280 km er der til Padborg ad Hærvejen, når man starter i Viborg. Til fods. Man kan også starte i Hirtshals eller i Frederikshavn. Viborg er i alle tilfælde et knudepunkt på den gamle pilgrimsrute igennem Jylland. Ruten begynder i Nidaros i Nordnorge eller i Vadstena i Sverige – og går sydpå til Rom, Jerusalem eller Santiago de Compostela i Spanien.

Omkring årtusindskiftet genopdagede danskerne det at være pilgrim. Flere fik store åndelige oplevelser ved at vandre, især blev Caminoen i Nordspanien igen populær.

Langs den jyske højderyg

Fra middelalderen var Viborg et centrum for pilgrimme. Dengang var det besværligt og farligt at rejse indenlands. Den jyske højderyg blev det sted, hvor man lettest kunne færdes. Der var færrest vandløb, fordi det var her de udsprang. Så opstod Hærvejen, som førte mennesker både ind i og ud af Danmark.

Ulla Kobberup var med fra starten af Viborg Pilgrimscentrum.

De nye pilgrimme stiftede Viborg Pilgrimscentrum i 2004. Psykolog Ulla Kobberup var én af dem, der fik store oplevelser på Caminoen, som hun gerne ville dele med andre. Hun har gået Caminoen mange gange. Hun betegner sig selv som søgende: ”Jeg taler bedst med Vorherre ude på vejen”, har hun sagt, når hun bliver inviteret ind i noget kirkeligt, hos fx baptisterne.

Herberg langs Hærvejen

Hun fortæller: ”Et folkekirkemedlem i sognet, Kis Bødker, pakkede sin te-kurv og gik op til domprovst Arndt Jessen Hansen og foreslog, at vi i Viborg skulle have noget, som lignede Vadstena, det svenske pilgrimscentrum, hvor hun lige havde været. Og det var han med på!”.

De var en broget forsamling; en katolik, baptistpræsten Poul Asger Beck og bl.a. Ulla Kobberup. Nogle var nye i troen og andre kirkevante.

Vi mente, at vi var en gave til kirken, og det er pilgrimsbevægelsen også endt med at blive!

I dag holder Viborg Pilgrimscentrum til i biblioteket og arrangerer bl.a. en månedlig pilgrimsvandring. Det er blevet en selvstændig forening, der hver sommer er værter på det første herberg mod syd ad Hærvejen, ved Hald Hovedgård. Et herberg blandt flere, som er blevet til i samarbejdet med pilgrimspræsten Elisabeth Lidell og hendes mand arkitekten Andreas Blinkenberg. Ulla Kobberup siger: ”Vi mente, at vi var en gave til kirken, og det er pilgrimsbevægelsen også endt med at blive!”.

’Herberget’ i Viborg

Christian Kjær Bjerre er pilgrimspræst i Viborg Stift.

I 2017 blev overnatningsstedet ’Herberget’ indviet. Det drives af foreningen Viborg Pilgrimshus, støttet af Viborg Domprovsti og Viborg Kommune. Viborg Stifts pilgrimsudvalg har medlemmer fra hele stiftet, og Christian Kjær Bjerre har været ansat som pilgrimspræst siden 2018.

Han fortæller, at pilgrimsvandring i Viborg er meget mere end de aktiviteter, som arrangeres af Viborg Pilgrimscentrum og Viborg Stifts pilgrimsudvalg. I Viborg arrangerer sognepræst Karen Stubkjær fx hver anden fredag morgenpilgrimsvandring omkring Søndersø. Der er pilgrimsvandring i forbindelse med hærvejsmarchen sidste weekend i juni hvert år. Han arrangerer selv flere pilgrimsvandringer og tager imod pilgrimme, som efter flere dages vandring ankommer til Viborg Domkirke. Han arbejder også med den indre pilgrimsvandring som åndelig vejledning og åndelig medvandring. Han har kombineret de to ting gennem bibelmeditation i domkirkens krypt efterfulgt af pilgrimsvandring langs Søndersø i Viborg.

Få mere at vide:

• om Viborg Pilgrimscentrum, se viborgpilgrimscentrum.dk
• om ’Herberget’, se Viborgdomkirke.dk
• se også Viborgstift.dk

”Pilgrimsvandring er andet end en ekstremsport og stor prøvelse over flere uger på Caminoen. Pilgrimsbilledet er en af de bedste måder at forklare, hvad det kan betyde at være kristen. Den vigtigste afstand på en pilgrimsvandring er 30 centimeter. Afstanden fra hovedet til hjertet. Når hjertets rørelser møder hovedets eftertænksomhed, er man for alvor pilgrim – uanset om man går eller står stille.”

Læs også artiklen ‘Skal jeg lyse for dig?’, hvor Kirsten Nielsen fra Tølløse fortæller om sine oplevelser på Caminoen.

Relateret

• 20. feb. 2025 - På vandring
• 16. dec. 2024 - Et folk på vandring
• 19. sep. 2024 - Kaldets omveje: Fra Korea til Kristuskirken
• 28. apr. 2023 - Skal jeg lyse for dig?
• 28. apr. 2023 - Pilgrimsvandring og økumeni

Find flere

I slutningen af 1990´erne begyndte interessen for pilgrimstanken at vokse i Skandinavien. Vadstena Pilgrimscentrum blev oprettet i Sverige – og interessen begyndte at spire frem især omkring Nidaros-domen i Norge. Begge steder var gamle nordiske pilgrimsmål.

I Vadstena skabte historierne om den hellige Birgitta i middelalderen grobund for valfarterne. I Nidaros var det fortællingerne om den hellige Olav, der kendes som grundlægger af Norge som nation. Da interessen for pilgrimsspiritualiteten begyndte at vokse igen, blev de to nordiske helligsteder vigtige nye fora, og det blev oplagt at åbne pilgrimscentre der.

