Elizabeth Andersen, menighedsrådsformand i Hjørring Baptistkirke

Jeg kan bedst forklare, hvordan jeg oplever og udlever Guds kald i mit liv, ved at fortælle om mit livs køretur med Helligånden som chauffør.

Jeg – min krop – er en bil, der kører på den vej, som er min vej igennem livet. Verden omkring mig indebærer relationer, oplevelser, tjenester, opgaver osv. I bilen sidder Helligånden, helst som chauffør, og min egen ånd, helst som passager. Al min bagage – erindringer, følelser, sår, erfaringer m.m. – er med i bilen.

Dialogen

Når Helligånden styrer bilen, udvikler der sig en god dialog. Helligånden taler meget om det, vi kører forbi eller er kørt forbi, og det sætter mig i stand til at perspektivere og forstå, hvordan tingene hænger sammen i det større billede. Han udpeger personer eller grupper omkring bilen og kører hen imod dem, mens Han forklarer, hvordan jeg skal tjene dem. I sådanne øjeblikke er bilen fyldt med kærlighed, og når jeg handler efter Guds vilje, er bilen fyldt med glæde og energi.

Når jeg handler efter Guds vilje, er bilen fyldt med glæde og energi.

Undervejs stiller min ånd typisk mange spørgsmål. Nogle gange svarer Helligånden hurtigt, andre gange kører Han bilen hen imod et menneske, der har et svar. Min ånd har også en hel del at fortælle, og som svar, når jeg har lettet mit hjerte, retter Helligånden tit min opmærksomhed mod et bestemt sted i Guds brev – Bibelen.

Ruteplanen

Guds brev indeholder et kort over ruten og en fuld beskrivelse af, hvem Gud er, og hvad Han har gjort og gør, både i bilen, og i verden uden for bilen. I brevet er der både vejledning, fortællinger og en beskrivelse af de løfter og gaver, der er til rådighed. Nogle af de gaver ligger allerede i bilen, men jeg kan hurtigt glemme, at jeg har dem med, hvis jeg ikke åbner brevet. Andre gaver kommer ind ad vinduerne, mens jeg er i gang med én af Helligåndens opgaver.

Lys i mørke

Bilen kører og kører og er altid i bevægelse. Den kører med forskellige hastigheder, og den kører i lys og mørke. Min oplevelse er, at der stråler mere og mere lys ud fra bilen, selvom vi kører i mørke, hver gang jeg handler efter Helligåndens instruktioner.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 13. mar. 2026 - TaNikka er sat på en uriaspost
• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 23. sep. 2025 - Båret af et stærkt kald: Sambuh Langle er ny præst i Odense
• 04. sep. 2025 - Værdier

Find flere

“Vores kald som kristne ligger ikke i, hvad vi gør, men hvem vi er”, skrev Louise Jul Boeriis i baptist.dk nr. 2, 2019 om at være kaldet. Jeg er helt enig med hende, men i en verden, hvor alt handler om at præstere både på arbejde, i skolen, som mor og i kirken, har jeg haft enormt svært ved at få den sætning ind i mit liv.

Alt, hvad vi gør, bliver målt og vejet, hvis ikke af andre, så af os selv. Det handler altid om at ‘gøre’ og om at udnytte tiden. Skabe de bedste resultater i håbet om at få anerkendelse og ros, så selvværdet kan blive boostet.

Jeg har nu indset, at det førte mig væk fra Gud, selvom tiden også blev brugt på at præstere i kirken. Fokus på præstation bragte tomhed, materialisme, ufred og depression ind i mit liv.

Alt, hvad vi gør, bliver målt og vejet, hvis ikke af andre, så af os selv. Det handler altid om at ‘gøre’ og om at udnytte tiden. Skabe de bedste resultater i håbet om at få anerkendelse og ros, så selvværdet kan blive boostet.

Jeg har nu indset, at det førte mig væk fra Gud, selvom tiden også blev brugt på at præstere i kirken. Fokus på præstation bragte tomhed, materialisme, ufred og depression ind i mit liv.

Identitet i Guds nærvær

For nogle år siden mødte Gud mig på en helt ny måde. Han elsker mig, og det er ikke afhængigt af, hvad jeg gør, men ene og alene, fordi jeg er mig. Det var ikke længere bare ord, men blev virkelighed for mig.

Alles primære kald er at finde deres identitet i Guds nærvær.

Jeg kan stadig falde i præstationsfælden indimellem, men ved at fokusere på mit primære kald – ‘at være i Guds nærvær’ – kommer jeg op igen. Op i Guds lys, hvor jeg husker, at Gud har skabt mig og kalder mig til at være den, HAN har skabt mig til at være, og ikke til at være den, andre mennesker forventer, jeg skal være. Alles primære kald er at finde deres identitet i Guds nærvær, og jeg har endelig fundet min. Men hvor ville jeg ønske, at jeg havde fundet den meget før.

Nu brænder jeg af hele mit hjerte for, at børn og unge, der vokser op i en verden, hvor præstation og perfekthed fylder alt for meget, må finde deres identitet i Guds nærvær. Derfor underviser jeg gerne på lejre, i børnekirke og til børnegudstjenester, men undervisning er ikke nok. Jeg giver dem altid mulighed og rum for, at de kan være sammen med Gud og opleve, hvem Han er. Det er i Guds nærvær, de finder kaldet til at være dem, de er skabt til at være.

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 13. mar. 2026 - TaNikka er sat på en uriaspost
• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 23. sep. 2025 - Båret af et stærkt kald: Sambuh Langle er ny præst i Odense
• 04. sep. 2025 - Værdier

Find flere