Lyt til aritklen:

Det begyndte med julekasser for 14–15 år siden. Dengang var det et initiativ for at hjælpe enkelte familier med lidt ekstra til højtiden. I dag er julehjælpen vokset til 250 kasser til lige så mange familier. Der er etableret et netværk, hvor flere end 110 mennesker spiser sammen hver anden mandag. Kirken har et omfattende socialt arbejde, der rækker ud til lokalområdet i Roskilde. Det sociale arbejde handler ikke længere kun om mad – men om fællesskab, værdighed og tro.

Uddeling af julekasser (Foto: Anne Elleby Sørensen)

Fra julekasser til familienetværk

“Vi startede med at uddele julekasser, og så voksede det stille og roligt. Måltidsfællesskabet begyndte for cirka fem år siden, hvor menigheden inviterede modtagere af julekasser til spisning. Der kom cirka 20-30 stykker,” fortæller Jan Haslund-Thomsen, der leder det sociale arbejde i Roskilde Baptistkirke.

Jan fortæller videre:
”Så blev det et samarbejde mellem Blå Kors og os. Nu kører vi hver anden mandag med mellem 110 og 130 til spisning. Måltidsfællesskabet blev til det, vi i dag kalder familienetværket.”

Familienetværket er fortsat et samarbejde mellem menigheden og Blå Kors. Det tiltrækker både etniske danskere og familier med rødder i Afghanistan, Libanon, Syrien, Iran, Irak og Pakistan. Fælles for dem er behovet for nærvær – og et varmt måltid mad.

“Det er gratis at spise med, og vi har faktisk venteliste,” forklarer Jan.

Der er festligt i familienetværket! (Foto: Anne Elleby Sørensen)

Menigheden satser også økonomisk

Jan fortæller, at menigheden forrige år fik andel i statens inflationshjælp. I samarbejde med Blå Kors var det i en lang periode muligt at uddele færdigpakkede madkasser fra Lidl til 100 familier.

Jan fortæller om projektet:
”Fordi vi laver socialt arbejde og dokumenterer det, så får vi del i nogle af de her bevillinger, der kommer en gang imellem. Når vi ikke får bevillinger, har menigheden simpelthen besluttet, at det arbejde, det fortsætter, uanset hvad. Så hvis vi ikke får penge fra for eksempel PUF-midlerne[1] til familienetværket, så går menigheden ind og betaler for al maden.”

Ukrainerne fandt også et fristed i baptistkirken

Efter Ruslands invasion i Ukraine i 2022 tog kirken også imod ukrainske flygtninge. På kort tid var der etableret kontakt til omkring 250 mennesker. Selv om menigheden fik økonomisk støtte var det et kæmpearbejde at etablere danskundervisning, fællesspisning og sociale arrangementer. Mange af ukrainerne har efterfølgende fundet vej til kirkens fællesskab. I dag deltager 20 – 30 ukrainere fast i søndagens gudstjeneste, der oversættes til både engelsk og ukrainsk.

Sommerafslutning i Legestuen (Foto: Anne Elleby Sørensen)

Legestuen – et nyt åndehul

Blandt de nyere initiativer er legestuen, som blev startet af to medlemmer, der fik en god idé. Hver torsdag formiddag er mødre, fædre og bedsteforældre med børn eller børnebørn i alderen nul til seks år samlet i kirkens lokaler.

“Nogle gange er vi over 80. Det er ikke mennesker, der nødvendigvis har en kirkelig baggrund. Men flere er begyndt at komme til gudstjeneste efter noget tid,” siger Jan.

For mange småbørnsfamilier i Roskilde er baptistkirkens legestue blevet et vigtigt socialt rum.

Aktivitet i kirken (Foto: Anne Elleby Sørensen)

Kirke for alle aldersgrupper

Kirkens aktiviteter rækker langt ud over den sociale indsats med mad og mødesteder.

I Børnekirken er der 30 børn hver søndag under gudstjenesten. I løbet af ugen er der ”All In” for tweens, ”ACT” for teenagere, ”Under Construction” for de unge i gymnasiealderen og Oikos for de +20-årige. Jan fortæller om Oikos:
”Der er også en kæmpestor gruppe der. Blandt andre studerende, der kommer til Roskilde Universitet og finder et socialt fællesskab i kirken.”

Alle aktiviteterne lægger vægt på at skabe stærke og sunde sociale fællesskaber for børn og unge.

“Vi har arbejdet meget med at udruste og opmuntre ledere, så vi kan tilbyde noget til alle aldersgrupper,” fortæller Jan.

Roskilde Baptistkirkes kendetegn

– er beskrevet på menighedens webside. Blandt andet kan man læse: ”Vi er kirke med det formål at få næstekærlighed, socialt engagement og retfærdighed til at gennemsyre vores lokalsamfund. Vi arbejder for at være en kendt og aktiv medspiller i det lokale miljø, og vi påtager os et socialt medansvar i samspil med samarbejdspartnere omkring os.” (Kilde: https://baptistkirke.dk/profil/)

150 frivillige – og altid flere i kulissen

Det hele ville ikke være muligt uden frivillige. Over 150 personer hjælper til – heraf omkring 30 alene i familienetværket.

“Folk melder sig, fordi de kan se, at det gør en forskel. Men det kræver selvfølgelig noget at holde det kørende. Det har jo afstedkommet et kæmpe ’boost’ af mennesker, der kommer i kirken hver mandag. Og det er da klart, det giver nogle udfordringer, når der kommer mellem 230 og 250 til gudstjeneste,” siger Jan. En af udfordringerne er plads til kirkekaffen: Om sommeren er kirkekaffen flyttet ud i telte udenfor kirken.

Erfaringen viser, at når behovene vokser, så vokser offerviljen med.

