Og han mener det: I mere end 75 år har Anker været aktiv i Baptistkirken i Danmark og i lokale nordjyske baptistmenigheder.

Vi møder Anker på kontoret i det lille rækkehus i Visse, lidt syd for Aalborg, hvor han bor sammen med Mirjam. Selv om interviewet og historien skal handle om Anker, går der ikke ret lang tid før Anker fortæller: ”Mirjam har været fantastisk. De år jeg sad i missionskomiteen og rejste til komitémøder og mange andre ting, var hun derhjemme med vores drenge. Hun gav mig frihed til det.”

Uden Mirjam var det ikke gået

Anker forklarer, at engagementet i kirken var helt naturligt for dem begge: ”Både Mirjams og mine forældre var baptister og meget aktive menighedsmennesker. Det gjorde, at vi ikke spekulerede så meget over arbejdet. Vi gjorde det bare, for det var vores liv.”

Samtidig med sit store frivillige engagement havde Anker også en karriere i erhvervslivet, hvor han arbejdede sig op fra reklamekonsulent til annoncechef på Nordjyske Stiftstidende, og hvor han blandt andet oprettede en specialafdeling for ’Commercial Printing’. Anker forklarer selv, hvordan han fik tid: ”Uden Mirjam var det ikke gået.”

Det frivillige engagement begyndte tidligt

Anker er født i Hjørring. Baptistkirken, som hans farfar var med til at bygge, blev en naturlig del af Ankers barndom og ungdom. Det aktive kirkeliv fortsatte, da Anker som 22-årig flyttede til Aalborg. Han engagerede sig i Bethelkirken og næsten 70 år senere møder man fortsat Anker og Mirjam til de fleste arrangementer i Bethelkirken.

”Det har været mit liv. Mit liv har altid været i kirken. Fra jeg var ganske lille, var jeg med i søndagsskolen, jeg var spejderfører i Hjørring, med i strengekor og orkester og formand for ungdomsforeningen,” fortæller Anker om sine første sine første erfaringer med det frivillige arbejde.

Da Anker flyttede til Aalborg i 1953, var det musikken, der greb ham.

Anker Lundegaard dirigerer årsmødekoret i 1965.

”Først blev jeg dirigent for Bethelkirkens strengekor, og et par år senere også kirkens kor. En dejlig tjeneste gennem 34 år, hvor jeg også fik lov at tjene som organist,” fortæller Anker, der også i en årrække dirigerede årsmødekoret ved BaptistKirkens årsmøder. Koret bestod af sangere fra hele landet.

Interessen for det trykte ord

Ud over arbejde med menighedens sang og musik fik Bethelkirken også glæde af Ankers interesse for grafisk produktion, som han havde lidt erfaring med fra sit arbejde som reklamekonsulent. Bethelkirkens årsbudskab var et godt sted at starte som layouter, og det var ikke et job, der var let at slippe igen: Fra 1955 til 2020 producerede Anker menighedens vigtigste tryksager.

Bethelkirkens årsbudskab var bare begyndelsen. Senere kastede Anker sig over Baptisternes Ugeblad, udgivelser fra BaptistKirkens Litteraturkomité, Føltveds Forlag og alverdens ad hoc udgivelser. Og det er bare en brøkdel af de udgivelser, der har fyldt Ankers frivillige arbejde.

Baptisternes Ugeblad

Anker fik ansvaret for at layoute Baptisternes Ugeblad i 1969. Arnold Andersen, præst i Karmelkirken, var lige blevet redaktør for ugebladet, da han ”headhuntede” Anker til layout-opgaven.

”Jeg havde i flere år arbejdet sammen med Baptistsamfundets officielle bogtrykker, S. M. Olsen i Holbæk, som trykte Baptisternes Ugeblad. Derfor var det naturligt for Arnold Andersen at spørge mig om at lave layout, da han blev redaktør,” fortæller Anker, mens han stille rejser sig og retter på en ramme på væggen. Den hænger skævt. Når man layouter tryksager, får man hurtigt blik for det skæve, der ødelægger helheden.

”Hver uge sendte Arnold sine tekster til trykkeriet i Holbæk. De satte det hele op og sendte papirspalterne til mig. Jeg klæbede det op på montageark, og når jeg var færdig, kom Arnold ned på mit kontor på Stiftstidende om mandagen og godkendte det, jeg havde lavet. Til sidst sendte vi det tilbage til Holbæk med zink-klicheer, som jeg havde fået lavet hos en god bekendt i Aalborg, som havde en klichéfabrik. Og sådan gik der 21 år,” fortæller Anker.

Da Arnold Andersen stoppede som redaktør efter 21 år, stoppede Anker også med at lave layout. Der skulle være plads til nye kræfter.

