baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Tue, 30 Jun 2026 18:12:29 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Forventningens glæde og julefred https://baptist.dk/forventningens-glaede-og-julefred/ Thu, 29 Dec 2022 05:00:46 +0000 https://baptist.dk/?p=13064
Nu er det jul, men det er som om, at julen allerede er overstået for de fleste.

For nogle år siden skulle jeg fejre jul ved mine bedsteforældre på Bornholm. På færgen var julepynten allerede ved at blive taget ned lillejuleaften.

Jeg tror, at vi bør øve os i at turde dvæle i julefreden. Julen er ikke overstået, når den sidste gave er pakket op juleaften.

Men er forventningens glæde ikke oftest den største? Når vi ser frem mod julen i adventstiden, tænder lys i adventskransen, åbner låger i julekalenderen og ser afsnit efter afsnit i tv-julekalendere. Eller når man får et nyt Tinkakort til samlingen? Er man mest lykkelig, når samlingen fuldendes? Eller var det ikke bedre, da man stadig var i forventning til julen eller stadig søgte de sidste kort?

Lad os forsøge at glæde os over selve juletiden.

Lykkes det ikke, kan vi glæde os til om elleve måneder, hvor det er første søndag i advent igen. Så kan vi på ny glæde os til julen, og vi får en ny chance for at dvæle i julefreden.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Nu er det jul, men det er som om, at julen allerede er overstået for de fleste.

For nogle år siden skulle jeg fejre jul ved mine bedsteforældre på Bornholm. På færgen var julepynten allerede ved at blive taget ned lillejuleaften.

Jeg tror, at vi bør øve os i at turde dvæle i julefreden. Julen er ikke overstået, når den sidste gave er pakket op juleaften.

Men er forventningens glæde ikke oftest den største? Når vi ser frem mod julen i adventstiden, tænder lys i adventskransen, åbner låger i julekalenderen og ser afsnit efter afsnit i tv-julekalendere. Eller når man får et nyt Tinkakort til samlingen? Er man mest lykkelig, når samlingen fuldendes? Eller var det ikke bedre, da man stadig var i forventning til julen eller stadig søgte de sidste kort?

Lad os forsøge at glæde os over selve juletiden.

Lykkes det ikke, kan vi glæde os til om elleve måneder, hvor det er første søndag i advent igen. Så kan vi på ny glæde os til julen, og vi får en ny chance for at dvæle i julefreden.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/forventningens-glaede-og-julefred/feed/ Gud har ikke forladt os https://baptist.dk/gud-har-ikke-forladt-os/ Fri, 23 Dec 2022 21:42:57 +0000 https://baptist.dk/?p=13028 Midt i den kulde, som kunne synes som fravær af Gud, lod Gud sin søn føde som menneske.


Glædelig jul! Hvilke forventninger har du til prædikenen juleaften? Forventer du, at prædikenen lige så stille peger ind i vor romantiske forestilling om, hvad jul er? Forventer du ro og glæde formidlet med smil, som lægger stemningen og sætter dagsordenen for resten af aftenen i familiens skød?

  • Da Josef og Maria bevægede sig fra Nazareth og til Betlehem, var det ikke en behagelig selskabsrejse – eller noget de selv havde valgt for at besøge familie og venner.
  • De var ikke på flugt, men landets hersker – besættere – havde behov for at vide, hvor mange indbyggere der var.
  • Derfor måtte Josef og Maria forlade deres hjem, tvunget af myndighederne til at lade sig registrere.

Formodentlig ville det være status over skattepligtige i det lille område Israel var i forhold til det romerske rige. Man ville have styr på befolkningen. Derfor måtte de tælles. Og det var ikke væsentligt for magthaverne, hvilke personlige omkostninger der var ved denne optælling. Alle måtte rejse til det sted de kom fra for at blive talt. Magthavernes ord måtte adlydes, og ingen modargumenter blev hørt, end ikke risikoen for den højgravide, der måtte forlade sit hjem, for at foretage den farefulde rejse til det sted slægten kom fra.

  • Empatien havde trange kår, den gang Gud lod sin søn føde til jord.
  • Og når jeg finder den vinkel på julens budskab vigtig, så er det ikke for at ødelægge en god stemning, men for at forkynde for dig, at midt i den kulde som kunne synes som fravær af Gud, lod Gud sin søn føde som menneske.

