I en vægtig kronik i Kristeligt Dagblad: ” Vi mænger os ikke med dem, der er anderledes” skriver Ulrik Refsager Dam, baptistpræst i Holbæk, at vi er tilbøjelige til at samles med dem, vi er enige med, og udskille dem, der tænker anderledes. Det giver ”renere” holdninger, men reducerer evnen til samvær med de anderledes. Dernæst, at det ikke er uenighed, der er problemet, men manglende vilje til at lytte til dem, man er uenige med. Til sidst, at det mest radikale, vi kan gøre, er ikke at skabe nye fællesskaber, men at blive i dem, vi har.

Jeg håber for os alle, at vi tilegner os den overbevisning, at vi lytter til hinanden, for alle har ret til at formulere sig; men må til gengæld acceptere at blive modsagt. Uenighed nedbryder ikke stærke fællesskaber, men modvirker derimod ensomheden, som ensrettet fællesskab let skaber.

Kærligheden tvinger os.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda

Find flere

Problem eller gave?

Vi kan se spændvidden som et problem eller som en gave.

Hvis vi ønsker en BaptistKirke præget af enighed og fælles værdier, bliver spændvidden i synspunkter et problem. Uenigheden skaber barrierer imellem os, og vi bliver begrænsede i vores mission. Kun mennesker med de samme værdier som os vil føle sig velkomne og accepterede i vores fællesskab.

Hvis vi accepterer, at Helligånden taler til os alle, men mennesker drager forskellige konsekvenser af evangeliet, bliver spændvidden en gave. Vores forskellige teologiske holdninger bevirker, at vi kan nå et bredere udsnit af danskerne med evangeliet.

Selvom der er stor spændvidde i vores teologiske synspunkter, er der vel ikke noget i vejen for, at vi kan være kirke sammen?

Så længe vi har respekt for, at også ’de andre’ er kaldet af Gud.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…

Find flere

Jeg insisterer på samtalen og har behov for at bløde op, at forstå og række hånd ud til. Det firkantede og ufravigelige standpunkt strider mod alt, jeg står for. Ofte går stringente regler og holdninger ud over andre mennesker. De oplever måske en situation, hvor de har behov for imødekommenhed, eller fællesskabets vilje og evne til bøje reglerne i forsøget på at finde en mulighed. Måske er jeg dybest set bange, hvis det gik ud over mig og mine.

Mit ideal er Jesus, som jeg aldrig har opfattet som paragrafrytter – og slet ikke som dømmende. Det gør ondt i mig, når mennesker kommer i klemme og lider under andres dom eller manglende vilje til at byde dem velkommen i fællesskabet. Den såkaldt nye verdensorden, med hvad der kan opfattes som to diktatorer, skaber en ”vi og de andre” orden – måske endda for den enes vedkommende i Jesus’ navn.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!

Find flere

Lyt til artiklen:

Det er mandag – frokost anden pinsedag – lige efter tre døgns synode i Sæsing. Bodil Højbak Møller er meget træt. Det stråler ud af hende. Men hun er også glad. Måske mest glad for, at det er overstået. Synoden og Genstart2025 har fyldt virkelig meget i hendes liv det sidste år, mindst. Men også glad for deltagelse af over 200 baptister i synoden.

Synoden sluttede med en fremlæggelse af syv værdier, som de tilstedeværende kunne blive så godt som enige om. Kun ledelsen véd, om det var helt ’enstemmigt’, da man ikke stemte, men tilkendegav en stemning med nogle orange og blå kort foran brystet. Pia og Bodil er de eneste fra ledelsen, der er tilbage, da vi nyder endnu en lækker frokost i Kulturcenteret.

Det var klogt at trække det eneste, forsamlingen var virkelig uenige om, ud af ligningen.

Ros til ledelsen

Jeg roser ledelsen. Det var klogt at trække det eneste, forsamlingen var virkelig uenige om, ud af ligningen. Den værdi skal der arbejdes mere med. Pia Duebjerg understreger, at ledelsen har været fuldstændig enig de gange, de har trukket sig tilbage for at drøfte næste træk.

