Der er intet galt med den måde, menighederne skaber fællesskab med Gud og hinanden, ifølge John McGinley. Men ”høsten er stor”, og der er brug for flere arbejdere til at høste![1] Vi skal blive bedre til at bede over høsten og dens arbejdere.

Har jeg selv kraft og autoritet?

Der er ingen tvivl om, at John McGinley og hans team har store visioner. Den engelske stifter af Myriad, et projekt med målet om at re-evangelisere Church of England med 10.000 nye menigheder indenfor ti år, underviste over to dage på Sommerstævne ’23 på Lindenborg Efterskole.[2] Den vision har de i fællesskab bedt rigtig meget over, og en lignende vision mener de, Gud har for Danmark – en vækkelse er på vej.

Men med de historisk lave medlemstal i kirkerne over hele Europa ”er arbejderne få”.[3] Hos McGinley og hans team er håbet dog stort. For med afsæt i blandt andet Lukasevangeliets kapitel 10, mener John McGinley, at der er bibelsk belæg for, at noget er gået tabt gennem kirkens historie siden de oprindelige disciple døde. Beretningen om de 72, der blev klædt på alene i Jesus’ navn, i hans kraft og autoritet, og sendt ud to og to, gemmer på et vigtigt budskab:

Gud bruger helt almindelige mennesker til at vise på en overnaturlig måde, at hans rige allerede er iblandt os. Og ifølge den stilfærdige engelske sognepræst, der har vakt stor opsigt iblandt de anglikanske biskopper,[4] har vi samme evner og samme kald som både de 12 og de 72 havde dengang. Men vi skal træne i menighedens fællesskab.

John McGinley, teamet og tolk Lars Midtgaard (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Ligesom et barn lærer at gå

De fleste kristne, som har bekendt deres tro personligt, er godt klar over, at vi alle har en iboende evne til at kommunikere med Gud. Vi kan vise andre Guds kærlighed og Guds rige via vores ord og handlinger. Vi har jo trænet det i en eller anden grad, som regel igennem bøn, tjeneste og relationerne i menigheden.

John McGinley mener, at den evne skal trænes og udvikles på samme måde, som et barn lærer at gå. Evnen er barnet født med, men den skal trænes for at evnen bliver stærk og holdbar. Således også med bøn og deling af, hvordan vejen med Jesus Kristus forvandler vores liv.

Lederne har glemt, at kirken er en træningsbane

Men McGinley oplever i Church of England, at mange kirkeledere har overset eller glemt, at menigheden og kirken ER en træningsbane for Jesus’ disciple, nye som erfarne. Kirken må gerne ligne en træningsbane med plads til lidt kaos. McGinley oplever, at medlemmerne overlader al åndelig kraft og autoritet til præsten som en slags stedfortræder, når der skal bedes for de fortabte eller handles i forhold til de svage.

Traditionen og organisationen, ja selve det religiøse sprog og liturgien, har gjort det sværere for mange i det post-sekulære samfund at nærme sig deres medfødte forbindelse til Gud. De har mistet lysten til at træne i det tilsyneladende passive fællesskab, de møder om søndagen. Ifølge McGinley viser statistik, at mennesker, der endnu ikke har mødt Jesus eller er aktivt tilknyttet et trossamfund, søger åndelighed! Høsten er stor!

I Jesus’ kraft og autoritet

Lignende statistik og tendens ses også i Danmark. Og man kunne være fristet til at tro, at John McGinleys forslag til en re-evangelisering af de skrumpende og aldrende menigheder, der drømmer om flere medlemmer, er at gøre kirken smartere og oprette nye aktiviteter for at lokke folk til.

Det er det IKKE!

Ifølge McGinley ligger løsningen hos dig og mig. Mennesket har et basalt behov for at opleve samhørighed og fællesskab med Gud og med hinanden – det som vi blev skabt til. Fællesskab og samhørighed behøver ikke at foregå i en kirke eller efter et bestemt format! Faktisk er bøn og mad i små grupper i højsædet, når Myriad planter nye menigheder med 20-30 personer. Små menigheder tilknyttet modermenigheden og tildelt en kvalificeret tilsynsperson.