Midt i den kulde, som kunne synes som fravær af Gud, lod Gud sin søn føde som menneske.

Og den kontekst er ikke så fjern fra den virkelighed, der i løbet af året har været i Ukraine. Her ville man ikke tælle, men de områder, der var blevet annekteret dvs. underlagt russisk herredømme, ville man have styr på. Den russiske form for ”demokrati” havde sejret. Der var holdt en ”afstemning”, fra dør til dør var man gået, så alle var med og kunne ”vise deres glæde” ved at være overtaget? Eller? Og man udleverede nye pas. Nu var man russere.

Mennesker flygtede, og billeder viser overfyldte jernbanestationer. Man forlod sit hjem, sit sted. Heller ikke for at foretage en behagelig selskabsrejse, men på flugt fordi landets herskere hensynsløst knuste enhver tanke på empati eller værdigt menneskesyn. Det handlede om at vise magt – og Gud kunne synes fjern.

  • Kan du se sammenhængen? Kan du forstå den, at mennesker, stillet overfor de vilkår i deres indre stiller spørgsmålet: ”Hvor er Gud i dette?
  • Hvor var Gud i Betlehem, hvor mennesker afviste  ham – hvor er han i Ukraines angst for nye angreb?

Og så sker det! Midt i verdens mørke. Midt i menneskelig fortvivlelse, og måske endda fornedrelse, hvor der ikke var plads til flygtningen, den ensomme, den gamle, den gravide måske fødende kvinde. Midt i det, der i de fleste menneskers bevidsthed opfattes som den ultimative svaghed, afvises en fødende kvinde og hendes barn henvises til at fødes i en stald. Og hvad skete? I dag skal det forkyndes til dit hjerte – og ind i frygt for krigens gru, i kulde og mørke skal det forkyndes!

Gud har ikke forladt verden!

Gud forlod aldrig verden! Læg mærke til, at fødslen i virkeligheden ikke fylder mere end et vers. Flere vers i juleevangeliet er brugt på at fortælle mennesker, at nu skete det de ventede – og måske håbede. Det skal forkyndes for dig fordi indholdet har bud til dit liv. Også i år, skal ordene fra englene lyde til mennesker” Frygt ikke! Jeg forkynder jer en stor glæde!” Eller sagt med andre ord:

  • Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden, som Johannes beskriver det.
  • Lyset, der fortrænger mørket ved at være lys, blev født – og bliver født som håb mellem verdens fortrængte, angste, flygtende mennesker – og alle vi der lever i tryghed og fred.

Måske er det lys svært at få øje på, når man er flygtet fra krig – og har svært ved at se Gud i det mørke, savnet af det kendte er. Måske er det lys svært at få øje på, i en hverdag fyldt af stres og bekymringer for at slå til, og være god nok. Vi har alle vores ”mørke”. Men han er der!

Lyset fortrænger mørket ved at være lys.

Gud er der. Midt i mørket og akkompagneret af englekor tændtes det lys som er lys i det mørkeste mørke. Og mørket kunne ikke gribe det. Det er julens budskab om fred til mennesker med Guds velbehag. En fred trods krig og afvisning. Fred fordi den fred, der kom til jord julenat, er en fred, der fødes i hjertet og som overskygger og udholder verdens mørke og fortvivlelse, ved at være indre og fundamental fred!

Et lille lys af håb. Et lys – et genskin fra Guds kærlighed, der blev legemliggjort i Jesus Kristus, frelseren. Johannes evangeliet beskriver lyset som så intenst og levende, at mørket ikke kunne gribe det. Jeg taler ikke om lys i styrke som solen, men om lys så intenst og magtfuldt, at mørket, hvor dybt og intenst det end er, ikke vil kunne gribe lyset, undertrykke det og tvinge det til ikke at være lys.

  • Og måske ved du det – eller kender du det.
  • Når lyset giver evne til at se sit liv, og hvad det indeholder, fjernes den frygt som findes i mørket.

Det lys tændes i dit indre, når du reflekterer over forkyndelsen og lader konsekvensen af ordene blive tro: ”Frygt ikke! I dag er der født jer en frelser, han er Kristus, Herren.” Gud forlod ikke verden. Gud har ikke forladt sin skabning. I julen kommer han til dig, og minder dig om det.

