Lyt til artiklen:

Der er noget særligt ved at få lov til at kigge ind bag kulissen, når mennesker arbejder med noget så stort som en ny autoriseret bibeloversættelse. Det er ikke hverdagsstof, og måske netop derfor virker det så dragende. I Bibelselskabets podcast ”Hvad i himlens navn?” tager standup-komikeren Jakob Svendsen os kærligt i hånden, når han med humor og nysgerrighed stiller de spørgsmål, vi ikke vidste, vi havde.

Podcasten er faglig stærk, men aldrig utilnærmelig. Tværtimod åbner samtalerne for den dybde, som ligger under arbejdet med bibeloversættelsen: Et fælles ønske om at give fremtidens læsere et sprog for troen, som både er forståeligt og troværdigt.

Podcasten udkommer over fem torsdage i efteråret 2025. I skrivende stund er de første tre afsnit tilgængelige på de fleste podcast-platforme og på Bibelselskabets hjemmeside.

Et 66-binds bibliotek

I podcasten er det Jakob Svendsen, der fører os gennem samtalerne. Han stiller de spørgsmål, som de fleste af os sidder med, men aldrig får stillet. Hvad betyder det egentlig at oversætte et oldtidssprog? Hvor meget må man ændre? Hvad må man ikke ’pille ved’? Og hvorfor tager det 12 år at skabe en ny autoriseret bibeloversættelse?

Det sidste spørgsmål har en af gæsterne, Søren Holst, faglig leder for oversættelsen af Det Gamle Testamente, et svar på: Oversættelse af Bibelen er mere som at bevæge sig rundt i et stort gammelt bibliotek end at arbejde med én bog.

Faktaboks

Podcast: Hvad i himlens navn?
Udgiver: Bibelselskabet
Vært: Jakob Svendsen – læs mere på https://www.jakobsvendsen.dk/
Medvirkende: Søren Holst, Eva Skafte Jensen, Johannes Baun m.fl.
Tema: Arbejdet med den nye autoriserede bibeloversættelse (udkommer 2036)
Stil: Humoristisk, fagligt stærk og folkelig
Kan høres på: bibelselskabet.dk/podcast og gængse podcasttjenester
For hvem: Alle med interesse for Bibelen, tro, sprog og kirkeliv

En samtale, der vokser frem

Der er en særlig lethed i studiet mellem Jakob og gæsterne. Da samtalen handler om den seneste autoriserede oversættelse fra 1992, siger Jakob:
”1992… det er der, hvor vi har den rigtige Bibel fra, ikke?” hvortil Søren Holst meget tørt svarer:
“Lad os bare kalde den det.”

Vi får også en god forklaring på, hvad begrebet autoriseret oversættelse dækker over: at bibeloversættelsen er officielt godkendt til brug i gudstjenesten i folkekirken. Søren Holst fremhæver den danske tradition med at bruge samme oversættelse på tværs af kirkesamfund, men pointerer:
”Dronningen blander sig ikke i, hvad man bruger i en studiekreds… eller hvad Pinsekirken gør.”

I studiet opnås der hurtig enighed om, at i 2036 er det nok Kongen, der undlader at blande sig! Og det er netop i latteren og humoren, at samtalen åbner sig. Og samtidig er det her, vi fornemmer, hvor meget alvor der ligger i arbejdet. For bag humoren ligger en dyb respekt for de ord, der skal bære troen videre.

Når Bibelen skal kunne læses højt – og bæres videre

Et gennemgående tema i de første afsnit er, hvordan oversætterne balancerer mellem det fremmede og det nære. Bibelens verden er anderledes end vores, men sproget skal stadig kunne tale ind i vores tid. Oversætterne taler varmt om fortællingens kraft, om rytmen i sproget og om glæden ved at gøre de gamle tekster tilgængelige.

I andet afsnit forklarer sprogforsker Eva Skafte Jensen, hvordan selv små ord kan bære teologi, kultur og følelser. Og hvordan nogle bibelske begreber i dag er blevet så hyggelige, at de mister deres oprindelige kraft.

Et af de smukkeste øjeblikke opstår, da Jakob forsøger at opsummere fortællerens arbejde på sin egen måde:
“Vejen hen til at slå sig på det skal være let – men så må du jo gerne slå dig, når du kommer derhen.”

