Lyt til artiklen:

På græsarealet mellem de to bosteder, Tåstrup Stræde og Tåstrup Have i Holbæk, er to unge kvinder fra Solsikkepatruljen ved at tænde bål. Snart varmer bålet på den råkolde aften og duften af brænderøg breder sig.

Det er Solsikkepatruljen hos Holbæk- og Regstrupspejderne: spejdermøder for mennesker med særlige behov. Frivilligt fællesskab midt mellem to bosteder. Den sidste mandag i måneden mødes spejderne om bål, kaffe og aktiviteter, der giver noget sjældent: rollen som én, der bidrager. For lederne Betina Murphy og Hans Christian Dahl er det Baden-Powells Duty to Others omsat til praksis.

En beboer låser skuret op og begynder at hente patruljegrej. Hun har ansvaret for nøglen og tager rollen alvorligt. Hun dirigerer lidt, holder øje med at det hele går rigtigt til: Hun er med i fællesskabet.

Snart begynder flere at komme. De fleste fra de to bosteder. En enkelt kommer helt fra Hillerød, men tager trofast tager turen hver gang. Der bliver hilst, grinet, hentet lidt mere brænde og vand til kaffen.

Solsikkespejderførerne Hans Christian Dahl og Betina Murphy (Foto: Hans Christian Dahl)

Klokken 18.30 kalder Betina Murphy og Hans Christian Dahl til samling og næsten alle synger med på “Ja, vi er danske spejdere.”

“Den store lakmusprøve var den dag, himmel og hav stod i et og det øsregnede,” fortæller Hans Christian. “Og de kom alligevel – næsten alle sammen. Der er noget eksotisk over bål. Så har vi jo kaffe eller kakao, og der er altid kage. Og så har vi det bare sjovt.”

Der bliver tændt op. Trangiaerne snurrer. Jetboileren hvæser. Snart er der kaffe, kakao og te. Kagen har sin egen historie: De to bosteder har en fast kageordning, der går på skift mellem afdelingerne. Den fungerer. Det ved alle.

Man kunne kalde det lejrbål, selv om der endnu ikke er underholdning og færdige ritualer. Men der er samtaler og latter. Den særlige ro, alle spejdere kender fra lejrbålet, sænker sig. Og alle får en oplevelse af at høre til i fællesskabet.

Fra Spejdernes Lejr til Solsikkepatruljen

For Hans Christian begyndte det på Spejdernes Lejr i 2022 ved Hedehusene. Her var han dybt involveret i Projekt Lejrhjælper. 100 mennesker med særlige behov blev inviteret ind i lejrfællesskabet. Et aktivitetscenter fra Høje Taastrup flyttede endda hele sin daglige drift ud på lejren i perioden.

Der skal arbejdes for kaffen! (Foto: Hans Christian Dahl)

Borgerne blev hentet og bragt hver dag. De havde arbejdsopgaver ligesom andre frivillige og de bød ind i aktivitetskataloget: danseaktiviteten begejstrede mange lejrdeltagere. De var ikke bare gæster på lejren. De var med til at skabe lejren ligesom alle andre deltagere.

“Det var dybt inspirerende, både for mig og rigtig mange andre,” siger Hans Christian.

Men erfaringerne var ikke kun, at samarbejdet havde været inspirerende. De afslørede også noget andet.

Der er en kløft mellem institutionslivet og det frivillige Danmark. En kløft man sjældent krydser alene, hvis man har særlige behov.

Mange mennesker med særlige behov har ikke overskud eller evner til selv at opsøge nye fællesskaber i det frivillige Danmark. Men overskud og evner er langt fra hele problemet, mener Hans Christian:
”Jeg ved ikke, hvor meget den her gruppe borgere reflekterer over, hvad man kan bruge det til, når solen skinner udenfor. Mange mennesker i institutionsverdenen har jo været vant til hele deres liv at få fortalt alt, hvad de skal foretage sig.”

De er vænnet til, at andre mennesker sætter rammerne for deres fritidsliv.

“Hvis ikke der er en pædagog eller et familiemedlem, der hiver dem ud og får dem til at prøve noget nyt, så sker det jo ikke,” siger Hans Christian. Han fortæller engageret om en enkelt sætning, der er blevet et mantra i hans eget spejderarbejde:

“Alle har ret til et godt udeliv.”

