GirlTalk:

• har 6 ansatte, 125 rådgivere og i alt ca. 200 frivillige
• blev oprettet i 2004 af Anna Bjerre sammen med 4-5 andre unge kvinder med støtte af en EU-fond
• fik i 2005 tildelt European Youth Award
• fik i 2006-10 tildelt satspuljemidler og dermed mulighed for at udvikle organisationen
• har siden 2011 været finansieret gennem samarbejde med virksomheder, fonde og puljer
• blev i 2012 associeret partner af Netværk For Socialt Ansvar
• i 2017 akkrediteret af RådgivningsDanmark

GirlTalk er en non-profit organisation, der arbejder for at hjælpe unge piger mellem 12 og 24 år til mental sundhed og trivsel. Ideen opstod i mødet med unge piger, der havde brug for et frirum – en ventil, hvor de kunne give udtryk for tanker og følelser. De havde behov for at kunne sige det udenfor citat og referat.

Hvem er den typiske bruger?

Der er mange, og de er meget forskellige. Det er både den helt almindelige pige og dem, der har en rigtig svær hverdag. Det spænder bredt. Intet er for stort, og intet er for småt. Typisk er det de 15-20 årige, der kontakter os.

Hvad er de mest almindelige problemer?

Det drejer sig ofte om ensomhed og mindreværd eller relationer til kærester, veninder og forældre, der er gået i hårdknude.

Alle kontakter er anonyme. Der tages ikke notater og føres ikke journal.

Hvordan arbejder I?

Først og fremmest er der vores chatforum, der er åbent søndag til torsdag kl. 18.30-22.30, fredag og lørdag kl. 19.00-21.00. Her kan alle piger i målgruppen henvende sig og sparre med hinanden. Der er også mulighed for SMS rådgivning. Det er en personlig dialog mellem den unge pige og en af de frivillige rådgivere.

Hvis vi skønner det relevant, tilbyder vi professionel rådgivning eller gruppesamtaler. Alle kontakter er anonyme. Der tages ikke notater og føres ikke journal.

Vi samarbejder med forskellige kommuner om gruppeforløb. Vi tilbyder psykologsamtaler. Og vi afholder foredrag for unge, voksne og fagfolk.

Hvad gør I med de tungeste sager?

De unge pigers anonymitet trækker en skarp grænse for vores muligheder. Vi kan kun forsøge at bygge bro mellem pigerne og en ressourceperson i deres hverdag, som kan hjælpe dem videre.

Hvem er de frivillige?

Det er kvinder mellem 18 og 35 år. De er ofte under uddannelse eller arbejder indenfor det sociale område: sygeplejersker, pædagoger, socialrådgivere og psykologer.

Vi kræver egen trivsel og stabilitet i tilværelsen. De skal være mødestabile, trofaste overfor vagterne og ansvarsbevidste. De må gerne have haft problemer, men vanskelighederne må ikke være aktuelle.

Det drejer sig ofte om ensomhed og mindreværd eller relationer, der er gået i hårdknude.

Hvordan klæder I dem på og støtter dem undervejs?

Udgangspunktet er et introforløb, derefter følger sidemandsoplæring, og otte gange årligt arrangerer vi obligatorisk undervisning. Gennem hele forløbet deltager de frivillige i supervision, der foregår i teams.

 Hvad er jeres bagland?

Vores bagland er først og fremmest bestyrelsen, der består af frivillige. Økonomisk bliver vi støttet af private virksomheder, fonde og offentlige puljer.

Hvad er dine visioner og drømme for GirlTalk?

At organisationen bliver ved med at være relevant og udvikler sig med tiden. Jeg håber, at GirlTalk bliver toneangivende for, hvordan vi kan skabe et bedre samfund for pigerne. Vi skal ikke fjerne alle bump i livet, men give dem styrke til selv at magte dem. Det drejer sig ikke om curling, men om hjælp.

Læs også artiklen: ‘Jeg vil gerne gøre op med perfektheden‘.

Relateret

• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 05. aug. 2025 - Spare- og lånegrupper forbedrer livet for Burundis fattigste
• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”
• 26. maj. 2025 - Fra håbløshed til håb: Unge enlige mødres kamp for en ny fremtid

Find flere

Anna Bjerre

• 39 år og gift, mor til fem børn – de fire er hendes egne
• direktør for organisationen ‘GirlTalk’
• uddannet cand.psyk. aut. og har arbejdet som klinisk psykolog
• næstformand i Frivilligrådet og i RådgivningsDanmark (brancheforening)
• holder gerne foredrag for unge og voksne
• har udgivet:
  ‘Det du ikke ved om din teenagedatter’ – en bog, der henvender sig til voksne
  ’Ser du godt ud?’ – en bog om selvværd skrevet til unge piger og kvinder

• se http://www.girltalk.dk
• læs også artiklen: ‘Lige det de har på hjerte’

“Det gælder os alle. At ønske at gøre tingene godt og ordentligt og rigtigt – det er der intet forkert ved. Vi forsøger alle at være ordentlige mennesker, men i forsøget på at være perfekte rammer vi forbi. Kravet om perfekt udseende og perfekt præstation gør livet til en svær opgave – og det kan gøre os forkrampede og skabe angst. Vi snyder os selv, når vi stræber efter at være perfekte – for det er uopnåeligt. Vi skal snarere søge at rumme livet med de facetter, livet har – også når livet ikke arter sig, som vi ønskede.”