Uddeling af julekasser (Foto: Anne Elleby Sørensen)

Givermod og gavmilde hjerter

Da der manglede en ovn til 30.000 kr. i køkkenet, nævnte Jan det blot en enkelt søndag fra prædikestolen. Det siger noget om den vilje, der findes i menigheden, at pengene var fundet inden gudstjenesten var slut.

Menighedens offervilje har også tiltrukket opmærksomhed og støtte udefra.

Jan fortæller, at direktøren for en af kirkens faste leverandører en dag sad i kirken:
”Jeg vidste ikke, hvem han var. Men så var der en, der sagde: ’Kan du ikke gå hen og snakke med ham?’ Han skulle bare lige se, hvordan det foregik hos os. Nu skal jeg til møde med ham: Han vil donere en masse overskudsmad fra events og messer, hvor de ikke kan tage maden med tilbage. Men så kan vi få det. Vi har indkøbt store frysere, som står i kælderen, til overskudsmad.”

En bager i lokalområdet er begyndt at levere overskudsbrød. Det bliver delt ud til familienetværket, fortæller Jan:
”Alle får brød med hjem! Jamen, det er fuldstændig vanvittigt. Der kommer sådan en seks – otte sække, store affaldssække fyldt med brød. Frisk brød!”

Juleafslutning 2024 i Legestuen (Foto: Anne Elleby Sørensen)

En særlig atmosfære

Midt i alle aktiviteterne er der én ting, som går igen: Alle bliver mødt af en positiv atmosfære. Mange af dem, der kommer – også mennesker, der aldrig har sat deres ben i en kirke før – nævner det samme.

“Der er bare en god atmosfære. Folk kan mærke, at der er noget særligt. Vi tror, det er Guds ånd – også selvom ikke alle ved, hvad det er,” siger Jan og fortsætter:

”Alle dem, der kommer ind, udsatte mennesker, udsatte familier: De føler værdighed, de føler, at de bliver behandlet præcis som alle andre. Og det betyder meget for dem, at der er nogen, der både lytter til dem og taler med dem. Vi kommer til at hjælpe mange på forskellige måder. Også med nogle praktiske ting, fordi de kommer med mange forskellige behov.”

Det er måske det, der binder det hele sammen. Ikke bare mad og aktiviteter – men følelsen af at være set. At være velkommen. At være værdifuld.

”Vi har oplevet, at mennesker – både danskere og mennesker af anden etnisk herkomst, der kommer i vores sociale arbejde, bliver døbt og bliver en del af menigheden. Mennesker kommer til tro gennem det her arbejde,” siger Jan.

[1] Pulje i Social- og Boligstyrelsen til frivilligt socialt arbejde til fordel for socialt truede mennesker eller mennesker i en svær livssituation.

Læs mere om vækkelsen i Roskilde:
https://baptist.dk/nogle-beskriver-det-som-om-der-er-en-helt-saerlig-fred/

Relateret

• 30. jun. 2026 - Når et stille liv bærer mere, end man tror
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke

Find flere

Lyt til artiklen

Menigheder i hele landet er engageret i julehjælp på mange forskellige måder. Der er den lokale indsats, hvor menigheden uddeler julekurve til dem, der trænger i nabolaget. Der er de ældre kvinder i ”strikkecafeen”, der pakker julegaver til rumænske børn. Alle steder er der fokus på at hjælpe mennesker i nød. Alle steder bidrager arbejdet til at styrke det sociale fællesskab i menighederne. Baptist.dk har fundet fire historier, der viser bredden i arbejdet.

Juleaften i Pandrup

Skal du være alene juleaften? Eller har du bare lyst til at fejre juleaften sammen med andre? Det er spørgsmålet – og tilbuddet i Pandrup. Vibeke Dalsgaard er en af tovholderne og hun fortæller:
”Jeg tror, vi har arrangeret juleaften en fem – seks gange. Sådan lidt ”on and off”. Indimellem har vores børn haft et ønske om at se os!”

I Pandrup er det Laust Dalsgaard, der står for julemiddagen. ”Han har vist købt en kalkun,” ler Vibeke og fortsætter: ”Men flæskestegen har vi fået sponsoreret.”

At Laust står for maden, er vist lige så meget tradition som resten af programmet. Deltagerne er inviteret til julegudstjeneste i baptistkirken. I indbydelsen står der: ”Hvis du gerne vil til gudstjeneste i din egen kirke, så kommer du bare senere.”  Efter gudstjenesten er der kaffe, fælles juletræspyntning og ”de sidste forberedelser,” inden Laust serverer middagen.

Deltagerne betaler for at være med, men hvis pengene ikke rækker, støtter menigheden. ”Det har der nu aldrig været brug for,” siger Vibeke. Menigheden støtter også med gaver til det traditionelle gavespil. Ellers er der kun gaver til børnene, sponsoreret af den lokale forening ”Giv en julegave”.

I år regner Vibeke med 20 – 25 deltagere: Menighedens egne medlemmer, flygtninge fra Ukraine og nogle, der bare har lyst til godt selskab juleaften.

Julekurve i Frikirken i Sæby

I Frikirken i Sæby har man valgt at tilslutte sig initiativet Julekurv.nu. Et lokalt nordjysk initiativ startet af pinsekirken Aalborg Citykirke. I dag er der menigheder med fra Mariager i syd til Frederikshavn i nord.

Julekurvene i Frikirken i Sæby fylder en del (Foto fra Facebook)

Hans Thomsen, præst i Frikirken, fortæller, at der blev delt 30 julekurve ud: ”Jeg siger kun 30, for vi havde ansøgere til 40 eller flere. Det samlede antal julekurve i projektet var 1.400, men der var ansøgere til mange flere. Jeg er glad for, at vi kunne dele 30 julekurve ud, men jeg er ked af, at behovet er så stort. Selvom der er også andre, der deler ud i Sæby.”

