Lyt til artiklen:

Meningen med livet ændrer sig med alderen. Når man bliver ældre handler det mere om at samle på relationer end at samle på materielle goder. Derfor blev en veltilberedt tre-retters middag til Sommerhøjskolens festaften pludselig til mere end bare et måltid. Den bliver symbol på det, livet handler om: Nærvær, fællesskab, taknemlighed – og tro.

Lovsang? Eller morgengymnastik? (Foto: Kurt Bøgsted)

Livet som ældre får også mening, når vi deler liv og tro i pausen efter tarteletterne eller inden den hjemmelavede isdessert. Troen bliver levende gennem de historier, vi fortæller fra et langt liv – med den tilpasse mængde humor, der følger af, at de færreste tager sig selv særligt højtideligt, når livet er blevet langt nok.

Kun for sjov

Det hele begyndte med et festligt causeri hvor multimennesket – skuespiller, tegner, kostumedesigner, instruktør, musiker og sanger – Robin Haslund Buch fortalte om sit brogede liv og gav overbevisende prøver på et musikalske talent, der inkluderede en overbevisende lektion i at jodle(!). Meningsfuldt er nok en overdrivelse – men nogle gange er det befriende bare at lade sig underholde for sjov.

Fri bar!

Chresten Eskildsen, ugens præst, aftenens tovholder og en af de mange frivillige, bød velkommen til aftenens arrangement. Det vakte en del jubel, da Chresten bekendtgjorde, at der i dagens anledning var fri bar! Køen ved bordet med drikkevarer blev pludselig meget lang.

Sommerhøjskolen samlet på plænen foran skolen (Foto: Kurt Bøgsted)

Musikalske mellemspil hele aftenen

Og så gik det ellers løs! Med Hans Hjort ved klaveret tog vi fat på den første af aftenens 11 fællessange fra Højskolesangbogen. Jens Sejer Andersen skrev ”Hvor du sætter din fod” til Gymnastik- og Idrætshøjskolen ved Viborgs 50-årsjubilæum i 2001, men et enkelt vers kunne være skrevet til Sommerhøjskolens festaften:

Du er del af et os.
Der skal mere end én til at elske og slås.
Vil du yde dit bedste
for dig selv og din næste,
må du vælge hver dag mellem tillid og trods:
Er det mig eller os?

Sinne Christensen og Chresten Eskildsen – to af de frivillige (Foto: Kurt Bøgsted)

Spiselig bordpynt?

I skarp konkurrence med serveringen af tarteletterne greb Chresten mikrofonen og henledte opmærksomheden på den flotte bordpynt. ”Stor tak til Jette… og jer, der har hjulpet” lød det fra Chresten, der blot ville høre om bordpynten var spiselig. Det var den ikke! Serveringen taget i betragtning kom Chresten nok ikke til at gå sulten fra bordet – selv uden spiselig bordpynt.

”De sange vi kender…”

Vi sang nyere salmer og sange af Iben Krogsdal, Lisbeth Smedegaard og Jens Rosendal. Solide tekster men på lidt for svære melodier, var den udbredte mening ved bord 2. Vi blev støttet af venlige opfordringer til pianisten om at ”finde nogle sange, vi kender…”. Hans kvitterede med ”Visen om de atten svaner.” Den kendte vi! Selv om Cornelis Vreeswijks vise med melodi af ABBA’erne Björn Ulvaeus og Benny Andersson er stort set ukendt i Sverige.

Sommerhøjskolen

Foregår hvert år en uge i sommerferien på Rebild Efterskole i Himmerland. BaptistKirken er arrangør, men det er i praksis en stor flok af frivillige, der planlægger og gennemfører arrangementet. Programmet byder på gudstjenester, andagter, udflugter, foredrag og rig mulighed for dybe samtaler. Køkkenholdet er specielt værdsat og yder år efter år en fantastisk indsats. En deltager bemærkede til festaftenen: ”Det bliver hårdt at vænne sig fra seks måltider om dagen!”
Du ser ikke meget reklame for Sommerhøjskolen: Der er som regel totalt udsolgt få dage efter tilmeldingen åbner.

