Casper Thorup

Casper indrømmer det gerne: ”Martin Luther havde helt sikkert nogle gode pointer, som mange katolikker i dag og især pave Frans ville have sagt amen til. Havde den daværende pave taget Luther seriøst, var det måske ikke endt så katastrofalt. Men man havde jo en del store udfordringer: Evangelisering i Den Nye Verden, befrielsen af Jerusalem og truslen fra de muslimske hære, der erobrede mere og mere af Europa. Derfor var det nemmere at trække autoritetskortet og lukke munden på den lille tyske augustinermunk.”

Alle paver er reformatoriske

Historien viser måske noget andet, men Casper synes alligevel, det er en misforståelse, at katolikker skulle gå ind for status quo: ”Jeg vil faktisk sige, at alle paver er reformatoriske på deres egne måder, men det er klart, at de har meget forskellige fokusområder og udtryksmåder.

Hvis man ser på Kirken siden Det andet Vatikankoncil (1962-65), så har den faktisk vendt sig ud mod verden. Hvor man tidligere forkastede andre trossamfund som kættere, der burde vende tilbage til folden, har det været skelsættende, at man er gået ind i det økumeniske samarbejde med alle kristne konfessioner.”

Forandringer på vej

Det kan godt være, at mange går og venter på et opgør med flere af de tabuer, som Den katolske Kirke har, men til det konstaterer Casper: ”Jeg tror, man bliver ret skuffet, hvis man forventer en ændring af Kirkens lære på disse områder. Jeg kan ligeså godt sige det, som det er – det kommer ikke til at ske!” Casper mener sådan set heller ikke, at der er behov for det, for som han siger: ”Selvom det er høje idealer, er det idealer, som er værd at bevare, fordi de er sande.”

Det har været skelsættende, at man er gået ind i det økumeniske samarbejde med alle kristne konfessioner.

Han er dog ikke i tvivl om, at der er forandringer på vej: ”Den pastorale tilgang til emnerne er helt bestemt i forandring. Men da det er følsomme emner med meget forskellige tilgange, så træder Kirken varsomt. For nogle år siden sagde den daværende pave Benedict, at brugen af kondomer i visse situationer kunne være det mindste af to onder, fx for at undgå spredning af Hiv-smitte. Det betød ikke, at prævention blev accepteret, men at der var undtagelser, hvor det trods alt var bedre end alternativet”.

Jeg tror, man bliver ret skuffet, hvis man forventer en ændring af Kirkens lære på disse områder.

Ingen fælles nadver

På trods af denne mere åbne stil, så mener Casper, at det økumeniske samarbejde har en grænse: ”Der er naturligvis ting, som Kirken ikke kan ændre. Når det kommer til teologiske dogmer, er Den katolske Kirke urokkelig”, konstaterer han og uddyber: ”I forhold til nadveren, som vi katolikker kalder kommunion (latin for fællesskab), så lærer kirkefædrene os, at det er selvsamme kød og blod som døde for os på korset, og at det er forbeholdt dem, som er forenet med Kirken. Derfor kan man ikke modtage den hellige kommunion i Den katolske Kirke, hvis man ikke kan tilslutte sig dens lære.”

En nuanceret kirke

Det allervigtigste for Casper et dog, at Kirken fortsætter i den retning, den er i: ”Jeg tror generelt, at Kirken vil blive meget nuanceret, og at vi vil komme til at se både traditionelle latinske messer og et mere moderne udtryk, fx Hillsong-musik. Desuden tror jeg, vi vil opleve en meget mere evangeliserende kirke, der udnytter tidens teknologiske muligheder. Tænk, hvis Paulus havde haft Facebook, YouTube eller bare en telefon? Beløbet på hans medie-regning havde været længere end Biblen selv! Så jeg tror, vi vil se store ting ske i de kommende årtier.”

Relateret

• 16. jun. 2025 - Fra økumenisk bibelcamp til folkemøde
• 25. mar. 2025 - Awake Worship Night: Lørdag aften kom Helligånden til Herning
• 25. mar. 2025 - Repræsentanter fra et bredt kirkelandskab udgør lokalledelsen ved dette års Himmelske Dage
• 07. nov. 2024 - Tværkirkeligt samarbejde
• 13. okt. 2024 - ”Vi tæller i millioner nu…”

Find flere

Benny Blumensaats mors slægt var katolsk, hans far kom fra Indre Mission. Børnene blev døbt katolsk og gik i den katolske skole. Som dreng hjalp han præsten ved altret, og ligesom andre i kirken gik han til skriftemål. Da han var tretten år, døde hans far pludseligt af en blodprop. Benny fortæller om den dag, og selv efter så mange år mærkes det tydeligt, at det var en voldsom oplevelse:

Benny Blumensaat, katolsk præst:

• Esbjerg Skt. Nikolaj Kirke 1997-
• Køge 1996-97
• Tåstrup 1993-96
• Præsteviet 1993
• Født i Trige 1953

’Udenfor min fars slagterbutik stod han om morgenen og vinkede til os på vej til skole. To timer senere kaldte skolelederen på os og fortalte, at far var død. Da vi kom hjem til mor, var hun som forstenet. Som 44 årig blev hun alene med seks børn’. På den tid gik Benny til undervisning forud for konfirmation, men efter den holdt han op med at gå i kirke: ’Mit fundament vaklede, og fodboldkampenes ’tredje halvleg’ med alkohol blev længere og længere’.