Hans skal lige trække vejret inden han svarer på spørgsmålet om julekurvens indhold:
”22 kilo madvarer! Og så var der endda en pose ved siden af med flæskesteg, medister og piskefløde. Der var chips, sodavand, rødkål – alt hvad man kan forestille sig til et dansk julebord. Endda fire stearinlys!”

Julekurv.nu er et meget professionelt koncept. Hans fremhæver, at man som en lille deltagende menighed ikke skal kæmpe med logistik og sponsorer. Konceptet med at give mad til hele julen tiltaler også Frikirken. Med gavekort eller kontante donationer er der altid en risiko for, at hjælpen bliver omsat til andet end julemad.

Klar til at modtage gæsterne i Frikirken i Sæby

Der er ikke fuldstændig enighed om, hvor mange der lagde vejen forbi Frikirken i Sæby ved uddelingen. Hans var parkeringsvagt og forsøgte at tælle. Et sted mellem 90 og 100 er parkeringsvagtens bud. Der var mulighed for at få julekurven bragt, men de fleste valgte at hente selv. Måske fordi der så var julegaver til børnene. Hans bemærker, at der kun var et enkelt ægtepar uden børn:
”Det er vigtigt at få med, at børnefamilierne har det skidt. Det kan vi se på dem, der kommer her.”

20 frivillige var engageret i uddelingen. Det foregik med stor glæde og begejstring beretter Hans og tilføjer: ”For flere af os blev det en oplevelse for livet.”

Julegaver til rumænske børn fra “Strikkecafeen” i Brovst

”Strikkecafeen” i Brovst

Bodil Sørensen fortæller, at ”strikkecafeen” i Brovst har pakket 30 julegaver til børn i Rumænien. Der er tale om et samarbejde med Aktive Kristnes Omsorgsarbejde (AKO), der står for transporten til Rumænien. Modtagerne er børn i udsatte familier.

”Vi fik en ønskeseddel på forhånd. Kasserne skulle gerne indeholde skriveredskaber, tegneblokke, huer, vanter, sokker, sæbe, shampoo og lidt slik. Vi havde samlet det hele på forhånd. Kasserne blev pakker pænt ind og mærket med dreng eller pige og alder,” fortæller Bodil.

”Strikkecafeen” har eksisteret i 15 – 17 år. I begyndelsen var formålet udelukkende at strikke trøjer til Rwanda og Burundi. Der strikkes fortsat trøjer til Afrika, men produktionen er udvidet en smule:
”Vi har fået nogle nydanskere med, der ikke strikker i bomuld. Men så strikker de store skoletrøjer til Rumænien.” De spilder ikke tiden i ”Strikkecafeen”: I alt syv store sportstasker blev fyldt med hjemmestrikkede trøjer og tæpper.

“Strikkecafeen” pakker julegaver i Brovst

”Strikkecafeen” samler både menighedsmedlemmer og andre med interesse for håndarbejde og godt selskab. Julegaveudfordringen var med til at styrke det sociale sammenhold.

250 kasser julehjælp i Roskilde

Lena Christensen er projektleder på Roskilde Baptistkirkes julehjælp. Og her er virkelig brug for en projektleder: 250 flyttekasser sponsoreret af Bauhaus blev fyldt med julehjælp. 175 børnefamilier og 75 enlige fik en kasse. I alt regner Lena med, at menigheden er i kontakt med flere end 700 mennesker gennem julehjælpen.

Julehjælpen er finansieret af indsamlinger i menigheden sammen med donationer fra fonde og sponsorer:
”Det er helt bibelsk. Jo mere vi selv kan samle ind, desto større er villigheden fra andre til at hjælpe,” siger Lena og fortsætter: ”Ud over flyttekasserne fra Bauhaus, så giver vores leverandør BC Catering flæskestege – fra personalekassen! Alt legetøjet til børnene er også doneret.”

Julehjælpskasserne indeholder flæskesteg eller and (efter eget valg), kartofler, brun sovs, mandler, nougat, marcipan, kirsebærsovs, risalamande, vanilje, marmelade, æbler, rugbrød, krydderboller, sodavand, chips og en masse slik og alt muligt andet. Lena kan tilsyneladende hele listen udenad. Det går i hvert fald stærkt med at remse op.

”Vi kalder det et tilskud til en juleaften. Det kan godt være, at man selv bliver nødt til at købe et eller andet, hvis man er mange. Men formålet med kassen er, at man skal kunne holde jul. Der er også en indpakket mandelgave i kassen. Den skal man ikke bruge penge på at købe,” lyder det bestemt fra projektlederen.

Julehjælpen engagerer næsten 80 mennesker i menigheden. Alene på udleveringsdagen er der 55 beskæftiget. Foruden de otte café-medarbejdere, der har til opgave at gøre det hyggeligt for gæsterne.

Det betyder meget for de frivillige at være med, siger Lena: ”Jeg oplever, at folk melder sig, fordi det er et arbejdsfællesskab. Og jeg mærker jo, at folk bliver glade. Det går i hjertet på dem. Der er nogle, der kommer – både på de to pakkedage og på udleveringsdagen – og siger: ”Lena, man bliver helt høj af det her.” Det er jo helt fantastisk at opleve.”

Næstekærlighed i praksis

I 2022 levede 3,7% af befolkningen i Danmark under fattigdomsgrænsen[1]. I 2021 viste 12,4% af befolkningen tegn på ensomhed[2]. Menighedernes julehjælp fjerner ikke samfundets problemer. Statistisk set bliver der hverken færre fattige eller færre ensomme af den frivillige indsats. Men indsatsen gør en forskel for det enkelte menneske og den enkelte familie. Det er næstekærlighed i praksis.

[1] https://www.statistikbanken.dk/LABY07, hvor der også er links, der forklarer det danske fattigdomsbegreb.

