baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Mon, 27 Jul 2026 09:32:35 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Hvad har deltagelse i KirkePlanterNet betydet for menigheden? https://baptist.dk/hvad-har-deltagelse-i-kirkeplanternet-betydet-for-menigheden/ Wed, 20 Feb 2019 09:07:28 +0000 https://baptist.dk/?p=5459 Med det spørgsmål sendte Brande Baptistkirke menighedsstafetten videre til Holstebro Baptistkirke.


I Holstebro Baptistkirke samles hver uge en lille flok mennesker, børn og voksne, unge og gamle, med fokus på Jesus og hans kærlighed. Han hjælper os hver især til at bidrage i menigheden efter bedste evne og med de gaver, som Han har givet os.

Vi oplever, at deltagelsen i KirkePlanterNet (KPN) har betydet, at der er sket rigtig meget med vores kirke. Optimismen er kommet tilbage, og vi har i højere grad fundet ud af, hvad vi er gode til, og hvor vi ikke har en kernekompetence. Der har været mange aha-oplevelser, der er blevet omsat til konkrete ideer, mål og handleplaner gennem de seneste par år. Menighedsrådet har taget udgangspunkt i trekantsmodellen, som symboliserer vores relation op ad til Gud, ind ad til hinanden og ud ad til verden omkring os.

”I trofasthed overfor sandheden og i kærlighed til hinanden skal vi vokse op til at ligne Kristus på enhver måde. Det er jo ham, der er hovedet for legemet, og under hans ledelse sammenføjes det og vokser i kærlighed, idet hver enkelt del udfører sin specielle opgave og derved hjælper til at knytte det hele sammen til en enhed.” –  Efeserbrevet kap.4, vers 15-16. – Bibelen på hverdagsdansk

Menighed uden ansat præst

Menigheden er uden ansat præst. Det lægger et kæmpe ansvar hos menighedsrådet: At sørge for at menigheden bliver bygget op i Guds ord og at samle menigheden til en enhed. Her er skriftstedet fra Efeserbrevet en fantastisk beskrivelse af vores menighed, og vi er alle dybt taknemmelig for den enorme indsats, menighedsrådet gør under ledelse af menighedens Herre.

Der har været mange aha-oplevelser, der er blevet omsat til konkrete ideer, mål og handleplaner gennem de seneste par år.

Menighedsrådets opgaver – og menighedens

Menighedsrådet har sat fokus på, at vi hver især skal prioritere stille tid med Gud, så vi bliver ladet op og ikke kører træt i menighedens opgaver. Den mest markante forandring er dog, at menighedsrådet er blevet bevidst om, at det ikke kun er dem, der skal trække læsset. Derfor bliver alle i menigheden – også børnene – nu inddraget i planlægning, visionsudvikling og udførelse af opgaver gennem transparent kommunikation.

Menighedsrådet besøgte under processen med KPN hvert enkelt medlem, og det har haft stor betydning. Alle har en særlig plads og værdi i kirken. Det fik hvert medlem til at tænke: Hvad kan jeg gøre for at få det til at fungere? Og hvor er min plads? Alle er blevet ansvarlige for, hvordan det går i menigheden. Opgaven kan være synlig eller mindre synlig, men for at det hele skal fungere, må alle arbejde med det, der ligger på hjertet – også selv om det er noget, der ikke er så nemt for den enkelte.

Vi har drøftet, at vi ikke så ofte kommer ud at missionere. Menigheden er lille, og det er svært at gøre noget organiseret. Alligevel kommer der jævnligt nye i kirken, som bliver en fast del af menigheden. Herfra får vi at vide, at man føler sig velkommen.

Menighedsrådet er blevet bevidst om, at det ikke kun er dem, der skal trække læsset.

Personlige samtaler

Menighedsrådet har været rigtig gode til at afholde samtaler, hvor det har været spændende at blive interviewet. Det at få sat ord på, hvad man bidrager med, er sundt for alle parter, og det bringer nye ideer op til overfladen – idéer, som bliver realiseret. Der er fx oprettet søndagsskole og bibellæsegruppe igen. Der kan også være tidspunkter, hvor man ikke kan bidrage så meget. Her er alle gode til at opmuntre, så man gør, hvad man kan.

Ånden får det til at ske

Holstebro sender stafetten videre til Bethelkirken i Aalborg med spørgsmålet: ‘Hvad gør Bethelkirken for de unge, der flytter til byen for at studere – specielt, hvis de kommer fra baptisthjem. Venter I på de kommer i kirken? Eller opsøger I uddannelsesstederne eller andre netværk?’

