Lyt til artiklen:

Forestil dig, at det banker på hoveddøren. Du åbner og ind træder folkekirkepræsten sammen med politiet. Myndighederne skal hente jeres barn! I er ”døbere” – baptister. I har studeret bibelen sammen med andre troende og mener nu, at dåben er for den, der selv kan bekende sin tro. I døber ikke spædbørn. Politiet holder jer tilbage og truer med anholdelse, mens præsten bærer barnet til kirken og døber det.

Det var virkeligheden for baptister før trosfriheden blev indført med grundloven af 5. juni 1849.

Danmarks Riges Grundlov

Retten til at praktisere sin tro

Som baptister har vi altid kæmpet for retten til både den frie tanke og den frie tro. Når det gælder troen, står vi kun til regnskab for Gud. Hverken statsmagten eller statsmagtens kirke skal bestemme, hvad vi tror eller hvordan vi praktiserer vores tro. Frihedstanken er fundamental for baptister.

Trosfriheden er sikret gennem grundlovens §67: ”Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.”

Friheden til at tro

Den 3. december 2024 afholder Foreningen Åndsfrihed debatseminaret “Friheden til at tro” i Vartov. Seminaret fokuserer på trosfrihedens rolle i det offentlige rum og de udfordringer, den står overfor i lyset af stigende polarisering og en kommende revision af trossamfundsloven.

Seminaret byder på et bredt program med oplæg fra eksperter, paneldebatter med religiøse aktører, politikere og repræsentanter fra kommunerne.

• Nogle af de emner, der vil blive behandlet, er:
• Trosfrihed i et dansk og europæisk retligt lys
• Rammerne for trosfrihed i kommunerne
• Religionens rolle i det offentlige rum
• Trossamfundslovens revision

Tag del i debatten og deltag!

Detaljeret program og tilmelding findes her

Fra trosfrihed til trossamfundslov

Fra 1849 og frem til 2017 levede religiøse samfund udenfor Folkekirken i Danmark stort set uden indblanding fra statsmagten. Deres forhold blev kun sporadisk reguleret i forskellige love og bekendtgørelser.

Det sluttede med vedtagelsen af trossamfundsloven, også kendt som ”Lov om trossamfund uden for folkekirken”, der blev vedtaget af Folketinget den 19. december 2017.

Trossamfundsloven opfylder løftet i grundlovens §69, der siger, at “De fra folkekirken afvigende trossamfunds forhold ordnes nærmere ved lov.”

Trosfriheden under pres

Desværre er trosfriheden under pres i dag. Den øgede religiøse og kulturelle polarisering skaber et politisk pres for at stramme trossamfundsloven. Tidligere formand for BaptistKirken, Per Beck, udtrykker det:
“Problemet er ikke, at der er nogen, der vil begrænse vores trosfrihed… Men begrænsningen ligger i, at man gennem trossamfundsloven gang på gang prøver at lægge begrænsninger ind. Ikke så meget for at ramme de kristne kirker, som måske for at ramme andre trossamfund. Men da vi jo er et samfund, hvor man ikke må diskriminere efter religion, så rammer det os alle.”

I modsætning til mange politikere ser Per Beck religion som en potentiel løsning på samfundsproblemer. Han ønsker at fremme en positiv opfattelse af religion og dens rolle i samfundet. Derfor var Per også deltager i høringen om forskellig tro uden polarisering som Folketingets Kirkeudvalg afholdt den 20. november i samarbejde med organisationen Religion og Samfund (Resam).

Kan religionen spille en positiv rolle i forhold til polarisering i samfundet?

Høringen lagde op til at tale om tro og religiøsitet som et konstruktivt udgangspunkt for at fremme gensidig forståelse og respekt og modvirke polarisering i samfundet.

Repræsentanter for forskellige religioner var inviteret til at give et kort indlæg om tro uden polarisering.

Kirkeudvalget og Resams høring om religion og polarisering den 20. november 2024 (Foto: Folketingets TV)

Jair Melchior, overrabbiner i Det Jødiske Samfund sagde blandt andet: “Religionen, som så mange taler om som kilden og nøglen til udfordringer og til konflikter, kan også være nøglen til løsningen.” Jair Melchior gav udtryk for, at religioner har potentiale til at bygge bro og skabe koalitioner netop på grund af forskellighed.

Naveed Baig, imam i Dansk-Islamisk Center havde fokus på det gode mellem mennesker: “Vi kan møde hinanden igennem godhed. Godhed er et ord, som er svært at definere, men jeg tror, vi alle ved, hvad det betyder. For igennem godhed kan vi også mødes på tværs af skellene i en tid, hvor der er meget polarisering.” Naveed Baig understreger vigtigheden af dialog og omsorgsfuld sameksistens for at mindske polariseringen.