Kirken er en træningsbane… (Foto: Tim Gouw / Pexels)

Vi er ude af træning

McGinley mener, at vores nuværende menigheder spiller en afgørende rolle uanset ressourceniveau. Men både vores ledere og vi selv er ude af træning i forhold til at bede konkret sammen og dele vidnesbyrd om Guds riges nærvær i vores liv. Vi skal først trænes op i fællesskab med Gud og med hinanden, før vi forsøger at høste eller plante nye enheder.

Men både vores ledere og vi selv er ude af træning…

Myriads team underviste fra Sommerstævnets Store Scene i nogle helt basale, bibelsk baserede øvelser i bøn. Det udfordrede sandsynligvis den del af salen, der havde en mere konservativ opfattelse af begrebet undervisning. Det var dog mit klare indtryk, at de omsorgsfulde og enkle øvelser med nedslag flere steder i Evangeliet overvandt selv de mest skeptiske tilhørere.

Bed, men hvordan?

Den kompetente John McGinley vejledte salens tilhørere i tre konkrete slags bøn. Den første øvelse var en konkret bøn om, hvor Gud vil sende dig hen og til hvem. For ifølge Efeserbrevet, kapitel 2, vers 10 har Gud forberedt et konkret kald og en vej til dig i netop din by.

Den anden øvelse handlede om at befale sygdom eller smerter at forsvinde fra en anden person. For både sygdom og dæmoner adlød Jesus og disciplene.

Den sidste øvelse handlede om at smide facaden og turde bede i ægte desperation, helst højlydt, for dem vi kender eller for vores by, som ikke har opdaget Guds kærlighed og Guds ønske om fællesskab med dem.

Tre konkrete øvelser

Øvelse 1: Hvor og hvem er jeg sendt til?
Sig: ”Gud, vis mig hvor i byen og hvem jeg skal øse din fred over ved at bede over det område og de personer. Jesus, hvem kalder du mig til for at forbinde mig med, som endnu ikke kender dig? Og hvordan kalder du mig til at forbinde mig med denne person?”
Der er mange eksempler på, at Jesus drager ud til folk, møder dem, der hvor de er og har måltidsfællesskab med dem. Derfor foreslog teamet på scenen at starte med en kop kaffe eller noget mad.

Øvelse 2: Befal sygdom forsvind!
Som forbeder skal du først sikre dig accept fra den, du vil bede for: Må jeg bede for dig? Må jeg lægge hånden på din skulder skulder? Sig derefter med overbevisning: ”Hvad hedder du, og hvad ønsker du, at jeg skal bede for?… Tak Jesus, fordi du elsker [navn]. Tak fordi hendes smerter betyder noget for dig. Jeg befaler smerterne at forsvinde! Kom Helligånd og fyld dette menneske med din fred.” Teamet foreslog kønsopdelt forbøn for at tage højde for eventuelle traumer eller tidligere oplevelser af overgreb.

Øvelse 3: Bed i desperation.
Der er ingen format for denne type bøn. Tanken er, at Herren ønsker, at vi overgiver hele vores person til ham, også smerter og svigt. Guds følelser dækker hele følelsesregisteret. Det kan vi se ved, at Jesus græd, blev vred, viste mildhed, venlighed og kærlighed. Og fordi vi kæmper (man råber i kamp) og skal dele hele Guds hjerte, må bøn også gerne være spontan, larmende, uhøflig, forstyrrende og insisterende! Jesus blev på sin vej ofte forstyrret af desperate mennesker, fx den blinde tigger, Bartimæus, i Markusevangeliets kapitel 10. Det var netop deres vedholdenhed og insisterende forstyrrelse, der forvandlede deres situation totalt.

Referencer

[1] Lukasevangeliet kp. 10, vers 2

[2] The Gregory Center for Church Multiplication, Myriad. Fundet den 24-07-2023 på https://ccx.org.uk/myriad/.