Menigheden har derudover oplevet, at det at have en målrettet vision, er godt. Det er også fint at lave skemaer og få sat tankerne i gang. Det sætter tingene i perspektiv. Alle blev alligevel opmærksomme på, at det er Guds ånd, der skal virke igennem det, der bliver gjort, ellers kan det være lige meget – uden Helligånden virker det ikke.

Det bedste er, at alle har bevaret kærligheden til hinanden og til Jesus – trods stor forskellighed og baggrund.

Se også denne video fra Holstebro, som blev lavet i 2017 i forbindelse med deres deltagelse i Kirke Planter Net.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Med det spørgsmål sendte Brande Baptistkirke menighedsstafetten videre til Holstebro Baptistkirke.


I Holstebro Baptistkirke samles hver uge en lille flok mennesker, børn og voksne, unge og gamle, med fokus på Jesus og hans kærlighed. Han hjælper os hver især til at bidrage i menigheden efter bedste evne og med de gaver, som Han har givet os.

Vi oplever, at deltagelsen i KirkePlanterNet (KPN) har betydet, at der er sket rigtig meget med vores kirke. Optimismen er kommet tilbage, og vi har i højere grad fundet ud af, hvad vi er gode til, og hvor vi ikke har en kernekompetence. Der har været mange aha-oplevelser, der er blevet omsat til konkrete ideer, mål og handleplaner gennem de seneste par år. Menighedsrådet har taget udgangspunkt i trekantsmodellen, som symboliserer vores relation op ad til Gud, ind ad til hinanden og ud ad til verden omkring os.

”I trofasthed overfor sandheden og i kærlighed til hinanden skal vi vokse op til at ligne Kristus på enhver måde. Det er jo ham, der er hovedet for legemet, og under hans ledelse sammenføjes det og vokser i kærlighed, idet hver enkelt del udfører sin specielle opgave og derved hjælper til at knytte det hele sammen til en enhed.” –  Efeserbrevet kap.4, vers 15-16. – Bibelen på hverdagsdansk

Menighed uden ansat præst

Menigheden er uden ansat præst. Det lægger et kæmpe ansvar hos menighedsrådet: At sørge for at menigheden bliver bygget op i Guds ord og at samle menigheden til en enhed. Her er skriftstedet fra Efeserbrevet en fantastisk beskrivelse af vores menighed, og vi er alle dybt taknemmelig for den enorme indsats, menighedsrådet gør under ledelse af menighedens Herre.

Der har været mange aha-oplevelser, der er blevet omsat til konkrete ideer, mål og handleplaner gennem de seneste par år.

Menighedsrådets opgaver – og menighedens

Menighedsrådet har sat fokus på, at vi hver især skal prioritere stille tid med Gud, så vi bliver ladet op og ikke kører træt i menighedens opgaver. Den mest markante forandring er dog, at menighedsrådet er blevet bevidst om, at det ikke kun er dem, der skal trække læsset. Derfor bliver alle i menigheden – også børnene – nu inddraget i planlægning, visionsudvikling og udførelse af opgaver gennem transparent kommunikation.

Menighedsrådet besøgte under processen med KPN hvert enkelt medlem, og det har haft stor betydning. Alle har en særlig plads og værdi i kirken. Det fik hvert medlem til at tænke: Hvad kan jeg gøre for at få det til at fungere? Og hvor er min plads? Alle er blevet ansvarlige for, hvordan det går i menigheden. Opgaven kan være synlig eller mindre synlig, men for at det hele skal fungere, må alle arbejde med det, der ligger på hjertet – også selv om det er noget, der ikke er så nemt for den enkelte.

Vi har drøftet, at vi ikke så ofte kommer ud at missionere. Menigheden er lille, og det er svært at gøre noget organiseret. Alligevel kommer der jævnligt nye i kirken, som bliver en fast del af menigheden. Herfra får vi at vide, at man føler sig velkommen.

Menighedsrådet er blevet bevidst om, at det ikke kun er dem, der skal trække læsset.

Personlige samtaler

Menighedsrådet har været rigtig gode til at afholde samtaler, hvor det har været spændende at blive interviewet. Det at få sat ord på, hvad man bidrager med, er sundt for alle parter, og det bringer nye ideer op til overfladen – idéer, som bliver realiseret. Der er fx oprettet søndagsskole og bibellæsegruppe igen. Der kan også være tidspunkter, hvor man ikke kan bidrage så meget. Her er alle gode til at opmuntre, så man gør, hvad man kan.

Ånden får det til at ske

Holstebro sender stafetten videre til Bethelkirken i Aalborg med spørgsmålet: ‘Hvad gør Bethelkirken for de unge, der flytter til byen for at studere – specielt, hvis de kommer fra baptisthjem. Venter I på de kommer i kirken? Eller opsøger I uddannelsesstederne eller andre netværk?’

