Skriftsted: Lukasevangeliet, kapitel 2, vers 1 til 14

Rigtig mange spørgsmål om magthaveres mål med deres magthandlinger kan besvares med ordene: ”Bare fordi han kunne!” Det handler ikke nødvendigvis – måske endda sjældent om – at magten udøves til folkets bedste, eller for den sags skyld fordi folket ønsker det. Nej, den der holder magten i sin hånd, udøver sin magt og hersker måske fordi, han har arvet den fra sin forgænger, eller fordi han har taget den med magt.

I begyndelsen kan det have set godt ud – mennesker har måske endda håbet på forbedringer i forhold til forgængeren.

Måske så magthaveren venlig ud – måske var magthaveren veluddannet, måske tandlæge som i Syrien – men viste magtens sande ansigt af undertrykkelse og tvang ved sin måde at fastholde magten på.

Den grusomme magt

Og måske tænker du nu på Syriens afsatte hersker, Bashar al-Assad. Afsættelsen af ham tydeliggjorde hans forkvaklede menneskesyn i form af fængsler med celler til tortur og ikke mindst massegrave. Her finder vi nu mennesker, der først mistede værdigheden gennem ydmygelse og tortur, for til sidst at dø, ukendt for alle i dette grusomme system.

”Fordi han kunne”

Og hvorfor gjorde han det? ”Fordi han kunne!” Hvorfor sendte Putin russiske styrker ind i Ukraine? Svaret kender du: ”Fordi han kunne!” Og fordi ingen kunne eller turde stå op mod Putins magt. Demokratisk valgt, men hersker gennem sin egen magt og forståelse af demokrati. Hvorfor: ”Fordi han kunne!” og ingen hindrede ham i at gøre det.

Ret ind eller tag konsekvenserne

Dybe sår skabt gennem uoverensstemmelser og udøvelse af ubegrænset magt er virkeligheden mellem mennesker i sådanne regimer.

Ret ind eller tag konsekvenserne.

Folkets længsel

Hvad er folkets længsel? Hvad drømmer mennesket om? Se tilbage i tiden til dengang ”det skete i de dage” og tag tidsrejsen til vores tid. Længslen og håbet bor dybt i mennesket. Håbet om frihed! Håbet om selv at forme sit liv! Håbet om fred! Men midt i dette findes også mennesker, der er tilpas med dominerende magt – måske fordi de er tæt på magthaveren. Jeg siger dette, for at læse juleevangeliet ind i dagens situation, som vi kender den med en vis grad af utryghed og angst for fremtiden.

Juleevangeliet indledes med et dekret, en befaling!

Der kan nok ikke tales om ”ret ind eller forsvind!” Men befalingen betød, at folk skulle tælles. Det var ikke nok, at hver familie – hver slægt – vidste, hvor mange de var. Magthaveren, Augustus, udstedte en befaling, der uden hensyn krævede at folk rejste til det sted slægten stammede fra. Og du kender beretningen! Det var ikke et yndlingsscenarie, der opstod for den gravide Maria.

Igen må svaret være ”Fordi han kunne!”

Afstanden mellem Nazaret og Betlehem er ifølge Google cirka 150 km og rejsetiden er omkring 2 timer – i dag. Sæt det i forhold til Josef og Marias vandring med datidens strabadser og udfordringer. Når Maria fødte i Betlehem ved slutningen af rejsen, så handlede det om, at en højgravid kvinde blev offer for magthaveren Augustus’ befaling. Og hvorfor? Igen må svaret være ”Fordi han kunne!” Og den slags magt tager sjældent hensyn til andre end magthaveren – ”fordi han kan!”

Det er stadigvæk scenariet i en verden, der aldrig har været mere oplyst, aldrig har været mere udviklet end vores.

Scenariet i en verden, hvor beregninger af trusselsbilleder skaber mørke og frygt for fremtiden.

Julens budskab er vigtigere end nogensinde

Ind i den virkelighed forkyndes julens budskab også i år. Måske vigtigere end nogen sinde er budskabet om barnet i krybben og i år, som et kæmpe crescendo, englenes sang: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden! Fred til mennesker med Guds velbehag!”

