Lyt til artiklen:

Morten Dahlin tog udgangspunkt i sit besøg i Ukraine og talte om kirkernes betydning for mennesker i svære situationer. Han pegede især på det uegennyttige arbejde, kirkerne udfører og den betydning arbejdet har for sammenhængskraften i et samfund.

Kirkeminister Morten Dahlin (V) på talerstolen (Foto: Torben Andersen)

Ministerfokus

Ministeren kom også ind på revisionen af trossamfundsloven. Han pegede på følgende områder:

Loven må strammes i forhold til (muslimske) vielsesforrettere, der tillader brug af såkaldte skilsmissekontrakter. Ingen på mødet var uenige i, at der skal gribes ind overfor skilsmissekontrakter, men der var uenighed om reguleringen udelukkende skal foregå i straffeloven eller både i straffeloven og i trossamfundsloven.

Ministeren pegede på, at anerkendelse som trossamfund er en frivillig sag. Man kan fungere udenfor loven, hvis det ønskes. Der er religionsfrihed, men med en anerkendelse følger både rettigheder og pligter.

Der må rettes op på vielseskurser, hvor nogle deltagere sidder og stirrer ud i luften, ikke forstår noget, og ”sidder den af”, mens andre stort set ved alt, hvad der undervises i på forhånd. Det er værd at overveje en prøvemodel, der viser om deltagerne har tilegnet sig viden, og måske give andre en mulighed for at tage prøven uden at gennemføre kurset.

Ministeren var positiv overfor et forslag om et fast kommunikationsmøde mellem ministeriet og DKR. Ministeren tog forslaget med tilbage i ministeriet.

Den udtalte frygt for mere stat og mindre tro blev også vendt. Ministeren præciserede, at det ikke var hans intention med lovgivningen og heller ikke lovgivningens formål, at trossamfundene bruger kræfter på administration og kontrol i stedet for at være kirke og forkynde det glade budskab.

Ministeren gav udtryk for, at han gerne vil inddrage personer og erfaringer fra trossamfundene i forbindelse med revision og implementering af loven (ved den første trossamfundslov blev trossamfundene ikke inddraget i udvalgsarbejdet)

Ministeren sluttede med en sætning, som vi kun kan være enige i, og håbe vil præge holdningen i ministeriet: ”Langt det meste religiøse liv i Danmark er rigtig sundt”.

DANSKE KIRKERS RÅD

Danske Kirkers Råd er et nationalt råd af kristne kirker og organisationer i Danmark. I Danske Kirkers Råd samles ledere af de mange forskellige kristne kirkesamfund, menigheder og organisationer i Danmark til samtale, dialog og samarbejde.

Hver kirke og organisation deltager med sin særlige identitet, erfaring og prioriteter i en fælles søgen efter kristen enhed. Danske Kirkers Råd giver kirkerne og organisationerne mulighed for at bygge relationer, dele erfaringer og diskutere diakoni, mission og teologi. Danske Kirkers Råd er en ressource for kirkerne og de kirkelige organisationer.

Ved årsmødet den 25. maj 2024 hos FDF i Rysensteensgade i København deltog Pia Duebjerg Andersen, Torben Andersen og Per Beck fra BaptistKirken og Anne Marie Møller fra Kvindenetværket.

Kirkepolitisk topmøde

Kirkeministeren deltog som sidste punkt på det kirkepolitiske topmøde, hvor der var fokus på trossamfundsloven og den revision af loven, der er under forberedelse.

Ved topmødet var der oplæg, kommentarer og taler fra:
Generalsekretær Emil Saggau, Danske Kirkers Råd
Lektor i religionsret, Niels Valdemar Vinding, Københavns Universitet
Professor i religionssociologi Lene Kühle, Aarhus Universitet
Professor emeritus Jørgen S. Nielsen, Københavns Universitet
Professor emerita Lisbeth Christoffersen, Roskilde Universitet og Københavns Universitet
Tidligere ombudsmand Hans Gammeltoft Hansen (formand for det første udvalg omkring trossamfundsloven)
Generalsekretær Erhard Hermansen, Norges kristne Råd
Kirkeminister Morten Dahlin.

Når der skal refereres fra en længere debat, så bliver noget taget med og andet skåret væk. Det følgende er de synspunkter, der har størst interesse for BaptistKirken og menighederne:

Trossamfundsloven har ikke opfyldt at støtte trossamfundene, men er snarere blevet en administrativ belastning for trossamfundene.

Når noget etableres, kan der været en tilbøjelighed til at være for detaljeret – tiden er kommet til at ”pendulet” svinger tilbage mod en mindre restriktiv praksis.