Bodil Højbak Møller siger: ”Det var overvældende for mig lørdag at opdage, hvor enig forsamlingen faktisk var. Man tænker ofte, når nogle få tager ordet og ikke er enige, at de taler for hver sin store delmængde i forsamlingen. Det var overraskende, hvor tit en meget stor del af forsamlingen var enig med ledelsen. Vi er ikke så splittede, som vi troede.”

Det var overvældende for mig lørdag at opdage, hvor enig forsamlingen faktisk var.

Klar over knasten

Pia tilføjer: ”Mange har takket for, at vi har fået snakken. Vi var klar over knasten (spørgsmålet om, hvorvidt fx LGBT-personer kan være med i ledelsen – på alle niveauer – i BaptistKirken, red.).”

”Det er også blevet klart, at vi ikke kan gøre alle tilfredse”, siger Bodil mellem bidderne. Søndag efter samtalen besluttede ledelsen, at drøftelsen skal fortsætte på nogle samtale- og undervisningsdage.

Det er også blevet klart, at vi ikke kan gøre alle tilfredse.

I den sidste times samtale på synoden mandag formiddag var der bekymring for om de, der har en anden holdning end ledelsen, får deres holdning til spørgsmålet hørt. Bodil understreger, at allerede søndag besluttede ledelsen, at to eksperter på dette område skal hjælpe os: Michael Wandt Laursen, tidligere generalsekretær i FrikirkeNet, og Jørgen Thaarup, tidligere rektor på Metodistkirkens Nordiske Teologiske Seminarium i Gøteborg. Begge vil blive inviteret til at medvirke på en ’læredag’ indenfor det næste halvandet år.

Charlotte Thaarup forklarer brugen af de orange og blå kort, som forsamlingen brugte til at tilkendegive stemningen.

To mentorer

Bodil udtrykker taknemlighed til de to mentorer, som ledelsen har haft i denne proces. Den ene er Charlotte Thaarup, tidligere præst i Metodistkirken i Danmark, og i en årrække leder i den skånske del af den svenske Equmenia Kyrkan, som bl.a. rummer en del baptister. Og så er hun gift med Jørgen.

Den anden er David Mortensen, leder af YFC, Youth for Christ, i Danmark og præst i Dansk Oase. Begge mentorer har understreget, at de syntes debatkulturen hos os baptister var imponerende.

Den store hurdle

Den store hurdle var fire ord – reelt kun ét ord – som ville understrege, at LGBT-personer kan være med i ledelsen i BaptistKirken på alle niveauer. Bodil har ment, at det ikke var noget problem at fjerne de fire ord, som var ’uafhængig af køn, etnicitet, handicap, seksualitet’. ”På synoden faldt ti-øren for mig”, fortæller hun nu.

”Det viste sig jo, at der var vidt forskellig tolkning af, hvad det betød, hvis de fire ord blev fjernet. Nogle tolkede, at så var der ingen begrænsninger for, hvem der kunne være med i ledelsen. Hvad der heller ikke har været tidligere. Andre tolkede, at hvis man fjernede de fire ord, så var det ikke (længere) legalt, at fx en homoseksuel kom med i ledelsen. Da gik det op for mig, at de fire ord havde en stor betydning.”

Men både Pia og Bodil var enige: ”Det er dejligt, at vi er endt, hvor vi er.” – Lige nu.

De tilstedeværende fra ledelsen på synodens sidste dag (fra venstre): Pia Duebjerg Andersen, Tine Kragh, generalsekretær Bodil Højbak Møller, næstformand Christian Bylund og formand Vibeke Dalsgaard.

Relateret

• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag

Find flere

Lyt til artiklen:

Det blev nok en mere positiv oplevelse at være til synode, end mange havde frygtet. Den gode tone bliver fremhævet. Der blev faktisk lyttet – også til dem, man ikke er enig med. Der var en udpræget vilje til at blive sammen. Det viste de orange kort, som tilkendegav deltagernes positive holdninger – uden en afstemning. Det kunne kun ses fra podiet, fordi kortene blev holdt foran brystet.

