Læs eller lyt til artiklen her:

Jesus hjælper mig med at åbne hele Bibelen igen

Af Jette Bjørnestad

Jeg forestiller mig, at jeg ikke er den eneste, der indimellem lukker Bibelen, fordi den bliver for svær at forholde sig til, eller jeg ikke kan kende den Gud, som teksten beskriver. Så spørger jeg mig selv, om det er mine tanker, der er noget i vejen med eller om det bare er Gud, der har forandret sig så meget, at han ikke er til at kende igen? Uanset hvad, så bliver det svært at forholde sig til, hvordan Gud kan bruge Bibelen i mit liv.

Så er det godt at få en bog som Gunni Bjørsteds ”Han åbner Bibelen igen” præsenteret. Det er godt for mig, der har slået mig på at blive opfattet som en, der ikke tager Bibelen alvorligt og har oplevet, at mit bibelsyn ikke opfattes som ”rigtig baptistisk”.

Han åbner Bibelen igen

Forfatter: Gunni Bjørsted
Forlag: Kahrius
190 sider
Format: 155×230 mm
Paperback
ISBN 978-87-7153-466-5
Kr. 249,95
(Kan bl.a. købes hos forlagets webshop på https://kahriusshop.dk/)

I Bjørsteds forståelse af Bibelen er det vigtigt, at det er Jesus, som åbner Bibelen for os igen. Han skal være den målestok, ud fra hvilken vi forstår hele åbenbaringen. For det er Jesus, der er Guds ord, som vi kender det fra starten af Johannesevangeliet, kapitel 1 og som det formuleres i bogen: ”Guds primære ord er altså ikke en bog, men en person. Guds ord er Jesus. Og i forlængelse af dét: Guds ord i Bibelen er alt, der lyser på Jesus og peger hen på ham – og alt, der lyser fra Jesus ind over vores liv.”

Derfor taler det stærkt til mig at blive opfordret til at holde øje med, hvem Jesus er, hvordan han møder mennesker og hvordan det påvirker os til at handle i vores hverdag, i kirken, i familien, på arbejde. Uden at falde i den grøft at ”Jesus jo bare var et godt menneske”, men med det stærke fokus på, at vi vil lade alle ord belyse af Jesus og lade os udfordre af ham under alle forhold.

Foruden at gå grundigt igennem mange af de udfordringer, som møder os i vores læsning af Bibelen og dermed vise, at det ikke er et forsøg på at skøjte hen over det, der er svært, oplever jeg det også som en stor trøst, at Jesus er så centralt placeret i hele forståelsen af Guds ord, for det er der, jeg ønsker, han skal være!

Når Jesus får lov til at tale ud fra hele Bibelen og ind i mit liv, så er det godt at vide, at han kan få mig til at åbne Bibelen igen.

Tak for en rigtig god og trøstende bog.

Bibelen læst med Jesus som ”filter”: Et vigtigt indspark i debatten om, hvordan vi læser Bibelen

Af Lise Emming Weber-Hansen

Jeg fik denne bog stukket i hånden med spørgsmålet: ”Kan du ikke læse den og lave en anmeldelse af den”?

Jeg er en nok meget gennemsnitlig bibellæser, som ofte har undret mig over ting, der står især i det Gamle Testamente.  Men jeg er også en, der igennem livet har slået mig på – og er blevet slået på med bibelcitater, hvor man læser det, der står og tager det som den eneste rigtige sandhed. Det har været nedbrydende i stedet for opbyggende, og givet mange kampe både med mig selv og med andre.

Det har været svært i mit trosliv at finde ud af, hvordan mit billede af Jesus som kærlig, forsonende, rummelig og tilgivende kunne forliges med Det Gamle Testamente og det Gudsbillede, jeg har mødt også gennem forskellige prædikanters udlægning. Jeg har i perioder nærmest opgivet at finde mening med det og primært forholdt mig til Det Nye Testamente.

Det, der står tilbage hos mig efter at have læst bogen er, at hvis man læser Bibelen med Jesus som ”filter” og hele tiden stiller Ham op som målestok, viser teksterne i Det Gamle Testamente en anden hensigt end den, jeg har mødt indtil nu.

