Lyt til artiklen:

Det har hjulpet mig at have noget at grine af.

Glæden ved at grine

For flere år siden havde jeg en periode, hvor det ikke altid var nemt at være mig. En formiddag på vej til arbejde stod jeg og ventede på bussen. Mit humør var på lavpunktet, og som om det ikke var nok, regnede det ovenikøbet.

Mens jeg stod der og surmulede lidt, kom der på den anden side af vejen en knallertkøreskole forbi. De fem forreste drejede til højre af en sidevej. Det var jo fint nok.  Et øjeblik efter kom endnu en elev, men han havde ikke fulgt ordentligt med, så han fortsatte lige ud. Allerede her begyndte det at blive sjovt.

Endnu et øjeblik senere kom en elev mere. Han kørte meget langsomt, kiggede sig vildt omkring og kunne tydeligvis ikke finde ud af, hvor han skulle hen. Nu begyndte jeg at småfnise. Den elev, der kørte ligeud, kom tilbage, og de to snakker nu om, hvad de skal gøre. Forvirringen er stor, og nervøsiteten lyser ud af dem.

På det tidspunkt er jeg begyndt at grine indeni, og min krop ryster en lille smule. Jeg ved ikke, hvorfor jeg syntes, det var så sjovt. Det var jo både meget forvirrende og synd for de unge drenge. Måske fordi jeg kunne sætte mig ind i drengenes frustration og mærke deres følelse af fortvivlelse?

Fejltagelserne blev klaret. De to blev fundet af kørelæreren og sammen kørte de alle tre den rigtige vej.

Når enden er god…

Det endte godt for de unge, og det gjorde det også for mig. Jeg havde nemlig, inden jeg gik hjemmefra, sagt: ”Giv mig lige et eller andet at grine af i dag!” – Inde i bussen sagde jeg: ”Tak Gud”.

Relateret

• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 11. feb. 2026 - Hvorfor er Bibelen vigtig, og hvordan bruger vi den?
• 11. feb. 2026 - For at guide os hen til Jesus
• 11. feb. 2026 - Bibelens relevans
• 11. feb. 2026 - Bibelsyn og bibelbrug

Find flere

Lyt til artiklen:

Der er noget særligt ved at få lov til at kigge ind bag kulissen, når mennesker arbejder med noget så stort som en ny autoriseret bibeloversættelse. Det er ikke hverdagsstof, og måske netop derfor virker det så dragende. I Bibelselskabets podcast ”Hvad i himlens navn?” tager standup-komikeren Jakob Svendsen os kærligt i hånden, når han med humor og nysgerrighed stiller de spørgsmål, vi ikke vidste, vi havde.

Podcasten er faglig stærk, men aldrig utilnærmelig. Tværtimod åbner samtalerne for den dybde, som ligger under arbejdet med bibeloversættelsen: Et fælles ønske om at give fremtidens læsere et sprog for troen, som både er forståeligt og troværdigt.

Podcasten udkommer over fem torsdage i efteråret 2025. I skrivende stund er de første tre afsnit tilgængelige på de fleste podcast-platforme og på Bibelselskabets hjemmeside.

Et 66-binds bibliotek

I podcasten er det Jakob Svendsen, der fører os gennem samtalerne. Han stiller de spørgsmål, som de fleste af os sidder med, men aldrig får stillet. Hvad betyder det egentlig at oversætte et oldtidssprog? Hvor meget må man ændre? Hvad må man ikke ’pille ved’? Og hvorfor tager det 12 år at skabe en ny autoriseret bibeloversættelse?

Det sidste spørgsmål har en af gæsterne, Søren Holst, faglig leder for oversættelsen af Det Gamle Testamente, et svar på: Oversættelse af Bibelen er mere som at bevæge sig rundt i et stort gammelt bibliotek end at arbejde med én bog.

