Lyt til artiklen:

Der har været Sommerhøjskole i Rebild siden 1987. Fra begyndelsen har der været rift om pladserne, og mange år har der været venteliste for at komme med. Hvert år lægger staben et stort arbejde i at sammensætte et spændende program med lærerige foredrag, spændende udflugter, sang og musik og ikke mindst tid til fællesskab med nye bekendte og gamle venner.

Opdækning til den afsluttende festmiddag og -aften (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

Fællesskabet betyder alt

Bente Wenborg fra Aarhus er en erfaren deltager på Sommerhøjskolen. Hun har været med seks gange sammen med en lille gruppe fra Aarhus, der er vokset fra fem – seks deltagere til otte i år.

Det nære fællesskab fylder, når Bente fortæller, hvorfor hun tager på Sommerhøjskole:
”Jeg tager på højskole, blandt andet fordi jeg synes, det er dejligt at få lov til at være sammen med nogen, man kender i forvejen. Jeg er jo sammen med dem fra Aarhus til hverdag, men her får vi mange flere timer sammen. Så kommer vi til at snakke meget dybere, end vi gør i hverdagen derhjemme.”

Koncert i Mariager Kirke med Dorthe Zilke og Søren Johannsen (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

”Men det er også dejligt at møde nye mennesker, som man kommer i snak med. Det er altid interessant at se, hvad de andre er for nogle. Vi er en meget blandet flok på Sommerhøjskolen og det er fint,” siger Bente.

Johannes var nybegynder

Muligheden for at møde både gamle venner og få nye, var også det, der fik førstegangsdeltageren Johannes Kjær fra Fårup med på Sommerhøjskole:
”Jeg var jo nybegynder. Og som nybegynder vidste jeg jo ikke rigtig, hvad der ventede mig. Jeg kendte jo programmet og vidste, at det var i kristeligt regi blandt andet med både morgen- og aftenandagt. Den første foredragsholder var skuespilleren Lone Hertz, der talte om det nye bud: I skal elske hinanden. Og det var sådan, jeg oplevede højskolen: At selv om man ikke kendte hinanden alle sammen, så var forventningen, at man holder af hinanden.”

Johannes fortæller, at han havde modtaget flere opfordringer til at tage på Sommerhøjskole. Først efter han er blevet enkemand, har han fulgt opfordringerne. Det blev til glæde og inspiration:
”I min ungdom boede jeg på Sjælland og nu mødte jeg nogle af dem, jeg kendte fra dengang. Vi har ikke set hinanden i måske 40 år. Det er venner og bekendte, som jeg har fået gennem kirken og nu talte vi sammen, som om vi senest mødtes for en uge siden.”

Foredrag med tv- og radiovært med meget mere, Georg Julin (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

Johannes fremhæver også muligheden for at udvikle nye venskaber. Alle kommer fra vidt forskellige personlige situationer og det giver mulighed for at dele både det, der er hårdt og det, der er nemt og glædeligt:
”Man kommer til at kende nogle, man ikke kendte så nært tidligere. Det synes jeg, er en vigtig ting ved Sommerhøjskolen.”

Indholdsrigt program

Sommerhøjskolen bød også i år på et omfattende og indholdsrigt program. Formiddage og aftener med foredrag om så forskellige emner som ”Uægte børn” og ”Lykke-Per”: Jan Kornholt fortalte om sin far og morfar, der ikke skulle have været født og Fleming Kloster Poulsens delte ud af sin viden om Henrik Pontoppidans romanfigur.

Indgangstunnel til Regan Vest (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

Ugen bød også på udflugt til Regan Vest dybt nede under Rold skov. Her skulle regering og kongehus søge tilflugt, hvis fronterne i fortidens kolde krig pludselig tøede op. En tankevækkende oplevelse, når man selv har oplevet den kolde krig.

Eftermiddage med meningsfuld aktivitet

Eftermiddagene gik med aktiviteter. Johannes fik mulighed for at tage skak-spillet op igen – i hvert fald et enkelt parti. Og Bente fremhæver ”Gå Banko” som en meningsfuld aktivitet:
”Du går en tur og finder små sedler, som du krydser af på din bankoplade. Hvis du er heldig, får du banko, når du er nået turen rundt. Og så vinder du en lille bitte gevinst, men du har været ude at gå en tur, og det er også en gevinst.”

”Præstens værksted” var aktiviteten hvor Raymond Jensen var tovholder. Johannes fortæller om sin oplevelse:
”Her sad vi en mindre kreds – en syv – otte stykker og talte sammen efter oplæg fra Raymond. Det var virkelig givende.”

Musikken fyldte – til koncerter, fællessang og ved foredrag (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

Musikken fyldte

Både Bente og Johannes er fulde af lovord om programmet. Begge fremhæver de musikalske indslag. Onsdag blev afsluttet i Mariager kirke, hvor trompetisten Dorthe Zilke og organisten Søren Johannsen gav en fantastisk koncert.

Undervejs var der sangaften med Karen Grarup akkompagneret af Johannes Aaen Jensen. Et arrangement, Johannes satte stor pris på:
”Jeg har hørt Karen Grarup flere gange. Det er jo hendes egen musik og hendes egne tekster, hun synger. Det glædede jeg mig til på forhånd.”
Det blev lige præcis den sangaften Johannes havde håbet på. En musikalsk oplevelse sammen med gode venner.

Musikken fylder meget på Sommerhøjskolen. Bente fremhæver især Alice Baks musikledsagelse til fællesanledninger og siger det meget præcist:
”Noget af det bedste er, at vi synger så meget!”

Rebild Efterskole – kun et (kort) stenkast fra bakkerne og naturen (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

Den frivillige indsats

Det er en stab af frivillige, der arrangerer Sommerhøjskole i samarbejde med BaptistKirken. Og netop de frivillige får mange rosende ord med på vejen fra både Bente og Johannes.

Johannes reflekterer over indsatsen:
”Det er et kæmpearbejde for de frivillige, der kommer og gør det behageligt for os som gæster. Både staben og køkkenfolket. Det er jeg meget imponeret over. Og det hele var virkelig godt tilrettelagt. Det vidner det jo også om, når folk kommer igen og igen.”

Bente er også imponeret over det frivillige arbejde:
”Jeg synes, det er en helt forrygende indsats. Ledelsen har jo rigtig meget arbejde både før og under Sommerhøjskolen. Og så er der rigtig mange, der kommer til undervejs. For eksempel seks – syv stykker i køkkenet: Og de er trætte, når vi er færdige! Men de kunne godt få et par Michelin-stjerner for det, de laver.”

I en tid hvor det kirkelige foreningsliv har svært ved at finde frivillig arbejdskraft kan både deltagerne på Sommerhøjskolen og BaptistKirken glæde sig over, at Sommerhøjskolen kan samle frivillige, der finder glæde ved at gøre andre glade. Blandt meget at glæde sig over fremhæver Bente en enkelt detalje:
”De frivillige har altid øje på den enkelte.”

Igen til næste år?

Sommerhøjskolen er kommet for at blive. Vi lever i en verden, hvor vi taler om de vigtige relationer mellem mennesker, men ikke forstår at bevare dem. Her er Sommerhøjskolen et stille pust til debatten. Det handler om vilje. Vilje til at finde oplægsholdere, der taler ind i menneskers liv, vilje til at skabe et fællesskab, hvor relationer kan vokse og vilje til at give mulighed for at søge den dybere mening i tilværelsen.

Følg med når Sommerhøjskolen 2025 bliver udbudt. Der bliver hurtigt udsolgt.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning

Find flere

Lyt til artiklen her:

Du kan se Bent L. Hansens video om “Repair Caféen” i Korskirken på BaptistKirkens Youtube-kanal.

Mens ”44” summer af liv fra de mange frivillige har menighedens præst Ole Lundegaard fundet et roligt hjørne på kontoret. Ole skal medvirke i en video, hvor han fortæller om menighedens medvirken i den første ”Repair Café” i Herlev.

Præst i Korskirken, Ole Lundegaard (Foto: Bent L. Hansen)

Korskirken er en ”Grøn Kirke”

Korskirken er en del af det økumeniske initiativ ”Grøn Kirke”. Formålet er – ud fra et kirkeligt og teologisk udgangspunkt – at inspirere og motivere blandt andet kirker til at tage et medansvar for de klima- og miljøudfordringer verden står overfor.

