og Rwanda) som Østafrikas spisekammer. I takt med landets eksplosive befolkningstilvækst er behovet for landbrugsjord steget. Ved selvstændigheden i 1962 var der under to millioner indbyggere i landet. Nu er der cirka 13 millioner! Det giver unægtelig et større pres på landbrugsjord. Så problemerne står med andre ord i kø: Klimaforandringer, udpint landbrugsjord og stor befolkningstilvækst.

I Rubura gør vi noget ved det

Rubura har i mange år været et ’kraftcenter’ for udvikling. Her er bl.a. en stor og levende menighed, skoler, arbejde blandt batwa og et landbrugsprojekt på præsteskolen. Her er også fortsat uudnyttet landbrugsjord. Her forbereder vi i samarbejde med Baptistkirken i Burundi et træplantningsprojekt eller rettere et skovlandbrugsprojekt. På baggrund af en lokal analyse plantes marker og skråninger til med en kombination af afgrøder og træarter, der supplerer hinanden. På skråningerne graves render, der holder på vandet. Træerne kan bl.a. give skygge til afgrøderne og stoppe erosion, der i et bjergrigt område er et stort problem ved kraftigt regnvejr.

Der plantes forskellige typer træer

Nogle er skyggetræer, og andre er frugttræer, der bidrager til fødevaresikkerheden.

Nogle er skyggetræer, og andre er frugttræer, der bidrager til fødevaresikkerheden. Metoden er også med til at forebygge, at jorden bliver udpint, da kombinationen af forskellige træer og afgrøder bidrager til at højne jordens kvalitet. De traditionelle dyrkningsmetoder har en tendens til at udpine jorden med faldende udbytte til følge. Der etableres også en lille planteskole, så de lokale med tiden kan få træer, de kan plante på skråningerne, så de også kan holde på regnvandet.

Projektet er et lille bidrag til at dæmme op for klimaforandringer, forbedre fødevaresituationen og dermed gøre familierne mere robuste. Samtidig er projektet også med til at udvikle lokalsamfundet, da aktiviteterne kommer lokalbefolkningen til gode, og det er en demonstrationsmark for de mange landbrugsaktiviteter, vi er involveret i i Burundi.

Årets julegaver

De seneste år har vi solgt julegaver til fordel for vores arbejde i Burundi. Der har været mulighed for at købe en gave, der kom en familie i Burundi til gode. Det fortsætter vi med i år, da mange familier har nydt godt af det. Gaverne er givet til folk, vi i forvejen har kontakt til, fx gennem batwa-projektet eller menighedernes udadvendte aktiviteter. På den måde bliver det billigere at organisere tingene, da vi allerede har folk i felten.

I år bliver der mulighed for at gøre en forskel for fattige familier i Burundi ved at købe 1 myggenet til 50 kr., 5 kyllinger til 250 kr., 10 træer til 300 kr., 1 gris til 450 kr., 25 træer til 750 kr. eller et hus til 5.000 kr. Se mere om mulighederne og fremgangsmåden på http://www.baptistkirken.dk/gaver

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/klimajul-i-burundi/feed/