Danske Kirkers Råd foreslår en akkrediteringsmodel, hvor kontrollen med trossamfundene indrettes forskelligt. Veletablerede trossamfund, der har vist, at man kan klare kravene, kontrolleres mindre og sjældnere (mere selvkontrol), mens nye trossamfund følges tættere, og får bedre støtte fra ministeriet eller andre (f.eks. Danske Kirkers Råd).

Forholdet mellem stat og kirke har op gennem historien været reguleret, men altid med staten som den, der bestemmer. Overvejelserne har været forholdet mellem religionsfrihed og statens sikkerhed. Det har svinget frem og tilbage om trossamfundene (fra statens side) har været set som medspillere eller modspillere.

Panelet til kirkepolitisk topmøde (Foto: Torben Andersen)

Med erfaring fra Sverige blev det fremført i debatten, at trossamfund kunne ses som risici eller en ressource, hvor trossamfundenes opfattelse er, at holdningen er for meget det første og for lidt det sidste.

Ved revision af trossamfundsloven bør alt gennemgås, og man må spørge: Er det nødvendigt? Hvad skal vi bruge det til? Holdningen er nødvendig for ikke at lægge unødige byrder på trossamfundene i loven og udmøntningen af denne, og for at udvise større fleksibilitet, hvor dette har betydning for trossamfundene.

Blandt de emner som typisk trækkes frem i debatten (vielsesbemyndigelse og kursus for vielsesforrettere, visum til gæster fra udenlandske kirker og økonomiske vilkår), vil de økonomiske vilkår blive det dominerende fokusområde fremover. Det er urealistisk at forestille sig, at der ikke vil være en form for kontrol eller tilsyn fra statens side.

Staten bør give mulighed for at også trossamfund udenfor folkekirken kan få opkrævet kirkeskat af skattemyndighederne, hvis trossamfundet ønsker dette.

Norske tilstande!

Generalsekretæren i Norges Kristne Råd orienterede om forholdene i Norge. Her har man en lov for tros- og livssynssamfund, der omfatter alle, og alle behandles ens. Mindretalskirkerne får tilskud fra staten efter medlemstal på sammen måde som den Norske Kirke (folkekirken). Det er bemærkelsesværdigt, at man genfinder begrebet folkekirke (Norske Kirke) i den norske grundlov. Norske Kirke understøttes af staten som i den danske grundlov § 4, men i Norge har man godt kunnet finde ud af at ligestille trossamfundene (og livsynssamfund)!

Det gennemsyrer forholdene i Norge, at man primært ser kirker og trossamfund som en ressource af stor værdi for samfundet.

Metodistkirkens biskop, der dækker bl.a. Danmark og Norge udtalte, at han godt vidste, hvor han helst vil være kirke, og det var ikke i Danmark. Vi kan håbe og arbejde på, at vi i Danmark får eller nærmer os norske tilstande.

Danske Kirkers Råds årsmøde

Inden topmødet og ministerbesøget var formiddagen afsat til den formelle del i form af årsmøde.

Til Forretningsudvalget genvalgtes Tonny Jacobsen, Mosaik og nyvalgtes Christian Alsted, biskop i Metodiskkirken, der afløser Jørgen Thaarup, Metodistkirken.

Til Landskomiteen for Danske kirkedage valgtes sognepræst Simon Kangas Larsen, FDF.

Årsberetning og regnskab blev godkendt med en påpegning af, at kontingentindtægterne må øges for at fremtidssikre DKR’s arbejde. Baptistkirken betaler årligt et fastlåst beløb, der er noget højere end det, medlemstallet kræver.

2023 har været et år, hvor arbejdsgrupper og sekretariat har løst opgaverne på trods af, at Mads Christoffersen sidst på året fratrådte som generalsekretær og den nye generalsekretær, Emil Saggau, først tiltrådte den 1.2.2024.

Danske kirkedage – Himmelske dage – Kirkenes Folkemøde, kært barn har mange navne, er et af flagskibene i Danske Kirkers Råd. Næste gang, der er Himmelske Dage, er i Silkeborg fra den 29. maj til den 1. juni 2025. Vi kan allerede se, at der er forberedt et spændende program, så sæt krydser i kalenderen og vær med i Silkeborg.

Kirkernes Folkemøde i 2028 bliver i Hillerød, Helsingør stift.

Relateret

• 15. jan. 2026 - Gud og vigepligt
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset
• 11. dec. 2025 - Tro, politik og retfærdighed i Honduras
• 27. nov. 2025 - Kommunalvalgets skampletter
• 03. jul. 2025 - Revision af trossamfundsloven: Hvad betyder ændringerne for din menighed?