[3] Lukasevangeliet kp. 10, vers 2

[4] Anglican.ink, dateret 13. juli 2021: “Do the Church of England’s bishops want 10,000 new churches or not?”. Fundet den 24-07-2023 på https://anglican.ink/2021/07/13/do-the-church-of-englands-bishops-want-10000-new-churches-or-not.

Læs mere om John McGinley på Sommerstævne ’23

“Sendt ud af vores komfortzone” af Hanne Kiel
“Kald til at plante” af Hanne Kiel
Lyt eller se Hanne Kiels interview om “Kald til at plante” med John McGinley på Youtube. Interviewet er på engelsk uden undertekster.

Relateret

• 13. okt. 2026 - BaptistKirken lever endnu
• 13. okt. 2026 - Jeg vil være baptist sammen med dem jeg er uenig med, men vil du være baptist med mig?
• 13. okt. 2026 - BaptistKirken overlevede!
• 13. okt. 2026 - Kirkens opgave er større end vores uenigheder
• 13. okt. 2026 - Elefanten i rummet

Find flere

John McGinley tog i sin undervisning udgangspunkt Lukasevangeliet kap. 10, hvor Jesus sender 72 andre i forvejen til de byer, han planlægger at gå til. Vi får ikke at vide, hvem de er, men Jesus sender dem på samme måde, som han udsendte disciplene: Med sin kraft og autoritet! Det vil sige med både evnen og retten til at handle. To og to får de til opgave at gå til de nærliggende byer, helbrede de syge og forkynde, at Guds rige er kommet nær!

Sådan er vi også sendt til vores omgivelser – med evne og ret til at handle på Guds vegne!

En ny reformation af kirken

John McGinley er overbevist om, at Gud arbejder på en reformation af kirken i vores samtid.

Den kirke, vi kender til, er skabt til en anden tid og et andet samfund. Den har skabt meget godt, men samfundet og tiden – og dermed mennesker – har ændret sig, og vi har brug for at genskabe kirken.

Vi må finde en måde at være kirke på i vores tid. I den forandringsproces må vi give slip på vestens tillærte evne til at planlægge strategisk, fokusere på det finansielle og bygge strukturer op. Det er fristende at gøre, som vi plejer, men i stedet må vi (gen)lære at forlade os på Jesus Kristus og den kraft og autoritet, han har udrustet os med – på samme måde, som han udrustede disciplene og 72 andre.

Denne undervisning blev fulgt op af opfordring til at gå frem til forbøn. Selv er jeg ikke meget for denne sammenblanding af undervisning og evangelisk møde, men det blev gennemført fint og sobert – og rigtig mange gik frem til forbøn, som konsekvens af en undervisning, der oplevedes vedkommende.

David Vincent underviser (Tolk: Lars Midtgaard) (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Menighedsplantning

Enhver kirke er blevet plantet – engang! Nogle er flere hundrede år gamle, andre er måske 10 år, men de er alle blevet plantet på et tidspunkt. Danmark har tusindvis af kirker, så hvorfor plante nye?

Tre gode grunde til at plante en ny kirke:

• Gud elsker alle – også din nabo
• kirken skal være så tæt på, at man kan gå dertil
• en nyplantet menighed ejer en friskhed

Gud elsker alle – også din nabo
Det behøver ingen uddybning.

Kirken skal være tæt på
Kirken skal være så tæt på, at mennesker kan opleve et autentisk fællesskab, hvor medlemmerne elsker hinanden. Det gælder både geografisk og kulturelt. Ingen kører 50 kilometer for at opleve, at andre har et nært fællesskab, men der er heller ingen, der kan få øje på den indbyrdes kærlighed, når de først skal overkomme en fremmed og uforståelig kultur.

En nyplantet menighed ejer en friskhed
Det er langt lettere at skabe en ny kirkekultur i en nydannet menighed. Vi forsøger ofte at trække i mennesker for at få dem ind i den eksisterende kirke ved at tilpasse den kirkes eksisterende kultur. Det kommer der kun modstand ud af.