Menigheden har derudover oplevet, at det at have en målrettet vision, er godt. Det er også fint at lave skemaer og få sat tankerne i gang. Det sætter tingene i perspektiv. Alle blev alligevel opmærksomme på, at det er Guds ånd, der skal virke igennem det, der bliver gjort, ellers kan det være lige meget – uden Helligånden virker det ikke.

Det bedste er, at alle har bevaret kærligheden til hinanden og til Jesus – trods stor forskellighed og baggrund.

Se også denne video fra Holstebro, som blev lavet i 2017 i forbindelse med deres deltagelse i Kirke Planter Net.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/hvad-har-deltagelse-i-kirkeplanternet-betydet-for-menigheden/feed/ En trekantet menighed i Vrå https://baptist.dk/en-trekantet-menighed-i-vraa/ Mon, 13 Mar 2017 14:09:00 +0000 https://baptist.dk/?p=2401 ”Når vi mødes i kirkefamilien, bliver vi glade! Det er godt at ses, og det provokerer mig, når folk ikke kommer!” Ordene er menighedsrådsformandens, med i ledelsen i Vrå baptistkirke gennem en årrække.


Menigheden deltog i KirkePlanterNet (KPN) i 2011. Visionerne blomstrede, kan vi se i baptist.dk.[1] Gode ting voksede frem, bl.a. arbejdsfordelingen i menigheden, så alt arbejde ikke skulle ligge på for få skuldre. Der kom et fælles sprog, som kendes fra LivsMønstre, hvor især trekanten med sin OP, IND, UD dimension blev en huskeregel for tre vigtige dele af forholdet til Gud og medmennesket. Et tæt forhold OP til Gud, et nært forhold IND til trossøskende i kirken, og UD dimensionen, der er helt nødvendig for at møde mennesker uden for kirken med det gode budskab om Herren Jesus.

Der kom gang i noget, men det var måske lidt for stor en mundfuld for os, der deltog.

Der kom gang i noget, men det var måske lidt for stor en mundfuld. Det, vi deltagere kom begejstrede tilbage med fra KPN-kurserne, gik hen over hovedet på folk og blev svært at implementere. Folk sagde: ”Nu skal vi til noget nyt igen, behøver jeg at rykke mig?!” Det var ikke så nemt for menigheden, at der kom nogen, der ville bestemme. Det var for deltagerne som en forelskelsestid, der efterhånden fordufter.

Der opstod en krise

– eller måske en række kriser, som ødelagde meget. Folk flyttede fra menigheden, en håbløshed opstod. Nogle blev meget sårede og slået ud, andre blev vrede. Vi fik hjælp af generalsekretær Lone Møller-Hansen, som vi inviterede til gudstjeneste og menighedsmøde, kaldet visionsmøde.

Lone sagde bl.a.: ”I er kendt som livskraftige her i Vrå. Jeg kender ikke mellemregningerne, men jeg fornemmer, I holder vejret lidt. Tak for invitationen! Det giver fin mulighed for forløsning af jeres menighed. Husk, at I, der er fremmødt, har taleretten og indflydelsen. Det er vigtigt at samtale om de svære ting, overvinde berøringsangst, undgå skyttegrave, være ærlige over for hinanden og holde den gode tone ved uenighed. Der er vigtigt at huske respekt og overbærenhed for hinanden. Betændelse i kroppen kræver hul på bylden. Det, der kommer frem i lyset, kan helbredes, så der sker en renselsesproces”.

Hvad vil Vrå være kendt for?

Lone fortsatte: “Men for at pege UD og OP, skal I bestemme jer for, hvad I skal. Hvad vil I gerne være kendt for i Vrå? Hvilken kirke, vil I være kendt for at være? Der er en drivkraft i jer, selv om I er sendt til tælling. I kan ikke ansætte jer ud af jeres problemer! Hvordan skal en ansættelse kunne komplementere menighedens mål? Men I er stærkere end mange andre menigheder, fordi der er sket et generationsskifte hos jer.”

Menigheden har flyttet sig

Det er ganske fantastisk at få hjælp fra generalsekretæren og andre. Livet og håbet er vendt tilbage. Vi ser tilbage og ser, vi har flyttet os.

Hvad lærte vi? Sammenhold og fællesskab!

Menigheden består mest af folk på 40-50 år og deres børn. Vi har ikke mange gamle, og dem vi har, som kommer trofast, er seje og ikke bange for nyt. Folk er ligetil. Der er ingen sladder i krogene – så vidt vides! Vi har en dejlig gruppe asylansøgere, og gruppen bliver større og større. Nogle af dem har indbyrdes problemer, fordi krigen er flyttet med dem fra deres hjemlande. Det er en god øvelse at praktisere fred sammen med dem. Og så har vi en af Danmarks største spejderkredse inden for DBS. Det giver glæde, og det giver arbejde for en stor flok frivillige.