Tak til Birgit

Et enkelt indslag kaldte på sin helt egen klapsalve. Meget præcist 18 klap for hvert år Birgit Hebbelstrup stod i spidsen for Sommerhøjskolen. Eller måske var det mere end 18 år? Ingen har holdt regnskab, og det satte BaptistKirkens formand Vibeke Dalsgaard ord på:
”Det er faktisk et hæderstegn, at ingen helt kan huske, hvor længe du har været med.”

… og tak til alle de andre frivillige

Der var også tak og bifald til alle de andre frivillige, der havde bidraget til Sommerhøjskolen. Alle blev nævnt ved navn og takket for indsatsen. En flot boggave fulgte med takken. En enkelt modtager af Maria Hellebergs roman over Paulus’ liv: ”Ramt af lyset” filosoferede over, om titlen afspejlede BaptistKirkens ønske til hans fremtidige frivillige indsats! Svaret nåede vi desværre ikke til. Desserten, Bjarnes hjemmelavede is med chokoladestykker af meget passende størrelse, var på vej rundt.

Solnedgang over Rebild Efterskole (Foto: Kurt Bøgsted)

Lejrbål

Sinne Christensen tog ordet og takkede alle de gamle spejdere (og dem, der gerne ville have været det) for deltagelse i ugens lejrbål: ”Skolen har jo en bålhytte og den skulle da bruges til noget, så vi mødtes og sang alle de kendteste spejdersange,” fortalte Sinne. Ved bord 2 bemærkede en deltager stille, at det havde været helt fantastisk at sidde rundt om bålet igen og tænke årtier tilbage: ”Så gik vi hjem klokken elleve – og det var stadig helt lyst og klart – ligesom dengang…”

Det skal jo slutte

Vi nærmede os afslutningen. Men inden da skulle der synges – for alvor. Hans Hjort havde taget kritikken til efterretning, og nu sang vi de kendte sange, så det gjaldede i samlingssalen på Rebild Efterskole: ”En yndig og frydefuld sommertid”, ”Solen er så rød mor”, ”Spænd over os dit himmelsejl” og ”Stille, hjerte, sol går ned”.

Der blev sunget! (Foto: Kurt Bøgsted)

Andagten tog – ligesom andagterne ugen igennem – udgangspunkt i korsordene med inspiration fra Søren P. Grarups illustrationer. De syv sætninger Jesus sagde, da han var blevet korsfæstet. Chresten læste det syvende korsord, der var hentet fra Lukasevangeliet, kapitel 23, vers 46: ”Og Jesus råbte med høj røst: »Fader, i dine hænder betror jeg min ånd.« Da han havde sagt det, udåndede han.”

Chresten delte en refleksion: Jesus overgav sit liv til Gud. Overgivelse kan ske under tvang eller frivilligt i tillid til den, man overgiver sig til. Lige inden korsordet havde Jesus råbt og spurgt sin Far, om han havde forladt ham. Jesus fik aldrig svar på dette spørgsmål. Gud svarede ikke. Alligevel overgav Jesus sig – i tillid til sin Far.

Vi sluttede – som utallige møder i baptistsammenhænge er sluttet gennem tiden – med at tage hinanden i hænderne og synge ”Velsignet er det bånd”. Måske er det bare nostalgi og indbildning – måske er det Helligånden, der kigger forbi: Alle gik vi hjem med bevidstheden om, at vi er ”del af et os”.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning

Find flere

Lyt til artiklen:

Der har været Sommerhøjskole i Rebild siden 1987. Fra begyndelsen har der været rift om pladserne, og mange år har der været venteliste for at komme med. Hvert år lægger staben et stort arbejde i at sammensætte et spændende program med lærerige foredrag, spændende udflugter, sang og musik og ikke mindst tid til fællesskab med nye bekendte og gamle venner.

