Lyt til artiklen:

Det har hjulpet mig at have noget at grine af.

Glæden ved at grine

For flere år siden havde jeg en periode, hvor det ikke altid var nemt at være mig. En formiddag på vej til arbejde stod jeg og ventede på bussen. Mit humør var på lavpunktet, og som om det ikke var nok, regnede det ovenikøbet.

Mens jeg stod der og surmulede lidt, kom der på den anden side af vejen en knallertkøreskole forbi. De fem forreste drejede til højre af en sidevej. Det var jo fint nok.  Et øjeblik efter kom endnu en elev, men han havde ikke fulgt ordentligt med, så han fortsatte lige ud. Allerede her begyndte det at blive sjovt.

Endnu et øjeblik senere kom en elev mere. Han kørte meget langsomt, kiggede sig vildt omkring og kunne tydeligvis ikke finde ud af, hvor han skulle hen. Nu begyndte jeg at småfnise. Den elev, der kørte ligeud, kom tilbage, og de to snakker nu om, hvad de skal gøre. Forvirringen er stor, og nervøsiteten lyser ud af dem.

På det tidspunkt er jeg begyndt at grine indeni, og min krop ryster en lille smule. Jeg ved ikke, hvorfor jeg syntes, det var så sjovt. Det var jo både meget forvirrende og synd for de unge drenge. Måske fordi jeg kunne sætte mig ind i drengenes frustration og mærke deres følelse af fortvivlelse?

Fejltagelserne blev klaret. De to blev fundet af kørelæreren og sammen kørte de alle tre den rigtige vej.

Når enden er god…

Det endte godt for de unge, og det gjorde det også for mig. Jeg havde nemlig, inden jeg gik hjemmefra, sagt: ”Giv mig lige et eller andet at grine af i dag!” – Inde i bussen sagde jeg: ”Tak Gud”.

Relateret

• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 11. feb. 2026 - Hvorfor er Bibelen vigtig, og hvordan bruger vi den?
• 11. feb. 2026 - For at guide os hen til Jesus
• 11. feb. 2026 - Bibelens relevans
• 11. feb. 2026 - Bibelsyn og bibelbrug

Find flere

For nylig talte jeg med en god bekendt, der er blevet kristen i en voksen alder. Vi snakkede om, at det måske er en selvfølgelighed for os ”gamle” kristne, at vi kan overgive alt til Jesus: Bekymringer, frustrationer, glæde, det hele! Vedkommende fortalte, at det var et dagligt arbejde at huske at overgive det til Jesus og lade ham tage sig af det hele.

Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. (Matthæusevangeliet kapitel 6 vers 33)

Det fik mig til at overveje, om det nu også altid er en selvfølge? For mit eget vedkommende kan jeg vist af og til glemme at tage Jesus med i hverdagen. Ikke mindst hvis tingene går godt for mig, hvis arbejdet fungerer, ungerne er raske og bilen kan starte!

Tak til min ny-kristne ven for at minde mig om altid at tage Jesus med, både når jeg har brug for hjælp og trøst, men ikke mindst når jeg har noget at glædes over!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”

Find flere

Lyt til artiklen:

Jeg er vokset op i en kristen familie og har deltaget i børnekirke, juniorklub, teenagearbejde, og derudover har jeg også været på diverse lejre og ledertræningskurser. Derfor har min tilgang til Bibelen været meget naturlig.

Er jeg så god til at læse i min Bibel?

Det korte, og meget ærlige svar er – nej. Jeg er desværre ikke særlig konsekvent. Det kan være svært at læse Bibelen, selv for en, der er vokset op med den. Derfor kommer min bibellæsning også i faser og perioder i mit liv.

En stor oplevelse

Jeg husker helt tydeligt, da jeg gik i 7.-8. klasse, en aften jeg får åbnet min Bibel og læser Johannes Åbenbaring. Det var overvældende, og jeg husker, at jeg på én og samme tid blev fyldt med en form for ’frygt’, men også en stor glæde og tryghed. Det var en ret vild oplevelse, og jeg husker stadig tilbage på den aften, som et bevis for mig, hvordan Guds ord kan ramme en.

Der er jeg lige nu: Et ungt menneske, der engagerer sig i verden omkring mig.