”Hvad lærte vi? Sammenhold og fællesskab”, siger menighedsrådsformanden. Så selv om menighedslivet har budt på kriser – som giver grobund for udvikling – sorger og afmagtsfølelse, udgør Vrå Baptistmenighed måske en bedre ligesidet trekant med balance mellem OP, IND og UD, end den længe har gjort.

[1] 2011 nr. 6

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> ”Når vi mødes i kirkefamilien, bliver vi glade! Det er godt at ses, og det provokerer mig, når folk ikke kommer!” Ordene er menighedsrådsformandens, med i ledelsen i Vrå baptistkirke gennem en årrække.


Menigheden deltog i KirkePlanterNet (KPN) i 2011. Visionerne blomstrede, kan vi se i baptist.dk.[1] Gode ting voksede frem, bl.a. arbejdsfordelingen i menigheden, så alt arbejde ikke skulle ligge på for få skuldre. Der kom et fælles sprog, som kendes fra LivsMønstre, hvor især trekanten med sin OP, IND, UD dimension blev en huskeregel for tre vigtige dele af forholdet til Gud og medmennesket. Et tæt forhold OP til Gud, et nært forhold IND til trossøskende i kirken, og UD dimensionen, der er helt nødvendig for at møde mennesker uden for kirken med det gode budskab om Herren Jesus.

Der kom gang i noget, men det var måske lidt for stor en mundfuld for os, der deltog.

Der kom gang i noget, men det var måske lidt for stor en mundfuld. Det, vi deltagere kom begejstrede tilbage med fra KPN-kurserne, gik hen over hovedet på folk og blev svært at implementere. Folk sagde: ”Nu skal vi til noget nyt igen, behøver jeg at rykke mig?!” Det var ikke så nemt for menigheden, at der kom nogen, der ville bestemme. Det var for deltagerne som en forelskelsestid, der efterhånden fordufter.

Der opstod en krise

– eller måske en række kriser, som ødelagde meget. Folk flyttede fra menigheden, en håbløshed opstod. Nogle blev meget sårede og slået ud, andre blev vrede. Vi fik hjælp af generalsekretær Lone Møller-Hansen, som vi inviterede til gudstjeneste og menighedsmøde, kaldet visionsmøde.

Lone sagde bl.a.: ”I er kendt som livskraftige her i Vrå. Jeg kender ikke mellemregningerne, men jeg fornemmer, I holder vejret lidt. Tak for invitationen! Det giver fin mulighed for forløsning af jeres menighed. Husk, at I, der er fremmødt, har taleretten og indflydelsen. Det er vigtigt at samtale om de svære ting, overvinde berøringsangst, undgå skyttegrave, være ærlige over for hinanden og holde den gode tone ved uenighed. Der er vigtigt at huske respekt og overbærenhed for hinanden. Betændelse i kroppen kræver hul på bylden. Det, der kommer frem i lyset, kan helbredes, så der sker en renselsesproces”.

Hvad vil Vrå være kendt for?

Lone fortsatte: “Men for at pege UD og OP, skal I bestemme jer for, hvad I skal. Hvad vil I gerne være kendt for i Vrå? Hvilken kirke, vil I være kendt for at være? Der er en drivkraft i jer, selv om I er sendt til tælling. I kan ikke ansætte jer ud af jeres problemer! Hvordan skal en ansættelse kunne komplementere menighedens mål? Men I er stærkere end mange andre menigheder, fordi der er sket et generationsskifte hos jer.”

Menigheden har flyttet sig

Det er ganske fantastisk at få hjælp fra generalsekretæren og andre. Livet og håbet er vendt tilbage. Vi ser tilbage og ser, vi har flyttet os.

Hvad lærte vi? Sammenhold og fællesskab!

Menigheden består mest af folk på 40-50 år og deres børn. Vi har ikke mange gamle, og dem vi har, som kommer trofast, er seje og ikke bange for nyt. Folk er ligetil. Der er ingen sladder i krogene – så vidt vides! Vi har en dejlig gruppe asylansøgere, og gruppen bliver større og større. Nogle af dem har indbyrdes problemer, fordi krigen er flyttet med dem fra deres hjemlande. Det er en god øvelse at praktisere fred sammen med dem. Og så har vi en af Danmarks største spejderkredse inden for DBS. Det giver glæde, og det giver arbejde for en stor flok frivillige.