Men det står også klart, at vi ikke kan overbevise hinanden. Vi kan med andre ord ikke blive enige om især det, der er/var indeholdt med ét ord i værdierne, seksualitet. Kan man blive leder i det nationale fællesskab, hvis man ikke er heteroseksuel og udlever en anden seksualitet?

Ledelsen traf en beslutning, som langt de fleste var lettede over. Det spørgsmål er skudt til hjørne og skal behandles på læredage de kommende halvandet år frem til en landskonference i efteråret 2026.

Forståelse af Bibelen

Det, der ligger bag uenigheden, må vi adressere. Vi har talt om forskelle i bibelsyn, men det er for snævert. Det handler også om bibeltolkning og bibelbrug. For at forstå hinanden – og os selv – må vi bruge god tid på at tale om, hvad det betyder, hvis vi hver især siger, at vi tror, at Gud åbenbarer sig selv og sin vilje i Bibelen. Det lægger vi tydeligvis ikke det samme i. Det handler om bibelsynet.

Dernæst må vi tale om, hvordan vi tolker de enkelte bibelsteder – bl.a. dem, der tolkes til at handle om homoseksualitet. Endelig skal vi tale om, hvad Bibelen og vores tolkning af den betyder for vores liv og valg. Både personligt og i fællesskabet.

I den proces må vi bede Helligånden om at gøre det, vi ikke kan gøre selv. Forene os. Det bliver sandsynligvis ikke et holdningsfællesskab. Men forhåbentlig et handlingsfællesskab, som den europæiske ’baptistgeneral’ Alan Donaldson opfordrede os til.

Relateret

• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag

Find flere

Lyt til artiklen:

Hvordan har I forberedt jer til synoden i menigheden?

Vi har arbejdet med Genstartsmaterialet i gudstjenester og samtalegrupper. Det har givet et godt grundlag for at repræsentere menigheden på en nuanceret måde.

Hvad var de væsentligste spørgsmål?

Særligt Bibelens betydning og fortolkning samt spørgsmålene omkring præster har fyldt hos os. Vi er glade for, at der bliver sat ord på Bibelen, dens betydning og hvordan vi forholder os til den – især at fornuften også skal spille en rolle i tolkningen. Det har vi oplevet som meget positivt.

Når det gælder præster, sætter vi stor pris på, at ledelsen både ønsker at udvikle de præster, vi allerede har, og sikre, at nye præster – også fra andre kirkesamfund – bliver godt klædt på til at virke i en baptistkirkelig sammenhæng. Det er vigtigt for os, at ansvaret for det ikke kun ligger på de frivillige ledere i menighederne.

Har I forholdt jer til værdierne?

Vi er positive over for udspillet, som vi har behandlet i både menighedsrådet og til fællesmøde i menigheden, hvor vi arbejdede med udvalgte emner og sluttede med en samlet tilkendegivelse af, at vi bakker op om værdierne og oplever dem som et positivt bidrag til videre dialog.

Er det med forventning eller foruroligelse, I kommer til synoden?

Vi kommer med en forventning om, at vi som kirkesamfund styrkes gennem samtaler på tværs af menigheder. Vi håber, at tonen bliver god, og vi er i stand til åbent og nysgerrigt at lytte til hinanden uden at være belærende. Vi forventer også, at Gud er en central del af samtalen, og at vi ikke kun taler ud fra egne erfaringer.

Vi forventer også, at Gud er en central del af samtalen, og at vi ikke kun taler ud fra egne erfaringer.

Men vi kommer også til synoden med en vis frygt for, at fællesskabet splittes, og at nogle menigheder kunne finde på at melde sig ud. Vi er bekymrede for, om vores kirkesamfund kan overleve en sådan splittelse og udvikle sig derfra. Tanken om, at vi bliver for optagede af egne menigheder og glemmer det fælles, kan være skræmmende. Vi ønsker ikke, at vi lukker os om os selv, men at vi bevarer hjertet åbent – for vi er i bund og grund søstre og brødre, Guds børn.