Høringen gav også plads til andre stemmer end de religiøse. For eksempel sagde Eva Marie Lassen, seniorforsker hos Institut for Menneskerettigheder: “Der er ingen tvivl om, at religiøse aktører kan spille en meget vigtig rolle i kamp mod polarisering på grund af religion.” Hun pegede også på, at staten kan spille en aktiv rolle i at bekæmpe polarisering ved at inkludere religiøse stemmer i den demokratiske samtale.

Rune Løkkeberg, chefredaktør for Information bidrog med analysen: “Uenigheden i sig selv er ikke et problem. Uenigheden er, at vi står forskellige steder. Hver sin pol er heller ikke problem. Problemet opstår, når samtalen forstummer.” Hvis samtalen kan fastholdes argumenterede Rune Løkkeberg for, at polarisering kan være positiv, når den afspejler reelle konflikter i samfundet.

Trossamfundslovens indledning

Staten bør være medspiller

Per Beck er glad for høringens positive tilgang til at se religiøse samfund som bidragydere til mindre polarisering i samfundet. Derfor undrer det ham endnu mere, at staten gennem administrationen af trossamfundsloven i praksis lægger hindringer i vejen for de samme religiøse samfund:
”… det har ikke lige ramt os: Men i et tilsvarende trossamfund har en menighed fået frataget deres godkendelse, fordi de havde brugt et forkert ord i regnskabet. De har kaldt det menighedsbidrag i stedet for gaver.“

Det er Pers oplevelse, at kirkeministeriet fokuserer på kontrol i stedet for at vejlede trossamfundene. Hans ønske er:
”…at kirkeministeriet i højere grad ville se sig som vejleder end som kontrollant.”

BaptistKirken er med i kampen flere steder

I kampen for at sikre trosfriheden er Per Beck bestyrelsesmedlem i Foreningen Åndsfrihed. På BaptistKirkens vegne kæmper han her for, at ”Åndsfriheden forsvares ved at blive brugt. Den indebærer en forpligtelse til at kæmpe for den andens ret til samme frihed.” Foreningen siger også, at ”Åndsfriheden kan fremmes eller begrænses med lovgivning, men den kan – og skal – ikke sikres alene ved lov.”

Foreningen Åndsfrihed er medarrangør af debatseminaret: ”Friheden til at tro” i Vartov, København, den 3. december 2024. Her er der blandt andet fokus på en bred og grundlæggende samtale om religionens plads i det offentlige rum, og hvilke grænser der eventuelt er for trosfriheden. Seminaret stiller spørgsmålet: Hvordan skaber vi et samfund og lokalmiljøer, hvor der er plads til religiøs frihed uden at de religiøse udtryk skaber unødvendig konflikt?

Per opfordrer alle, der deler interessen for trosfrihed, til at møde op. Seminaret er gratis.

En kamp der aldrig slutter

Kampen for trosfrihed er en kamp, der aldrig slutter. BaptistKirken kæmper for at sikre, at alle har retten til at tro og tænke frit – nu og i fremtiden.

I foråret 2025 skal Folketinget revidere trossamfundsloven. Trossamfundene er blevet hørt. Men ingen ved om revisionen medfører stramninger i forhold til at være kirkesamfund og kristen menighed. Om trossamfundsloven i praksis begrænser trosfriheden. Der er fortsat en kamp at kæmpe.

Per Beck siger: ”Det er formålet med indsatsen at prøve at påvirke holdningerne derhen, at religionen ikke er et problem, men kan være en del af løsningen. Derfor er det vores opgave at være med hvor vi kan, for at prøve at påvirke, at trosfriheden fortsat er gældende.”

Relateret

• 22. jan. 2026 - Du bliver, hvad du spiser
• 15. jan. 2026 - Gud og vigepligt
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset
• 11. dec. 2025 - Tro, politik og retfærdighed i Honduras
• 27. nov. 2025 - Kommunalvalgets skampletter

Find flere

Der er menigheder i BaptistKirken, der vælger ikke at være statsanerkendt. Det betyder, at man ikke står i trossamfundsregisteret, og de vigtigste goder ved at stå dér er en mulig vielsesbemyndigelse og mulighed for skattefradrag.

baptist.dk har spurgt tre menigheder om overvejelserne ved at være statsanerkendt.