Dem, der elsker den eksisterende menigheds kultur, mister en væsentlig værdi, og dem, der er fremmede for den menigheds kultur, får heller ikke deres behov dækket. Derfor skal vi etablere nye kristne parallelsamfund til den eksisterende kirke. Vi skal plante noget nyt ved siden af.

John McGinley, teamet og tolk Lars Midtgaard (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Hvem mangler du?

Spørg dig selv: Hvem er her ikke? Vi kan ikke blive ved med at være kirke uden at række ud til dem, der ikke kommer. I stedet for at trække i dem skal vi gå ud og være kirke på deres præmisser.

Vi skal etablere kristne fællesskaber i deres komfortzone. Kirken skal være, som kirkens kontekst fordrer det. Vi skal være autentisk kirke og dække moderne menneskers behov.

Trin-for-trin træning

John McGinley påpegede, at Jesus i Lukasevangeliet kap. 10 giver de 72, han sender ud, en trin-for-trin træning i at bringe Guds rige til mennesker. Først skal de finde ’fredens barn’, bo hos dem og spise sammen med dem. Dernæst skal de helbrede de syge og endelig skal de sige til folk: Guds rige er kommet nær til jer!

Et menneske at knytte sammen med dig

Vi er sendt ud med den samme opgave, påpegede John McGinley, og dernæst begyndte han at træne deltagerne i at løse opgaven. Udgangspunktet er, at vi bærer Jesus Kristus´ nærvær med os og kan forløse det nærvær for et andet menneske.

Første trin er at finde frem til det menneske, Gud ønsker, at du skal forbinde dig med. Begynd med at bede om fred for din familie, din menighed og dine omgivelser. Bed dernæst Gud om at vise dig, hvem du er kaldet til at knytte til dig: ’Jesus, hvem vil du knytte til mig?’ Guds svar vil komme til dig i al stilfærdighed som et navn eller billedet af pågældende.

Dernæst skal du kontakte vedkommende. Det kan forekomme en uoverstigelig forhindring, men du kan også gøre det helt enkelt. Send en SMS! Hvis du tør, kan du skrive: ’Guds rige er kommet dig nær!’ Men du kan også holde dig til: ’Jeg kom til at tænke på dig – skal vi drikke en kop kaffe sammen?’ Eller måske: ’Skal jeg bede for dig?’ Din SMS vil fortælle modtageren, at du har lagt mærke til ham/hende og har omsorg for vedkommende.

Vi fik ikke kun anvisningen på, hvordan vi kunne gøre det. Vi blev opfordret til at gøre det her og nu – og alle, der deltog, oplevede det som givende.

Vi fik ikke kun anvisningen på, hvordan vi kunne gøre det. Vi blev opfordret til at gøre det her og nu…

Fortæl at Guds rige er kommet nær

Meningen er ikke, at vi skal holde teologisk velforberedte, gennemtænkte prædikener, hver gang vi er sammen med andre mennesker. Det drejer sig om det simple, at vi skal fortælle, hvad vi selv har oplevet. Vi skal have modet til at dele med andre, hvad troen betyder i vores eget liv.

Igen blev vi opfordret til at deltage i en øvelse. Vi fik til opgave at henvende os til en tilstedeværende, som vi ikke kendte på forhånd, og fortælle om en god oplevelse på stævnet. Også i denne øvelse deltog mange og vi fik en god oplevelse af at samle mod til at dele noget personligt med en fremmed.

Helbred de syge

Indledningsvis gav John McGinley os en model for konkret bøn for helbredelse:

• spørg den syge, hvad vedkommende hedder, og hvad problemet er

Her vil jeg bruge navnet Anne for nemheds skyld.