At bygge bro

Til daglig underviser Hans Christian mennesker med særlige behov i sang og musik. Det har han gjort i mange år, så han kendte allerede solsikkespejds målgruppe i Holbæk. Han kendte også bostederne. Og han vidste, at der mellem bygningerne ved to af bostederne lå et grønt område med to bålpladser.

“Der er jo aldrig nogen, der bruger dem,” fortæller han.

Ikke fordi nogen er imod det. Men fordi det kræver initiativ og overskud at rykke ved rammerne.

Bålhygge hos Solsikkepatruljen (Foto: Hans Christian Dahl)

Hans Christian holdt møde med ledelsen. De to bosteder har samme afdelingsleder. Hun havde selv været spejder, så ideen fængede med det samme. Da det viste sig, at souschefen havde været været baptistspejder i Herlev og stadig gemte sin spejderbibel med Finn Basnovs hilsen, var aftalen hurtigt på plads!

“De var vilde med ideen,” siger Hans Christian med et smil. “Selvfølgelig måtte vi lave spejderarbejde. Det var også helt i orden at invitere deltagere ude fra byen med til spejdermøderne.”

Det blev begyndelsen på Solsikkepatruljen for et par år siden. I dag møder 17–20 deltagere op hver gang. Nogle kommer længe før start og begynder på lejrbålet. Andre skal hjælpes lidt i gang eller have et kærligt skub ud ad døren. Roller opstår naturligt i fællesskabet: En er nøgleansvarlig, en anden tager spontant oprydningen, mens en tredje kaster sig over kaffebrygningen.

“De påtager sig roller og tager ansvar,” fortæller Hans Christian. “Uden at have fået besked af lederne. Jeg synes næsten, det er smukt. Det er i hvert fald meget spejderligt.”

Bål, suppe og juledekorationer

Aktiviteterne er bevidst enkle. I begyndelsen handlede det om at finde det rigtige niveau. Der blev forsøgt med arbejdsstof til flok og trop. Siden er der lavet fuglefoder, patruljesærpræg og juledekorationer i december.

Solsikkespejderne laver mad over bål (Foto: Hans Christian Dahl)

Spejderne har lavet suppe over bål:
“Det er ufatteligt, så mange mennesker med særlige behov, der aldrig har prøvet at tænde et bål,” siger Hans Christian, der forklarer, at der er kommet mere fokus på at give spejderne håndgribelige erfaringer: Tænde et bål, skære grøntsager, røre i en gryde over et bål.

Spejderne får håndgribelige færdigheder. Men de får meget mere end det.

De får erfaringer gennem et frivilligt fællesskab, hvor alle får lov til at deltage. Et fællesskab med struktur og rammer, men også masser af frihed til at være sig selv.

”Men det er altid med hyggen først,” siger Hans Christian, ”og så skal aktiviteterne give mening for dem.”

”Duty to Others”

Hans Christian har været spejder i over 50 år. Når han skal forklare, hvorfor han bruger alle sine mandage på spejdermøder, vender han tilbage til Baden-Powells klassiske tre pejlemærker:

Duty to God.
Duty to Others.
Duty to Self.

Hygge! – og kaffe. To vigtige elementer i Solsikkespejd (Foto: hans Christian Dahl)

“Vi er rigtig gode til selvudvikling,” siger han. “Vi dyrker, at spejderne udvikler sig: til diamantspejdere eller ledere. Vi er et kristent spejderkorps: vi dyrker også troen. Men Duty to Others… ”

Hans Christian lader sætningen hænge et øjeblik.

“Med Solsikkepatruljen synes jeg, vi rammer noget, hvor vi gør en indsats og en forskel for andre mennesker.”

Det klassiske billede af spejderen, der hjælper en gammel dame over vejen, kan virke som en irriterende karikatur. I Solsikkepatruljen får Baden-Powells ord om at være nyttig, hjælpsom og tjene samfundet konkret indhold.

Den frivillige verden er også for dig

Erfaringerne fra Spejdernes Lejr 2022 blev samlet i en rapport fra Socialt Udviklingscenter, SUS. Rapporten pegede på det samme, som Hans Christian oplever i Holbæk:

Den frivillige verden er ikke automatisk tilgængelig for mennesker, der bor på institution.

“Bare fordi du bor på institution, er det ikke ensbetydende med, at der ikke er noget til dig i den frivillige verden,” siger han. “Den er for alle, også for dig.”

Grejet er klar til en hyggelig aften (Foto: Hans Christian Dahl)

Men det kræver nogen, der går foran og tager initiativ til at skabe tilbuddene. Hans Christian lægger ikke skjul på, at Solsikkespejderne ikke kan køre af sig selv. Der skal være en drivkraft. Et engagement. En vedholdenhed.