Det er i virkeligheden en lille teologisk kommentar: Troen må gerne udfordre os. Men vi skal kunne finde vej ind til den.

(Foto: Bibelselskabet)

Humor som døråbner — og alvor som efterklang

Podcastens styrke ligger i balancen mellem det høje og det lave, det sjove og det alvorlige. Jakob Svendsen skaber et rum, hvor gæsterne tør tænke højt. Det giver plads til små humoristiske perler, som fx da Jakob og generalsekretær i Bibelselskabet, Johannes Baun, taler om Thomas Manns værk ’Josef og hans brødre’, og Jakob konkluderer:

“Det er et værk på 1600 sider. Han er nok blevet betalt per anslag af forlaget…”

En podcast, der giver plads til refleksion – og til Gud

Som lytter sidder man tilbage med en større respekt for det arbejde, der ligger bag en bibeloversættelse. Men også med glæde over, at den næste autoriserede Bibel bliver til med så meget faglighed, ydmyghed og kærlighed til sprog og kultur.

Selv om podcasten ikke prædiker ordet, så åbner den et rum for refleksion over ordet: Hvad betyder det for os, at vi har Guds ord på et sprog, vi forstår? Hvordan har enkelte ord og vendinger betydning for vores tro? Og hvilke ord kommer til at få særlig betydning i den bibeloversættelse, der udkommer i 2036?

Relateret

• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 11. feb. 2026 - Gud har humor!
• 11. feb. 2026 - Invitation til fællesskab
• 08. feb. 2026 - Det er om natten, man ser nordlys
• 11. dec. 2025 - Tro, politik og retfærdighed i Honduras

Find flere

Lyt til artiklen:

”Det er bedre, at de er lidt sjove for børn. Så man ikke bare får læst sådan en kedelig historie op for sig,” siger Ludvig Martens på 10 år. Lillebror Sigurd på 7 år mener også, at han husker historierne: ”Fordi jeg har hørt det for sjov.” Drengene er gået med til interviewet om de skøre historier, der i et par uger har været godnatfortællinger i hjemmet. Historien om Elias og Kong Akab i Første Kongebog, kapitel 18, er et hit. Når Akab byder Elias velkommen på slottet med ordene: ”Du er lige så velkommen, som et myggestik på min ene balle!” synes drengene, at det tager godnathistorierne til nye højder.

Jakob Svendsen

Jakob Svendsen (født 1980) er en dansk standupkomiker, der har vundet Danish Open og tre gange været nomineret til Årets Talent ved Zulu Comedy Galla. Han er uddannet cand.scient. og har undervist i matematik og datalogi på Gladsaxe Gymnasium. Jakob debuterede som komiker i 2009. Med udgangspunkt i sin kristne tro har han lavet de to shows ’Kristen i krise’ og ’Næste(n)kærlig’.

Jakob Svendsen (Foto: Christine Louw)

Har Gud humor?

Det spørgsmål stillede ”Anne” engang på religion.dk.  ”Humor er en menneskelig egenskab … Men så snart du vil overføre en menneskelig egenskab til Gud, skaber du Gud i dit eget billede,” var svaret. Når man læser Jakob Svendsens ”Bibelen for sjov”, er det svært ikke at tro, at det faktisk forholder sig omvendt: Gud har humor, vi er skabt i Guds billede og derfor har vi også humor! Måske er Jakob Svendsen skabt i et billede med særlig indramning, hans humor er i hvert fald lidt ud over det sædvanlige.

Formidling i børnehøjde

”Formålet er at formidle glæden ved noget, der betyder utrolig meget for mig,” siger Jakob om bogen. I sin formidling bruger han moderne sprog og referencer, som børn kan forstå. Det bringer bibelhistorierne ned i børnehøjde. I næsten alle historierne inddrager Jakob Svendsen elementer fra hverdagen og populærkulturen. På den måde bliver fortællingerne genkendelige og underholdende.

Dyreperspektiv og forskydning er et par af de andre tricks Jakob bruger til at fange børnenes opmærksomhed: Når Jesus renser templet, er det duerne, Thilde og Sanne, der fortæller historien fra deres bur på tempelpladsen.