Min yndlingstekst

Der er ikke passager eller tekster, jeg åbenlyst viger udenom, men man finder mig ikke så tit i færd med at læse slægtstavler i Det Gamle Testamente! Derimod vender jeg jævnligt tilbage til versene her:

”Lad ingen ringeagte dig, fordi du er ung, men vær et forbillede for de troende i tale, i adfærd, i kærlighed, i troskab, i renhed. Indtil jeg kommer, skal du tage vare på skriftlæsningen, formaningen og undervisningen. Forsøm ikke den nådegave, som du fik i kraft af profetier og under håndspålæggelse af ældsterådet. Tag dig af alt dette, lev i det, så alle kan se, at du gør fremskridt. Giv agt på dig selv og på den undervisning, du giver, hold fast ved det; for når du gør det, bliver du til frelse både for dig selv og for dem, der hører på dig.” [1]

Det handler om at være ’ung’, at være ung med et ansvar og at være et forbillede. Der er jeg lige nu: Det ungt menneske, der engagerer sig i verden omkring mig. Derfor er den tekst til stor opmuntring.

En anbefaling

Tag udgangspunkt i vers, som siger dig noget, og læs kapitlerne før og efter. Læs også Bibelens kontekst for at danne dig et billede af tekstens oprindelse. Bibelen er ikke en død tekst, men Guds levende ord.

[1] 1. Timotheusbrev kap. 4, vers 12-16

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!

Find flere

Jeg synes, vi har glemt at fejre advent og går direkte til julen.

I min kirke må jeg med skam melde, at vi ikke længere har adventsfest og julefesten er i år den 15. december. For vi kan ikke samle folk til en julefest efter juleaften.

Vores utålmodighed gør, at vi som oftest tager forskud på glæderne. Faren er, at glæden mister sin værdi.

Hvad blev der af forventningen? Advent betyder komme. Det er jo Jesus’ komme, vi forbereder os til. Den åndelige forberedelse på julen kan alt for nemt drukne i mad og gaver. Jeg griber i egen barm.

Så ser jeg minsandten, at der på en bornholmsk hjemmeside med reklame for brugsen i Gudhjem står:
”Advent kan være en tid, hvor vi stopper op og reflekterer over, hvad julen betyder for os personligt, og hvordan vi kan bringe lys og håb ind i vores egen og andres hverdag.”

Tak.
Glædelig advent.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning

Find flere

Men en dag jeg var ude at gå tur, så jeg, at foråret er på vej. Det myldrede med forårsfarver i træer og buske, særlig under træer og buske. Det myldrede frem med gule, hvide og blå farver, erantis, vintergæk og krokus. Og jeg blev faktisk glad for, hvad jeg så.

Det var som om, de mørke tanker forsvandt, da jeg så lyset komme og fortælle mig, at foråret er på vej. Og det giver jeg mig lov til at glæde mig over. Hvad giver du dig lov til at glæde dig over?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning

Find flere

Det er den første lørdag i skoleferien, og jeg er på vej på børnelejr. Bilen er pakket med tusser, sakse og et par kasser med ting til underholdning og sjove lege. I tasken ligger Biblen sammen med et par bøger med bibelfortællinger. Soveposen er på plads, og jeg kører glad og forventningsfuld af sted. Jeg har brugt et par uger på at færdiggøre bibeltimerne, som jeg skal holde på sommerlejren.

Jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang.

God stemning

Vel ankommet til lejren er de første ledere kommet, stemningen er god og alle glæder sig til, at lejren bliver fyldt med glade børn og teenagere.

Solen skinner, og inden længe er der en summen af liv, mens der bliver sat telte op og pakket ud. Der bliver hilst på gamle og nye venner, og jeg kan næsten ikke vente med at komme i gang med programmet, mens der bliver vinket farvel til mor og far. Så er vi i gang.

Fem dage senere bliver den sidste sang sunget, og vi kan sige farvel og på gensyn. Forældre og venner er kommet for at hente børnene, og lejren bliver afsluttet med et lejrbål, hvor forældre får et lille glimt af, hvad der er sket i løbet af dagene.

Tænk – at få lov at fortælle om Jesus.

Ultimativ glæde

Men hvad får mig til at pakke og forberede mig til fem hektiske dage med for lidt søvn og trætte ben? Ja, det er helt enkelt: ’Tænk, at få lov at fortælle om Jesus. At Han elsker os og vil være vores ven!’