“Et stort hjerte, specielt for den her gruppe mennesker,” siger han, da han bliver spurgt, hvilke kompetencer det kræver for at være leder for solsikkespejdere. Det kræver ikke en specialpædagogisk uddannelse eller andre faglige kompetencer. Det kræver vilje og lyst til at indgå i relationer med mennesker, der ikke altid ligner dig selv!

Når regnskabet for den frivillige indsats er gjort op, er Hans Christian ikke et øjeblik i tvivl:
“Der er altid plus på bundlinjen.”

Drømmen om 2026

Flere af solsikkespejderne har allerede blikket rettet fremad mod Spejdernes Lejr 2026.

Som en del af den store lejr med cirka 30.000 deltagere og måske 50.000 gæster, skal der i år være en solsikkelejr for mennesker med særlige behov. Lejren bliver indrettet med særlige faciliteter: mulighed for at blive skærmet og for at trække sig lidt væk, hvis de mange indtryk bliver for voldsomme.

“Spejderlejr i den størrelse virker overvældende – på os alle sammen,” forklarer Hans Christian.

Men med de rigtige rammer kan mennesker med særlige behov få del i den store spejderoplevelse.

“De skal have oplevelsen af at være med i det store fællesskab,” siger han og gentager sit mantra:
”Alle har ret til et godt udeliv!”

Mad over bål – også til Solsikkespejd (Foto: Hans Christian Dahl)

Mere end et projekt

Spejdermødet nærmer sig afslutningen. Der er oprydning, mens bålet brænder ud. Enkelte går afsted mod bussen. Andre har kun få meter til deres bolig.

Solsikkepatruljen laver ikke vilde aktiviteter eller tager på spektakulære natløb. Den har ikke store armbevægelser. Den har kaffe, kage, bål og fællesskab.

Men den har også noget andet.

Solsikkepatruljen bærer et stille vidnesbyrd om, at Guds skaberværk ikke er forbeholdt de stærke eller de perfekte. Fællesskabet med Gud og andre mennesker er ikke forbeholdt dem, der selv kan finde vej ind i det. Der er plads til alle.

Solsikkepatruljen er spejderbevægelsens løfte om ”duty to others” i praksis.

Og en påmindelse om, at alle har ret til et godt udeliv.

Læs mere om Holbæk- og Regstrupspejderne her:

“Holbæk- og RegstrupSpejderne hædret som Årets Ungdomsforening 2025 for ”Skovens Portal””
“Grønne Hjerte i Regstrup”
“Baptistspejdere får penge til bæredygtig renovering af spejderhuse”

Relateret

• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 15. mar. 2026 - I Holstebro kan du møde baptisterne fredag nat i gågaden!

Find flere

Lyt til artiklen:

Da Jimmy Singerholm, projekt- og gruppeleder for Holbæk- og RegstrupSpejderne, fik besked om hæderen, troede han knap sine egne ører. Ud af Dansk Ungdoms Fællesråds 5.000 lokalforeninger med 600.000 medlemmer blev Holbæk- og RegstrupSpejderne kåret som Årets Ungdomsforening – for anden gang på syv år! “Det er jo lidt stort,” siger Jimmy og fortæller videre om projektet ved Jerndalslejren i Hvalsø, ”Vi ville gøre udendørsfaciliteterne mere brugbare, både for spejderne selv, men også for folk med funktionsnedsættelse, fordi vi synes, at det taler godt ind i spejderværdierne.”

Smilet i telefonen rækker på tværs af Danmark, da Jimmy fortsætter: ”Vi hjælper fortsat gamle damer over vejen, men vi syntes, vi kunne gøre noget mere.”

Foto: Holbæk- og RegstrupSpejderne

Fra gammel barak til fornyet vision

Jerndalslejren i Hvalsø er en gammel husvildebarak fra 2. verdenskrig.

“Den er skilt ad i Holbæk og bygget op igen ude i Hvalsø,” fortæller Jimmy. I flere årtier har drømmen om en ny hytte rumsteret hos spejderne, men økonomien er ikke fulgt med.

Alligevel voksede et andet projekt frem blandt spejderne: visionen om at gøre udearealerne handicapvenlige, så mennesker med begrænset mobilitet også kunne opleve friluftslivets glæder. “Det handlede om at hjælpe nogen, der ellers ikke kommer ud og oplever naturen,” forklarer Jimmy.