Sigurd (tv) og Ludvig (th) (Foto: Jakob Martens)

Standup med respekt

Standup-genrens hurtige opbygning til en vittighed gennem to tre replikker går igen i mange historier. Det er måske bogens største svaghed: At historierne egner sig langt bedre til at fremføre på en scene end til traditionel højtlæsning for børn.

I Aalborg fortæller Ludvig og Sigurds far, Jakob Martens, at han hurtigt blev klar over, at drengene fik meget mere ud af historierne, når han ”spillede” de forskellige figurer.
”Men det krævede lige en gennemlæsning eller to, før jeg fik alle detaljer, ordspil og underliggende meninger med,” siger Jakob Martens.

Uanset virkemidler sker formidlingen gennem hele bogen med stor respekt for de bibelske fortællinger. Humoren fordrejer ikke budskaberne, men medvirker nogle steder til, at bogen virker en smule overfladisk.  Men det ændrer ikke ved, at ”Bibelen for sjov” har et stort potentiale i forhold til forkyndelse for børn.

Illustrationerne

Bogen er rigt illustreret med detaljerige sort/hvide stregtegninger, der hver for sig fortæller en historie. En lang række af de mere morsomme replikker er fremhævet med en iøjnefaldende skrifttype. Det er umuligt at overse, at hyrden Lukas i juleevangeliet ikke forstår de tre vise mænd:

”WHAT?!” hviskede Lukas til de andre. ”Guld er da okay – men MYRRA? Og så har de taget røgelse med herind? Der er fuld af hø? Det er super-brandfarligt… Hvad tænker de på?”

Mikkel Straarup Møllers illustrationer understøtter fortællingerne på en fantasifuld og levende måde, der bidrager til formidlingen af budskaberne til børn. Et eksempel på Mikkel Straarups humoristiske stil er en illustration af Gud, der fumler med en limpistol og æsker med øjne og fjer, mens han skaber dyrene. Et andet sjovt eksempel er bogens forside, hvor flasken med ”Kildevand” har undergået et mirakel og indeholder en rød væske…

Køkkenet er fyldt med latter

I køkkenet hos familien Martens er far Jakob efterhånden ved at overtage rollen som interviewperson. Vi får læst højt af flere af historierne. Drengene foreslår på skift de sjoveste replikker. Sigurd er vild med historien om David og Goliat:
”Den er sygt sjov. Når Goliat råber gi’r det ekko. Så råber David bare ’Hvad drikker Møller’…”
I Flugten fra Ægypten er det illustrationen af de delte vande, der er sjovest, mener Sigurd:
”Der er en hale fra en hval og en ubåd.” Vi kigger på tegningen og ser en kvinde, der bærer på en mikrobølgeovn og et vejskilt med ”Glat i vådt føre.” Nu er det pludselig de voksne i selskaber, der griner højest.

I historien om Babelstårnet spiller Jakob Svendsen på den dobbelte betydning af ordet grund – når man bygger, skal der både være en grund til at bygge og en grund at bygge på. Både Ludvig og Sigurd griner højt, da de skal forklare vittigheden: Den har de nemlig fanget.

En Gud for børn

“Bibelen for sjov” præsenterer en Gud, der er både magtfuld og kærlig. Men også en Gud der er humoristisk på et plan, børn forstår. I køkkenet er Ludvig og Sigurd meget bevidste om bogens formål: ”Den laver ikke grin med Gud,” siger Ludvig og Sigurd fortsætter: ”Den laver bare sjov.”

Bogen fokuserer på Guds positive egenskaber. Den præsenterer Gud som en, børn kan elske og ikke behøver bekymre sig om at frygte. Ludvig og Sigurd holder meget af den Gud, de møder i ”Bibelen for sjov.”

Hvordan får jeg fat i “Bibelen for sjov”

Køb “Bibelen for sjov” der, hvor du plejer at købe bibler – eller bestil direkte hos Bibelselskabets Forlag

Relateret

• 17. nov. 2025 - Tag med i maskinrummet: Bibelselskabets nye podcast gør oversættelse nærværende – og underholdende
• 19. sep. 2025 - Byen kalder Gud – en bønnebog
• 15. aug. 2025 - Bibellæsning med Jesus som nøglen til at forstå teksten
• 05. nov. 2024 - Mange danskere til ”Gi Jesus Videre”-konferencen i Kristiansand
• 15. aug. 2024 - Den store historie Bibel

Find flere