Bøgerne fylder – både på reolen og i Ankers liv

Anker har også en stor interesse for bøger. Kontorets endevæg er dækket af en bogreol med bøger, som Anker har været involveret i som redaktør, layouter eller forfatter.  Han har skrevet bøger om sin familie og sit liv, og han har redigeret og layoutet flere bøger for både venner i kirken og lokale foreninger i Aalborg.

I BaptistKirken nød Føltveds Forlag i mange år godt af Ankers interesse for bøger

”Jeg var ikke med til at starte Føltveds Forlag, men jeg var med til at lave det om til et aktuelt forlag. Baptistsamfundet trykte ikke mange bøger i sin tid. Jeg kom med i en tid, hvor der begyndte at blive udgivet mange religiøse bøger. Jeg sagde ’Vi kan tjene penge på det der – vi kan lave en god økonomi for forlaget.’ Lige så snart vi havde tjent én bog ind, kunne vi sætte en ny i gang,” siger Anker om tiden med forlagsarbejdet.

Stadig i gang

Selvom Anker har rundet 90 år, er han langt fra færdig med det frivillige arbejde. På hans kontor ligger folderne for årets Sommerhøjskole, som han har layoutet. De er netop kommet fra trykkeriet, og er klar til at sende ud til menighederne. På skrivebordet ligger en bunke foldere med en lille blå tekop på. Det er et essay, som han har layoutet, trykt og falset for en af Bethelkirkens medlemmer.

Det seneste projekt Anker har gang i, er et personligt projekt – en bog med titlen ’Min mormors og min farmors familier i billeder og noter.’ Det bliver en bog med gode minder fra en svunden tid, som også de yngre generationer kan bruge til at se tilbage på familiens historie.

Når der dukker nye opgaver op fra menigheden eller private, siger Anker ikke nej.

”Er der nogle opgaver, så tager jeg dem. Jeg siger ikke nej til noget – endnu. Jeg fortsætter, indtil jeg ikke kan mere. Jeg sidder stort set og arbejder ved computeren hver dag, og jeg er Gud taknemlig for, at jeg har fået lov og har haft kræfter til at kunne være aktiv i så mange år” slutter Anker.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Torsten Wendel-Hansen

• formand for Integrationsudvalget siden 2017
• aktiv i Odense Baptistmenighed
• har arbejdet i bank, finansieringsselskab og Krifa

Trods store tab og nogle personlige nederlag har taknemmelighed for Guds virke i hans liv præget Torsten Wendel-Hansens livsopfattelse. At vokse op i et hjem med højt til loftet og en karismatisk tilgang til troen har givet ham engagement i sin menighed, i det tværkirkelige landskab i Odense og i migrantmenighederne i hele landet.

Torsten har tilhørt Odense Baptistmenighed hele sit liv og har altid været engageret fx i menighedsrådet igennem mange år. Bekymringen for aktivitetsmangel i forbindelse med efterlønnen var ubegrundet. Der er nu så mange aktiviteter, at han dårligt nok har tid til at se sine børn og deres familier.

Der er nu så mange aktiviteter, at han dårligt nok har tid til at se sine børn og deres familier.

Oprettelse af nye menigheder

Torstens erfaringer fra arbejde i henholdsvis bank, finansieringsselskab og Krifa er kommet ham til gode i arbejdet med migrantmenighederne: ”Jeg er forholdsvis god til det praktiske og vil ikke så gerne stå foran” – men det slipper han ikke altid for!

Engagementet i migrantmenigheder begyndte, da Torsten var i Hjemmemissionsudvalget. Siden blev Integrationsudvalget etableret, og Torsten blev formand i 2017: ”Vi har ikke ligget på den lade side”, siger han. Persondataforordningen og Trossamfundsloven betød, at de nødvendige dokumenter skulle være på plads. Da de fleste etniske menigheder valgte at blive optaget i Trossamfundsregisteret, var det en stor opgave.

Mange migrantmenigheder ønsker at være selvstændige for at kunne bevare eget sprog og kultur. Der er brug for integrationsudvalgets hjælp til vedtægter og valgregler, da kendskabet til dansk lovgivning er minimalt. Via de amerikanske missionærer havde de ’hjemmefra’ dog anvisninger på, hvordan man skulle organisere sig.

Sammen med Mogens Andersen, tidligere formand for BaptistKirken, har Torsten hjulpet ved de fleste etableringer af migrantmenigheder med vedtagelse af vedtægter, oprettelse af CVR-registrering, godkendelse i henhold til Ligningsloven til at modtage fradragsberettigede gaver m.m. Arbejdet er for komplekst til, at de danske kontaktmenigheder kan løfte den opgave uden hjælp: ”Nu har vi forsøgt at lave kassererkurser for migrantmenighederne på regionsniveau, og det har hjulpet en del.”