[2] https://www.danskernessundhed.dk/ indeholder mange oplysninger om danskernes sundhed bl.a. statistik for ”tegn på ensomhed”.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 25. mar. 2026 - Erik Løvind Andersen – præst og livsengageret menneske – til minde
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 08. feb. 2026 - Det er om natten, man ser nordlys

Find flere

Frelsens Hær har brug for 12-13 mio. kroner for at kunne hjælpe alle, der har behov. Det rekordhøje antal skyldes, at økonomisk trængte familier rammes ekstra hårdt af de voldsomme prisstigninger på mad, el og varme.

Lars Lydholm, informationschef i Frelsens Hær fortæller, at der er indkommet 15.801 ansøgninger om julehjælp, hvilket er 4.528 flere end sidste år og en stigning på 40 %.

”Der er tale om ansøgerne, som lever på et eksistensminimum og ikke har mere, de kan skære ned på. Med de stigende priser på mad, el og varme og den høje inflation kan de ikke få enderne til at mødes, hvilket viser sig i deres rådighedsbeløb. Vi ser faktisk ind i en ny type fattigdom i Danmark, hvor folk må vælge mellem mad eller husleje,” siger informationschefen.

Inflationssikrer årets julehjælp

Frelsens Hær har derfor valgt at inflationssikre årets julehjælp.

”Vi har besluttet at lade alle satser stige med 10 % for at inflationssikre vores julehjælp, der normalt ligger på mellem 800 og 2.000 kroner pr. familie, alt afhængigt af antallet af børn,” siger Lars Lydholm, der forventer at kunne give julehjælp til over 11.000 familier, hvilket er ca. 40 % flere end sidste år.

Julen er kold i år – lad os skrue op for hjælp og hjertevarme

”Julen er kold i år, men netop derfor er der behov for, at vi alle står sammen og løfter i flok. Ingen skal melde afbud til julen. Ingen skal sidde med en tom tallerken juleaften. Det er en kold og hård tid, men så lad os skrue op for hjælp og hjertevarme.”

Julehjælp fra baptistmenigheder

Der er også danske baptistmenigheder, som yder julehjælp.

”Baptistkirken i Odense hjælper børnefamilier, der er i en særlig vanskelig situation. I december måned uddeler vi i år 35 julepakker med chokolade og et gavekort på 500 kr. samt omkring 100 gaver til familiernes børn. Vi har udvalgt 15 ukrainske, 12 eritreiske, en afghansk og syv danske familier. De er inviteret til at komme til kirkens café den 17. december for at hente gaverne og få et par æbleskiver og kaffe/te,” fortæller Mogens Andersen, og han tilføjer:

”Behovet er meget stort, og med vort projekt forsøger vi at bringe lidt lys og opmuntring ind i familier, der har det svært.”

I Roskilde Baptistmenighed har de en lang tradition for at yde julehjælp til rigtig mange familier. Jakob Engell Vagner, præst i Roskilde, fortæller:

”Vi har oplevet øget efterspørgsel i år, og vi ender med at give julehjælp til ca. 230 familier. Dertil kommer, at vi i sommer startede FamilieNetværk i samarbejde med Blå Kors, hvor vi i sidste uge havde 85 til mad og fællesskab, så også der er der øgede behov.”

Ekstra stor hjælp i år

Michael Boe Frost fra Roskilde supplerer med at fortælle, at der i år har været 227 ansøgere, som er godkendt af kommunen først. Det er mange flere end normalt. ”Jeg tror, vi i 2020 havde 130 og i 2021 170 ansøgere. Vi har valgt at give alle og gøre hjælpen ekstra stor, og så bruge lidt af vores reserver. Julehjælpen består af en flyttekasse fyldt med alt mad til julen, mandelgave og julegaver til børnene.”

Også Kristuskirken/Regen uddeler julehjælp igen i år, fortæller præst Henrik Nissen. I år giver de til 200.

I Baptistkirken Bornholm har man besluttet at støtte op omkring Frelsens Hærs julehjælp, så den løse kollekt i november er gået til dette formål. Og præsten Lone Møller-Hansen har brugt nogle timer i Kvickly på at samle ind til Frelsens Hærs julehjælp. ”Det var ret sjovt,” fortæller hun.

Læs også Nicolas Fromsejers Torsdagstanke
“At være noget for andre – HELE året rundt”

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen

Find flere

”I skal løse ondskabens lænker, del dit brød med den sultne, giv husly til hjemløse stakler, klæd den nøgne og vend ikke ryggen til dine egne”, skriver profeten Esajas. Det har inspireret bl.a. Roskilde Baptistmenighed til en social indsats i deres by. I 2019 fik 595 personer en bedre jul takket være julehjælp fra Roskilde Baptistkirke.

Og en gang om måneden er der 50 personer, som får et godt måltid mad og en snak over bordet, når der er måltidsfællesskab. Der er også et snakkehjørne, hvor nydanskere kan øve deres danske sprog eller få lektiehjælp. Og et tilbud om praktisk hjælp, hvis en ensom fx skal til lægen.

I Aalborg er Bethelkirken med i Food Bank, hvor fire kirker indsamler overskudsmad fra 12 købmænd, og folk kan så hente gratis mad i kirken hver onsdag.

Ringede til 148 familier

I 2019 sagde 148 familier – over 50 pct. af dem, der fik julehjælp – ja til at få kontakt til kirken bagefter.

Jens Algot og Sabine Minck er to ud af mange, som var viet en stor del af deres fritid til det sociale engagement i Roskilde Baptistkirke. Jens tager sig primært af julehjælpen, hvor Sabine står for det opfølgende arbejde. I 2019 sagde 148 familier – over 50 pct. af dem, der fik julehjælp – ja til at få kontakt til kirken bagefter.