At få lov at dele det vigtigste i mit liv, så børnene og de unge kan få et lille glimt af Jesus’ kærlighed og få at vide, at de er værdifulde. Det er stort. Mange af børnene er vant til at gå i kirke, og de har taget deres venner med – måske en kusine eller en fætter. Men for andre er det nyt at være i et forum, hvor det centrale er ’det glade budskab’. Nærvær, sjov og leg bidrager rigtig meget til formidlingen.

Hanna Ringgaard

Så når bildøren bliver lukket, og vi ser et fornøjet barneansigt og hører et højt ’På gensyn!’ samtidig med, at vi kan høre børnene synge højt.

For Gud har gjort mig fri
ufattelig fri
da kærligheden vandt for mig.
For Gud har gjort mig fri
ufattelig fri
da kærligheden baned’ vej.

– hvad kan man så ønske sig mere!!

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!

Find flere

Hvordan kan Gud belønne dem, der har rigeligt? – og straffe dem, der er bange for ikke at gøre det godt nok?

Det blev til “Brug dit talent – for alles indsats er vigtig!” Det kunne jeg stå inde for på prædikestolen. Men nu er det jo med Guds ord sådan, at der kan findes dybere lag i det, jeg tror, jeg kender – og at jeg havde taget flere mønstre med fra barndommen.

Forleden læste jeg en sætning, som ændrede min opfattelse af hele teksten. Det var på engelsk, og der stod bare “Come and share your master’s happiness”. Jeg gentog for mig selv: “Kom og del din Herres glæde”.

En invitation, jeg havde overset – at Gud ville DELE sin glæde med mig. Det var helt anderledes end “Gå ind til din Herres glæde” – som er passivt – og måske nærmere en form for underholdning for de retfærdige?

Men tænk, at Gud ønsker at dele GLÆDEN med mig – når jeg lykkes. At det ikke kun handler om, at undgå skammen over at mislykkes.

Det var nyt – og det var stort.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud

Find flere

For nogle år siden skulle jeg fejre jul ved mine bedsteforældre på Bornholm. På færgen var julepynten allerede ved at blive taget ned lillejuleaften.

Jeg tror, at vi bør øve os i at turde dvæle i julefreden. Julen er ikke overstået, når den sidste gave er pakket op juleaften.

Men er forventningens glæde ikke oftest den største? Når vi ser frem mod julen i adventstiden, tænder lys i adventskransen, åbner låger i julekalenderen og ser afsnit efter afsnit i tv-julekalendere. Eller når man får et nyt Tinkakort til samlingen? Er man mest lykkelig, når samlingen fuldendes? Eller var det ikke bedre, da man stadig var i forventning til julen eller stadig søgte de sidste kort?

Lad os forsøge at glæde os over selve juletiden.

Lykkes det ikke, kan vi glæde os til om elleve måneder, hvor det er første søndag i advent igen. Så kan vi på ny glæde os til julen, og vi får en ny chance for at dvæle i julefreden.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig
• 22. dec. 2025 - Nu tændes tusind julelys
• 22. dec. 2025 - Julen er hjerternes fest – men også der, hvor de bliver knust
• 22. dec. 2025 - Jul og håb i en ustabil verden
• 18. dec. 2025 - Ønsker

Find flere

Årets sommerstævne var igen velsignet med godt vejr trods alle vejrudsigter. Fællesskabet var i højsædet. Lovsang og undervisning, taler og samtaler var givende – men det kan dårligt gengives i billeder.

Svenske Mikael Tellbe skal takkes for fire fantastiske formiddage om Guds rige midt imellem os, hvoraf de to blev på video (Mikael skulle hjem til en syg hustru). Dem kan I selv se på sommerstævne.dk/medier. Desværre er de første to formiddage ikke optaget.

Venskaber, taknemmelighed og glæde var i bagagen hjem – for en del også Corona, men det tager vi med.

De to generalsekretærer Torben Andersen og John Nielsen tog afsked med stævnechef Lars Gaarden.

Onsdag var festdag, kø til gratis, god kaffe m.m.