Hvad forventer I jer af synoden?

Vi håber på gode samtaler, og at synoden bliver et stærkt udgangspunkt for et mere forenet kirkeligt fællesskab, hvor vi rækker ud og støtter hinanden. Menigheder kan have svære perioder med manglende præst, frivillige og engagement i travle hverdage, men vi tror på, at de nye værdier kan hjælpe os til at stå mere sammen. Vi skal turde bede om hjælp og være parate til at hjælpe andre.

Vi forventer at forlade synoden med ny inspiration og mod på videre arbejde i vores egen menighed og det fællesskab, vi er en del af. Vi ønsker, at værdierne bliver et levende fundament – både lokalt og i relation til andre menigheder og mennesker.

Et værdisæt er ikke en facitliste, men en ramme for dialog og udvikling – i takt med at samfundet ændrer sig.

Vi ser fortsat vores menigheder som selvstændige, men vi tror, det er værdifuldt med et fælles værdisæt, vi kan enes om, efterleve og udvikle sammen. Et værdisæt er ikke en facitliste, men en ramme for dialog og udvikling – i takt med at samfundet ændrer sig. Og frem for alt håber vi, at vi holder fast i, at Gud er i centrum, og at kirken er for alle – ikke kun for os selv.

Efter synoden:

Synoden har været spændende, lærerig og inspirerende, men samtidig også en tung og intens proces med dybe samtaler og engageret debat. Jeg forlader synoden med en grundlæggende følelse af opmuntring og håb. Der er stadig vigtige emner at tage fat på, men jeg tror, vi bevæger os i retning af stærkere fællesskab og tydelighed omkring værdier og retning.

Jeg forlader synoden med en grundlæggende følelse af opmuntring og håb.

Der var bred opbakning til det videre arbejde med værdier, selvom ét område endnu ikke er klart defineret. Skulle der opstå yderligere uenighed, hvor nogen vælger nye veje – som fællesskab eller enkeltpersoner – mener jeg, at det stadig kan føre til noget godt. Nogle gange baner forandringer vejen for nye muligheder og klarhed, som i sidste ende kan blive en velsignelse for os alle.

Relateret

• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag

Find flere

Lyt til artiklen:

Lars Midtgaard fortæller, at menigheden har forberedt sig grundigt til synoden. Igennem det sidste år har menighedsrådet haft mange drøftelser omkring processen, udfordringerne og værdierne, og menigheden har været inviteret til to møder, hvor værdierne er blevet bearbejdet.

Forventninger til synoden

Jeg var bekymret for, at den nationale ledelse vil gennemføre en kurs, som vil bringe os som kirkesamfund et forkert sted hen.

Lars kommer til synoden med et åbent og positivt sind og vil lytte til, hvad de enkelte menigheder har at sige, men han er ærlig og erkender, at han kommer uden store forventninger. Han er bekymret for, at den nationale ledelse vil gennemføre en kurs, som vil bringe os som kirkesamfund et forkert sted hen. Det drejer sig primært om de værdier, der omhandler bibelsynet, akkreditering af præsterne og ikke mindst spørgsmålet om seksualitet, hvor der lægges op til, at alle uanset seksualitet skal kunne vælges til lederposter i BID.

”Jeg forventer, at ledelsen vil gennemføre deres kurs, og det er de i deres gode ret til som ledelse, men min ret er også at give udtryk for, hvad vi mener hos os. Vi har som menighed svært ved at bekræfte værdierne, som de ser ud nu.”

Efter synoden

Lars Midtgaard giver efter synoden udtryk for, at de negative forventninger til synoden ikke som sådan blev indfriet: ”Det har været nogle svære dage, men drøftelserne var præget af, at vi talte ordentlig til hinanden, som vi jo også kan forvente af os selv og af hinanden, og det resulterede i en midlertidig løsning, som menighederne kan samles om.”