• læg hånden på skulderen – og kun på skulderen – af den syge (Anne) og bed:
  • tak Jesus, fordi du elsker Anne
  • tak, fordi du har omsorg for Anne
  • i Jesus´ navn befaler jeg, at sygdommen skal forlade Anne
  • kom, Gud Helligånd, og udvirk, at det sker.
  • Amen
  • bliv ved med at bede
• tag imod helbredelsen med glæde eller accepter, at helbredelsen ikke sker.

John McGinley påpegede, at det er de kristne, der oplever det som et problem, når helbredelsen udebliver. De syge har derimod ofte den holdning, at de jo ikke kan miste noget ved det. Ofte er de også overvældede over, at vi tror på, at det er en mulighed.

En personlig refleksion

Selve undervisningen var givende, og bøn om helbredelse er en rigdom for den kristne menighed, men den skal praktiseres personligt og i et mindre forum. Andre deltagere oplevede det berigende og rigtigt, men er det i orden at ’træne’ det, ved at lade uerfarne deltagere bede for tilstedeværende syge? Kan vi tillade os at udstille andre menneskers sygdom og skrøbelighed og gøre dem til genstand for offentlige forsøg? Vi ved erfaringsmæssigt, at ikke alle bliver helbredt – hvem skal samle de skuffede op bagefter, når forbederen er ’i lære’ i en træningssession?

Mere inspiration

“Kald til at plante” – Hanne Kiels interview med John McGinley før Sommerstævne ’23
Læs mere om “The Gregory Centre for Church Multiplication”

Relateret

• 13. okt. 2026 - BaptistKirken lever endnu
• 13. okt. 2026 - Jeg vil være baptist sammen med dem jeg er uenig med, men vil du være baptist med mig?
• 13. okt. 2026 - BaptistKirken overlevede!
• 13. okt. 2026 - Kirkens opgave er større end vores uenigheder
• 13. okt. 2026 - Elefanten i rummet

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

”Kirkeplantning og personlig mission vil være det centrale indhold af min undervisning på Sommerstævnet”, forklarer John McGinley, ”for personlig mission og kirkeplantning hører sammen. Jeg er overbevist om, at Gud arbejder på at lære sin kirke, at den enkelte kristne skal udrustes til at følge kaldet til efterfølgelse og mission; ganske almindelige kristne skal arbejde med på at gøre Kristus kendt. Kirken er udfordret af, at vi har professionaliseret kirkens arbejde.

”Vi har kirker i hvert hjørne af landet, men vi har en vigende deltagelse i kirkelivet.”

Folk er hengivne kristne og trofaste kirkegængere; de udlever den kristne tro i deres hverdag, men de har aldrig fået mulighed for opdage deres egen rolle i Guds mission. Jeg vil vise, at alle kristne kan blive brugt af Gud til at nå nye mennesker og kan være med til at etablere nye kirker.”

John McGinley:

• universitetsuddannet i økonomi og geografi og derefter ansat som indkøber i stormagasinet Harrods – lærte at dele sin tro i meget sekulær sammenhæng – lægprædikant
• uddannet fra Trinity College Bristol i teologi og sjælesorg; plantede en ungdomsmenighed
• leder af kirke i Hounslow, Vestlondon – et team på 20 blev plantet i en ledig kirke, der blev til en kirke med 150 medlemmer
• Holy Trinity Church, Leicester: Vi dannede 25 missionale fællesskaber i byen og plantede fem kirker
• arbejder på en doktorgrad om kirkeplantning på Ashbury University
• leder organisationen ’Myriad’
• har skrevet bogen: The Church of Tomorrow – being a Christ centred people in a changing world
• læs mere på https://ccx.org.uk/myriad/

”Hvad er begrundelsen for, at en stor etableret kirke som Church of England[i] arbejder med kirkevækst?”

”Vi har kirker i hvert hjørne af landet, men vi har en vigende deltagelse i kirkelivet, menighederne består af ældre mennesker, og vi når ikke de yngre generationer. Før regnede vi med, at enhver, der ønskede at deltage i kirkens liv, ville komme i kirken, for kirken er tilgængelig, til stede og tager ansvar i lokalsamfundet. Men i missionsbefalingen siger Jesus: ’Gå og gør alle folk til mine disciple!’.”