I Korskirken betyder ”grøn kirke”, at man arbejder aktivt med at reducere kirkens affaldsmængde og CO2-udledning. Ole Lundegaard fortæller:
”Det lå lige til højrebenet at starte en ”Repair Café”. Et sted, hvor folk kommer med ting, som de ellers ville have smidt på lossepladsen. Men i et sidste forsøg på at redde ting og reparere, i stedet for at smide væk, så kommer de her med det, og så prøver vi at reparere det.”

Repair Café?

Korskirkens Repair Café er en del af non-profit-foreningen Repair Café Danmark, der har Repair Caféer i hele landet.

Foreningens formål er at facilitere og motivere frivillige, forbrugere, foreninger og kommuner til afholdelse af og deltagelse i Repair Cafeer og derved reducere affald, ændre forbrugsmønstre og skabe viden om og lyst til grøn omstilling.

Du kan læse mere om initiativet på https://repaircafedanmark.dk/.

Det frivillige fundament

Ole pointerer, at der er en masse frivillige engageret i at ”fixe” ting. Det er i høj grad mennesker fra lokalområdet, der på denne måde har fundet vej til kirken. Menigheden har også engageret sig i arbejdet, lyder det fra Ole:
”Vi har en masse frivillige fra kirken, som stiller op som værter, laver kaffe og skaber hygge for dem, som måske ikke selv kan fikse noget, men har sat andre i gang. Så kan de sætte sig ind i en sofa og få en kop god kaffe.”

Lokalt samarbejde

Da Korskirken begyndte at undersøge mulighederne for at lave en ”Repair Café” opdagede de, at der på det lokale Frivillighedscenter var en gruppe mennesker, der gik med de samme tanker. Ret hurtigt blev det også klart, at det kommunale affaldsteam også var interesseret i at få en ”Repair Café” til Herlev Kommune.

I løbet af kort tid var der fundet flere end 30 frivillige, med ekspertise i elektronik, mekanik og syning. En hel del ”handymænd” med evner til at ”fixe” ting dukkede også op.

De frivillige i arbejde i “Repair Caféen” (Foto: Bent L. Hansen)

Økonomien er på plads

Initiativet har modtaget 10.000 kroner fra Herlev Kommune til etablering. Kommunen har også lovet at støtte driften i fremtiden. Ud over den kommunale støtte har en række sponsorer bidraget, så værkstedet ifølge Ole er ”velassorteret og kan reparere utrolig mange ting.” Indtil videre har menigheden ikke haft udgifter til ”Repair Caféen”.

En kaffemaskine får nyt liv (Foto: Bent L. Hansen)

Mandat til at passe på kloden

Korskirkens engagement i ”Repair Café” sker ikke udelukkende ud fra et ”grønt” synspunkt. Det forklarer Ole:
”Vi har et mandat som kirke til at passe på den klode, vi har fået. Vi er sat til at vogte og dyrke den. Det hører til vores mandat, som vi læser om allerede i 1. Mosebog. Så vi synes, det passer godt ind i hele vores tænkning som kirke.”

Prøv det selv

Ole slutter med at fortælle om den synergi, der er opstået med lokale aktører. Der er kommet en hel ny berøringsflade mellem kirken og byen. Og kirken oplever en utrolig velvilje fra lokalmiljøet:
”Det har alt i alt været en meget, meget positiv oplevelse, som jeg kun kan anbefale, at andre kirker i landet prøver kræfter med.”

Spejderhuset “44” – Rammen om Korskirkens “Repair Café” (Foto: Bent L. Hansen)

Relateret

• 13. jan. 2026 - En overvældende afsked
• 20. nov. 2025 - Alt det, vi har til fælles
• 12. jul. 2025 - Danske og ukrainske baptister giver håb til krigens børn
• 01. jun. 2025 - Forskellige – men sammen i troen
• 25. mar. 2025 - Repræsentanter fra et bredt kirkelandskab udgør lokalledelsen ved dette års Himmelske Dage

Find flere

Dutabarane er et tværkirkeligt netværk. Den daglige leder siden 2017, Vicomte Nkunda, har stor erfaring med kirkeligt arbejde fra både uddannelse og arbejde i andre organisationer. Han lever for at ”ære sin Frelser og Herre Jesus” og motiveres af et kald til at arbejde for de udsatte i samfundet og bekæmpe fattigdom.