Foto: Holbæk- og RegstrupSpejderne

Skovens Portal – friluftsliv for alle

Det blev startskuddet til projektet ”Skovens Portal”. Over en periode har spejderne fundraiset cirka 1,1 million kroner fra fonde som f.eks. Nordea-fondens “Her gror vi”-pulje, Jascha Fonden, Louis-Hansen Fonden, Friluftsrådet og Brand af 1848 Fonden.

Holbæk- og RegstrupSpejderne

er en kreds i Danske Baptisters Spejderkorps. Kredsen arbejder ud fra Kløvermarkskirken i Holbæk. Siden begyndelsen af 1970’erne har der også været spejdermøder i Regstrup: Et arbejde, der i dag har udviklet sig til projektet ”Grønne Hjerte”, der skal styrke fællesskabet i lokalsamfundet. Om sommeren kan du også møde spejderne på havnen og fjorden, når de tager på kajakture. Følg arbejdet på spejdernes webside eller på deres Facebook-side.

Følg med på Facebook: Grønne Hjerte og Jerndalslejren (Skovens Portal).

Baptist.dk vender tilbage senere med mere om Holbæk- og Regstrupspejderne.

Pengene gjorde det muligt at skabe konkrete, funktionelle løsninger som blandt andet:

• en shelter med hejs, konstrueret så kørestolsbrugere kan køre helt ind
• stier med jævne overflader, der forbinder bålhytten, shelteren og handicapparkeringen
• bålhytte med flisegulv, der gør det nemmere at færdes
• en wc/badvogn med ramper
• et nyt depot- og redskabsskur med grej til lejerne
• klatrepæle og en ny klatretrailer fyldt med grej, der gør aktiviteterne mere tilgængelige og varierede

Resultatet er et udendørsområde, hvor børn, unge og ældre, der normalt ville være forhindret i at deltage, kan færdes trygt. Jimmy formulerer det: “Det handler om, at alle får samme muligheder for at opleve fællesskab i naturen.”

Foto: Holbæk- og RegstrupSpejderne

Prisen gives for at hjælpe andre

DUF’s dommerpanel har vurderet et rekordstort antal indstillinger i år. På LinkedIn skriver DUF:

’I år er dommerpanelets valg faldet på Holbæk- og RegstrupSpejderne, der vinder prisen for på forbilledlig vis at vise, hvordan stærke fællesskaber, ansvar og kreativitet kan gå hånd i hånd med lokalt engagement.

Med projektet Skovens Portal har de skabt et enestående initiativ, der kombinerer kreativitet, handlekraft og lokalt samarbejde.’

“Vi får ikke prisen, fordi vi har brugt mange penge,” griner Jimmy i telefonen, ”vi får den fordi vi hjælper andre.” Netop spejdernes fokus på at række ud over egne behov, er ifølge ham nøglen til prisen. For kredsen blev det endnu et bevis på, at spejderarbejde kan gøre en reel forskel i lokalsamfundet.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) overrakte prisen til spejderne, der havde taget turen fra Midtsjælland til DUF’s Delegeretmøde i Vejle. Med hæderen fulgte 10.000 kroner til videreudvikling af aktiviteter.

Foto: Holbæk- og RegstrupSpejderne

Drømme, der rækker fremad

Skovens Portal er klar til brug, men visionerne er langtfra udtømte. “Vi vil også gerne have en ny handicapvenlig bygning i stedet for den gamle ombyggede barak, så stedet bedre kan bruges om vinteren,” fortæller Jimmy.

Spejderværdier i praksis

For Jimmy og resten af spejderkredsen er prisen ikke målet i sig selv. Men den er fortællingen om, at de klassiske spejderværdier kan bruges til at løse tidens udfordringer: At tage ansvar. At se dem, der står udenfor. At åbne naturen for flere.

”Vi vælger at hjælpe nogle andre end os selv,” siger Jimmy. Det netop derfor, ”Skovens Portal” ikke bare blev et smart byggeri til 1,1 million kroner – men et bevis på, at spejderarbejdets friluftsliv og fællesskab har plads til alle.

Relateret

• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”
• 05. maj. 2025 - Førerstævne 2025: Lad os flytte et fyr
• 14. maj. 2024 - Baptistspejderne: Fra ledelseskrise til håb for fremtiden
• 14. apr. 2024 - YEGO’s ungdomsledere skaber håb for forældreløse børn i Rwanda

Find flere