Pilgrimscenter i Viborg

I Danmark har den stærke lutherske tradition stort set udryddet interessen for lokale helgener, men rundt omkring i landet begyndte interessen for de nordiske pilgrimsinitiativer dog at pible frem. Flere tog på besøg i Vadstena og Trondheim og kom inspirerede hjem. En mindre gruppe af pilgrimsinteresserede begyndte at mødes i Løgumkloster, og i Viborg spirede tanken om at skabe et lille pilgrimscentrum.

Viborg ligger som hoveddestination på Hærvejen, og det var derfor oplagt at have et lille sted, hvor man kunne modtage de mange vandrende, der kom sydfra, eller hvorfra man kunne vejlede og udsende dem, der skulle vandre fra Viborg og sydover.

En lille gruppe kvinder kontaktede domprovsten, og det resulterede i, at et lille forhus knyttet til domprovstegården blev indrettet som pilgrimssted. Herfra voksede pilgrimsbevægelsen, og foreningen Viborg Pilgrimscentrum fik sin første større opgave. Man var bl.a. optaget af at afdække historien om Sankt Kjeld, der var en lokal helgen fra Viborg, og det lykkedes gennem tiden at samle meget værdifuldt materiale om en ellers ret ukendt side af dansk helgenhistorie.

Herberger langs Hærvejen

Gennem et stort netværksarbejde lykkedes det at skabe gode overnatningsmuligheder langs hærvejen.

Sideløbende arbejdede man med at udvikle Herberger langs Hærvejen ved en hjælp af en række interregionale fonde, der understøttede turisme-udviklingen. Arkitekt Andreas Blinkenberg i samarbejde med pilgrimspræst Elisabeth Lidell fik ideen, og gennem et stort netværksarbejde lykkedes det at skabe gode overnatningsmuligheder langs hærvejen, især stillede gårde undervejs fx staldbygninger til rådighed. Via fonde blev der skaffet penge til at renovere bygningerne, og de enkelte ejere forpligtede sig til i løbet af en 10-årig periode at holde herbergerne åbne forår, sommer og efterår.

Landsdækkende pilgrimsruter

I Løgumkloster udviklede pionéren Jens Kristian Krarup konceptet Klosterruten, der skulle gå gennem hele Danmark til væsentlige kultur- og klosterdestinationer. Det blev til et livsværk, udfoldet i ti grundige guidebøger, der i høj grad var med til at danne rygraden i den danske pilgrimsbevægelse. Efterhånden som den 2300 kilometer lange rute blev til og blev beskrevet, forbandt den alle dele af landet.

Klosterruten … skulle gå gennem hele Danmark til væsentlige kultur- og klosterdestinationer.

Også Santiago-foreningen, der er landets største pilgrimsforening, har gjort en stor indsats. De har planlagt og afmærket Den Danske Pilgrimsrute, der ligesom Klosterruten går gennem det meste af landet, bare med en anden og mere enkel ruteføring.

Pilgrimsforeninger

Santiago-foreningen har primært hentet sine medlemmer blandt vandrende, der har gået til Santiago de Compostela. Da interessen for at vandre på de franske, portugisiske og spanske ruter stadig er stor, har denne forening en væsentlig betydning som aktør. Spredt i landet findes diverse lokale pilgrimsforeninger og -grupper – bl.a. i Nordjylland, Sønderjylland, Fyn, København og Roskilde.

Pilgrimspræster

Pilgrimsbevægelsen består primært af lægfolk, men ganske få præster er ansat af stifterne til at arbejde – i det mindste på deltid – mere grundigt med pilgrimsarbejdet. Viborg var først til at oprette en pilgrimspræstestilling, og siden fulgte Århus, så Lolland-Falster, og til slut Roskilde Stift.

Mange præster også andre steder har taget pilgrimsarbejdet til sig som en måde at danne menighed på.

De fire stifter er i dag fortsat de mest engagerede, men mange præster også andre steder har taget pilgrimsarbejdet til sig som en måde at danne menighed på. Det bedste og tidligste eksempel er nok menigheden i Bellahøj i København, hvor en af de tidlige pionerer, sognepræst Peter Møller Jensen, gik aktivt i gang med at gøre pilgrimsarbejdet til en del af menighedens liv og vækst. Bellahøj menighed ses stadig aktivt vandrende ude på Klosterruten, ofte flere gange om året, og efterhånden tager flere og flere præster denne inspiration op.

Der er ingen tvivl om, at pilgrimsbevægelsen er kommet for at blive – også selvom vejene indimellem har været snørklede og kringlede, fulde af forhindringer undervejs, som altid på enhver klassisk pilgrimsvej.

Mere viden:

Den bevægelige spiritualitet (eksistensen.dk)
Den Danske Klosterrute – Pilgrimsvandring (klosterruten.dk)
Den danske pilgrimsrute – Foreningen af Danske Santiagopilgrimme
Pilgrim | viborgstift.dk
Pilgrim Møn og Sydsjælland | Pax et bonum (pilgrimmoen.dk)
Pilgrimsguide til Vadstena – Pilgrimsvandring.dk
Nidaros Pilegrimsgård (nidarospilegrimsgard.no)

Læs også artiklen ‘Pilgrimsvandring og økumeni‘, der fortæller om historien bag pilgrimsvandringer.

Relateret

• 20. feb. 2025 - På vandring
• 16. dec. 2024 - Et folk på vandring
• 19. sep. 2024 - Kaldets omveje: Fra Korea til Kristuskirken
• 28. apr. 2023 - Skal jeg lyse for dig?
• 28. apr. 2023 - Viborg – den gamle pilgrimsby

Find flere