Jeg oplevede, at ledelsen alligevel i nogen grad havde lyttet til alles synspunkter.

Lars har under genstartsprocessen ikke følt, at der blev lyttet til ham og hans ligesindede, og tilliden til ledelsen har ikke været til stede. Men fremlæggelsen mandag morgen af konklusionen på de forgangne dages drøftelser blev et højdepunkt for Lars. Her oplevede han, at ledelsen alligevel i nogen grad havde lyttet til alles synspunkter.

”Vi er langt fra enige, men der er plads til forskellige holdninger, og skuldrene er faldet mere på plads.” Et vigtigt punkt blev sparket til hjørne, og værdien vedrørende kald og ledelse får nu tid og rum at blive undersøgt og bearbejdet over det næste halvandet år: ”Jeg tror, det hele er landet på det nødvendige sted ud fra den situation, vi står i lige nu.”

Synet på seksualitet

Det værdipunkt er en kampplads nationalt, som jeg ikke ønsker, skal blive trukket ind i den lokale menighed.

Værdien omhandlende seksualitet er nu den værdi, der fylder mest hos Lars Midtgaard. På synoden blev det nævnt, at der er en splittelse i BaptistKirken, og Lars er enig: ”Det værdipunkt er en kampplads nationalt, som jeg ikke ønsker, skal blive trukket ind i den lokale menighed. Det fylder meget, og jeg er meget opmærksom på, hvordan jeg kan passe på min menighed – og mig selv.”

Et andet højdepunkt for Lars blev mødet med Alan Donaldson, generalsekretær for sammenslutningen af baptistkirker i Europa (EBF). Han kunne både i sit oplæg og i samtaler med Lars tale ind i vores situation.

Nu glæder Lars sig til snart at holde ferie og koncentrere sig om familie og venner – og finde ud af, at det hele nok skal gå.

Relateret

• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag

Find flere

Lyt til artiklen:

Hvordan har I forberedt jer til synoden i menigheden?

Forberedelsen har bestået i, at vi gennem det seneste år har deltaget i præstesamling og lederdage samt arbejdet med Genstartsmaterialet og oplæg til værdier i menighedsrådet og fælles i menigheden.

Hvad var de væsentligste spørgsmål?

Det væsentligste for os er, om vi er et kirkesamfund, der fortsat har lyst til at være fælles med alt, hvad det indebærer.

Det væsentligste for os er, om vi er et kirkesamfund, der fortsat har lyst til at være fælles med alt, hvad det indebærer. Vi savner et fællesskab, der kan inspirere og opmuntre på en konstruktiv måde, det oplever vi ikke lige nu. Derudover er det væsentligt, at vi er et trygt fællesskab, hvor det er sikkert og rart at være med, uanset hvem man er, og hvor vi passer på hinanden.

Har I forholdt jer til værdierne?

Ja, vi har arbejdet med dem i menigheden. I udgangspunktet synes vi, at langt det meste, som står skrevet, er noget vi kan se os selv i, men det afhænger af, hvordan det bliver forstået og udlevet i praksis. Det er nogle værdier, som favner bredt, og det afspejler det kirkesamfund, vi er en del af – men vi har en del udfordringer i BaptistKirken lige nu, og vi er ikke sikre på, at de brede værdier kan hjælpe os med dem.

Er det med forventning eller foruroligelse, I kommer til synoden?

Vi er taget afsted, fordi vi synes, det er vigtigt at deltage i samtalerne, der foregår lige nu, og fordi vi tror på, at vi har en stemme, som kan byde ind med noget godt. Vores erfaring med deltagelse i nationale sammenhænge er dog ikke kun god, så det er også med en knude i maven, vi tager afsted. Derudover har det også været en undren fra vores side, at der ikke er sat mere tid af til samtale om selve værdierne – det, som vi har forstået, skulle være formålet med hele synoden.