Stor hjælp vedr. lovgivningens krav

Nu er der store udfordringer, når menighederne er klar til at købe egne lokaler eller kirker. Det gælder finansiering, hjælp til forsikringer og kontakt til offentlige myndigheder m.m. I forbindelse med køb af kirke er det meget normalt, at man låner af hinanden, og så skal der jo udfærdiges lånedokumenter, men det er de ikke vant til: ”Det er fantastisk at opleve medlemmernes entusiasme, offervilje og tjenstvillighed”, når der skal indsamles til det formål.

Ved stikprøvekontroller fandt Told og Skat i 2021 ud af, at bidragsindberetningerne ikke altid var helt korrekte. Her var en ny stor opgave, og Torsten har glædet sig over kasserernes iver efter at blive dygtigere og af deres evne til at lære af fejlene. SKAT har desuden været behjælpelig med at få rettet fejl og givet anvisninger på, hvordan indberetningerne fremover skal foregå.

Lokale opgaver

Hjemme hjælper Torsten sammen med Mogens Andersen hver torsdag en gruppe på ca. 150 eritreanske flygtninge med deres helt basale behov for at kunne læse breve fra det offentlige og lave ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelser m.m. Gruppen bor på Fyn og har nu fundet et tilholdssted i Odense Baptistkirke – undertiden også til gudstjenester kl. 5 lørdag morgen!

En del fra denne eritreanske gruppe og en gruppe svagt stillede danske familier – som bl.a. er fundet via Facebookgruppen ‘Næstehjælperne’ – kommer en gang om året på udflugt. Torsten og de øvrige medhjælpere har kaffen med, og bagefter er der mad i kirken: ”Jeg kan sige dig, de er glade – ja de er!”

Rækken af Torstens opgaver er lang. Han arbejder lokalt og tværkirkelig med seniorer, synger i kor, er medlem af gudstjenesteudvalget, praktisk mand til fællesspisninger og arrangør af mindestunder sammen med Christian Jørgensen i forbindelse med begravelser. Og så er han Gideonit sammen med Mogens Andersen, hvor de deler Ny Testamente ud på de skoler, som ønsker besøg.

Den glæde og taknemmelighed, som jeg møder, gør mig bare glad.

Hvor får du kræfterne fra?

Torsten ved det ikke rigtig, men ”udover en kræftsygdom i 2013 har jeg det for det meste godt. Kræfterne kommer af det meningsfyldte arbejde. Den glæde og taknemmelighed, som jeg møder, gør mig bare glad.”

En opfordring til politikerne?

Torsten har et anstrengt forhold til, at ca. 75% af Folketinget ikke ønsker, at vi skal have flere flygtninge: ”Der er ikke nogen, der taler flygtningenes sag. Vi kan ikke være bekendt at overtræde de vedtagne konventioner og lade hånt om de domme, der afsiges ved Menneskerettighedsdomstolen. Vores udrejsecentre er en skændsel.”

En opfordring til læserne?

Naturligvis kan vi ikke hjælpe alle, men langt de fleste flygtninge ønsker at klare sig selv.

”Som kristne er vi for tilbageholdende. Vi kunne godt tydeligere tilkendegive, at vi ikke billiger den udlændingepolitik, som føres i øjeblikket.” Torsten er glad for BaptistKirkens offentlige protest over hjemsendelser til Syrien. ”Naturligvis kan vi ikke hjælpe alle, men langt de fleste flygtninge ønsker at klare sig selv.”

Hvad er svært?

”Det er trist, når migrantmenighederne deler sig, og jeg tænker meget på den unge generation, der vokser op. De unge har tilegnet sig mere af den danske kultur og har ofte svært ved at finde deres plads i menighederne. Hvordan kommer den ældre generation til at takle den udvikling?”

De største glæder?

”Erfaringer med forbøn og oplevelse af bønnesvar, når Gud træder ind med sit nærvær og giver trøst og helbredelse, oplevelsen af, at mit arbejde gavner.” Torsten er dybt taknemmelig for de venner for livet, som han har fået via sit frivillige arbejde.

Torsten bliver snart 75 år og drømmer om at finde en afløser inden for en overskuelig årrække: ”Men der er ingen kandidater for øjeblikket, for det kræver en del tid.”

Det bliver nok også svært at løfte arven efter et så engageret menneske som Torsten Wendel-Hansen.

Relateret

• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 29. apr. 2025 - Påskefællesskab med undervisning
• 11. jul. 2024 - Det ku’ være mig
• 06. mar. 2024 - Når baptister gør en forskel

Find flere