Opdækning til den afsluttende festmiddag og -aften (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

Fællesskabet betyder alt

Bente Wenborg fra Aarhus er en erfaren deltager på Sommerhøjskolen. Hun har været med seks gange sammen med en lille gruppe fra Aarhus, der er vokset fra fem – seks deltagere til otte i år.

Det nære fællesskab fylder, når Bente fortæller, hvorfor hun tager på Sommerhøjskole:
”Jeg tager på højskole, blandt andet fordi jeg synes, det er dejligt at få lov til at være sammen med nogen, man kender i forvejen. Jeg er jo sammen med dem fra Aarhus til hverdag, men her får vi mange flere timer sammen. Så kommer vi til at snakke meget dybere, end vi gør i hverdagen derhjemme.”

Koncert i Mariager Kirke med Dorthe Zilke og Søren Johannsen (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

”Men det er også dejligt at møde nye mennesker, som man kommer i snak med. Det er altid interessant at se, hvad de andre er for nogle. Vi er en meget blandet flok på Sommerhøjskolen og det er fint,” siger Bente.

Johannes var nybegynder

Muligheden for at møde både gamle venner og få nye, var også det, der fik førstegangsdeltageren Johannes Kjær fra Fårup med på Sommerhøjskole:
”Jeg var jo nybegynder. Og som nybegynder vidste jeg jo ikke rigtig, hvad der ventede mig. Jeg kendte jo programmet og vidste, at det var i kristeligt regi blandt andet med både morgen- og aftenandagt. Den første foredragsholder var skuespilleren Lone Hertz, der talte om det nye bud: I skal elske hinanden. Og det var sådan, jeg oplevede højskolen: At selv om man ikke kendte hinanden alle sammen, så var forventningen, at man holder af hinanden.”

Johannes fortæller, at han havde modtaget flere opfordringer til at tage på Sommerhøjskole. Først efter han er blevet enkemand, har han fulgt opfordringerne. Det blev til glæde og inspiration:
”I min ungdom boede jeg på Sjælland og nu mødte jeg nogle af dem, jeg kendte fra dengang. Vi har ikke set hinanden i måske 40 år. Det er venner og bekendte, som jeg har fået gennem kirken og nu talte vi sammen, som om vi senest mødtes for en uge siden.”

Foredrag med tv- og radiovært med meget mere, Georg Julin (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

Johannes fremhæver også muligheden for at udvikle nye venskaber. Alle kommer fra vidt forskellige personlige situationer og det giver mulighed for at dele både det, der er hårdt og det, der er nemt og glædeligt:
”Man kommer til at kende nogle, man ikke kendte så nært tidligere. Det synes jeg, er en vigtig ting ved Sommerhøjskolen.”

Indholdsrigt program

Sommerhøjskolen bød også i år på et omfattende og indholdsrigt program. Formiddage og aftener med foredrag om så forskellige emner som ”Uægte børn” og ”Lykke-Per”: Jan Kornholt fortalte om sin far og morfar, der ikke skulle have været født og Fleming Kloster Poulsens delte ud af sin viden om Henrik Pontoppidans romanfigur.

Indgangstunnel til Regan Vest (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

Ugen bød også på udflugt til Regan Vest dybt nede under Rold skov. Her skulle regering og kongehus søge tilflugt, hvis fronterne i fortidens kolde krig pludselig tøede op. En tankevækkende oplevelse, når man selv har oplevet den kolde krig.

Eftermiddage med meningsfuld aktivitet

Eftermiddagene gik med aktiviteter. Johannes fik mulighed for at tage skak-spillet op igen – i hvert fald et enkelt parti. Og Bente fremhæver ”Gå Banko” som en meningsfuld aktivitet:
”Du går en tur og finder små sedler, som du krydser af på din bankoplade. Hvis du er heldig, får du banko, når du er nået turen rundt. Og så vinder du en lille bitte gevinst, men du har været ude at gå en tur, og det er også en gevinst.”