Menigheden stiller et bredt tilbud til rådighed; et mønsterbrydningskursus, en familielejr, et basiskursus om livets store spørgsmål samt økonomisk rådgivning – foruden måltidsfællesskabet og snakkehjørnet. ”Vi ringede til alle 148 familier for at høre, hvad de havde brug for. Mange har sagt ja til et eller flere af vores tilbud”, fortæller Sabine og uddyber:

Venteliste til måltidsfællesskab

”Vi har ikke måttet afholde måltidsfællesskaber under nedlukningen, men vi overvejer at øge frekvensen, så det måske kan blive hver anden onsdag. I efteråret var der venteliste til spisningen, men hvis vi har det to gange om måneden, kan alle komme til. Oprindeligt var det især enlige, der kom, men nu er det ofte familier med børn.”

Jens fortæller også, at det langt fra kun er mennesker, der fejrer jul, som beder om julehjælp: ”Det er alle mennesker med behov, og så har vi skabt en kontakt. Det er jo det, vi er kaldet til.” 80-90 pct. af de mange, der får julehjælp, bliver henvist af Roskilde Kommune. De sidste er mennesker, som kirken selv har kontakt til.

Kommunen visiterer

”Når det er sagsbehandlerne, der foretager visiteringen, véd vi, at det er folk med behov. Vi vil nødig selv sortere i ansøgerne, som hvis vi satte en annonce i avisen”, forklarer Jens Algot. Han tror dog også, at der findes mennesker, som kunne have stor glæde af en fyldt julekasse, og som ikke har en sagsbehandler.

Når det er sagsbehandlerne, der foretager visiteringen, véd vi, at det er folk med behov.

Baggrunden for julehjælpen er, at menigheden i 2008 blev kontaktet af en fortvivlet sagsbehandler fra Roskilde Kommune, der stod med en gruppe socialt udsatte unge mennesker. Kommunens muligheder var udtømte, og hun spurgte om de ydede julehjælp.

Eline Manna Lorentzen er nu borgerservice-medarbejder på Roskilde Kommune, og er kontaktpersonen vedr. julehjælpen. ”Har der været et kommunalt forbehold ved, at de arbejder sammen med en kirke, der også gerne vil fortælle om Jesus?” spørger jeg. Hun siger, at det slet ikke har været drøftet i de syv-otte år, hun har været involveret.

Hendes opgave i forhold til Baptistkirken er at kontrollere, at ansøgerne er på overførselsindkomst. ”Nu har vi fået lavet et rigtig godt ansøgningsskema, oversat til mange forskellige sprog. Størstedelen af ansøgerne er nemlig udlændinge”, fortæller hun og siger også, at ”det er rart, at der er nogen, der kan hjælpe, og vi kan hjælpe dem.”

Roskilde Kommune samarbejder også med Dansk Folkehjælp, der yder både julehjælp og sommerferier. ”I år har det været mange flere ansøgere til sommerferiehjælp, end de har kunnet imødekomme”, beretter hun.

Overskudsmad

Bethelkirken i Aalborg har igennem fem-seks år været en aktiv del af Food Bank. Vagn Bak fortæller: ”Vi er ca. 10 fra menigheden, som er aktive. Vi starter lastbilen onsdag kl. 9 og kører rundt til købmændene, der allerede har stillet overskudsvarer parat, mest grøntsager og brød og en smule kød. Hjemme i kirken sorteres maden, så kun det gode lægges pænt frem på borde.

Efter tur kan de komme ind og vælge, hvad de vil have.

Fra kl. 14 kommer modtagerne – de skal bare have en pose med. De får et nummer, og efter tur kan de komme ind og vælge, hvad de vil have. Vi ved, hvor mange der er den dag, og sørger for, at der også er noget til de sidste.

I begyndelsen var det mest flygtninge, men nu er det bl.a. unge, udenlandske studerende. Vi har lige åbnet kirken igen, og vores søn, Christian Bak, der er præst i Koinonia, holder en lille tale på dansk og engelsk, og i denne uge viser han en Jesus-film.” Vagn Bak er en beskeden jyde, så det eneste, jeg kan få ham til at sige, er: ”Det er en god ting. Vi hjælper købmændene, der ikke skal betale for at få overskudsmaden bortskaffet, og andre får gratis mad. Jeg er godt tilfreds, og det bliver altid en god dag.”

Vi hjælper købmændene, der ikke skal betale for at få overskudsmaden bortskaffet, og andre får gratis mad.

Alle kan være med nu

At deltage aktivt i social mission behøver ikke at involvere en hel menighed. BaptistKirkens ledelse har indledt et samarbejde med Kirkernes Sociale Arbejde, KSA, der udspringer fra Silkeborg. De ønsker at brede sig til hele landet med hjælp til socialt udfordrede, som også enkeltpersoner kan yde. Kurt Sørensen fra Silkeborg Baptistmenighed er formand for KSA og kan hjælpe med yderligere information.

Relateret

• 20. dec. 2023 - Julehjælpen hjælper mange til en glædelig jul
• 05. apr. 2023 - Økumenisk takeaway i Aalborg
• 13. dec. 2022 - Ansøgninger om julehjælp sætter rekord
• 27. nov. 2020 - Julehjælpen var Guds gave
• 18. dec. 2019 - Julen varer længe…

Find flere

Det var i sommeren 2017, hvor Helle Rønne Samuelsen var på vej til Bornholm med sin familie. De skulle plante menigheden Rønne Vineyard. På færgen faldt hun i snak med en mor, som fortalte om den hjælp, hun havde fået fra Børnenes Julehjælp. ”Men det bliver ikke til noget i år, for hende, der står for det, kan ikke overskue det”, fortalte denne mor.

Sidste år fik 198 børn to gaver hver takket være ønsketræerne.

Dermed var frøet plantet. Kvinden, der havde stiftet Børnenes Julehjælp på Bornholm, blev kontaktet, og så overtog den knapt etablerede menighed stafetten – og siden er det vokset år for år. Og Rønne Vineyard blev hurtigt kendt.