Vi synes, det er vigtigt at deltage i samtalerne, der foregår lige nu, og vi tror på, at vi har en stemme, som kan byde ind med noget godt.

Hvordan oplevede I synoden?

Det var vores oplevelse, at vi er meget langt fra hinanden. Diskussionen gik rigtig meget på punkt 4c, som handler om, hvorvidt ledere kan lede på alle nationale niveauer uafhængig af køn, etnicitet, handicap og seksualitet. Det ærgrer os, at diskussionen primært handler om det, for det er vores oplevelse, at det kun er et symptom på noget, som stikker langt dybere. Når det er sagt, så blev der dog givet udtryk for, at der var meget stor opbakning til, at man kan være leder på alle niveauer nationalt uafhængig af seksualitet. Det, synes vi, er positivt, for det kunne potentielt betyde, at vi med ro i maven kan begynde at invitere hele vores menighed med til nationale arrangementer.

Et symptom på noget, som stikker langt dybere.

Dog undrer det os – hvis størstedelen af fællesskabet mener det – at det ikke kan blive skrevet ned. Det er nødvendigt, at det bliver kommunikeret eksplicit, at alle kan være med på lige fod, fordi der sidder mennesker med en erfaring og historik, der fortæller dem, at de ikke kan være med på samme vilkår som andre.

Der blev sagt ting, jeg ikke har lyst til at citere her, som er sårende. Derfor har synoden også været en hård omgang. Landskonferencen i september står dog i kalenderen, men nu skal vi hjem og sunde os og bruge tid på vores lokale fællesskab. Så tales vi ved med resten af BaptistKirken på den anden side af sommeren.

Hvilke værdier tager I med hjem – og er der noget, der er problematisk for jer?

Her vil jeg nok bare referere til det ovenstående.

Hvad var højdepunktet i synoden?

Jeg sætter pris på, at ledelsen forsøger at åbne op for en ærlig og åben samtale, men hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg ikke så meget ved selve synoden at fremhæve her. Ellers må det være de mange gode mennesker, som det var godt at se, og så var der solskin indimellem.

Relateret

• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag

Find flere

Lyt til Hanne Kiels interview med Davis Gushee (uredigeret):

David Gushee:

• amerikansk baptistpræst, teolog og etiker
• en af de ledende stemmer i den amerikanske offentlighed for en nutidig kristen etik
• underviser på Mercer University i etik
• tilknyttet International Baptist Theological Seminary (baptistpræsternes videreuddannelse) i Amsterdam som ekstern forsker og underviser

”Vores billeder af Gud er det meste af tiden uudtalte. Vi har forestillinger om Gud, som vi har samlet op gennem bibellæsning, i familien, i prædikener eller i menigheden. De kan variere temmelig meget. Forskellige forestillinger om Gud kan føre til meget forskellige former for spiritualitet og etik i forskellige menigheder. Hvis vi fx mest opfatter Gud som lovgiver og dommer og har særligt fokus på Guds vrede over synd, fører det til en bestemt opfattelse af den kristne tros indhold: Vi må adlyde Guds vilje eller risikere evig straf. Mere aktuel er måske den opfattelse, at Guds vrede over menneskers synd, fordrer, at vi tror på Jesus Kristus, og det vil frelse os fra vores synder. Og hvis vi ikke kan det, er evig straf konsekvensen. Det gudsbillede vil måske sende os ud i en individuel missionsindsats, men det vil også efterlade os med stor frygt for Guds vrede mod os selv eller måske især mod andre.”

Hvis vi tænker på Gud som kærlighed….

”Gud er kærlighed. Ikke en passiv kærlighed, men en aktiv kærlighed, der søger at redde mennesket. Gud er ikke imod os, men for os og med os, og Gud søger en relation til hvert enkelt menneske. Gud er som en elskende far eller mor, og Guds vilje for os er først og fremmest god. Det motiverer mennesket til at reagere med kærlighed og tillid. Det er den Gud, som Jesus skildrer for os.