Min kirke er i en brydningstid, hvor vi diskuterer værdier, holdninger og bibelsyn. Her er denne bog med til at vise en anden måde at læse Bibelen på – og forstå Guds intentioner og handlinger på.

Bogen forstærker billedet af Kristus som Guds ord til os, og den viser samtidig, hvor nødvendigt det er, at vi igen og igen stiller spørgsmål, undres, diskuterer og finder nye veje i vores læsning af Bibelen.

Med den i hånden føler jeg mig bedre klædt på til at gå ind i læsningen af min Bibel på ny. Jeg har selv brug for at læse bogen flere gange og samtidig dykke ned i nogle af de steder i Bibelen, der henvises til.

For nogle vil bogen være provokerende, men den er et vigtigt indspark i debatten om, hvordan vi læser Bibelen med Guds kærlighed gennem Jesus til alle – en kærlighed som inkluderer og opbygger og ikke ekskluderer og bryder ned.

Relateret

• 11. feb. 2026 - Hvorfor er Bibelen vigtig, og hvordan bruger vi den?
• 11. feb. 2026 - For at guide os hen til Jesus
• 11. feb. 2026 - Bibelens relevans
• 11. feb. 2026 - Bibelsyn og bibelbrug
• 11. feb. 2026 - Men på hver sin måde

Find flere

Fakta:

Gunni Bjørsted, præst i Missionsforbundets menigheder i Osted og Vanløse.

Han har skrevet:
”Skabersmilet” 1997
”I virkelighedens lys” 2006
”Elsket nok til at tale sandt” 2010
”Derfor kan vi ånde frit” 2013
”Sandheden lever” 2015

”På vej mod genoprettelse – en tro med håb”
Gunni Bjørsted
Udkommer på Skriveforlaget 19.3.20
199,95 kr.

Skabt godt.
Skadet dybt!
Elsket højt!

Den kirke, det menneskesyn og den tro, Gunni beskriver, er det godt at være en del af. Det er en kirke og en kristendom med fokus på Guds nåde og fællesskabets kraft – en teologi, som jeg kan genkende fra min undervisning på Baptisternes Teologiske Seminarium i Tølløse.

Bogen er en moderne og forholdsvis letlæst dogmatik, som man alligevel kan tygge på længe. En bog, der gør rede for, hvad der for Gunni er troens grundsandheder.

Hvordan skal man opfatte den treenige Gud? Gunnis svar er: Som den gode og kærlige skaber, og ikke f.eks. som en dommer, man skal tilfredsstille. Jesus Kristus kommer for at genoprette den kærlighedsfulde relation. Og Helligånden er den kraft, vi er afhængige af.

Frelse og fortabelse handler ikke kun om os mennesker personligt, men hele skaberværket skal frelses, for det er skadet. Og det er den virkelighed, vi lever i.

Vil jeg den ”frelse”?

Han skriver med humor, f.eks. denne sætning:
”Skabelsen var næsten blevet helt udmanøvreret af syndefaldet. Og frelsen var så desværre en nødvendighed for at undgå evig straf og pine. Ikke at den var særlig tiltrækkende, den ”frelse”, for selvom man vidste, man var en forfærdelig én, ville man alligevel nødig af med sig selv.”

Gunni gør op med falsk religiøsitet og negativ forkyndelse, som har til formål at skræmme mennesker ind i Guds rige, til at tro på Jesus. Og hans forkyndelse har hele tiden nyskabelse, genoprettelse og befrielse som Guds formål med både menneske og skaberværk.

Han gør sig dermed til talsmand for en positiv kristendom, som har til formål at gøre den enkelte ansvarlig, men også bevidst om at være både elsket og uperfekt.

Digte, der kan blive salmer

Gunni er også lyriker og har flere digte undervejs i bogen, og han er tilmed musikalsk, så mon ikke det bliver til salmer. Flere af dem fortjener det.