Glædelig jul!

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Midt i den kulde, som kunne synes som fravær af Gud, lod Gud sin søn føde som menneske.


Glædelig jul! Hvilke forventninger har du til prædikenen juleaften? Forventer du, at prædikenen lige så stille peger ind i vor romantiske forestilling om, hvad jul er? Forventer du ro og glæde formidlet med smil, som lægger stemningen og sætter dagsordenen for resten af aftenen i familiens skød?

  • Da Josef og Maria bevægede sig fra Nazareth og til Betlehem, var det ikke en behagelig selskabsrejse – eller noget de selv havde valgt for at besøge familie og venner.
  • De var ikke på flugt, men landets hersker – besættere – havde behov for at vide, hvor mange indbyggere der var.
  • Derfor måtte Josef og Maria forlade deres hjem, tvunget af myndighederne til at lade sig registrere.

Formodentlig ville det være status over skattepligtige i det lille område Israel var i forhold til det romerske rige. Man ville have styr på befolkningen. Derfor måtte de tælles. Og det var ikke væsentligt for magthaverne, hvilke personlige omkostninger der var ved denne optælling. Alle måtte rejse til det sted de kom fra for at blive talt. Magthavernes ord måtte adlydes, og ingen modargumenter blev hørt, end ikke risikoen for den højgravide, der måtte forlade sit hjem, for at foretage den farefulde rejse til det sted slægten kom fra.

  • Empatien havde trange kår, den gang Gud lod sin søn føde til jord.
  • Og når jeg finder den vinkel på julens budskab vigtig, så er det ikke for at ødelægge en god stemning, men for at forkynde for dig, at midt i den kulde som kunne synes som fravær af Gud, lod Gud sin søn føde som menneske.

Midt i den kulde, som kunne synes som fravær af Gud, lod Gud sin søn føde som menneske.

Og den kontekst er ikke så fjern fra den virkelighed, der i løbet af året har været i Ukraine. Her ville man ikke tælle, men de områder, der var blevet annekteret dvs. underlagt russisk herredømme, ville man have styr på. Den russiske form for ”demokrati” havde sejret. Der var holdt en ”afstemning”, fra dør til dør var man gået, så alle var med og kunne ”vise deres glæde” ved at være overtaget? Eller? Og man udleverede nye pas. Nu var man russere.

Mennesker flygtede, og billeder viser overfyldte jernbanestationer. Man forlod sit hjem, sit sted. Heller ikke for at foretage en behagelig selskabsrejse, men på flugt fordi landets herskere hensynsløst knuste enhver tanke på empati eller værdigt menneskesyn. Det handlede om at vise magt – og Gud kunne synes fjern.

  • Kan du se sammenhængen? Kan du forstå den, at mennesker, stillet overfor de vilkår i deres indre stiller spørgsmålet: ”Hvor er Gud i dette?
  • Hvor var Gud i Betlehem, hvor mennesker afviste  ham – hvor er han i Ukraines angst for nye angreb?

Og så sker det! Midt i verdens mørke. Midt i menneskelig fortvivlelse, og måske endda fornedrelse, hvor der ikke var plads til flygtningen, den ensomme, den gamle, den gravide måske fødende kvinde. Midt i det, der i de fleste menneskers bevidsthed opfattes som den ultimative svaghed, afvises en fødende kvinde og hendes barn henvises til at fødes i en stald. Og hvad skete? I dag skal det forkyndes til dit hjerte – og ind i frygt for krigens gru, i kulde og mørke skal det forkyndes!

Gud har ikke forladt verden!

Gud forlod aldrig verden! Læg mærke til, at fødslen i virkeligheden ikke fylder mere end et vers. Flere vers i juleevangeliet er brugt på at fortælle mennesker, at nu skete det de ventede – og måske håbede. Det skal forkyndes for dig fordi indholdet har bud til dit liv. Også i år, skal ordene fra englene lyde til mennesker” Frygt ikke! Jeg forkynder jer en stor glæde!” Eller sagt med andre ord:

  • Lyset, det sande lys, som oplyser ethvert menneske, var ved at komme til verden, som Johannes beskriver det.
  • Lyset, der fortrænger mørket ved at være lys, blev født – og bliver født som håb mellem verdens fortrængte, angste, flygtende mennesker – og alle vi der lever i tryghed og fred.