”Det er en glæde og sikkert også en fordel for os at være anerkendt af staten, da det er en form for blåstempling overfor dem omkring os. Men som kirke er det ikke noget, vi bør være afhængige af, da vi nemt kan dele troen uden,” siger Anders Hyldgård, præst i Hjørring Baptistmenighed. Han lægger ud med to overvejelser, når det gælder argumenter for, at en menighed skal stå i trossamfundsregisteret:

Kern Sloth

”Vi vil gerne være gennemsigtige overfor samfundet, og hvis vi ”fravælger” anerkendelsen, kan vi formode, at ved køb, bevarelse eller ændring af bygninger, vil myndighederne måske tage os mindre seriøst og kræve andre argumenter.”

Kern Sloth, menighedsrådsformand i Odense Baptistmenighed supplerer, at det er umagen værd at være statsanerkendt, og Lars Midtgaard, præst i Bethelkirken i Aalborg fortæller, at det ikke har været til diskussion i menigheden.

De to vigtigste fordele ved at stå i det offentlige trossamfundsregister, er, at bidragsydere til menighederne kan få skattefradrag og menighedens præst kan få vielsesbemyndigelse.

Vielsesbemyndigelsen

Odense har denne sommer sendt præsten på kursus for at få vielsesbemyndigelsen.

”Men det er vildt, at vi måtte betale over 6.000 kr. for det”, siger Kern Sloth.

Anders Hyldgård

Lars Midtgaard har en stående vielsesbemyndigelse. ”Den er god at have, men ikke afgørende,” siger han.

Det samme siger Anders Hyldgård, der ikke har vielsesbemyndigelse: ”Vielsesbemyndigelsen er ikke vigtig for mig, da det er fint, at kommunen står for det lovformelige. Så kan vi fokusere på det, vi tror, der er det væsentlige, i kirken.”

Pengene

Der er lige nu overvejelser i Kirkeministeriet om at kræve, at alle regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor. Det vil betyde op til 30.000 kr. i udgift for hver enkelt menighed.

Hertil siger Lars Midtgaard: ”Jeg vil personligt mene, at så nærmer vi os i høj grad smertegrænsen for, hvad der er acceptabelt. Men om resten af menigheden og menighedsrådet deler denne opfattelse, ved jeg ikke.”

Kern Sloth fortæller, at Odense Baptistmenighed har et årligt menighedsbidrag på ca. 1,2 mio. kroner. Skatteværdien er ca. 335.000 kr. ”Hvis ikke medlemmerne fik skattefradrag, vil menighedens indtægter skrumpe voldsomt – måske ikke med alle 335.000 kr. men et stort beløb. Kravet om revision vil betyde at vi har 30.000 kr. mindre til de opgaver, vi ellers har planlagt. Vi bruger ca. 10% af vores midler til forskellige sociale projekter, og det bliver herfra, vi må tage midlerne. I forvejen er vores økonomi stram. Vi budgetterer med underskud hvert år, da vi ser behov for 1½ ansættelse.

Hvem skal stå til ansvar?

En tidligere kasserer i Bethelkirken påpeger, at overgangen til at skulle følge årsregnskabsloven har været bøvlet. Nu er indberetningsprocessen relativ simpel og uproblematisk, men det er fordi, man har haft én i menigheden med de rette kompetencer til at hjælpe menigheden. Ellers kunne det være blevet dyrt i ekstern hjælp.

Og så påpeger han det uhensigtsmæssige i, at der i bekendtgørelsen til loven står, at det er den, som indberetter tallene, som på tro og love står inde for rigtigheden i det indberettede. ”Det er jo ikke rimeligt, at det er kassereren, som vel i de fleste tilfælde er den, som indberetter, der står med det øverste ansvar. Det bør jo være den valgte ledelse i menigheden, som må stå med det ansvar.”

Fradrag bør ikke være altafgørende

Lars Midtgaard

Lars Midtgaard slutter med denne bemærkning:

”Muligheden for skattefradrag er en god ting, men jeg vil vurdere, at den ikke på nogen måde er altafgørende for vores menigheds økonomi. Hvis det skulle vise sig, at vi er afhængige af denne fradragsmulighed for at få økonomien til at hænge sammen, så peger det nok på problemer, hvis løsning skal findes andetsteds. Endvidere er fradragsmuligheden jo også blevet forringet/udhulet gennem årene.”

Relateret

• 24. jan. 2024 - ”Vi styrker forsvaret, men hvad er det, vi forsvarer?”
• 26. okt. 2022 - Give har aktivt valg at stå udenfor
• 12. okt. 2022 - Besværet værd at være registreret?
• 19. mar. 2021 - Grotesk stædighed
• 26. nov. 2018 - Hvor går vores grænser?

Find flere