I de fleste mennesker er der inde bagved en dreng eller pige, der råber om hjælp.

Forbrydelse og straf
Han gik ud af skolen efter 8. klasse og kom i gartnerlære. Så fulgte nogle år med både små (kirkebøssen) og store (biler) tyverier. Det kulminerede med flere ildspåsættelser. Første gang var han netop udlært. Han satte ild til det hus, han havde lejet et værelse i. Næste gang var det kasernen. Han forlod sin vagt og gik i byen for at drikke, kom tilbage og satte ild på sin ’belægningsstue’. Seks brande var han skyld i, og hver gang lagde han sig til at sove på stedet. Hvorfor ved han ikke – kun at ’det altid var i mine branderter, der blev brand’. Heldigvis blev han hver gang vækket, og heller ikke andre led fysisk skade.

Ét er straffe som arrest og fængsel, noget andet er avisoverskrifterne, som beskrev hans pyromanbrande: ’Jeg ved, at jeg gjorde min familie meget ondt, og aviserne føjede lidt ekstra til for sensationens skyld. De glemmer, at det er menneskelige skæbner. I de fleste mennesker er der inde bagved en dreng eller pige, der råber om hjælp’.

Vendepunktet
Til sidst – efter en påsat hotelbrand – blev Benny overført til mentalundersøgelse på den lukkede afdeling i Risskov. Da havde han forsøgt selvmord, men en aften kom hans mor og en nonne på besøg. De bad ham tale med en præst.

‘Pilgrimshuset’ i haven bag kirken er altid åben, dag og nat. Til bøn og stilhed.

’Jeg ville ikke, men sagde for min mors skyld ja. Jeg lyttede til ham, og da han spurgte om lov til at bede med håndspålæggelse, gik jeg også med til det. Da skete der en stor forandring. Jeg følte en dyb indre fred, og jeg vidste, at den ikke kom fra mig selv. Næste morgen ringede jeg til nonnen og bad om en Bibel. Da jeg læste om røverne ved Jesus’ kors, hørte jeg Jesus sige til mig: ’Benny, følg mig!’ Nu vidste jeg, at jeg måtte til skrifte hos en præst og få tilgivelse for mine synder; det blev vigtigt for mig’.

Frihed – og bundet af løfter
Løsladt som 27årig blev Benny gartner ved Stensballe kloster. Her deltog han i diakoniarbejde, og så kom ønsket om at blive præst. Efter Hf-eksamen gav biskoppen ham lov til at få præsteuddannelse i London. Her blev Benny viet som diakon, og efter et år med arbejde på hospice i London blev han præsteviet i den katolske kirke i Aarhus. ’Ved begge vielser var mor med, og hun græd glædestårer’, siger han.

Jeg er gift med Gud og med kirken.

Han aflagde to løfter: om lydighed og om cølibat. Lydighedsløftet betyder bl.a. lydighed overfor biskoppen, som bestemmer tjenestestedet. Det sker, at børn spørger, hvorfor han har fingerring på, når han ingen kone har. ’Det betyder, at jeg er gift med Gud og med kirken – og mine børn er jer i skolen og kirken!’, forklarer han dem.

Travle pastor Benny
Der er stor kontrast mellem det tidligere liv som kriminel og hverdagen som præst i Esbjerg. Fra kirkens forhal er der via kontoret adgang til præstens dagligstue, og under samtalen må Benny lige tale med en, der banker på døren. Menigheden har 1.600 medlemmer, og Benny er næsten hver dag på besøg i hjem eller sygehus. Ofte gælder det personlige samtaler om fx dåb, firmelse (konfirmation) og ægteskab.

Pilgrimshuset indefra.

Undervisning og messe er vigtige præsteopgaver, og der er sproglige udfordringer: ’I går var her en polsk præst – da var der kø ved skriftestolen’. Menigheden dækker et stort geografisk område og omfatter bl.a. polakker, vietnamesere, afrikanere og tamiler. I flere år har Benny stået for pilgrimsrejser til Medjugorje i Bosnien, et valfartssted kendt for åbenbaringer af Jomfru Maria.

Moralske valg og livsvalg
En katolsk præst er forpligtet overfor pavens læresætninger. ’Det er jeg glad for i en tid, hvor meget i samfundet sejler’, siger Benny og fortsætter: ’Den katolske kirke har en force, fordi den ikke lefler for tidsånden, heller ikke når det gælder abort. Det er forbudt: Livet er helligt fra undfangelsen’.

Har du et råd, når vigtige valg skal træffes?
’Mit bedste råd er at finde ind til stilheden og til nærvær med Gud. Det er en mangelvare i dag at være lyttende og stille, men vær ikke bange for stilheden. Jesus søgte ensomheden for at bede. Kirken er altid åben – gå ind i kirken, luk øjnene og fold hænderne. Kan du ikke bede, så lyt!’

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere