De næste to år er der mulighed for at gøre brug af Jan Kornholts evner som iværksætter og menighedsudvikler, idet han fra november 2019 er ansat som menighedsinspirator.
Jan har været præst i flere menigheder og var i 15 år engageret i Baptistkirkens ledelse, senest som generalsekretær fra 2002-2010. Pludselig forsvandt han fra alt, hvad der havde med det store fællesskab at gøre.

Hvad skete der?
Vi fik en ny struktur og en nyvalgt ledelse med helt andre tanker om alt det, jeg troede på, og om alt det, jeg og andre havde stået for i årevis. Jeg følte mig dårligt behandlet og angrebet på min ledelsesstil og tro. Derfor måtte jeg en dag med stor smerte rydde mit skrivebord og gå hjem. At være baptist er så integreret en del af min identitet og af det at være kristen, at noget gik i stykker i mig, da jeg følte mig kasseret.

Enhver udvikling sker i samspil med relationer

Et stort bearbejdningsarbejde med hjælp fra gode venner og en psykoterapeut, og det at blive konfronteret med de personer, som havde såret mig, hjalp mig videre i mit liv. At få fortalt dem, hvordan jeg havde oplevet det, og hvad det havde ødelagt for mig, var nok.

Fagligt set blev Købnerkirken min redning, fordi min deltidsansættelse blev ændret til fuldtidsansættelse. Ellers var jeg måske endt som postbud?

Enhver udvikling af mennesker sker i samspil med nogen, der kan tale ind i ens situation.

Hvad har fyldt mest hos dig de sidste 10 år?
Mit liv i Købnerkirken og min kone Dorthes sygdom og død. Dorthes sygdomsforløb har fyldt ekstremt meget. Vi har altid arbejdet tæt sammen om at være kirke, og da jeg mistede Dorthe, mistede jeg både min ægtefælle og min måde at arbejde på.

Det første år efter Dorthes død var svært, men nu føler jeg, at jeg igen er klar til at arbejde med det, der giver mig allermest glæde og trivsel, nemlig udviklingsarbejde. Det er blevet tydeligt for mig, at min indsats skal være der. Mine personlige ønsker harmonerede med menighedsrådets tanker, og vi fik lavet en ny plan for mit arbejde. Enhver udvikling af mennesker sker i samspil med nogen, der kan tale ind i ens situation.

Behov for positiv modkultur

Hvad er der sket i Købnerkirken?
Dorthe og jeg flyttede til Købnerkirken for at engagere os i en gammel traditionel menighed med tilbagegang gennem 40 år. Den er nu forandret til en livskraftig menighed med flere aktive, flere medlemmer, flere aktiviteter, bedre økonomi og ikke mindst en forandret kultur. Kulturen er det sværeste, men det vigtigste at forandre. Det kræver en målrettet indsats gennem flere år.

Kulturen er det sværeste, men det vigtigste at forandre.

Efter to års observationer og mine almindelige præsteopgaver fulgte et par år med samtaler om visioner, ressourcer, værdier og ønsker. Efter tre-fire år begyndte nøglepersoner at gå foran ved at byde folk ind i menigheden, modgå dårlig stemning og vise en anderledes kultur. Menigheden er nu forandret, folk er mere udadvendte og initiativrige, og kirken er blevet attraktiv.

Et mirakel

Du deltog i årets sommerstævne og er nu atter ansat i BaptistKirken. Hvad er der sket?
Et mirakel. Jeg deltog kun, fordi jeg var forpligtet af en stor tilslutning fra Købnerkirken. Men en overrumplende tilfredshed og glæde ramte mig, straks jeg kom ind og mødte folk. Jeg kunne møde alle – virkelig alle – de indre sår var helede. Og så skete det mærkelige, at Per Beck på BaptistKirkens ledelses vegne udfordrede mig til at hjælpe menighederne med inspiration.

Jeg tror ikke på tilfældigheder, men på at Gud arbejder med at bane vej og give ideer, ligesom han gjorde det muligt for mig at være til stede på stævnet og at kunne sige ja til sådan en tjeneste med glæde og taknemlighed.

Jeg tror ikke på tilfældigheder, men på at Gud arbejder med at bane vej og give ideer.

Nye opgaver

Studier i 2009 og 2014 i London og Stockholm i gamle menigheder, der har fået vendt udviklingen, har givet mig stor viden, som jeg har brugt i Købnerkirken og i de 35 menigheder, jeg har besøgt de sidste ti år. Arbejdet i den lokale kirke har altid fyldt mig med glæde og engagement, og jeg har altid – også i min tid som generalsekretær – holdt meget af at besøge menighederne og være til rådighed med foredrag, workshops, inspiration og hjælp. De seneste fem år har jeg besøgt to-tre menigheder om året. Min ansættelse er en kæmpe anerkendelse af det, som jeg véd, jeg kan, og som jeg nyder.
Jeg kontakter alle menigheder inden sommer 2020 med henblik på dialog og identifikation af behov. Jeg kan hjælpe menighederne på de nævnte områder og kan også formidle kontakt til fx ‘Innovativ Kirke’, nøglepersoner fra andre menigheder eller udlandet.

Min opgave er også at være bindeled mellem menighederne og ledelsen. Jeg skal formidle mine erfaringer gennem artikler og oplæg, og i 2021 skal jeg forhåbentlig holde foredrag på sommerstævne eller landskonference på baggrund af en rapport, jeg gerne vil lave om menighedernes aktuelle udfordringer. Behovet er uklart, men det vil vise sig ved den indledende menighedskontakt. Jeg har en forsigtig forventning om, at måske 20 menigheder kommer til at indgå i et forløb.

Måske er behovet større, end det er muligt at imødekomme. Det vil bekræfte en fornemmelse, jeg har. Nu må vi se.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig

Find flere

Selvom gennemsnittet af medlemmernes bidrag til menigheden tilsyneladende er status quo, oplever mange danske baptistmenigheder vigende økonomi. Menighederne har forskellige strategier for at øge eller i hvert fald fastholde menighedsbidragene. Samtidig er der flere menigheder, der overvejer, om de for fremtiden har råd til en præst – eller i hvert fald en fuldtidspræst.

En anden vej

”Vi gør intet for at få medlemmer til at betale større menighedsbidrag”, fortæller Jan Kornholt, præst i Købnerkirken. ”Det er spild af ressourcer. De såkaldte ’nuller’[1] er formodentlig det mest ufrugtbare sted at søge indtægter. Det er jo mennesker, som udmærket kender menigheden, og som har deres grunde til ikke at betale”.

Vi gør intet for at få medlemmer til at betale større menighedsbidrag.

Jan Kornholt fortsætter: ”Menigheden må i fremtiden vide, at kun en lille del af indtægterne vil komme via medlemmers menighedsbidrag. I fremtiden er der ingen, der vil være medlemmer af en menighed, og færre, der vil forpligte sig til langvarige – og konstant høje – bidrag. Det er et faktum – ikke noget, det nytter at beklage, og heller ikke noget, vi kan ændre. Det er et vilkår, vi må forholde os konstruktivt til. Den menighed, som fastholder den praksis, at den primære indtægt er fra menighedsbidrag, og at denne indtægt udelukkende går til at finansiere præsteløn og bygning – en sådan menighed skrumper ind og dør”.

Anderledes

Korskirken i Herlev har lavet et hæfte, de kalder ”Anderledes – om menighed og økonomi”. Det beskriver meget pædagogisk, hvordan det at følge Jesus giver et anderledes værdisæt. At ”rig er ikke den, der har meget, men den, der giver meget”.

At følge Jesus giver et anderledes værdisæt.

Menighedens præst, Ole Lundegaard, fortæller: ”Vi har på den baggrund kontaktet alle menighedens medlemmer med breve formuleret specifikt til bestemte aldersgrupper og alt efter, om man ydede. Det har betydet, at vi har en god økonomi og har set stigende bidrag år efter år, også til byggeriet”.

Korskirken bygger en ny kirke for tiden, og i det hele taget er det deres erfaring, at aktivitet er bedre end at vente på, at pengene er der.

’Nullerne’

Den store andel af medlemmer, der ikke bidrager, er en torn i øjet på mange menigheder, som baptist.dk har talt med.

Hans Ole Kofoed fra Ringsted gør sig samme tanker som Jan Kornholt: ”Vi har også en mindre gruppe medlemmer, der ikke bidrager til menighedens økonomi. Kontakt til dem har ikke skabt ændringer. I realiteten har de valgt menigheden fra uden at melde sig ud”.

I Vodskov menighed – før fusionen med Nørresundby – havde man overvejelser, om man skulle fastsætte et minimumsbidrag: ”Forslaget blev henlagt. Man ønskede at fastholde tanken om frivillighed, ligesom der var stemning for, at man forsat kunne være fuldgyldigt medlem, hvis man i en periode i sit liv ikke så sig i stand til at bidrage”, fortæller Svend Eli Jensen, dengang forstander i Vodskov menighed.

Menigheden må i fremtiden vide, at kun en lille del af indtægterne vil komme via medlemmers menighedsbidrag.

”Vi har 276 medlemmer og 154 bidragsnumre uden ydelse. I løbet af 2015 sendte vi breve ud til samtlige medlemmer med forskellig tekst alt efter alder og ydede bidrag”, fortæller Torsten Wendel-Hansen fra Odense, der havde ’lånt’ brevene fra Korskirken. ”I det forløbne år har menigheden så oplevet en øget indtægt på 185.000 kr., og det lader til at tendensen fortsætter. Nogle ’nuller’ er begyndt at yde, andre er begyndt at betale mere, og endelig var der også et pænt stort engangsbeløb. Samtidig vovede Henrik Søndergaard, præst i menigheden, at tage temaet op ved en gudstjeneste – med stort held. Henrik er også meget bevidst om at tale med dåbskandidater om økonomi, så de er klar over, hvad vi forventer af nye medlemmer – både økonomisk og personligt”. Han tilføjer: ”Det hjælper også på indstillingen til det at yde, at menigheden er inde i en god udvikling. Der kommer mange glade mennesker til gudstjenesterne.”

Rig er ikke den, der har meget, men den, der giver meget.

Offervilje

Det er noget, Jan Kornholt kan nikke genkendende til: ”Offerviljen er direkte knyttet til et menneskes engagement – det, den enkelte brænder for lige nu. En menighed må derfor have fokus på at skabe et fællesskab, der opleves værdifuldt og attraktivt lige nu for den enkelte. Det er det helt afgørende. Dels ved at formidle det glade, positive og befriende budskab om Jesus, der kan forvandle menneskers liv, og dels ved at tilrettelægge aktiviteter, som mennesker i dag finder attraktive. Drop tanken om at få mennesker til at betale hver måned i årevis, og sats i stedet på, at mennesker vil spytte i kassen her og nu, når de oplever noget meningsfyldt og livgivende!”

Jan Kornholt afrunder: ”I Købnerkirken har vi de seneste mange år haft et konstant menighedsbidrag på omkring 500.000 kr., men menighedens samlede årlige omsætning er stigende – og lige nu ca. 2,6 mio. kr.”

1    Menighedsmedlemmer, der ikke betaler, eller hvis betaling ikke er registreret på deres medlemsnummer

Relateret

• 02. jan. 2024 - Korskirken reparerer de udtjente ting i dit liv
• 18. okt. 2021 - Indsættelse i Købnerkirken
• 01. sep. 2021 - Kirke er vi kun sammen
• 18. dec. 2019 - Glæden ved at give
• 05. dec. 2019 - Drømmen

Find flere