Næsten 100 familier

Sidste år – 2019 – var der 98 familier med i alt 198 børn under 18 år, der fik julegaver, julemad og en julefest. I Børnenes Julehjælp skriver børnene deres ønskeseddel til Vineyard-menigheden, som så vælger to gaveønsker pr. barn – hver til max. 250 kr. Kasper Thorskov Hansen fra menigheden er projektleder. Han har otte medledere og mange frivillige.

Julegaveønskerne bliver skrevet på en gaveseddel, som hænges på et af de fire ønsketræer, som butiksdrivende har stående rundt på øen. Så tager gavmilde bornholmere et juleønske, køber gaven og afleverer den med en lap fra ønskesedlen med et nummer. Så kan modtageren findes. Gavegiverne ved ikke, hvem de giver gaven, og ofte er gaven under træet fra mor og/eller far.

Julefest i 2019 – med kurdisk mad i stedet for flæskesteg. I år er festen aflyst på grund af corona-virussen.

Fantastisk opbakning

”Det var et enormt arbejde at skrive frem og tilbage til de udsatte familier. I år har vi derfor fire ansøgningsdage, hvor folk kommer til os. Vi lytter til dem og beder for dem. De bliver tilbudt julegaver til børnene, julemad og indtil i år også en stor julefest i det lokale Musikhuzet. Sidste år deltog 200 – og der var ikke flæskesteg, men kurdisk mad på menuen.”

Vi oplever en fantastisk opbakning lokalt.

Helle Samuelsen fortæller, at de oplever en fantastisk opbakning lokalt; både privatpersoner, virksomheder og turistdestinationer giver gaver og gavekort, og detailhandlen har doneret råvarer til festen og julemad til familierne. Hun må desværre også fortælle, at i år er julefesten aflyst pga. Corona.

De kører rundt til familierne med gaver og mad og drikker en masse kaffe: ”Vi fortæller familierne, hvad vi i øvrigt kan tilbyde resten af året, og nogle tager imod det. Og så beder vi for familierne. Julehjælpen er første kontakt. Vi håber, at vi kan sluse modtagerne ind i fællesskabet, så de bliver trygge og måske endda åbner hjertet for troen”, fortæller Helle og tilføjer, at der forleden var 50 til en aftengudstjeneste. De har 5-6 netværksgrupper og et Familienetværk i samarbejde med Blå Kors.

En ny familie

Trine Schou, 30 år, og Zilke, 8 år, fik hjælp fra Børnenes Julehjælp i 2019. ”Hvis ikke det havde været for julehjælpen, havde Zilke ikke fået nogen julegave fra mig”, siger Trine og forklarer, at hun blev arbejdsløs 1. november sidste år. Zilke fik bl.a. en krea-kasse”. Hun er ikke typen, der leger med legetøj. Hun blev så glad”. De deltog også i julefesten, men det blev lidt overvældende for Zilke med de mange mennesker, så hun ville gerne hjem inden spisningen.

I år er Zilke ikke på ønsketræerne. Andre børn har mere brug for gaverne, end vi har.

Trine og Zilke.

Det vigtigste er måske ikke gaverne og maden, men det nye fællesskab, de er inviteret ind i. ”Vi deltager i alle arrangementer, når jeg ikke har arbejdsweekend”, siger Trine, der nu har flex-job i Netto. De var også med på sommerlejr på Bornholm denne sommer. ”Det er en ny familie, vi er kommet ind i. Og det er rart, for her kan vi komme, som vi er”.

Zilke er overbevist om, at der er en Gud, mens Trine kan sige, ”at der er et eller andet mellem himmel og jord”. I år er Zilke ikke på ønsketræerne. ”Andre børn har mere brug for gaverne, end vi har”, siger Trine. Til gengæld vil hun gerne hjælpe med at pakke gaverne, hvis hun ikke er på arbejde.

Relateret

• 20. dec. 2023 - Julehjælpen hjælper mange til en glædelig jul
• 29. nov. 2023 - Baptistspejdere får penge til bæredygtig renovering af spejderhuse
• 03. jun. 2023 - ”Vi tør ikke reklamere!”
• 13. dec. 2022 - Ansøgninger om julehjælp sætter rekord
• 22. jul. 2021 - Det er jo det, vi er kaldet til

Find flere

Aysel Lindberg og Henny Gümüs

Efter interviewet med ophavskvinderne Aysel Lindberg og Henny Gümüs fik jeg lyst til at besøge projektet, når det faktisk foregår – for at se og høre, hvad der faktisk tænder de mennesker, som deltager. Projektet kører selvfølgelig kontinuerligt gennem året, hvor legetøj modtages – både nyt og brugt – og hvor kontakterne til både offentlige og private virksomheder holdes ved lige. ”Vi har nogle frivillige støttepersoner – både nogle, som arbejder og sponsorer. De gør, at vi med tryghed kan starte hvert år” fortæller Aysel.

Hver brik tælles

”Vi får f.eks. hvert år en stor donation af batterier”. Og det er der brug for.

Hvert spil bliver talt til sidste brik, alle bøger efterset for eventuelle manglende sider og alt bliver pakket efter både køn og alder

Projektet får donationer af nyt legetøj, men genbrug og modtagelsen af legetøj fra private er stadig den helt bærende del af projektet. Dette legetøj skal efterses, repareres og der skal eventuelt sættes nye batterier i. Hvert spil bliver talt til sidste brik, alle bøger efterset for eventuelle manglende sider og alt bliver pakket efter både køn og alder. Hele denne proces tager tre dage. Den fjerde dag er uddelingsdag. Så der er rigtig mange hænder i gang i disse hektiske døgn.

Det er godt at gøre gavn

Midt i dette kaos af legetøj og cellofan får jeg lov til at stille spørgsmålet ”Hvorfor er du her?” til en del af de frivillige. Svaret er meget entydigt. Det er godt at gøre gavn. Det er godt at gøre noget for andre, som har brug for det.