Find flere

ReSam – Religion og Samfund er et samtaleforum for religiøse ledere i Danmark, hvor kristne, jøder og muslimer danner en ”tænketank”. Initiativtager er Jeppe Hedaa, en kristen forretningsmand med stort hjerte for, at ledere af kirker, kirkelige organisationer, nogle Imamer (muslimer) og overrabbineren for jøderne i Danmark har et sted at mødes for at lære hinanden at kende, samtale om tro og trosrelaterede politiske spørgsmål i dagens Danmark, finde frem til fælles værdier og udtale sig med én røst. ReSam forum har nu over 20 deltagere. Læs mere på http://www.resam.dk om bl.a. visionen bag Den gode nation.

Anledningen til mødet med kirkeministeren og ReSam var, at ReSam skrev en lykønskning ved ministerens udnævnelse og foreslog et møde. Det var blevet udsat flere gange, men fandt nu sted. Målet var at gøre ReSam kendt for ministeren og derfor blev den meste tid brugt på, at den enkelte deltager præsenterede sig selv og hvorfor man er med i dette forum. BaptistKirkens repræsentant er generalsekretær Torben Andersen. Joy Mogensen kommenterede og kom også med egne refleksioner, inden hun skulle videre i en travl mødekalender arbejdende hjemmefra, som så mange andre offentligt ansatte, på grund af Corona-restriktioner i denne tid.

Religion har en stor rolle i samfundet

Flere deltagere gjorde opmærksom på religionens vilkår i samfundsdebatten og den politiske lovgivning, og udtryk som ”religionsfriheden er under pres” blev anvendt. Joy Mogensen tog emnet op og sagde: ”Religion har en stor rolle i vores samfund og mange spørger, hvad skal vi med religion i et moderne samfund? Religion er gennem historien flere gange blevet brugt på to måder, enten som et magtbegreb fra magthavernes side for at styre folket eller som et middel til at gøre oprør. I dag lever vi i et videnskabeligt demokratisk retssamfund, og her har religionen også sin plads og rolle at spille. En god og stor rolle, men religion kan også være som et tveægget sværd. Den der holder sværdet afgør, hvordan det skal bruges. Godt eller skidt?

Religionsfriheden under pres

Jo, religionsfriheden er under pres, men hvorfor? Jeg mener ikke, at det er lovgivningen, der sætter den under pres, men derimod nyere grupperingers holdninger, der truer religionsfriheden. Det er det, vi som politikere må gøre noget ved. Altså må vi lovgive for at værne om religionsfriheden. Lad os hjælpe hinanden med at gøre de gode demokratisk indstillede stemmer og deres arbejde stærkere.” Og så tilføjede Joy Mogensen også, at hun er stolt af, at Danmark er kendt som et foreningsland med mange gode frivillige kræfter.

ReSam vil være en stemme i samfundsdebatten

Jeppe Hedaa kommenterede: ”Vi er og ønsker at være en stemme i den demokratiske debat. Vi vil gerne, at du opfatter os som dine venner og nogle, du kan ringe til for evt. at få et råd eller input til i dine ofte meget komplicerede politiske sager og travle arbejdsdage.” Ministeren sluttede med at invitere til et nyt møde, når lovforslaget om oversættelse af prædikener til dansk er klart. ”Sådan, at jeres bemærkninger også kan indgå i arbejdsprocessen”, lød det. ReSam tager gerne imod denne invitation og ser hen til mødet i det nye år, om så det bliver alle i ReSam Forum eller måske snarere en delegation.

Danske Kirkers Råds møde med ministeren samme dag

Da ministeriets folk havde forladt mødet, fortalte Peter Fischer-Møller, biskop i Roskilde og formand for Danske Kirkers Råd, meget kort, at nogle fra rådet faktisk tidligere samme dag havde haft et møde med kirkeministeren. Her havde man talt om Danske Kirkers Råds bemærkninger til lovforslaget om oversættelse af prædikener til dansk, donationsloven og det krævede kursus for vielsesforrettere.

Andre love under vejs, som også har ReSam, Danske Kirkers Råd, Frikirkenet og andres konstruktive opmærksomhed i øjeblikket, er lov om styrket indsats mod negativ social kontrol, lov om styrket beskyttelse af LGBTI-personer mod forskelsbehandling, hadforbrydelser og hadefulde ytringer.

ReSam Forum udarbejder fælles udtalelser

ReSam Forum har tidligere udarbejdet papirer (kronikker, videoer mv.) om klimakrisen og integration (et gæstfrit Danmark) og arbejder i denne tid på et papir om kriminalitetsforebyggelse fremfor gengældelse i retsvæsenet. Dette forventes at være klart om nogle måneder.

Mødet sluttede med bemærkninger fra flere om, at Resam Forum også snart tager hele vores forståelse af religionsfriheden op til drøftelse. ”Jo, religionsfriheden er under pres!”

Relateret

• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 15. okt. 2025 - Desperat hetz mod døbere på pietismens tid
• 04. okt. 2025 - Tro er ikke en privatsag – men et offentligt kald

Find flere