Aysel Lindberg og Henny Gümüs

Efter interviewet med ophavskvinderne Aysel Lindberg og Henny Gümüs fik jeg lyst til at besøge projektet, når det faktisk foregår – for at se og høre, hvad der faktisk tænder de mennesker, som deltager. Projektet kører selvfølgelig kontinuerligt gennem året, hvor legetøj modtages – både nyt og brugt – og hvor kontakterne til både offentlige og private virksomheder holdes ved lige. ”Vi har nogle frivillige støttepersoner – både nogle, som arbejder og sponsorer. De gør, at vi med tryghed kan starte hvert år” fortæller Aysel.

Hver brik tælles

”Vi får f.eks. hvert år en stor donation af batterier”. Og det er der brug for.

Hvert spil bliver talt til sidste brik, alle bøger efterset for eventuelle manglende sider og alt bliver pakket efter både køn og alder

Projektet får donationer af nyt legetøj, men genbrug og modtagelsen af legetøj fra private er stadig den helt bærende del af projektet. Dette legetøj skal efterses, repareres og der skal eventuelt sættes nye batterier i. Hvert spil bliver talt til sidste brik, alle bøger efterset for eventuelle manglende sider og alt bliver pakket efter både køn og alder. Hele denne proces tager tre dage. Den fjerde dag er uddelingsdag. Så der er rigtig mange hænder i gang i disse hektiske døgn.

Det er godt at gøre gavn

Midt i dette kaos af legetøj og cellofan får jeg lov til at stille spørgsmålet ”Hvorfor er du her?” til en del af de frivillige. Svaret er meget entydigt. Det er godt at gøre gavn. Det er godt at gøre noget for andre, som har brug for det.

Det er godt at gøre gavn. Det er godt at gøre noget for andre, som har brug for det

En af deltagerne udtrykte det sådan: ”Jeg giver egentlig ikke så meget, men får en masse igen” og en anden sagde: ”Det giver en rigtig god fornemmelse at gøre nytte, og så har vi det godt sammen”.  En tredje deltager nævnte: ”Mit eget juleri kan godt vente, til jeg har gjort gavn her. Det er vigtigere at tænke på nogle glade børn, end hvordan der ser ud hjemme hos mig.”

Der er flere frivillige, som bruger både ferie og afspadsering på at deltage. Og der har aldrig været brug for at hverve folk aktivt – al reklame for frivillighed går fra mund til mund.

Børn hjælper til

”Hvert år er der selvfølgelig frivillige, som ikke kommer af forskellige årsager” fortæller Henny ”men der kommer også nye hvert år, så vi oplever, at vi bliver flere og flere.” Aysel fortsætter ”I år har vi oplevet, at der er kommet forældre sammen med deres børn som frivillige. Ideen om at legetøj, som ikke bliver brugt, kan gå videre til andre børn, er gennem dette blevet formidlet direkte fra forældre til børn. Det er en gave at opleve.”

Og næste år så gør de det igen! For de kan slet ikke lade være

500 gaver blev pakket. Knapt 400 børn kan se frem til en rigtig fin gave juleaften. Resten af pakkerne bliver brugt resten af året eller gemt til næste år. En flok frivillige kan slappe af med gode minder fra en hektisk men glad uge. Og næste år så gør de det igen! For de kan slet ikke lade være.

Læs også artiklen fra baptist.dk nr. 5: Giv en julegave – et bæredygtigt projekt med lokal forankring

Relateret

• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig
• 22. dec. 2025 - Nu tændes tusind julelys
• 22. dec. 2025 - Julen er hjerternes fest – men også der, hvor de bliver knust
• 22. dec. 2025 - Jul og håb i en ustabil verden

Find flere

I 2010 tog Aysel Lindberg en Master om udsatte børn. Derigennem oplevede hun behovet for julegaver til udsatte børn. Hun vidste også, at der hos mange familier var rigtig meget legetøj, som havde været brugt meget lidt, og derfor kunne gøre gavn hos andre. ”Hvorfor ikke vende et overskud til at blive brugt, hvor der er underskud? Det er både gavnligt og bæredygtigt!”