Det er godt at gøre gavn. Det er godt at gøre noget for andre, som har brug for det

En af deltagerne udtrykte det sådan: ”Jeg giver egentlig ikke så meget, men får en masse igen” og en anden sagde: ”Det giver en rigtig god fornemmelse at gøre nytte, og så har vi det godt sammen”.  En tredje deltager nævnte: ”Mit eget juleri kan godt vente, til jeg har gjort gavn her. Det er vigtigere at tænke på nogle glade børn, end hvordan der ser ud hjemme hos mig.”

Der er flere frivillige, som bruger både ferie og afspadsering på at deltage. Og der har aldrig været brug for at hverve folk aktivt – al reklame for frivillighed går fra mund til mund.

Børn hjælper til

”Hvert år er der selvfølgelig frivillige, som ikke kommer af forskellige årsager” fortæller Henny ”men der kommer også nye hvert år, så vi oplever, at vi bliver flere og flere.” Aysel fortsætter ”I år har vi oplevet, at der er kommet forældre sammen med deres børn som frivillige. Ideen om at legetøj, som ikke bliver brugt, kan gå videre til andre børn, er gennem dette blevet formidlet direkte fra forældre til børn. Det er en gave at opleve.”

Og næste år så gør de det igen! For de kan slet ikke lade være

500 gaver blev pakket. Knapt 400 børn kan se frem til en rigtig fin gave juleaften. Resten af pakkerne bliver brugt resten af året eller gemt til næste år. En flok frivillige kan slappe af med gode minder fra en hektisk men glad uge. Og næste år så gør de det igen! For de kan slet ikke lade være.

Læs også artiklen fra baptist.dk nr. 5: Giv en julegave – et bæredygtigt projekt med lokal forankring

Relateret

• 07. mar. 2026 - ”Alle har ret til et godt udeliv”
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig
• 22. dec. 2025 - Nu tændes tusind julelys
• 22. dec. 2025 - Julen er hjerternes fest – men også der, hvor de bliver knust

Find flere

I Købnerkirken var der i går uddeling af gratis gavepakker. Inspireret af en organisation, der hedder ”Næstehjælperne Amager”, havde kirken samlet gaver med nye og lettere brugte ting til børn mellem nul og 14 år. ”❤️ Alle AMAGERS børn bør få mindst en gave,” var mottoet for julegavehjælpen. De forældre og bedsteforældre, der ikke har råd til julegaver, kunne komme i går i Café Julius og se, om de kunne finde noget passende. I tillæg blev de budt på en kop kaffe og et stykke kage.

Nogle af de frivillige fra gaveuddelingen i Købnerkirken.

”10 personer fra kirken og fra nabolaget havde tilbudt deres frivillige hjælp ved uddelingen. Der var i alt samlet over 1000 gaver, som dels er givet som genbrug, og dels er købt for penge, som folk har givet,” fortæller Købnerkirkens præst Jan Kornholt, der fortsætter:

“Jeg oplevede mange vidunderlige samtaler med gæsterne i kirken: Den 8-årige muslimske pige der fortalte “jeg får altså gaverne, så snart vi er hjemme, fordi vi fejrer ikke jul i min familie”. En enlig far fortalte, at de gaver, han nu havde pakket fint ind, dem ville han aldrig have råd til at købe selv. Og endelig de tre kristne afrikanske kvinder, som jeg fik en lang snak med om kirke og forfølgelse og sorg over vores afdøde venner.”

Der kom ca. 75 gæster og de fik tilsammen omkring 700 gaver. Resten af gaverne bliver i dag fordelt på et Kvindecenter på Jagtvej og et børnehjem i Husum, så alle gaverne bliver fordelt til mennesker, der har behov.

380 julegaver til Nørrebro

I Regen/Kristuskirken er der efterhånden en lang tradition for julehjælp. Her hjalp mere end 40 frivillige søndag med at pakke poser til i alt 200 familier, primært enlige forsørgere med hjemmeboende børn på Nørrebro og Nordvest-kvarteret i København. Se en lille video her.

Her har folk skullet ansøge. ”Vi har sorteret bl.a. efter, hvor de bor. Vi vil gerne hjælpe folk, der bor i nærheden.” Der har været 350 ansøgere. Julehjælpen består af to ting, dels alt til en julemiddag med flæskesteg og sødt bagefter. Hver familie får 2-3 poser med mad. I posen ligger faktisk også en lille gave til den voksne.

”Der er også gaver til alle børn til og med 17 år, i alt uddeler vi 380 gaver. Vi har tre gymnasier, hvor de hjælper til – hvor klassekammerater giver julegaver, f.eks. til ’pige 4 år’. En stor firmapartner giver desuden 200 gaver. Og så samler vi penge ind, for vi har købt flere ting i år end tidligere. Julegaverne er kommet på de seneste år,” fortæller præsten på Nørrebro, Henrik Nissen, som må erkende, at der i år er mange, der giver julehjælp. ”Der er rift om sponsorerne.”

Torsdag d. 19. december uddeles poser og gaver fra Kristuskirken på Nørrebro.

222 flyttekasser med julehjælp

Også i Roskilde Baptistmenighed har man i mere end ti år delt meget flotte kasser ud til mennesker, der har en trang jul.

“Det er en gave at få mulighed for at give til andre,” siger de dér.

”Roskilde Julehjælp” er vokset og i år var kirkesalen fyldt af 222 flyttekasser, da modtagerne mødte op den 14. december for at hente ‘alt godt til julen’.

Mange frivillige har været engageret i registrering af ansøgninger, der skulle omkring kommunale sagsbehandlere for godkendelse – i ansøgninger til fonde, sponsorer og firmaer – i afhentning af gaver og donationer – og ikke mindst i pakning, logistik og uddeling på selve dagen.