Gud er som en elskende far eller mor, og Guds vilje for os er først og fremmest god.

Min opfattelse af Gud stammer primært fra Jesus’ undervisning. Jesus’ forhold til sin himmelske far er præget af intimitet og tillid. Gud er god. Gud elsker os og ønsker at være i relation til os, men Gud har også forventninger til os – det er det væsentligste tema i Jesus’ undervisning. Verden tilhører Gud, der skabte den og holder den oppe, og Gud reagerer med smerte og sorg, når vi gør oprør og synder imod Gud og hinanden. Men Gud har truffet den beslutning at møde os med kærlighed og invitere os tilbage i fællesskabet. Det er den invitation, Jesus kommer med: Vend tilbage til Gud. Den kærlighed fra Gud demonstrerede Jesus i alt, hvad han gjorde hele vejen til korset.”

En kirkes gudsbillede har konsekvenser for dens holdninger

Den vrede Gud

Hele gudsbilledets bredde er i dag aktuelt og bliver præsenteret – blot af forskellige kirkeretninger.

”Traditionerne fra især den lutherske og den reformerte reformation lægger vægt på Guds vrede. I den moderne evangelikale bevægelse er budskabet snarere: ’Menneskeheden har et problem med synd. Den adskiller os fra Gud. Guds svar er Kristus. Tro på Jesus og omvend dig; bliv døbt, og lev for ham.’ Truslen om helvede er langt mindre udtalt i den evangelikale bevægelse end i fundamentalismen, men den evangelikale bevægelse har sin rod i fundamentalisme. Også i dag har nogle kirkeretninger et tydeligt fokus på den vrede Gud, men hele gudsbilledets bredde er i dag aktuelt og bliver præsenteret – blot af forskellige kirkeretninger.”

Gud – den store terapeut

”I det moderne samfund er et helt anderledes gudsbillede langt mere udbredt: Gud som den store terapeut. Den opfattelse, at Gud er ansvarlig for, at du har det godt og er glad. Vores billede af Gud udvikler sig i takt med forandringer i vores kultur. Samfundets fokus på terapi, selvudvikling og heling flytter ind i troen og påvirker vores opfattelse af Gud.”

I det moderne samfund er et helt anderledes gudsbillede langt mere udbredt: Gud som den store terapeut.

– Hvad er konsekvensen af det gudsbillede, når mennesket oplever alvorlig modgang? Hvad er løsningen?

”Mere terapi, mere coaching, mere selvhjælp. Selv om det terapeutiske gudsbillede er at foretrække fremfor skræmmebilledet af den frygtindgydende dommer, er det billede af Gud farligt for den kristne etik, fordi ’Gud den store terapeut’ er uden moralske standarder, aldrig siger nej og kun har til opgave at sørge for, at du er glad.”

– Hvor bliver synden af i den sammenhæng, og hvad er synd?

”Den forsvinder nærmest. Synd er det, som hindrer mit fuldendte liv, og opfattelsen er ofte, at synden har rod i de andre – ikke i mig.”

Gud møder os i andre mennesker

– Forskellige billeder af Gud understreger forskellige synspunkter. Hvilken betydning har det for vores opfattelse af fx retfærdighed? Bliver guddommelig retfærdighed først en virkelighed efter døden? Eller efter Jesus’ genkomst? Eller skal guddommelig retfærdighed blive virkelig nu og her?  

Den Gud, som Jesus forkynder, bekymrer sig om retfærdighed i livet her og ikke kun i livet efter døden.

”Den Gud, som Jesus forkynder, bekymrer sig om retfærdighed i livet her og ikke kun i livet efter døden. Gud kalder mennesker til at engagere sig i arbejde for retfærdighed i verden. Den Gud, Jesus proklamerer, søger partnere i arbejdet for Guds rige. Gud er ikke kun højt ophøjet og styrer alting, men Gud etablerer også fællesskaber af samarbejdspartnere. Gud reagerer på lidelse og uretfærdighed i verden ved at kalde mennesker til at samarbejde med sig på en retfærdig verden.”