Netop i disse dage og uger, hvor bogen udkommer, taler han ind i en ny virkelighed – hvor Corona-krisen har lukket samfundet ned og frygten hærger. Og her taler han faktisk også med en varm stemme om håb – også i vores aktuelle situation:

En dag er tiden inde
til gennembrud af fred,
hvor godheden vil vinde,
så ingen gør fortræd.
Når kærligheden sejrer
og får den fulde magt.
Og skaberværket fejrer:
Alt ondt er ødelagt.

Den dag skal ingen græde
af tab og sorg og skræk.
For lyset skal tiltræde
og sende mørket væk.
Så kan vi se og mærke,
hvad livets mening er:
At leve som Guds stærke
og skønne skabninger.

En dag er tiden inde
til mørkets endeligt.
For nu skal lyset skinne
og fjerne mareridt.
I stedet får vi drømme,
der fylder os med håb.
Og liv i stride strømme
og lyd af glade råb.

En dag er tiden ude
for syndens rå system;
med trang til at forgude
os selv – og ”pyt med dem!”
En dag bli’r alle favnet
af hænder, der har sår,
som gi’r alt, vi har savnet;
vi det af Jesus får.

I dag er tiden inde
til glimt af sol og lys.
Så vi, der før var blinde,
ser nu, vort liv fornys.
For Jesus allerede
er kommet til os ned.
Vor Frelser er til stede,
og han har lyset med!

Så midt i nattens mørke
er lyset blevet tændt.
Og ind i sjælens tørke
bli’r livets vand nu sendt.
I tro kan vi begynde
at skimte solens skær,
og trøstigt at forkynde:
Nyskaberen er nær!

Den dag må gerne komme
så hurtigt, som den kan.
Så nødens tid er omme
i hvert et liv og land.
Vi spejder efter morgen.
Det er så åbenbart.
Så: ”Du, som slukker sorgen!
Kom, Jesus, kom, kom snart!”

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura

Find flere

Gunni Bjørsted

• præst i Missionsforbundet i Osted og Vanløse
• retræteleder på Ådalen
• har bl.a. skrevet ‘Derfor kan vi ånde frit’ og ‘I virkelighedens lys’

Det handler ikke om at score bønnesvar efter mit forgodtbefindende, men om at Guds gode vilje må få magt i verden. At bede ’i Jesu navn’ er at bede om, at Jesus’ kærlighed må få ben – også mine ben – at gå på; og at Hans Ånd må give mine lunger luft og mine muskler styrke til at følge ham i verden.

Fuldkommen glæde

Målet er, at Faderen må blive herliggjort! At vi må bære frugt! At vores glæde kan være fuldkommen! Det er dét, bøn ’i Jesu navn’ handler om. Dén bøn er Jesus altid i gang med at besvare: At Gud bliver herliggjort ved, at vi bærer Gudsrigets frugter i vores dagligliv, vidnesbyrd og livsstil. Og den dag, da bønnen bliver besvaret til fulde, og Gud bliver alt i alle, og skaberværket er genoprettet, og synd og krig og racisme og frygt og alt ondt er fortid, da er vores glæde fuldkommen. Da sker det, som Jesu navn udtrykker, nemlig at Herren frelser.[1]

Det handler ikke om at score bønnesvar efter mit forgodtbefindende.

Radikalt og dybtgående

At bede ’i Jesu navn’ er at åbne sig for hans gerning gennem vores liv; det er at føres ind i bønner og tanker og handlinger, som Jesus kan lægge navn til. Det er at åbne sig for, at vores livs instrument bliver stemt efter kammertonen – Kærlighedstonen – så vi kan være med til at spille Guds musik i verden. Så mennesker kommer i kontakt med deres længsel og fatter håb og ser glimt af, at Guds Rige allerede er kommet nær.

Derfor er bøn ’i Jesu navn’ noget meget radikalt og dybtgående. Det er meget mere end en metode at påberåbe sig, når vi vil have noget til at ske.[2] At bede ’i Jesu navn’ er at blive inddraget i det, Jesus er i gang med i verden. Og det er en revolution af den mest dybtgående slags. Det er ikke en bøn, vi kan bruge til at få magt med. Langt mere er det en bøn, Jesus bruger til at lade sin kærlighed og vilje få magt i os.