Omkring mortensaften i 2010 tog Aysel hjem til sin mor Henny Gümüs og fortalte, at de skulle dele julegaver ud til børn i udsatte familier. Henny smilte lidt og fortæller: ”Jeg sagde godt nok, at det kan vi umuligt nå i år. Men det kunne vi! Med hjælp fra Frivillighuset i Pandrup delte vi allerede det første år 75 legetøjsgaver ud.”

En lokal forankret forening

”Vi samarbejder selvfølgelig med mange andre – Jammerbugt Kommune, Rotary, Råd og Dåd (et socialøkonomisk projekt) – ja, der har været mange forskellige partnere ind over”, fortæller Aysel, ”men den lokale vinkel, hvor folk kan se, hvad det går til, er vigtig. Og så er der alle de frivillige”, fortsætter Henny: ”Vi  begyndte to, men i dag er vi nok 40-50 mennesker, som i varieret tid hjælper til med både istandsættelse, indpakning og afvikling af udleveringen.”
De frivillige binder sig ikke for noget bestemt, men de kan give den tid, de har. Så antallet varierer en del. ”Men det gør måske faktisk, at vi kan få rigtig mange hjælpere”, konstaterer de to kvinder samstemmende.

De frivillige binder sig ikke for noget bestemt, men de kan give den tid, de har.

Klar til leg

Projektet får også donationer af nyt legetøj og midler til køb af legetøj, men det bærende element er stadig indsamlet legetøj fra private: ”Derfor har vi også brug for mange hænder”, fortæller Aysel .”Alt legetøj bliver både kontrolleret og eventuelt repareret. Der skal ikke sidde en lille pige eller dreng juleaften med et spil, der mangler brikker, eller et stykke mekanik, som ikke virker. Det, som vi udleverer, er i orden.”
I 2018 blev der delt knap 500 gaver ud. Pakkerne bliver pakket efter alder, så det er muligt at lege med dem efter modtagelsen. Aysel nævner som eksempler: ”Hvis et barn får et legetøjskomfur, følger der selvfølgelig gryder med, og garagen ledsages af biler. Børnene, som får gaverne, har ikke altid så meget. Det er vigtigt, at der pakkes hele pakker, så det ikke er løsrevne ting. Gaverne skal animere til en leg.”

Uden registrering og kontrol

Der er ingen ansøgning eller registrering i forhold til at modtage pakkerne. Folk kommer på det annoncerede tidspunkt og beskriver deres behov. Aysel slår fast: ”Vi bliver tit spurgt, om der ikke er nogen, som snyder, eller som ikke har behovet. Vi konfronterer selvfølgelig folk, hvis vi mener, det er tilfældet, men vores erfaring er, at det sker ikke, eller det sker i hvert fald så sjældent, at det ikke er værd at være bekymret for”. ”Her hjælper den lokale forankring også”, fortæller Henny: ”Jeg kender efterhånden de fleste af de mennesker, som kommer, og kender også deres behov.”

Jeg kender efterhånden de fleste af de mennesker, som kommer, og kender også deres behov.

Støtte fra lokalsamfundet

Foreningen oplever, at de nyder både anerkendelse og troværdighed i lokalsamfundet. ”I den sidste uge inden udleveringen, hvor vi arbejder mange frivillige i mange timer, donerer lokale forretninger fx mad til os”, fortæller Aysel. ”Det er en stor hjælp, som vi påskønner meget.”

Alle børn har uanset hjemmets økonomi ret til en glædelig jul!

”Arbejdet med at hjælpe lokalt er efterhånden blevet en livsstil!” Henny slutter med at fortælle: ”Vi er kendt i kommunen. Hvis der fx sidder en ny flygtningefamilie med børn uden legetøj, får vi henvendelse fra sundhedsplejersker eller socialrådgivere, og så hjælper vi med lidt fra restlageret”.
”Alle børn har uanset hjemmets økonomi ret til en glædelig jul!” ”Det er det motto, vi arbejder efter”, fortæller Aysel og Henny samstemmende på vegne af foreningen Giv en julegave i Jammerbugt kommune.

Relateret

• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!
• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig
• 22. dec. 2025 - Nu tændes tusind julelys
• 22. dec. 2025 - Julen er hjerternes fest – men også der, hvor de bliver knust

Find flere