Giver det mening?  Finder du i dit mørke – med angst for fremtiden – fred og trøst? Ind i den virkelighed skal budskabet om ham, der blev født til verden, forkyndes: At lyset var ved at komme til verden; at i ham findes intet mørke; og at mørket ikke kan gribe det lys og gøre det til mørke. Det er håb!

Håbet

Martin Luther blev spurgt, hvad han ville gøre, hvis han vidste at denne dag var den sidste. Han svarede: ”Jeg ville plante et træ!” Det er forkyndelse af håb! Et håb, der midt i mørket tænder lys i form af en stjerne, og et håb gennem englens proklamation: ”Fred til mennesker med Guds velbehag!”

Evangeliets tale tænder et lys ind i verdens mørke

Evangeliets tale tænder et lys ind i verdens mørke. En tale, der skal hviskes som trøst, til de forsagte og bange. En tale, der skal tales med vægt og overbevisning hos magthaverne, som markering af menneskets dybe ønske og længsel: ”Fred til mennesker med Guds velbehag!”  En tale, der skal råbes ud i hele verden, som forkyndelse af fred som noget indre. En vilje og en måde at møde medmennesket på, fordi han er din lige og tænker, drømmer og elsker som du. Fred, der ikke blot er fravær af krig, men fred som en indre tilstand og en måde at møde mennesker på. Som evangeliets lys ikke blot er fravær af mørke, men et lys, der skinner og som mørket ikke kan gribe. Det lys blev født til verden og i en verden, hvor magt satte og fortsat sætter dagsordenen. Ikke fordi mennesker ønsker at afgive magten og friheden, freden i eget liv, men fordi nogen tiltog sig en magt: ”Fordi han kan!”

Gud handler ikke, blot fordi han kan

Det er ikke baggrunden for evangeliets tale om ham, der blev født til jord.

Det handler ikke om, at Gud gør ”fordi han kan!”

Gud kom ikke til verden og lod ikke sin søn føde undergivet en menneskelig magt for at demonstrere sin egen magt. Evangeliet om Jesus Kristus forkynder om ham, at han gav afkald, tog en tjeners skikkelse på sig og blev menneske, for at dele vilkår med dig og mig.  Og her er kernen. ”Fred til mennesker med Guds velbehag!” er ikke en ny magt, men en indre kraft til frelse for enhver som tror. Fred givet som en indre virkelighed og glæde – juleglæde, livsglæde – og fred som noget fundamentalt, en indre fred, en fylde af Gud.

Intet menneske får, hvad det drømmer om af en magthaver, der trækker noget ned over hovedet på andre ”fordi han kan!”

Kan Gud kaldes ”magthaver”?

– og er hans handling en magthandling?

Måske stiller du spørgsmålet i dit indre: ”Hvorfor gør Gud dette?” Svaret er ikke: ”Fordi han kan!” Svaret er at Gud gør dette, fordi han elsker! Og det er en helt anden vinkel på magt – en helt anden måde at gøre op med denne verdens magthavere på.

”Fred til mennesker med Guds velbehag.”

Fred til dig.

Amen

Relateret

• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked
• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig
• 22. dec. 2025 - Nu tændes tusind julelys
• 22. dec. 2025 - Julen er hjerternes fest – men også der, hvor de bliver knust
• 22. dec. 2025 - Jul og håb i en ustabil verden

Find flere

Tro eller ikke tro på Gud? Det er et grundlæggende eksistentielt spørgsmål for det menneske, der kender til kristendom. Her er det ikke længere noget udefinerligt religiøs, der er sat til overvejelse, men den personlige opfattelse af Gud, som vi kender fra Bibelen. Kan jeg tro, at Gud er til, og at Gud vil mig det godt, eller må jeg afvise det som tankespind? Og dernæst: Tror jeg på Gud, fordi Gud har udvalgt mig – eller fordi jeg har valgt Gud til?

Det første, Bibelen fortæller os om at være menneske, er, at Gud har skabt os. Vi er altså resultat af Guds skabervilje og skaberkræfter. Efter skabelsen så Gud på sit værk, og ‘Gud så at det var godt’[1]. Mennesket er altså godkendt, og mennesket er elsket[2]. Det er vores livsbetingelse, og det er basis for menneskets forhold til Gud. Grundlæggende er mennesket skabt til fællesskab med Gud, elsket og accepteret af Gud.