”Hvad lærte vi? Sammenhold og fællesskab”, siger menighedsrådsformanden. Så selv om menighedslivet har budt på kriser – som giver grobund for udvikling – sorger og afmagtsfølelse, udgør Vrå Baptistmenighed måske en bedre ligesidet trekant med balance mellem OP, IND og UD, end den længe har gjort.

[1] 2011 nr. 6

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/en-trekantet-menighed-i-vraa/feed/ Nærvær i bøn og samtale – en huddling-proces i Holstebro https://baptist.dk/naervaer-i-boen-og-samtale-en-huddling-proces-i-holstebro/ Mon, 13 Mar 2017 13:01:02 +0000 https://baptist.dk/?p=2351 I Holstebro baptistmenighed har vi haft den store glæde og det privilegium at være med i KirkePlanterNet, der er et undervisningsforløb på to år. Det har givet os en masse redskaber til at forny, inspirere og sætte fokus på, hvorfor vi er kirke lige dér, hvor vi er.


Hanna Ringgaard

  • 57 år, har boet i Holstebro siden 1982
  • uddannet gartner
  • menighedsrådsformand og aktiv i søndagsskole og børnearbejde

Vi havde brug for et forløb, der kunne fastholde os i det, vi har gang i. Vi ville gerne investere tid i at blive udrustet til at være disciple og bære frugt samt i at være målrettede i det, vi gør.

Huddle-gruppe

Som menighedsråd fik vi også mulighed for sammen at danne en Huddle-gruppe. Egentlig havde vi ikke tænkt os, at vi skulle i gang, men Erland Grarup ringede og tilbød at lave et huddle-forløb med os. Det takkede vi ja tak til.

Så i trygge rammer, motiverede og fulde af forventning til, hvad Gud ville gøre i vores liv, mødtes vi hver anden uge, i alt ti gange. Hver gang var der afsat 1,5 time til undervisning, samtale og bøn. Vi blev hver udrustet med en lille notesbog til at skrive aftaler, noget vigtigt eller bare egne notater.

Holstebro Baptistkirke

Hvad siger Gud til mig?

Det, der er fokus på i en huddle-gruppe, ser således ud – fordelt over ti sessioner:

  • Fysisk og åndelig livsrytme
  • Hvornår læser jeg i Bibelen?
  • Hvornår beder jeg?
  • Hvordan tjener jeg menigheden?
  • Hvem er jeg sendt til?

Tid til bøn og stilhed

Personligt oplevede jeg, hvor vigtig det er for mig at hvile; helt bevidst at sætte tid af til at være sammen med Gud. Vi har ofte travlt med mange ting, men hvornår bruger jeg tid til at læse i Bibelen og bede? Jeg fik lavet en plan og en liste over de mennesker, jeg gerne ville bede for hver dag. Jeg fik større glæde ved at gøre noget i menigheden, fordi der kom balance imellem at tjene og at være i stilhed.

Centrale skriftsteder i processen

Jeg når aldrig uden for din rækkevidde, hvor jeg end er, er du nær hos mig.
Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud! Gransk mine motiver og afslør mine tanker! Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje, så led mig tilbage til det evige livs vej!

Salmernes Bog kap. 139, vers 6 og 23-24 – læst fra ‘Bibelen på Hverdagsdansk’.

Og til eftertanke

Jeg fik også tænkt over, hvad der er min opgave i menigheden. Hvad brænder jeg for? Er jeg i den tjeneste, jeg gerne vil være i? Er der nogen i menigheden, jeg gerne vil vandre med, dele liv og fællesskab med på en særlig måde?

Det har vi fået givet videre til menigheden, og mange har oplevet, at de har ting til fælles med andre, som de ikke har tænkt på. Mange har behov for at finde én at følges med. Og lige præcis det har gjort, at mange små fællesskaber er opstået, fx bede- og bibelgrupper.

Jeg fik større glæde ved at gøre noget i menigheden, fordi der kom balance imellem at tjene og at være i stilhed.

Kaldsudfordring

Jeg blev også udfordret på kaldet til at gå ud i verden. Jeg har let ved at være i det trygge fællesskab sammen med dem, jeg kender, og som kender mig. Er jeg klar til at gå ud? Til at tage arbejdshandsker på? Til at gå ud og gøre en forskel?

Ved hver samling talte vi om, hvad der var vores ‘Kairos’ – en oplevelse, noget der har udfordret os personligt siden sidst eller noget der fik os til at standse op, lytte til Gud og handle på det. Det er vigtigt for mig at bede om Guds vejledning i alt – og ikke gå mine egne veje og tro, jeg selv kan.

Søg mere viden

Den største oplevelse og glæde

Det har helt sikkert været det, at der har været tid til at dele liv, både det gode og det besværlige. Vi kom tættere på hinanden. Vi kunne støtte hinanden i det, vi stod i, men også udfordre hinanden på en kærlig måde. Vi kunne holde hinanden fast på personlige aftaler. Og ikke mindst fik vi mulighed for at bede sammen. Vi er helt sikker gået stærkere ud af det; udrustet til den opgave, Gud har sat os i!