”Præstens værksted” var aktiviteten hvor Raymond Jensen var tovholder. Johannes fortæller om sin oplevelse:
”Her sad vi en mindre kreds – en syv – otte stykker og talte sammen efter oplæg fra Raymond. Det var virkelig givende.”

Musikken fyldte – til koncerter, fællessang og ved foredrag (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

Musikken fyldte

Både Bente og Johannes er fulde af lovord om programmet. Begge fremhæver de musikalske indslag. Onsdag blev afsluttet i Mariager kirke, hvor trompetisten Dorthe Zilke og organisten Søren Johannsen gav en fantastisk koncert.

Undervejs var der sangaften med Karen Grarup akkompagneret af Johannes Aaen Jensen. Et arrangement, Johannes satte stor pris på:
”Jeg har hørt Karen Grarup flere gange. Det er jo hendes egen musik og hendes egne tekster, hun synger. Det glædede jeg mig til på forhånd.”
Det blev lige præcis den sangaften Johannes havde håbet på. En musikalsk oplevelse sammen med gode venner.

Musikken fylder meget på Sommerhøjskolen. Bente fremhæver især Alice Baks musikledsagelse til fællesanledninger og siger det meget præcist:
”Noget af det bedste er, at vi synger så meget!”

Rebild Efterskole – kun et (kort) stenkast fra bakkerne og naturen (Foto: Bjarne Bjørn Nielsen)

Den frivillige indsats

Det er en stab af frivillige, der arrangerer Sommerhøjskole i samarbejde med BaptistKirken. Og netop de frivillige får mange rosende ord med på vejen fra både Bente og Johannes.

Johannes reflekterer over indsatsen:
”Det er et kæmpearbejde for de frivillige, der kommer og gør det behageligt for os som gæster. Både staben og køkkenfolket. Det er jeg meget imponeret over. Og det hele var virkelig godt tilrettelagt. Det vidner det jo også om, når folk kommer igen og igen.”

Bente er også imponeret over det frivillige arbejde:
”Jeg synes, det er en helt forrygende indsats. Ledelsen har jo rigtig meget arbejde både før og under Sommerhøjskolen. Og så er der rigtig mange, der kommer til undervejs. For eksempel seks – syv stykker i køkkenet: Og de er trætte, når vi er færdige! Men de kunne godt få et par Michelin-stjerner for det, de laver.”

I en tid hvor det kirkelige foreningsliv har svært ved at finde frivillig arbejdskraft kan både deltagerne på Sommerhøjskolen og BaptistKirken glæde sig over, at Sommerhøjskolen kan samle frivillige, der finder glæde ved at gøre andre glade. Blandt meget at glæde sig over fremhæver Bente en enkelt detalje:
”De frivillige har altid øje på den enkelte.”

Igen til næste år?

Sommerhøjskolen er kommet for at blive. Vi lever i en verden, hvor vi taler om de vigtige relationer mellem mennesker, men ikke forstår at bevare dem. Her er Sommerhøjskolen et stille pust til debatten. Det handler om vilje. Vilje til at finde oplægsholdere, der taler ind i menneskers liv, vilje til at skabe et fællesskab, hvor relationer kan vokse og vilje til at give mulighed for at søge den dybere mening i tilværelsen.

Følg med når Sommerhøjskolen 2025 bliver udbudt. Der bliver hurtigt udsolgt.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning

Find flere

Der er sikkert forskellige årsager til denne mangel. Dog har et par nylige oplevelser fået mig til at tænke over, hvordan vi behandler vores frivillige, og hvad vi forventer. Og i særdeleshed hvordan vi udtrykker vores forventninger!

Der er ikke ret mange af vores frivillige, som er en slags superhelte, der kan tåle mere end andre mennesker. Man siger, der skal tre positive oplevelser til at opveje en negativ oplevelse. Jeg tror ikke, der er nogen i vores kirker, der ønsker at blive opfattet negativt, men kommunikation kan være en vanskelig kunst.