”Guds rige midt imellem jer” dramatiseret af Roskilde Baptistmenighed ved åbningen.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Med flaget hejst og i bagende sol kunne Roskilde Baptistkirke, efter fem års planlægning og to års byggeri, endelig indvie den nye kirkebygning søndag, den 14. august 2022.

Med balloner og vimpler i loftet kunne Jakob Vagner, vores ene præst, officielt byde velkommen til indvielse. Det var en længe ventet dag for mange. I flere år har vi nemlig gået i byggerod, og selvom vi i menigheden har taget det med et smil, er det alligevel rart endelig at kunne sætte et bygge-punktum.

Pladsmangel og vandskade

Allerede i 2017 begyndte det daværende menighedsråd at drømme og snakke om at bygge ud. Pladsen var blevet for trang i kirken, cafeen og mødelokalerne og køkkenets placering var meget upraktisk. Vi døjede også med en vandskade fra en dårlig sammenbygning af cafeen og aktivitetsfløjen. Så der skulle gøres noget.

Indledningsvis indhentede menighedsrådet flere forslag til arkitekttegninger, som efterhånden blev kogt ned til to, som blev fremlagt på et menighedsmøde. I begyndelsen af 2018 tog vi en beslutning om at starte byggeprocessen: Vi ville udbygge cafeen og et nyt køkken i forlængelse heraf, vi ville bygge en ny aktivitetsfløj med tidssvarende mødelokaler og så ville vi bygge en 1. sal på aktivitetsfløjen med værelser til udlejning.

Ét års forsinkelse

Selvom menigheden økonomisk var godt rustet, besluttede vi alligevel at sætte et år af til at samle penge ind, FØR vi gik i gang. Imens skulle der indhentes tilladelser diverse steder fra. Alt gik som smurt, bortset fra at en enkelt nabo gjorde indsigelse mod byggeriet. Han var bekymret for den støj et evt. øget antal af brugere ville medføre.

Indsigelsen kom til at betyde et helt års forsinkelse. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det betød nemlig, at vi kunne nå at samle endnu flere penge ind, og dermed få en bedre låneaftale med banken.

I efteråret 2020 godkendte vi det færdige projekt – og herefter er det gået stærkt. Den første mur blev væltet i februar 2021, i september 2021 kunne vi holde rejsegilde – og nu holder vi altså den officielle indvielse.

“Jeg er en mursten”

Til indvielsen fremførte Amalie Munk, en af kirkens unge, en poetisk, sjov og reflekterende monolog. Under overskriften “Jeg er bare en mursten” blev vi ført igennem, hvordan Gud har formet os som særegne mursten.

Livet som mursten er svært, da vi hver for sig ikke rigtig har nogen funktion. Vi kan hverken bygge rum for andre eller skærme nogen for vind og vejr – alene. Kun når man sætter os sammen med Guds mørtel, bliver vi til noget.

Du kan opleve Amalie Munks monolog her på livestreamingen af gudstjenesten, Du skal 21 minutter ind i videoen.

Vi bliver velsignet for at være til velsignelse

Dagens prædiken stod Michael Frost, vores anden præst, for. Ud fra fortællingen om Jakob og Esau talte han om velsignelser.

Velsignelser får vi ikke for at beholde dem for os selv, ligesom Jakob der snød sig til velsignelsen for egen vindings skyld, men vi får dem for at kunne give videre til andre. Og i bund og grund er det derfor, vi har bygget ny café og aktivitetsfløj, ikke for egen mageligheds skyld, men for at få bedre faciliteter til at viderebringe de gode nyheder.
Læs her om kirkens aktiviteter og tilbud

Flotte rammer med indhold

I dagens anledning havde vi besøg af Rasmus Hylleberg, selv baptist og medlem af Roskilde byråd.

Rasmus lykønskede os med vores nye flotte rammer, men mindede os samtidig om, at det vigtigste er, hvad vi putter i de rammer. Han sluttede derfor med at ønske Guds velsignelse over os med ordene:

“Må I være en menighed der altid er i bevægelse, et fællesskab der giver næring indadtil, og overskud til at være et vigtigt fællesskab i vores by udadtil. En menighed der altid er brændende lige dér, hvor mennesker har brug for jer.”

Med de ord klippede Rasmus officielt den røde snor over sammen med Janus Maigaard, leder af byggeudvalget.

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen

Find flere