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> I Holstebro baptistmenighed har vi haft den store glæde og det privilegium at være med i KirkePlanterNet, der er et undervisningsforløb på to år. Det har givet os en masse redskaber til at forny, inspirere og sætte fokus på, hvorfor vi er kirke lige dér, hvor vi er.


Hanna Ringgaard

  • 57 år, har boet i Holstebro siden 1982
  • uddannet gartner
  • menighedsrådsformand og aktiv i søndagsskole og børnearbejde

Vi havde brug for et forløb, der kunne fastholde os i det, vi har gang i. Vi ville gerne investere tid i at blive udrustet til at være disciple og bære frugt samt i at være målrettede i det, vi gør.

Huddle-gruppe

Som menighedsråd fik vi også mulighed for sammen at danne en Huddle-gruppe. Egentlig havde vi ikke tænkt os, at vi skulle i gang, men Erland Grarup ringede og tilbød at lave et huddle-forløb med os. Det takkede vi ja tak til.

Så i trygge rammer, motiverede og fulde af forventning til, hvad Gud ville gøre i vores liv, mødtes vi hver anden uge, i alt ti gange. Hver gang var der afsat 1,5 time til undervisning, samtale og bøn. Vi blev hver udrustet med en lille notesbog til at skrive aftaler, noget vigtigt eller bare egne notater.

Holstebro Baptistkirke

Hvad siger Gud til mig?

Det, der er fokus på i en huddle-gruppe, ser således ud – fordelt over ti sessioner:

  • Fysisk og åndelig livsrytme
  • Hvornår læser jeg i Bibelen?
  • Hvornår beder jeg?
  • Hvordan tjener jeg menigheden?
  • Hvem er jeg sendt til?

Tid til bøn og stilhed

Personligt oplevede jeg, hvor vigtig det er for mig at hvile; helt bevidst at sætte tid af til at være sammen med Gud. Vi har ofte travlt med mange ting, men hvornår bruger jeg tid til at læse i Bibelen og bede? Jeg fik lavet en plan og en liste over de mennesker, jeg gerne ville bede for hver dag. Jeg fik større glæde ved at gøre noget i menigheden, fordi der kom balance imellem at tjene og at være i stilhed.

Centrale skriftsteder i processen

Jeg når aldrig uden for din rækkevidde, hvor jeg end er, er du nær hos mig.
Undersøg mig og se på mit hjerte, Gud! Gransk mine motiver og afslør mine tanker! Hvis du ser, at jeg er kommet på afveje, så led mig tilbage til det evige livs vej!

Salmernes Bog kap. 139, vers 6 og 23-24 – læst fra ‘Bibelen på Hverdagsdansk’.

Og til eftertanke

Jeg fik også tænkt over, hvad der er min opgave i menigheden. Hvad brænder jeg for? Er jeg i den tjeneste, jeg gerne vil være i? Er der nogen i menigheden, jeg gerne vil vandre med, dele liv og fællesskab med på en særlig måde?

Det har vi fået givet videre til menigheden, og mange har oplevet, at de har ting til fælles med andre, som de ikke har tænkt på. Mange har behov for at finde én at følges med. Og lige præcis det har gjort, at mange små fællesskaber er opstået, fx bede- og bibelgrupper.

Jeg fik større glæde ved at gøre noget i menigheden, fordi der kom balance imellem at tjene og at være i stilhed.

Kaldsudfordring

Jeg blev også udfordret på kaldet til at gå ud i verden. Jeg har let ved at være i det trygge fællesskab sammen med dem, jeg kender, og som kender mig. Er jeg klar til at gå ud? Til at tage arbejdshandsker på? Til at gå ud og gøre en forskel?

Ved hver samling talte vi om, hvad der var vores ‘Kairos’ – en oplevelse, noget der har udfordret os personligt siden sidst eller noget der fik os til at standse op, lytte til Gud og handle på det. Det er vigtigt for mig at bede om Guds vejledning i alt – og ikke gå mine egne veje og tro, jeg selv kan.

Søg mere viden

Den største oplevelse og glæde

Det har helt sikkert været det, at der har været tid til at dele liv, både det gode og det besværlige. Vi kom tættere på hinanden. Vi kunne støtte hinanden i det, vi stod i, men også udfordre hinanden på en kærlig måde. Vi kunne holde hinanden fast på personlige aftaler. Og ikke mindst fik vi mulighed for at bede sammen. Vi er helt sikker gået stærkere ud af det; udrustet til den opgave, Gud har sat os i!