“Det geniale ved julehjælp er, at det både velsigner byen vi bor i og styrker os som menighed. Udsatte mennesker får en lidt bedre jul og vores indbyrdes fællesskab bygges op,” siger Jakob Vagner, præst i Roskilde Baptistkirke.

Barnets Blå Hus

På Bornholm har baptistmenigheden været med til at give 21 børn i Barnets Blå Hus en god optakt til julen. Her gav menigheden 10.000 kr. til julegaver til børn i familier, der lider under alkoholproblemer. Gaverne blev delt ud ved en julefest, som indledtes med kreativ julegudstjeneste i baptistkirken i Rønne.

Præsten i Korskirken i Herlev, Ole Lundegaard, fortæller, at hvis mennesker kontakter dem og spørger om hjælp til at komme igennem julen, kan de få 1000 kr.

Relateret

• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig
• 22. dec. 2025 - Nu tændes tusind julelys
• 22. dec. 2025 - Julen er hjerternes fest – men også der, hvor de bliver knust
• 22. dec. 2025 - Jul og håb i en ustabil verden
• 18. dec. 2025 - Ønsker

Find flere

I 2010 tog Aysel Lindberg en Master om udsatte børn. Derigennem oplevede hun behovet for julegaver til udsatte børn. Hun vidste også, at der hos mange familier var rigtig meget legetøj, som havde været brugt meget lidt, og derfor kunne gøre gavn hos andre. ”Hvorfor ikke vende et overskud til at blive brugt, hvor der er underskud? Det er både gavnligt og bæredygtigt!”

Omkring mortensaften i 2010 tog Aysel hjem til sin mor Henny Gümüs og fortalte, at de skulle dele julegaver ud til børn i udsatte familier. Henny smilte lidt og fortæller: ”Jeg sagde godt nok, at det kan vi umuligt nå i år. Men det kunne vi! Med hjælp fra Frivillighuset i Pandrup delte vi allerede det første år 75 legetøjsgaver ud.”

En lokal forankret forening

”Vi samarbejder selvfølgelig med mange andre – Jammerbugt Kommune, Rotary, Råd og Dåd (et socialøkonomisk projekt) – ja, der har været mange forskellige partnere ind over”, fortæller Aysel, ”men den lokale vinkel, hvor folk kan se, hvad det går til, er vigtig. Og så er der alle de frivillige”, fortsætter Henny: ”Vi  begyndte to, men i dag er vi nok 40-50 mennesker, som i varieret tid hjælper til med både istandsættelse, indpakning og afvikling af udleveringen.”
De frivillige binder sig ikke for noget bestemt, men de kan give den tid, de har. Så antallet varierer en del. ”Men det gør måske faktisk, at vi kan få rigtig mange hjælpere”, konstaterer de to kvinder samstemmende.

De frivillige binder sig ikke for noget bestemt, men de kan give den tid, de har.

Klar til leg

Projektet får også donationer af nyt legetøj og midler til køb af legetøj, men det bærende element er stadig indsamlet legetøj fra private: ”Derfor har vi også brug for mange hænder”, fortæller Aysel .”Alt legetøj bliver både kontrolleret og eventuelt repareret. Der skal ikke sidde en lille pige eller dreng juleaften med et spil, der mangler brikker, eller et stykke mekanik, som ikke virker. Det, som vi udleverer, er i orden.”
I 2018 blev der delt knap 500 gaver ud. Pakkerne bliver pakket efter alder, så det er muligt at lege med dem efter modtagelsen. Aysel nævner som eksempler: ”Hvis et barn får et legetøjskomfur, følger der selvfølgelig gryder med, og garagen ledsages af biler. Børnene, som får gaverne, har ikke altid så meget. Det er vigtigt, at der pakkes hele pakker, så det ikke er løsrevne ting. Gaverne skal animere til en leg.”

Uden registrering og kontrol

Der er ingen ansøgning eller registrering i forhold til at modtage pakkerne. Folk kommer på det annoncerede tidspunkt og beskriver deres behov. Aysel slår fast: ”Vi bliver tit spurgt, om der ikke er nogen, som snyder, eller som ikke har behovet. Vi konfronterer selvfølgelig folk, hvis vi mener, det er tilfældet, men vores erfaring er, at det sker ikke, eller det sker i hvert fald så sjældent, at det ikke er værd at være bekymret for”. ”Her hjælper den lokale forankring også”, fortæller Henny: ”Jeg kender efterhånden de fleste af de mennesker, som kommer, og kender også deres behov.”

Jeg kender efterhånden de fleste af de mennesker, som kommer, og kender også deres behov.

Støtte fra lokalsamfundet

Foreningen oplever, at de nyder både anerkendelse og troværdighed i lokalsamfundet. ”I den sidste uge inden udleveringen, hvor vi arbejder mange frivillige i mange timer, donerer lokale forretninger fx mad til os”, fortæller Aysel. ”Det er en stor hjælp, som vi påskønner meget.”

Alle børn har uanset hjemmets økonomi ret til en glædelig jul!

”Arbejdet med at hjælpe lokalt er efterhånden blevet en livsstil!” Henny slutter med at fortælle: ”Vi er kendt i kommunen. Hvis der fx sidder en ny flygtningefamilie med børn uden legetøj, får vi henvendelse fra sundhedsplejersker eller socialrådgivere, og så hjælper vi med lidt fra restlageret”.
”Alle børn har uanset hjemmets økonomi ret til en glædelig jul!” ”Det er det motto, vi arbejder efter”, fortæller Aysel og Henny samstemmende på vegne af foreningen Giv en julegave i Jammerbugt kommune.

Relateret

• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig
• 22. dec. 2025 - Nu tændes tusind julelys
• 22. dec. 2025 - Julen er hjerternes fest – men også der, hvor de bliver knust

Find flere