Kirkerne som samfundsaktører

”Fattigdommen begrænser menneskers mulighed for at udnytte deres fulde potentiale, og det kalder kirken til handling”, fortæller Vicomte. ”Et vigtigt redskab er spare- og lånegrupper, hvor op til 25 personer samles om opsparing, låner penge, investerer og betaler renter for til sidst at dele overskuddet efter gode andelsprincipper. Dutabaranes arbejde har givet op mod 10% af befolkningen adgang til lån og opsparing.”

Dutabaranes arbejde har givet op mod 10% af befolkningen adgang til lån og opsparing.

”Dutabarane står på et bibelsk fundament”, fortæller Vicomte. ”Jesus kom til os for at ‘forkynde gode nyheder til de fattige, for at forkynde frihed for fangerne, genopretning for blinde, for at frigive undertrykte, og at udråbe et nådeår for Herren’.[1] Kirkens samfundsansvar er udtrykt bl.a. ved, at vi skal ‘være salt og lys i verden’.”[2]

Vicomte Nkunda

For Vicomte betyder det, at kirken har en enestående mulighed for at tage ansvar og lade Jesus’ lys skinne for mennesker, så de kan se de gode gerninger og prise vores himmelske Far. At være blevet forvandlet er en ufortjent gave, og derfor skal vi medvirke til at forvandle verden. Kirken skal forkynde evangeliet – ikke kun i ord, men også i handling.

Dutabaranes mandat er at prædike evangeliet i gerninger, og de har udviklet deres egen tilgang til fattigdomsbekæmpelse, hvor de indgyder håb og ændrer landsbyboernes opfattelse af deres egen situation. Fx analyserer de lokale forhold og behov og udvikler derefter en målsætning og handlingsplan for lokalområdet. Og så går man i gang! Alt sammen med landsbyboerne involveret i hele processen og i beslutningerne.

Samfundsmæssigt aftryk

Indsatsområderne har mange facetter. Det kræver godt udrustede medarbejdere indenfor sundhed, landbrug, børneomsorg, økonomi m.fl. at ændre livet for de mange udsatte i Burundi. Uddannelse af medarbejdere og frivillige i kirker er derfor Dutabaranes fornemste opgave.

Kirkens samfundsansvar er udtrykt bl.a. ved, at vi skal ‘være salt og lys i verden’.

Arbejdet med at ændre folks syn på deres egen livssituation har allerede givet synlige resultater. Lokale myndigheder er i dag meget mere involveret; græsrodsinitiativer skyder op, og folk tager ansvar for egen og samfundets udvikling. Vicomte fortæller om den indvirkning arbejdet har i lokalsamfundet:

”I Muyinga i det nordøstlige Burundi besluttede en spare- og lånegruppe at hjælpe et af deres medlemmer med at genopføre hans hus, der var blevet ødelagt i et uvejr. Undervejs fandt de ud af, at hans nabo var en enke, som boede i en hytte af bananblade. Hende har de nu også hjulpet med at lave mursten og bygge et værdigt hus. Og de har dialog med myndighederne om at hjælpe hende med tagplader.”

Produktive landsbyboere i Ruyigi i det østlige Burundi havde mange varer, de gerne ville sælge, men der var for langt til det nærmeste marked. Nu har de etableret et marked i samarbejde med de lokale myndigheder. I nærheden har de skabt en art brugsforening med indkøbsfællesskab og efterfølgende uddeling. Andre eksempler på lokale initiativer er etablering af andelsforeninger og uddeling af skoleuniformer til værdigt trængende elever, så de kan begynde i skolerne.

”Kirken kan altså spille en vigtig rolle i menneskers liv og samfundets udvikling. Og kirken er ikke bange for at bruge sin profetiske røst i den sammenhæng – også når lokale myndigheder skal råbes op”, slutter Vicomte.

[1]   Se Lukas-evangeliet kap. 4, vers 18

[2]   Se Matthæus-evangeliet kap. 5,13-16

Relateret

• 21. jul. 2025 - Værdighed og fremskridt i Musema
• 16. jul. 2024 - Fællesskabet betyder alt på Sommerhøjskolen i Rebild
• 02. jan. 2024 - Korskirken reparerer de udtjente ting i dit liv
• 04. feb. 2021 - Min kone er ikke længere min cykel!

Find flere