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/naervaer-i-boen-og-samtale-en-huddling-proces-i-holstebro/feed/ Når vi tør dele de gode nyheder https://baptist.dk/naar-vi-toer-dele-de-gode-nyheder/ Wed, 06 Jul 2016 09:36:12 +0000 https://baptist.dk/?p=1624 Ragna, Katapult-deltager: ”Jeg drømmer om, at jeg kan blive ‘flydende’ til at tale evangeliet, så mit liv må bære masser af frugt”. I begyndelsen af april var syv teams fra fire forskellige kirkesamfund samlet til det første Katapult-forløb. Katapult er etableret af Kirke Planter Net[1] og skal hjælpe menigheder med at få oprettet nye missionale trosfællesskaber.


Det blev intense 48 timer, som både var udfordrende, men også gav tro på nye muligheder og håb for at se nye mennesker begynde at følge efter Jesus. Katapult bliver af Mission i Danmark-udvalget[2] set som det primære redskab til at etablere nye fællesskaber og på længere sigt nye menigheder i Danmark.

Sæt ord på evangeliet

Formålet med Katapult er at hjælpe kristne med at skabe nye fællesskaber, hvor mennesker kommer til tro og bliver disciple af Jesus. Der kan være mange grunde til, at det ikke sker, men en af årsagerne kan være, at vi ikke kan finde ud af at sætte ord på, hvad de gode nyheder er. Derfor ønsker Katapult at hjælpe folk til at få sat ord på de gode nyheder og giver redskaber til rent faktisk at dele dem med vores naboer, venner, kolleger og andre.

Discipelskab

Det var interessant at observere undervisningen og også selv blive udfordret. Caesar Kalinowski, som underviser på Katapult, siger: ”Jesus fortæller os, at vores vigtigste opgave er at skabe disciple, og hvis vi ikke er i gang med at gøre andre mennesker til disciple, at hjælpe dem med at gå fra vantro til tillid til Gud på alle områder af deres liv, så har vi jo misset det, som Gud kalder os til. Så spørgsmålet er: ’Hvem er du i gang med at gøre til en discipel?’”

At hjælpe dem med at gå fra vantro til tillid til Gud på alle områder af deres liv.

Caesar mener, at ofte er vi ikke i gang med at gøre andre til disciple, enten fordi vi ikke selv oplever, at Jesus er gode nyheder til os, eller fordi vi ikke kender de gode nyheder. Derfor begyndte han med at gennemgå Bibelen via 20 fortællinger. Og når man i løbet af seks timer får Bibelens historie serveret via 20 mini-historier, oplever man de gode nyheder på en helt ny måde. Der blev jeg selv udfordret og så sammenhænge, som jeg ikke før har set.

Ud i virkeligheden

Den første Katapult-samling var ikke blot undervisning, samtaler og historier. Deltagerne blev også udfordret til at gå ud i Århus by og lære nye folk at kende. Som Caesar siger: ”Hvis vi ikke altid har lyst til at dele de gode nyheder med folk og tænker, at folk ikke har brug for dem, så er det nok, fordi vi ikke tror, det er gode nyheder for os selv og for andre.” Udfordrende, men nok også sande ord.

Guds historie blev relevant

Jeg var selv med på et team, og vi gik ud på en vinbar i Århus. Det blev en superinteressant aften, hvor vi fik øvet os på at dele de gode nyheder – på en måde, der gav mening for os, men også for dem, vi mødte. Vi sad i vores egen gruppe og var lidt nervøse over at skulle indlede en samtale med vildtfremmede mennesker. Vi syntes, det var rimelig udansk. Men vi tog Caesars ord til os om, at hvis vi virkelig troede, at Jesus er gode livsforvandlende nyheder, så måtte vi hellere komme i gang. Vi faldt i snak med et ungt kærestepar og hørte deres historier om, hvordan de mødte hinanden, og hvad de drømte om. I grunden lyttede vi bare til deres historie og var oprigtigt interesserede. På et tidspunkt spurgte de ind til, hvem vi var, og så drejede vi snakken ind på Gud og Guds historie. Vi fik fortalt, hvordan vi oplevede, at Gud var gode nyheder for os og dem. Det var supergodt at opleve, hvordan Guds historie blev relevant for dem. Hvor er det sjældent, at vi rent faktisk deler vores tro, som vi gjorde den aften.

En af årsagerne kan være, at vi ikke kan finde ud af at sætte ord på, hvad de gode nyheder er.

At leve som missionærer

På Katapult drømmer vi om, at vi hver dag må leve som missionærer, der ser det som den mest naturlige ting at dele de gode nyheder, så mennesker må komme til tro og blive disciple, så nye fællesskaber kan opstå.