Faktaboks

Podcast: Hvad i himlens navn?
Udgiver: Bibelselskabet
Vært: Jakob Svendsen – læs mere på https://www.jakobsvendsen.dk/
Medvirkende: Søren Holst, Eva Skafte Jensen, Johannes Baun m.fl.
Tema: Arbejdet med den nye autoriserede bibeloversættelse (udkommer 2036)
Stil: Humoristisk, fagligt stærk og folkelig
Kan høres på: bibelselskabet.dk/podcast og gængse podcasttjenester
For hvem: Alle med interesse for Bibelen, tro, sprog og kirkeliv

En samtale, der vokser frem

Der er en særlig lethed i studiet mellem Jakob og gæsterne. Da samtalen handler om den seneste autoriserede oversættelse fra 1992, siger Jakob:
”1992… det er der, hvor vi har den rigtige Bibel fra, ikke?” hvortil Søren Holst meget tørt svarer:
“Lad os bare kalde den det.”

Vi får også en god forklaring på, hvad begrebet autoriseret oversættelse dækker over: at bibeloversættelsen er officielt godkendt til brug i gudstjenesten i folkekirken. Søren Holst fremhæver den danske tradition med at bruge samme oversættelse på tværs af kirkesamfund, men pointerer:
”Dronningen blander sig ikke i, hvad man bruger i en studiekreds… eller hvad Pinsekirken gør.”

I studiet opnås der hurtig enighed om, at i 2036 er det nok Kongen, der undlader at blande sig! Og det er netop i latteren og humoren, at samtalen åbner sig. Og samtidig er det her, vi fornemmer, hvor meget alvor der ligger i arbejdet. For bag humoren ligger en dyb respekt for de ord, der skal bære troen videre.

Når Bibelen skal kunne læses højt – og bæres videre

Et gennemgående tema i de første afsnit er, hvordan oversætterne balancerer mellem det fremmede og det nære. Bibelens verden er anderledes end vores, men sproget skal stadig kunne tale ind i vores tid. Oversætterne taler varmt om fortællingens kraft, om rytmen i sproget og om glæden ved at gøre de gamle tekster tilgængelige.

I andet afsnit forklarer sprogforsker Eva Skafte Jensen, hvordan selv små ord kan bære teologi, kultur og følelser. Og hvordan nogle bibelske begreber i dag er blevet så hyggelige, at de mister deres oprindelige kraft.

Et af de smukkeste øjeblikke opstår, da Jakob forsøger at opsummere fortællerens arbejde på sin egen måde:
“Vejen hen til at slå sig på det skal være let – men så må du jo gerne slå dig, når du kommer derhen.”

Det er i virkeligheden en lille teologisk kommentar: Troen må gerne udfordre os. Men vi skal kunne finde vej ind til den.

(Foto: Bibelselskabet)

Humor som døråbner — og alvor som efterklang

Podcastens styrke ligger i balancen mellem det høje og det lave, det sjove og det alvorlige. Jakob Svendsen skaber et rum, hvor gæsterne tør tænke højt. Det giver plads til små humoristiske perler, som fx da Jakob og generalsekretær i Bibelselskabet, Johannes Baun, taler om Thomas Manns værk ’Josef og hans brødre’, og Jakob konkluderer:

“Det er et værk på 1600 sider. Han er nok blevet betalt per anslag af forlaget…”

En podcast, der giver plads til refleksion – og til Gud

Som lytter sidder man tilbage med en større respekt for det arbejde, der ligger bag en bibeloversættelse. Men også med glæde over, at den næste autoriserede Bibel bliver til med så meget faglighed, ydmyghed og kærlighed til sprog og kultur.

Selv om podcasten ikke prædiker ordet, så åbner den et rum for refleksion over ordet: Hvad betyder det for os, at vi har Guds ord på et sprog, vi forstår? Hvordan har enkelte ord og vendinger betydning for vores tro? Og hvilke ord kommer til at få særlig betydning i den bibeloversættelse, der udkommer i 2036?

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!

Find flere