Glansbilledets historie kan spores til sidste halvdel af 1800-tallet. I Tyskland satte man de farverige tryk som pynt på kagerne, der blev solgt i kejserrigets bagerbutikker. Glansbillederne på chokoladetoppen skulle overbevise lækkersultne købere om, at honningkagerne var samtlige pfennig værd. De var prikken over i’et – ‘the icing on the cake’. Et billigt, men kreativt udtænkt salgstrick med potentiel fare for falsk varebetegnelse. For hvad nu, hvis kagernes smag ikke levede op til billedernes farvestrålende glans?

På cupcakes og i TV-programmet ‘Den Store Bagedyst’ og lignende steder er det blevet topmoderne at overpynte kager med spejlblank glace, finurlige, sølvglinsende isomalt-svaner og glasurer i skrigende farver, men det er vel for de fleste sådan, at en kages kvalitet primært skal vurderes på smagen, akkurat som en bog skal bedømmes på indholdet og ikke på omslaget.

Hvad med kirken?

Mange kristne har et tydeligt glansbillede: I kirken formidles det henrivende budskab om frelse og forløsning. Kirke er kærlighed og fællesskab. Der kan du blive hørt og set og søge trøst og tryghed fra livets sorger og bekymringer. Kirke er stedet, hvor du kan føle dig levende! Men matcher det glansbillede af kirkeligheden egentlig virkeligheden? Lever omslaget op til indholdet, eller er der snarere tale om falsk varebetegnelse?

Jesus siger: ”Der er intet godt træ, som bærer dårlig frugt, heller ikke noget dårligt træ, som bærer god frugt. For ethvert træ kendes på sin frugt. Man plukker jo ikke figner af tjørn, høster heller ikke druer af en tornebusk. Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd. For hvad hjertet er fuldt af, løber munden over med!”[1]

Hvordan står det til med din kirke? Bærer træet god frugt? Lever smagen af kagen op til glansbilledet og pynten på toppen af kagen? Og hvis ikke, hvad mangler der?

[1]     Lukas-evangeliet kap. 6, vers 43-45

Find flere