[1] Se http://www.kirkeplanternet.dk
[2] Et af Baptistkirkens arbejdsudvalg

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Ragna, Katapult-deltager: ”Jeg drømmer om, at jeg kan blive ‘flydende’ til at tale evangeliet, så mit liv må bære masser af frugt”. I begyndelsen af april var syv teams fra fire forskellige kirkesamfund samlet til det første Katapult-forløb. Katapult er etableret af Kirke Planter Net[1] og skal hjælpe menigheder med at få oprettet nye missionale trosfællesskaber.


Det blev intense 48 timer, som både var udfordrende, men også gav tro på nye muligheder og håb for at se nye mennesker begynde at følge efter Jesus. Katapult bliver af Mission i Danmark-udvalget[2] set som det primære redskab til at etablere nye fællesskaber og på længere sigt nye menigheder i Danmark.

Sæt ord på evangeliet

Formålet med Katapult er at hjælpe kristne med at skabe nye fællesskaber, hvor mennesker kommer til tro og bliver disciple af Jesus. Der kan være mange grunde til, at det ikke sker, men en af årsagerne kan være, at vi ikke kan finde ud af at sætte ord på, hvad de gode nyheder er. Derfor ønsker Katapult at hjælpe folk til at få sat ord på de gode nyheder og giver redskaber til rent faktisk at dele dem med vores naboer, venner, kolleger og andre.

Discipelskab

Det var interessant at observere undervisningen og også selv blive udfordret. Caesar Kalinowski, som underviser på Katapult, siger: ”Jesus fortæller os, at vores vigtigste opgave er at skabe disciple, og hvis vi ikke er i gang med at gøre andre mennesker til disciple, at hjælpe dem med at gå fra vantro til tillid til Gud på alle områder af deres liv, så har vi jo misset det, som Gud kalder os til. Så spørgsmålet er: ’Hvem er du i gang med at gøre til en discipel?’”

At hjælpe dem med at gå fra vantro til tillid til Gud på alle områder af deres liv.

Caesar mener, at ofte er vi ikke i gang med at gøre andre til disciple, enten fordi vi ikke selv oplever, at Jesus er gode nyheder til os, eller fordi vi ikke kender de gode nyheder. Derfor begyndte han med at gennemgå Bibelen via 20 fortællinger. Og når man i løbet af seks timer får Bibelens historie serveret via 20 mini-historier, oplever man de gode nyheder på en helt ny måde. Der blev jeg selv udfordret og så sammenhænge, som jeg ikke før har set.

Ud i virkeligheden

Den første Katapult-samling var ikke blot undervisning, samtaler og historier. Deltagerne blev også udfordret til at gå ud i Århus by og lære nye folk at kende. Som Caesar siger: ”Hvis vi ikke altid har lyst til at dele de gode nyheder med folk og tænker, at folk ikke har brug for dem, så er det nok, fordi vi ikke tror, det er gode nyheder for os selv og for andre.” Udfordrende, men nok også sande ord.

Guds historie blev relevant

Jeg var selv med på et team, og vi gik ud på en vinbar i Århus. Det blev en superinteressant aften, hvor vi fik øvet os på at dele de gode nyheder – på en måde, der gav mening for os, men også for dem, vi mødte. Vi sad i vores egen gruppe og var lidt nervøse over at skulle indlede en samtale med vildtfremmede mennesker. Vi syntes, det var rimelig udansk. Men vi tog Caesars ord til os om, at hvis vi virkelig troede, at Jesus er gode livsforvandlende nyheder, så måtte vi hellere komme i gang. Vi faldt i snak med et ungt kærestepar og hørte deres historier om, hvordan de mødte hinanden, og hvad de drømte om. I grunden lyttede vi bare til deres historie og var oprigtigt interesserede. På et tidspunkt spurgte de ind til, hvem vi var, og så drejede vi snakken ind på Gud og Guds historie. Vi fik fortalt, hvordan vi oplevede, at Gud var gode nyheder for os og dem. Det var supergodt at opleve, hvordan Guds historie blev relevant for dem. Hvor er det sjældent, at vi rent faktisk deler vores tro, som vi gjorde den aften.

En af årsagerne kan være, at vi ikke kan finde ud af at sætte ord på, hvad de gode nyheder er.

At leve som missionærer

På Katapult drømmer vi om, at vi hver dag må leve som missionærer, der ser det som den mest naturlige ting at dele de gode nyheder, så mennesker må komme til tro og blive disciple, så nye fællesskaber kan opstå.

[1] Se http://www.kirkeplanternet.dk
[2] Et af Baptistkirkens arbejdsudvalg

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/naar-vi-toer-dele-de-gode-nyheder/feed/