“Den coaching-bølge, der er skyllet ind over vores samfund, har sat fokus på målet med livet. Livet har en intention. Det er meningen, at vi skal opnå noget, og vi stiller alle spørgsmålet: ‘Hvad skal jeg med mit liv?’ Det fører til en konstant evaluering af egen performance, og for mange bliver det fortvivlende, fordi det bliver til en grundlæggende selv-usikkerhed: ‘Er mit mål godt nok?’ Det fører til ekstrem selv-centrerethed. Selv når vi ser på andre, ender vi med at evaluere os selv og vores egen reaktion. Man kunne spørge sig selv: ‘Hvorfor skal jeg være perfekt?’ Vi er ikke særlig nådige over for os selv. Det er lettere at tilgive andre end sig selv. Vi har enorme krav til os selv, men også til vores liv.”

Mange unge piger er pressede. Hvad er det, der presser dem?

“De er født ind i en anden diskurs i forhold til perfektionisme, end vi ældre er. Vi gjorde oprør mod andres og samfundets forventninger til os, men i dag drejer det sig ikke om samfundets krav, men om deres egne forventninger til sig selv og deres eget liv. Det handler ikke om, at du siger, at jeg er forkert, men om at jeg siger, at jeg er forkert. Pigerne gør oprør – mod sig selv. Det er en af grundene til spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd og mindreværdskomplekser. Alt det bliver forstærket af performance- og præstationskulturens fokus på perfektionisme.”

Selv når vi ser på andre, ender vi med at evaluere os selv og vores egen reaktion.

”Karakterskalaen er et eksempel på vores fokus på det perfekte. 13-talsskalaen tog udgangspunkt i karakteren 8, der dækker det forventelige standpunkt, altså ‘middel’. 12-talsskalaen derimod tager udgangspunkt i det perfekte, som giver karakteren 12, og den definerer standpunktet negativt i forhold til det perfekte. Du opnår ikke et 12-tal; du mister det. Vi er ikke længere fokuserede på dannelsesprocessen, men på resultatet.”

Hvordan søger pigerne at mestre presset?

“De fleste hopper på toget og søger at gøre det endnu bedre. Det bliver enormt selvforstærkende – det er et stort kor, der synger samme sang, og alle unge må forholde sig til det. Mange har det godt og fungerer fint, men jeg har mest kontakt med de sårbare og pressede pga. mit arbejde i GirlTalk. Vi taler med de unge om, hvordan de kan slutte fred med sig selv og deres forventninger til livet.”

Overser vi de unge drenge eller rammer presset kønnene forskelligt?

“Præmissen for de unge piger er anderledes end for de unge drenge. Forventningerne til pigerne er generelt højere. Den historiske udvikling i forholdet mellem kønnene har skabt meget høje forventninger til kvinderne. De skal både være primære omsorgspersoner og karrierekvinder.
I de traditionelle kvindefag er der et begrænset antal studiepladser i forhold til antal af ansøgere. Det presser karakterkravene i vejret. Det bliver selvforstærkende, fordi pigerne presser sig selv til højere karakterer for at være sikre på at komme ind – hvorefter karakterkravet blot bliver højere året efter.”

Der er forskel på vores forventninger til piger og til drenge. Og kvinder internaliserer forventningerne.

”Der er også et begrænset antal studiepladser i de traditionelle mandefag, men drengene er bedre til at tage det med ro. Derfor presser de ikke selv karaktererne i vejret. Vi kender ikke grunden til den forskel i pigers og drenges adfærd, men nogle af ingredienserne er vores måde at sætte det i tale på. Der er forskel på vores forventninger til piger og drenge – og på deres reaktioner på forventninger.

 Accepter dig selv

”Hvorfor er det forkert at være gennemsnitlig? Der er ikke noget i vejen med at stræbe efter karriere og det sublime, men der er heller ikke noget i vejen med ikke at stræbe efter det. Min drøm er, at vi stræber efter at acceptere os selv – også når vi ikke er gode nok. ‘Du er god nok, også når du ikke er den bedste!’.” 

Relateret

• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 05. aug. 2025 - Spare- og lånegrupper forbedrer livet for Burundis fattigste
• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”
• 26. maj. 2025 - Fra håbløshed til håb: Unge enlige mødres kamp for en ny fremtid

Find flere