Nogle skriftsteder fra Johannes-evangeliet ligger til grund for artiklen, og jeg har fremhævet det vigtigste med kursiv:

• ’Hvad I end beder om i mit navn, det vil jeg gøre, for at Faderen må blive herliggjort i Sønnen’ (kap. 14, vers 13)
• ’Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det. Derved herliggøres min fader, at I bærer megen frugt og bliver mine disciple’ (kap. 15, vers 7–8)
• ’Det er … mig, der har udvalgt jer og sat jer til at gå ud og bære frugt og blive ved med at bære frugt, så Faderen kan give jer, hvad som helst I beder om i mit navn’ (kap. 15, vers 16)
• ’Beder I Faderen om noget i mit navn, skal han give jer det… Bed, så I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen’ (kap. 16, vers 23–24)

Følgende skriftsteder fra 1. Johannes-brev har stort set samme budskab:

• ’Hvad vi end beder om, får vi af ham, fordi vi holder hans bud og gør det, som behager ham’ (kap. 3, vers 22)
• ’Og dette er den frimodighed, vi har over for ham: At hvis vi beder om noget, som er efter hans vilje, hører han os. Og når vi véd, at han hører os, hvad vi end beder om, så véd vi også, at vi allerede har fået det, vi har bedt ham om’ (kap. 5, vers 14-15) 

Grundbønnen under alle bønner

Derfor er bøn ’i Jesu navn’ en meget nødvendig bøn. Det er grundbønnen under alle vores andre bønner. Det er derfor også en meget opmuntrende og trøstende bøn. For i den bøn hægter vi os på Jesus, vores frelser og genopretter. Hans nærvær bliver vores fodfæste midt i alle usikkerheder og kampe. Når han er den, han er, bliver han den ‘hellige jord’, vi kan få lov til at hvile på og have som udgangspunkt for alt, vi beskæftiger os med i verden. Udtrykket ‘hellig jord’ stammer fra beretningen om mødet mellem Gud og Moses ved den brændende tornebusk. Gud sagde: ’Det sted, du står på, er hellig jord’.[3]

Dén, Gud er

At Gud er den, han er, og at han er kommet os nær i Jesus, er det, der giver os fodfæste. Han er vores ø i havet. Senere i mødet mellem Gud og Moses fik Moses lov til at høre Guds navn: ’Jeg er den, jeg er!’[4] Og da Jesus kommer fysisk til jorden, tager han frimodigt dette navn op til at præsentere og definere sig selv, fx ’Jeg er vejen, sandheden og livet’, ’Jeg er den gode hyrde” og ’Jeg er livets brød’.[5]

En overgivelses-bøn

Bøn i Jesu navn er en overgivelses-bøn. Han er Den Hellige – den evige, elskende leverandør af fodfæste og tilgivelse og genoprettelse. Vi kan ikke producere vores eget fodfæste; vores eget navn har ingen skaberkraft; vores egne planer og resurser fører ikke til liv. Vi kan ikke andet end hage os fast til Jesu navn og placere os med hele vores eksistens på hans frelsesværk.

Og ja: Vi er hjerteligt inviteret til bønnens kærligheds-relation med Jesus. Til at sige alt, hvad der er i vores hjerte, lige så rodet og blandet, det kan være, til Jesus. Og til at øve os i at høre, hvad der er i hans hjerte, lige så helt og godt, det er, til os og vores omverden. Det ligger alt sammen ’i Jesu navn’. Så lad os bede i det navn. Og være under forvandling af Jesus. 

[1] Matthæus-evangeliet kap. 1, vers 21

[2] Matthæus-evangeliet kap. 7, vers 21-23

[3] 2. Mosebog kap. 3, vers 6

[4] 2. Mosebog kap. 3, vers 14

[5] Johannes-evangeliet kap. 14, vers 6; kap. 10, vers 11; kap. 6, vers 35

Relateret

• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?

Find flere