”Det teologiske grundlag er, at kirken er blevet en institution fremfor en missionerende græsrodsbevægelse, der udvikler disciple. Kirken som institution er ikke kun af det onde – meget godt er kommet derfra, men kirken er blevet meget struktureret, og det betyder, at vi ikke har haft frihed til at tilpasse os omverdenens ændrede kultur. Resultatet er, at store dele af befolkningen nok har en forbindelse til den kristne tro, men de forstår den ikke.

Før blev næsten alle gift i kirken, og alle børn blev døbt. I dag bliver kun 15% gift i kirken, og cirka 10% af en årgang bliver døbt. Kirken står overfor et paradigmeskifte, og vi må stille os selv spørgsmålet: ’Er det faktisk rigtigt, at enhver, der ønsker at deltage i kirkens liv, vil komme i kirken?’

”Store dele af befolkningen har en forbindelse til den kristne tro, men de forstår den ikke.”

Efter min mening er der i dag både kulturel og geografisk afstand til kirken og mange barrierer. Kun omkring 6% af befolkningen går i kirke i løbet af en måned. Vi må spørge os selv, om nogle af de øvrige 94% af befolkningen vil ønske at følge Jesus, hvis historien om Jesus blev præsenteret for dem på fornyet og relevant måde. Det tror jeg, for de er skabt til fællesskab med Gud. Problemet er, at kirken er stivnet i sin særlige form, og den har ikke udviklet sig for at nå folk på nye måder.”

John McGinley (Foto: The Gregory Centre for Church Multiplication)

Kirkeplantning

”Når vi danner kirke på en ny måde og på et nyt sted med det fokus at nå nye mennesker, der ikke er vant til at gå i kirke, er det vores erfaring, at nye mennesker kommer til tro og begynder at følge Jesus. Derfor er det vores vision at opleve 10.000 nye kirker blive plantet i løbet af ti år.

Det er vores ambitiøse bøn og håb. Church of England har 12.000 sogne og kirker. Vi arbejder på at etablere nye kristne menigheder ved siden af de eksisterende. Vi prøver ikke at ændre den eksisterende struktur, men arbejder indenfor den.

”I knytter gamle etablerede kirker sammen med nye menigheder. Hvad er hensigten med det?”

”Vi etablerer et partnerskab mellem en gammel etableret kirke og en ny menighed og beder præsten i den etablerede kirke være mentor for den nye menighed, fordi præsterne har teologisk indsigt og erfaring med sjælesorg.

”Derfor er det vores vision at opleve 10.000 nye kirker blive plantet i løbet af ti år.”

Begge dele er nødvendige for at sikre en sund kultur og teologi. Præsten er mentor, ikke leder af menigheden. Leder er derimod et almindeligt kristent menneske, der jo allerede har relationer til andre gennem naboskab eller andre netværk, som de kan invitere til at være med. De er allerede del af et fællesskab, men de har behov for kirkens opmuntring, støtte og hjælp til at bygge menighed med det fællesskab.”

”Har du nogle konkrete eksempler?”

”Ja, der er fx et kristent fællesskab, der har etableret en ny kirke i et fitnesscenter, hvor der er spinning, motionshold, gymnastik osv. Man kan så melde sig til det, men også til ’Åndelig sundhed’ og ’Opdag den kristne tro’ arrangeret af kirke-teamet – og folk melder sig faktisk til. Dem inviterer de så til at deltage i et gudstjenestefællesskab i et af fitnesscenterets lokaler.”

”Vi har fx et kristent fællesskab, der har etableret en ny kirke i et fitnesscenter.”

”Et andet eksempel er en gammel etableret kirke med ca. 20 aktive, der alle er +60 og de fleste +70 år. De havde hørt om vores arbejde med at etablere nye kristne fællesskaber og ønskede at forsøge. De har inviteret til ’kristent fællesskab for børnefamilier’. De mødes hver søndag i kirkens lokaler, men de sidder omkring borde, børnene leger, og man kan så stille spørgsmål og drøfte dagens tema.”