Guds kærlighed til trods

Lige såvel som Guds kærlighed til mennesket er en livsbetingelse, er menneskets syndighed et af livets grundvilkår. Det gælder Adam og Eva[3], og det gælder os. Paulus lægger ikke fingrene imellem: ’Der er nemlig ingen forskel på folk, alle har syndet og er langt fra Gud’[4]. Hver for sig har vi sagt fra overfor Gud og insisteret på at tilgodese vores egne ønsker. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Mennesket er altså godkendt, og mennesket er elsket.

I Bjergprædikenen[5] gennemgår Jesus en række bud fra Det gamle Testamente. Jesus påpeger, hvordan vi går imod Guds vilje, og hvad konsekvensen er. Det er én lang analyse af synden og dens konsekvenser. Med udgangspunkt i de enkelte bud etablerer Jesus dernæst et nyt ideal for menneskers liv. Et ideal, der svarer til Guds rige. Når det efterleves, er Guds rige nær, og skabelsesordenen bliver genoprettet midt i en verden præget af synd.

På Guds initiativ

Fordi mennesket sætter sig op mod Guds vilje for verden, bryder relationen til Gud sammen. Det tillidsfulde, åbne forhold mellem mennesket og kærlighedens Gud er ikke længere muligt. Ind i den virkelighed lyder Guds kald til omvendelse. Gud udfordrer mennesket til at opgive sin egoistiske livsstil, vende sig bort fra synden og åbne sig for Gud på ny, så relationen til Gud kan genetableres.

Gud kalder ikke kun en gang, men gang på gang. Udfordringen til at ‘tage sit kors op og følge Jesus’ lyder konstant, og Gud stiller ingen betingelser – udover ønsket om at høre Gud til og følge Jesus efter.

Valget er frit

Konfronteret med Guds vilje for vores liv og udfordret af Gud til endnu engang at gå ind i en kærlighedsrelation til Gud kan mennesket gøre, som det vil. Vores vilje er fri og ubundet. Det, vi vælger at gøre, er op til os. Vi er udvalgt til et liv i Guds nærhed, men vi vælger selv, om vi vil.

Vi er udvalgt til et liv i Guds nærhed, men vi vælger selv, om vi vil.

Vi ser det klart i evangelierne. Mennesker reagerer forskelligt på Jesus Kristus. Nogle afviser ham som farisæerne og de skriftkloge[6], andre er ikke imod, men heller ikke for, og endelig er der dem, der tager imod kaldet. De kommer til tro og bekender Jesus som Kristus.[7]

Igen, igen – og en gang til

Guds kærlighed til mennesket er konstant, men mennesket må vælge at leve i den. Hver gang vi vender os til Gud, genetableres den frie kærlige relation til Gud, og Guds verden bliver igen menneskers virkelighed. Guds rige er på ny blevet virkeliggjort, og skabelsesordenen, hvor alt er ‘såre godt’, er genoprettet – indtil mennesket atter vender sig væk fra Gud.

Men Guds kærlighed er konstant. Hver gang tager Gud sit elskede menneske til nåde igen – og det er ganske gratis!

1 1. Mosebog kap. 1, vers 31

2 1. Johannes-brev kap. 4, vers 19

3 1. Mosebog kap. 3

4 Romerbrevet kap. 3, vers 23-24 (DNA)

5 Matthæus-evangeliet kap. 5-7

6 Lukas-evangeliet kap. 11, vers 53-54

7 Markus-evangeliet kap. 8, vers 27-30

Relateret

• 03. feb. 2026 - En ny måde at tale sammen på: 80 deltagere til BaptistKirkens første læredag
• 26. sep. 2025 - Diakoni er troens handling!
• 18. sep. 2025 - Spændvidden er en gave
• 23. dec. 2024 - Kærlighedens magt over kærlighed til magten
• 25. aug. 2024 - Når krigen bliver menneskers virkelighed

Find flere