Vi sætter kartofler, nye planter gror op, og et par måneder senere kan vi grave nye kartofler op. Mellem dem støder vi undertiden på de rådne rester af den kartoffel, der blev sat i foråret. Den gik til, men en ny plante med mange nye kartofler blev til.

Sådan – siger Paulus – er det også med os: vores krop går til, for at vi kan få en ny identitet i en ny virkelighed. Gud skaber os på ny!

Det er det centrale indhold af troen på opstandelsen fra de døde.

Vi kommer til at dø, Vi går til i den form, vi kender, men vi opstår af døden til en ny virkelighed, fordi Gud vil det. For Gud skaber nyt ud af gammelt og liv ud af dødt.

Det er det kristne håb. Det håb har sin rod i den tomme grav påskemorgen.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 03. sep. 2026 - Efterårshåb
• 27. aug. 2026 - Religionens rolle
• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 05. jul. 2026 - ”… selv i vores lille korps kan de små blive store”
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord

Find flere