”Har de en bevidsthed om, at de er (i) kirke?”

”De opfatter sig primært som et fællesskab, men når den gamle sognemenighed falder væk, står og falder kirken i den landsby med, at de er kommet til at opfatte sig som kirke.”

”De opfatter sig primært som et fællesskab.”

”Hvad med gudstjenestens elementer som salmer, prædiken og bøn?”

”De er der, men formerne er meget anderledes. Prædiken består fx af en bibelhistorie og en kort introduktion til et tema og samtale om det. Bøn er der, men i en anden form. Til en gudstjeneste om tilgivelse fik man fx lejlighed til at skrive det, man ønskede tilgivelse for, på et ark papir. Papiret blev så kørt gennem en makulator som tegn på, at det skete var tilgivet, og man kunne lægge det bag sig.”

”Hvem skal tage initiativ til at danne et nyt fællesskab?”

”Hvis kirken inviterer, sker der intet. Hvis præsten inviterer, tænker folk: ’Det er en kirke-aktivitet’ – og der sker intet. Hvis lægfolk inviterer indenfor deres eget netværk til fællesskab på et kristent grundlag, så vil der være interesse for det.”

Land eller by

”Du har fortalt om erfaringer fra en landsby, men organisationens hjemmeside fokuserer mest på de store byer, selvom de fleste kirker ligger på landet. Hvorfor?”

”Størstedelen af kirkerne er små og baseret på landet, men størstedelen af befolkningen lever i de store byer. Derfor er det vigtigt at have fokus på kristent liv i dem.”

John McGinley (Foto: The Gregory Centre for Church Multiplication)

Den teologiske begrundelse – igen

”Du efterspurgte den teologiske begrundelse. Den ene del er at skabe nye disciple; den anden er at skabe et fælles liv i efterfølgelse for almindelige mennesker. Det er langt lettere at skabe nye og anderledes normer for fællesskab om troen i et nyt fællesskab.”

”Bag mit spørgsmål om den teologiske begrundelse lå et ønske om at placere dine tanker i forhold til kirkevækst-bevægelsen og interkulturalisering /tværkulturel tilgang til mission – hvor hører du hjemme?”

”Jeg er glad for, at du rejser spørgsmålet, for jeg bryder mig virkelig ikke om kirkevækst-bevægelsens teorier. De forekommer i alt for høj grad baseret på vestens fokus på vækst og succes og management-teorier. Der er ikke noget i vejen med vækst, men når vækst bliver målet i sig selv, kommer det til at forvrænge evangeliet og fortrænge den tanke om kærlighed, der bør være central i ethvert kristent fællesskab. Fokus skal ikke være på det kristne fællesskabs størrelse, men på kvaliteten.”

”Hvad er de væsentligste kvaliteter ud over at dele Guds kærlighed?”

”Den kristne er kaldet til tre kærligheds-relationer: Kærlighed til Gud, kærlighed til andre kristne og kærlighed til næsten. Vi taler netop om kærlighed, fordi det beskytter os mod management-teorier og en program-styret tilgang, og samtidig rejser det spørgsmålet: ’Hvordan skal kærligheden udtrykkes i netop vores fællesskab?’”

[i] Church of England – Den engelske Kirke – har en position, der svarer til Folkekirkens i Danmark.

Links til mere information

Sommerstævne ’23 – webside med program og tilmelding

Hanne Kiels interview med John McGinley er på engelsk uden undertekster. På Sommerstævne ’23 bliver John McGinley tolket):

Relateret

• 14. okt. 2026 - Hvem er det egentlig, vi er?
• 11. okt. 2026 - Købnerkirken er lokalområdets kirke
• 05. okt. 2026 - Formandstalen 2026
• 24. aug. 2026 - Det nye ungdomsoprør: Faste holdepunkter i en flydende verden
• 09. aug. 2026 - Mission – hvordan griber vi det an?

Find flere