–Dermed siger du, at Gud møder os gennem andre mennesker?

Gud deltager sammen med os og ønsker, at vi lægger krop til Guds arbejde i verden.

”Ikke kun gennem andre mennesker, men hovedsageligt! Gud skaber relationer til mennesker for at frelse verden. Gud har brug for en aktiv kirke, der vil handle på Guds vegne i verden. Gud er ikke kun over os; Gud deltager sammen med os og ønsker, at vi lægger krop til Guds arbejde i verden. Det er en misforståelse at tro, at Gud er højt ophøjet og styrer hele verden ved at tilsidesætte menneskers vilje. Gud er ophøjet over verden, men også til stede i livet, og Gud involverer mennesker i arbejdet på frelsen – så langt som vi er villige til det.”

Hvor er Gud, når verden lider?

– Det må betyde, at Gud ikke kan eller ikke vil sætte sin vilje igennem, hvis vi ikke vil være med. I sammenhæng med krigen mellem Israel og Hamas bliver spørgsmålet så: Kan Gud sætte sin vilje igennem og skabe fred, selvom menneskene ikke vil være med i det?

”Jeg tror ikke, at det er et spørgsmål om vilje. Det er heller ikke et spørgsmål om Gud har magt til at gennemføre det. Det er udtryk for Guds beslutning om ’personalepolitik’: Mennesket er frit og må vælge at gøre det gode – og så må Gud få mest muligt ud af vores anstrengelser og fællesskabet med os. Jeg tror ikke på, at Gud gennemtrumfer sin vilje på tværs af mennesket. Medmindre Herren kommer igen, kan jeg ikke forestille mig, at Gud skaber fred i Gaza uden menneskelige samarbejdspartnere. Det klassiske spørgsmål om Guds evne eller vilje til at gribe ind, når verden lider, er ikke et spørgsmål om, at Gud ikke kan, eller at Gud er ligeglad med verdens lidelse. Gud har taget en beslutning om sin politik: At respektere menneskets frie vilje og holde os ansvarlige for vores handlinger. Jeg skrev disputats om holocaust, og når mennesker spørger: ’Hvor er Gud?’, lyder Guds svar: ’Hvor er du?’ – tror jeg.”

Mennesket er frit og må vælge at gøre det gode – og så må Gud få mest muligt ud af vores anstrengelser og fællesskabet med os.

”Da en lille dreng hænger i døende i galgen i Auschwitz, spørger folk: ’Hvor er Gud?’ Nogle besvarer spørgsmålet med ordene: ’Han er her – han hænger i galgen.’ Det er vanskeligt at afvise tanken om den lidende Gud som en del af teologien, når vores Gud dør på korset. Gud absorberer verdens lidelse.”

Korsfæstelse og opstandelse

Kirken har forskellige opfattelser af korsfæstelsen. Er det Gud, der ofrer Kristus? Eller ofrer Kristus sit eget liv?

Kirken opfatter korsfæstelsen på mange måder. Det er et uudtømmeligt mysterium. Det kan ses fra mange vinkler. En af dem er denne: Gud sendte sin søn Jesus til verden for at frelse os – og vi reagerede ved at slå ham ihjel. Gud reagerede på vores reaktion ved at rejse Jesus af døden. Guds vilje var verdens frelse. Verdens kræfter rottede sig sammen om at dræbe Guds søn, og Gud reagerede ved at gøre korset til redskab for Guds frelse af verden og ved at rejse Jesus af døden. Menneskehedens hensigt var ond, men Guds hensigt var det gode. Hvis man ser på korsfæstelsen som soning af synden, så opfatter jeg det ikke som en vred Gud, der dræber sin søn, for at han kan bære en oprørsk verdens synd, men som Gud, der triumferer over en oprørsk verdens synd ved at rejse Jesus af døden.”

Læs også artiklen “Gudsbillede – og menneskesyn”.

Relateret

• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 19. feb. 2026 - Normer

Find flere