Jeg tror, det vil være gavnligt, hvis vi alle husker Paulus’ formaning til Efeserne (Ef 4,29 – Hverdagsdansk): ”Undgå sårende ord. Sig hellere noget, som kan styrke og opmuntre. Lad jeres ord være til velsignelse for dem, I taler til.”

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Som jeg stod der rørstrømsk og sang med i korets sidste koncert, blev jeg ramt af, hvor meget det har givet mig at være med i det fællesskab. At opleve, at mit bidrag er vigtigt, men at alle stemmer er vigtige for at få den helt rigtige klang og harmoni.

Det er vist en generel tendens. Det er svært at få frivillige til at forpligte sig til et langt sejt træk for fællesskabets skyld– men lad os alligevel insistere på at holde fast i at være et kor – et hold. Hvis én stemme mangler, klinger det forkert.

Forhåbentlig opdager man, inden det er for sent, at det var vigtigt at være en del af koret.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?

Find flere

Og han mener det: I mere end 75 år har Anker været aktiv i Baptistkirken i Danmark og i lokale nordjyske baptistmenigheder.

Vi møder Anker på kontoret i det lille rækkehus i Visse, lidt syd for Aalborg, hvor han bor sammen med Mirjam. Selv om interviewet og historien skal handle om Anker, går der ikke ret lang tid før Anker fortæller: ”Mirjam har været fantastisk. De år jeg sad i missionskomiteen og rejste til komitémøder og mange andre ting, var hun derhjemme med vores drenge. Hun gav mig frihed til det.”

Uden Mirjam var det ikke gået

Anker forklarer, at engagementet i kirken var helt naturligt for dem begge: ”Både Mirjams og mine forældre var baptister og meget aktive menighedsmennesker. Det gjorde, at vi ikke spekulerede så meget over arbejdet. Vi gjorde det bare, for det var vores liv.”

Samtidig med sit store frivillige engagement havde Anker også en karriere i erhvervslivet, hvor han arbejdede sig op fra reklamekonsulent til annoncechef på Nordjyske Stiftstidende, og hvor han blandt andet oprettede en specialafdeling for ’Commercial Printing’. Anker forklarer selv, hvordan han fik tid: ”Uden Mirjam var det ikke gået.”

Det frivillige engagement begyndte tidligt

Anker er født i Hjørring. Baptistkirken, som hans farfar var med til at bygge, blev en naturlig del af Ankers barndom og ungdom. Det aktive kirkeliv fortsatte, da Anker som 22-årig flyttede til Aalborg. Han engagerede sig i Bethelkirken og næsten 70 år senere møder man fortsat Anker og Mirjam til de fleste arrangementer i Bethelkirken.

”Det har været mit liv. Mit liv har altid været i kirken. Fra jeg var ganske lille, var jeg med i søndagsskolen, jeg var spejderfører i Hjørring, med i strengekor og orkester og formand for ungdomsforeningen,” fortæller Anker om sine første sine første erfaringer med det frivillige arbejde.

Da Anker flyttede til Aalborg i 1953, var det musikken, der greb ham.

Anker Lundegaard dirigerer årsmødekoret i 1965.

”Først blev jeg dirigent for Bethelkirkens strengekor, og et par år senere også kirkens kor. En dejlig tjeneste gennem 34 år, hvor jeg også fik lov at tjene som organist,” fortæller Anker, der også i en årrække dirigerede årsmødekoret ved BaptistKirkens årsmøder. Koret bestod af sangere fra hele landet.

Interessen for det trykte ord

Ud over arbejde med menighedens sang og musik fik Bethelkirken også glæde af Ankers interesse for grafisk produktion, som han havde lidt erfaring med fra sit arbejde som reklamekonsulent. Bethelkirkens årsbudskab var et godt sted at starte som layouter, og det var ikke et job, der var let at slippe igen: Fra 1955 til 2020 producerede Anker menighedens vigtigste tryksager.