Måske er det lys svært at få øje på, når man er flygtet fra krig – og har svært ved at se Gud i det mørke, savnet af det kendte er. Måske er det lys svært at få øje på, i en hverdag fyldt af stres og bekymringer for at slå til, og være god nok. Vi har alle vores ”mørke”. Men han er der!

Lyset fortrænger mørket ved at være lys.

Gud er der. Midt i mørket og akkompagneret af englekor tændtes det lys som er lys i det mørkeste mørke. Og mørket kunne ikke gribe det. Det er julens budskab om fred til mennesker med Guds velbehag. En fred trods krig og afvisning. Fred fordi den fred, der kom til jord julenat, er en fred, der fødes i hjertet og som overskygger og udholder verdens mørke og fortvivlelse, ved at være indre og fundamental fred!

Et lille lys af håb. Et lys – et genskin fra Guds kærlighed, der blev legemliggjort i Jesus Kristus, frelseren. Johannes evangeliet beskriver lyset som så intenst og levende, at mørket ikke kunne gribe det. Jeg taler ikke om lys i styrke som solen, men om lys så intenst og magtfuldt, at mørket, hvor dybt og intenst det end er, ikke vil kunne gribe lyset, undertrykke det og tvinge det til ikke at være lys.

  • Og måske ved du det – eller kender du det.
  • Når lyset giver evne til at se sit liv, og hvad det indeholder, fjernes den frygt som findes i mørket.

Det lys tændes i dit indre, når du reflekterer over forkyndelsen og lader konsekvensen af ordene blive tro: ”Frygt ikke! I dag er der født jer en frelser, han er Kristus, Herren.” Gud forlod ikke verden. Gud har ikke forladt sin skabning. I julen kommer han til dig, og minder dig om det.

Glædelig jul!

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/gud-har-ikke-forladt-os/feed/ Sindsro https://baptist.dk/sindsro/ Thu, 31 Dec 2020 05:00:41 +0000 https://baptist.dk/?p=10303
Mission i Afrika, coronaliv i Danmark og juleferien med familien har noget til fælles: der er ting, vi ikke kan ændre, men må acceptere; og ting, vi kan ændre, hvis vi har modet.

I Afrika accepterede vi partnernes kulturrødder, men havde mod til at ændre synet på kvinders lige-værdighed.

I coronalivet må vi acceptere store begrænsninger, og have mod til at gribe det historiske øjeblik for bedre livsmønstre.

I juleferien må vi acceptere, at alt ikke er perfekt, og have mod til hvile i, at kærlig væren skaber mere julestemning og -fred end perfekt gøren.

Vi kan bede Gud om hjælp, bede Gud om sindsro. Sindsro til at acceptere, til at have mod. Accept og mod i dem, vi er, og det vi kan. Sindsrobønnen er en bøn formuleret af den amerikanske teolog Reinhold Niebuhr og kan hjælpe os i Afrika, coronaliv og til julefred.

Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting,
jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting jeg kan,
og visdom til at skelne.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Mission i Afrika, coronaliv i Danmark og juleferien med familien har noget til fælles: der er ting, vi ikke kan ændre, men må acceptere; og ting, vi kan ændre, hvis vi har modet.

I Afrika accepterede vi partnernes kulturrødder, men havde mod til at ændre synet på kvinders lige-værdighed.

I coronalivet må vi acceptere store begrænsninger, og have mod til at gribe det historiske øjeblik for bedre livsmønstre.

I juleferien må vi acceptere, at alt ikke er perfekt, og have mod til hvile i, at kærlig væren skaber mere julestemning og -fred end perfekt gøren.

Vi kan bede Gud om hjælp, bede Gud om sindsro. Sindsro til at acceptere, til at have mod. Accept og mod i dem, vi er, og det vi kan. Sindsrobønnen er en bøn formuleret af den amerikanske teolog Reinhold Niebuhr og kan hjælpe os i Afrika, coronaliv og til julefred.

Gud, giv mig sindsro til at acceptere de ting,
jeg ikke kan ændre,
mod til at ændre de ting jeg kan,
og visdom til at skelne.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/sindsro/feed/