Bethelkirkens årsbudskab var bare begyndelsen. Senere kastede Anker sig over Baptisternes Ugeblad, udgivelser fra BaptistKirkens Litteraturkomité, Føltveds Forlag og alverdens ad hoc udgivelser. Og det er bare en brøkdel af de udgivelser, der har fyldt Ankers frivillige arbejde.

Baptisternes Ugeblad

Anker fik ansvaret for at layoute Baptisternes Ugeblad i 1969. Arnold Andersen, præst i Karmelkirken, var lige blevet redaktør for ugebladet, da han ”headhuntede” Anker til layout-opgaven.

”Jeg havde i flere år arbejdet sammen med Baptistsamfundets officielle bogtrykker, S. M. Olsen i Holbæk, som trykte Baptisternes Ugeblad. Derfor var det naturligt for Arnold Andersen at spørge mig om at lave layout, da han blev redaktør,” fortæller Anker, mens han stille rejser sig og retter på en ramme på væggen. Den hænger skævt. Når man layouter tryksager, får man hurtigt blik for det skæve, der ødelægger helheden.

”Hver uge sendte Arnold sine tekster til trykkeriet i Holbæk. De satte det hele op og sendte papirspalterne til mig. Jeg klæbede det op på montageark, og når jeg var færdig, kom Arnold ned på mit kontor på Stiftstidende om mandagen og godkendte det, jeg havde lavet. Til sidst sendte vi det tilbage til Holbæk med zink-klicheer, som jeg havde fået lavet hos en god bekendt i Aalborg, som havde en klichéfabrik. Og sådan gik der 21 år,” fortæller Anker.

Da Arnold Andersen stoppede som redaktør efter 21 år, stoppede Anker også med at lave layout. Der skulle være plads til nye kræfter.

Bøgerne fylder – både på reolen og i Ankers liv

Anker har også en stor interesse for bøger. Kontorets endevæg er dækket af en bogreol med bøger, som Anker har været involveret i som redaktør, layouter eller forfatter.  Han har skrevet bøger om sin familie og sit liv, og han har redigeret og layoutet flere bøger for både venner i kirken og lokale foreninger i Aalborg.

I BaptistKirken nød Føltveds Forlag i mange år godt af Ankers interesse for bøger

”Jeg var ikke med til at starte Føltveds Forlag, men jeg var med til at lave det om til et aktuelt forlag. Baptistsamfundet trykte ikke mange bøger i sin tid. Jeg kom med i en tid, hvor der begyndte at blive udgivet mange religiøse bøger. Jeg sagde ’Vi kan tjene penge på det der – vi kan lave en god økonomi for forlaget.’ Lige så snart vi havde tjent én bog ind, kunne vi sætte en ny i gang,” siger Anker om tiden med forlagsarbejdet.

Stadig i gang

Selvom Anker har rundet 90 år, er han langt fra færdig med det frivillige arbejde. På hans kontor ligger folderne for årets Sommerhøjskole, som han har layoutet. De er netop kommet fra trykkeriet, og er klar til at sende ud til menighederne. På skrivebordet ligger en bunke foldere med en lille blå tekop på. Det er et essay, som han har layoutet, trykt og falset for en af Bethelkirkens medlemmer.

Det seneste projekt Anker har gang i, er et personligt projekt – en bog med titlen ’Min mormors og min farmors familier i billeder og noter.’ Det bliver en bog med gode minder fra en svunden tid, som også de yngre generationer kan bruge til at se tilbage på familiens historie.

Når der dukker nye opgaver op fra menigheden eller private, siger Anker ikke nej.

”Er der nogle opgaver, så tager jeg dem. Jeg siger ikke nej til noget – endnu. Jeg fortsætter, indtil jeg ikke kan mere. Jeg sidder stort set og arbejder ved computeren hver dag, og jeg er Gud taknemlig for, at jeg har fået lov og har haft kræfter til at kunne være aktiv i så mange år” slutter Anker.

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere