Lyt til artiklen:

BaptistKirken er en del af projektet ”Lad os tale om tro” sammen med et historisk bredt udsnit af det danske kirkelandskab. Deltagerne er fx Landsforeningen af Menighedsråd, Bibelselskabet, FrikirkeNet, Danske Kirkers Råd, Frelsens Hær og Den Katolske Kirke. Ønsket om at gøre samtalen om tro lettere, har været på dagsordenen hos flere af deltagerne siden 2020. Allerede dengang var der en bevægelse i gang i samfundet, hvor flere ønskede at tale om tro og eksistens.

Fra idé til handling

For at hjælpe samtalen var der ideer om at lave en mobil-app. Ideerne blev senere i processen forkastet til fordel for en webside med inspirationsvideoer: ladostaleomtro.dk.

Nu er de første fire inspirationsvideoer klar på websiden. Her kan du møde:

• Den unge Freja og den mere erfarne Ingrid. De tror begge, at der er “et eller andet” på den anden side af døden – og de undrer sig over, at vi ikke taler mere med hinanden om tro.
• Tømreren Martin – som tror, der er mere mellem himmel og jord, men ellers ikke er troende. Han taler med præsten Martin, der oplever tro som noget helt grundlæggende i sit liv.
• Kajsa og Jesper, der taler om, at noget af det største, mennesker kan opleve, er den kærlighed som rummer og viser forståelse – og Jesper fortæller om dengang, han mødte Jesus.
• Håndværkeren Martin og teologen Martin, der taler om kærlighed. Et godt udgangspunkt for at være i verden, er at man har en grundfølelse af at være elsket og god nok, som man er.

I løbet af marts måned bliver der optaget flere videoer over emnerne ”håb”, ”farvel” og ”lykke(s)”.

ladostaleomtro.dk – forsiden

Fra video til samtale

I slutningen af hver video er der en række spørgsmål, der kan hjælpe med at få samtalen i gang. Eller fortsætte samtalen, hvis den allerede er begyndt, mens I så videoen. Der er ingen facitliste til spørgsmålene, og derfor er der heller ikke hverken rigtige eller forkerte svar. Ambitionen er, at man gennem samtalen bliver klogere på tro og på hinanden. Og forhåbentlig får endnu mere lyst til at undersøge, hvad tro er, og hvad tro kan.

Idékataloget

Forslag fra idékataloget

På ladostaleomtro.dk finder du også et omfattende idékatalog. Her kan du læse forslag til at gennemføre samtaler ”en-til-en”, hvor du ser videoerne sammen en kammerat eller ven og bagefter taler om emnet. Til de folkekirkelige er der forslag om at lave ”sognemøder”, hvor man ser videoerne sammen på storskærm og samtaler videre i større eller mindre grupper.  Som du sikkert har gættet, kan forslaget også bruges i frikirkesammenhænge. Der er oplæg til gudstjenester og andagter om tro og kærlighed og oplæg til samtalecafé, smågruppemøder, samtalesalon med værter og en aften for konfirmandforældre. Kort sagt er der inspiration til at bruge videoerne på alle tænkelige måder.

Du skal ikke holde dig tilbage!

Kristeligt Dagblad bragte lørdag den 11. maj 2024 en stort opsat forsideartikel under overskriften: ”Det er blevet mindre tabubelagt at tale om tro.” Kristeligt Dagblad har fået analyseinstituttet YouGov til at spørge et repræsentativt udsnit af folkekirkens medlemmer om deres forhold til tro. Her svarer 30% af folkekirkemedlemmerne, at ”de godt kan lide at tale med andre om tro”. Undersøgelsen viser også, at mere end halvdelen af de folkekirkemedlemmer, der betragter sig som troende, ”oplever en positiv respons fra omverdenen på deres tro.”

I artiklen fortæller generalsekretær i Firkirkenet, Mikael Wandt, om en undersøgelse fra 2020, hvor halvdelen af de unge mellem 22 og 35 år svarede, ”at de interesserede sig for tro og eksistentielle spørgsmål.”

Der er altså ingen grund til at lade sig overmande af blufærdighed, usikkerhed eller manglende viden, når talen falder på tro. Der er mange mennesker både i kirken og udenfor kirken, der har lyst til at tale om tro. Og andre af livets store spørgsmål.

Lancering i september

Organisationerne bag ”Lad os tale om tro” planlægger en større offentlig lancering af websiden og tankerne bag i midten af september. Hvis alt går som planlagt og pengene rækker, kan man i løbet af efteråret møde en række ”kendisser”, der fortæller om ”Lad os tale om tro” på TV, i trykte medier og på sociale medier.

Holdet bag lanceringen arbejder lige nu på materiale til ”onboarding” eller på dansk: Hvordan man som kirke eller organisation kommer ”ombord” og begynder at bruge videoerne og idékataloget. Håbet er, at frikirker, folkekirker, foreninger, bibelkredse og mange andre interesserede griber ud efter materialet og bruger det til dialog.

Kast jer ud i det – allerede nu

Generalsekretær i BaptistKirken, Torben Andersen, har allerede skrevet til en række menigheder og opfordret dem til at blive ”Early Movers” (dvs. prøve det hele før de andre). Men I skal ikke holde jer tilbage, selv om I ikke har hørt fra Torben. Både videoer og Idékatalog er frit tilgængeligt på ladostaleomtro.dk.

Der er fortsat mulighed for at deltage i onlinemøder, hvor man kan få meget mere information:

• Torsdag d. 23. maj kl. 20 – 21
• Tirsdag d. 28. maj kl. 20 – 21
• Onsdag d. 29. maj kl. 10 – 11

Tilmelding kan ske her: Link til tilmelding til onlinemøder

Både BaptistKirken og ”Lad os tale om tro”-organisationen vil meget gerne have tilbagemelding, når I afprøver videoer og ideer. Skriv til Torben Andersen, (torben@baptistkirken.dk) og del jeres oplevelser. Eller send en historie og nogle billeder til webredaktion@baptist.dk, når I har brugt videoerne i jeres smågrupper eller til en fællesskabsaften i kirken.

Relateret

• 09. aug. 2026 - Mission – hvordan griber vi det an?
• 05. aug. 2026 - Pinseunderet er, at Gud taler til os i forskellige sprog, som vi kan forstå
• 31. jul. 2026 - Velsignelse uden noder
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør

Find flere

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/02/praestekonvent-2024-artikel.mp3

Det årlige præstekonvent i uge fem samlede 18 baptistpræster på Hotel Højbysø i Odsherred. Programmet bød på undervisning i kristen etik ved den amerikanske præst, teolog og etiker David Gushee. Men der var også plads til nadvergudstjeneste, gåture i naturen, Taizéandagt, besøg fra Frikirkenet og samtale om Genstart2025-processen.

David Gushee, der underviste på præstekonventet (Foto: Torben Andersen)

Om årets underviser

David Gushee er en af de ledende stemmer i den amerikanske offentlighed for en nutidig kristen etik. Senest har han arbejdet meget med kirkens rolle i et sekulariseret samfund. Han kommer med glimrende bud på, hvordan vi kan føre en nuanceret og grundig teologisk baseret debat om de store etiske problemstillinger, der ofte deler kirken i dag.

Til daglig underviser David Gushee på Mercer University i Georgia, USA. Han er også tilknyttet International Baptist Theological Study Centre (IBTS) i Amsterdam som ekstern forsker og underviser.

Plads til diskussion og samtale

Annemette Høgsbro fra Baptistkirken Nørresundby|Vodskov deltog for første gang i præstekonventet. Hun fortæller, at det var de gode diskussioner med præstekolleger og underviser, der gjorde størst indtryk.

Det er ikke første gang Bodil Højbak Møller fra Korskirken i Herlev er på præstekonvent. Hun er også begejstret for samtalen og diskussionerne: ”Der var flere førstegangsdeltagere og de bød virkelig ind. Det var så godt, at der var et miljø, hvor det var naturligt at byde ind og dele sine meninger.”

Det var især David Gushees undervisning om kristen etik, der indbød til diskussion og samtale. Bodil forklarer:
”Det er lidt som en pyramide. Det mest spændende og det vi altid diskuterer i kristen etik, er toppen af pyramiden. Kontroversielle spørgsmål om homoseksualitet, sex før ægteskab og så videre. Gushee peger på bunden af pyramiden. Hele det fundament, der skal bære alle de andre diskussioner. Alt det, der skal være på plads, før vi kommer til det, vi er uenige om.”

David Gushee, lærde skrifter og CocaCola (ikke light!).

Særlige øjeblikke

Præstekonventet begyndte med en nadvergudstjeneste. Bodil fremhæver øjeblikket:
”Lige der oplevede jeg et rum, hvor vi bare var sammen – i Kristus og om Kristus. Vi kommer med så meget forskelligt, men i gudstjenesten oplevede jeg en særlig harmoni. Det lyder mærkeligt, men det gav mig en helt særlig fornemmelse af fællesskab.”

På spørgsmålet om, hvad der overraskede mest under præstekonventet, siger Annemette:
”At opdage, at hvad jeg fremhævede om folkekirkens udfordringer i en pluralistisk virkelighed, da jeg skrev speciale på teologistudiet i 2009, i høj grad også gælder baptistkirkerne i Danmark i dag.”

Hvad tog I med hjem?

Det er menighederne, der sender præsterne på konvent. Præsterne får frisk luft, god mad og kollegialt fællesskab. Men hvad tager de med hjem til menighederne?

Bodil fortæller, at hun i forbindelse med David Gushees undervisning blev påmindet om, at man som præst har en forpligtelse til at følge med og søge ny viden:
”Vi skal være lidt oppe på beat’et og forholde os til verden omkring os. Det lyder måske lidt voldsomt, men vi skal også følge med i forskningen. Det er godt med noget udsyn.”

Bodils refleksion er også, at hun ikke udelukkende kan diskutere kristen etik ved at søge dybere ned i teologien. Det skal være en forbindelse til det samfund, der omgiver menigheden:
”Vi er ikke kustoder – kirkerne er ikke museer.  Selvfølgelig er bibelen og den kristne tradition ikke museumsgenstande, og vi skal sørge for at budskabet altid er relevant for samtiden.”

Som førstegangsdeltager fremhæver Annemette, at hun har fået en masse information med hjem om baptismen og baptistmenighederne i Danmark i dag. Men også en masse inspiration til diskussion af både menighedernes og BaptistKirkens fremtid. Annemette fremhæver også, at præstekonventet har givet hende stof, inspiration og konkrete metoder til diskussion af vores virke fremover.

Genstart2025-processen

Som medlem af BaptistKirkens ledelse glæder Bodil sig også over kollegernes engagement i Genstart2025-processen. Den afsatte tid i programmet rakte ikke, men der var enighed om at bruge mere tid og fortsætte samtalen.

”Det var rart at opleve, at folk havde så meget, de gerne ville dele. Det var en god oplevelse, som jeg tager med hjem. Præsterne er også kulturbærere og ledelsen kan ikke bære Genstart2025 igennem uden præsternes engagement. Alle havde noget at byde ind med. Det var godt.”

Michael Wandt Laursen, Frikirkenets generalsekretær, gæstede præstekonventet

Frikirkenet på besøg

Præstekonventet fik også besøg af Michael Wandt Laursen, generalsekretær i Frikirkenet. Michael fortalte engageret om projektet ”Lad os tale om tro”. Et projekt som BaptistKirken også deltager i: I løbet af foråret 2024 udkommer en række videoer med samtaler, der kan bruges som inspiration til samtale med kirkefremmede. Michael fortalte også om sin rolle som tovholder på de ugentlige andagter for folketingspolitikere på Christiansborg.

Bodil får det sidste ord

Præstekonventet har givet anledning til mange refleksioner. En af Bodils lyder således:
”Man bliver mindet om, at det kollegiale fællesskab er vigtigt, når man mødes med andre i samme situation. Det er virkelig vigtigt for os at mødes – som fællesskab og som kirkesamfund.”

Relateret

• 09. jul. 2026 - Helt almindelige mennesker
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 09. jul. 2026 - Livsforvandling gennem bibellæsning
• 09. jul. 2026 - Naboskab – om at bede for nabolaget
• 09. jul. 2026 - At vidne

Find flere

Den 10. og 11. november dannede Mariager Høj- og Efterskole rammen for lederkonferencen under temaet Modkraft. Gennem halvandet døgn gav taler, debatter og samtaler forskellige vinkler på, hvad mod er, og hvordan vi finder kraften til at være modige.

Mod!

Ruben Andersen-Hoel skød konferencen i gang med et engageret oplæg om forskellige typer mod. Vi taler om én type mod, når en kvinde som Pamela Anderson går på den røde løber uden make-up. Vi taler om en helt anden, nærmest dumdristig, type mod, når vi ser i karakteren William Wallace i filmen Braveheart. Men midt i mellem, fremhævede Ruben Andersen-Hoel, er hverdagsmodet. Den type mod vi alle sammen kan genkende. Den type mod, vi bliver presset til, når vi skal gøre ting, vi ikke er komfortable med.

Mama Maggie

Hovedtaleren på lederkonferencen var egyptiske Mama Maggie. Hun voksede op i en velhavende familie og et veletableret voksenliv i Cairo, da hun oplevede et kald til at hjælpe Egyptens fattigste. Hun solgte alt, hvad hun ejede – selv sin vielsesring for at stifte velgørenhedsorganisationen Stephen’s Children, som hjælper børn i Cairos slum.

Mama Maggie til til lederkonferencen (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Mama Maggie delte vidnesbyrd fra sit arbejde om, hvordan hun troede, at hun kun skulle hjælpe børnene. Men gennem hjælpen oplevede hun at se Jesu kærlighed i børnene. Hun viste selv det mod, som det kræver at opgive alt for at følge sit kald, og hun fortalte om det mod, hun ser i de egyptiske kristne, som er under et stort pres i dag.

Det er en præstation i sig selv at få 400 mere eller mindre karismatiske kirkeledere til at være helt stille, men det lykkedes for Mama Maggie. Med sit rolige sind, sin stille stemme og stærke vidnesbyrd havde hun alles opmærksomhed. Hendes opfordring til de danske kirkeledere var at have modet til at være stille. Til at lytte til Gud.

Samtaler med stor energi

På scenen til lederkonferencen var også to samtaler om mod. Fredag havde FrikirkeNet inviteret politikerne Alex Vanopslagh og Martin Lidegaard, som talte med præsten Jakob Viftrup, modereret af Frikirkenets generalsekretær Mikael Wandt Lauersen. Lørdag blev det til en samtale mellem filosoffen og forfatteren Rune Selsing og skuespilleren Casper Christensen, ledt af Johnny Hansen, præst i Citykirken i Aarhus.

Oplagte politikere debatterer (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Samtalerne havde det til fælles, at deres energi var en stor kontrast til Mama Maggies ro. Der var plads til både meningsudvekslinger og store grin.

Bemærkelsesværdig opfordring fra en politiker

Alex Vanopslagh opfordrede kirkelederne til at have mod til at stå ved evangeliet. Have mod til ikke at pakke evangeliet ind, men at fortælle det, som det er, for han ser en enorm appetit i samfundet på det kristne budskab.

Lederkonference igen i 2024

Frikirkenets lederkonference i 2024 har overskriften ”Åndskraft” med undertitlen ”Fokus på Åndens virke i og uden for kirken – og nok mest det sidste.” Det foregår den 8. og 9. november i Samværket i Kolding.

Relateret

• 06. jan. 2026 - Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse – januar 2026
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset
• 22. dec. 2025 - At leve uden at bekymre sig (for meget)
• 22. dec. 2025 - Frygten i skoven og i livet
• 22. dec. 2025 - Et blik på bekymringer inspireret af Skriften

Find flere

Praktiske informationer:
Tid: 30. september 2021 kl. 16-20

Sted: Københavns Kulturcenter, Drejervej 15, København NV, eller via livestream online

Pris: 50 kr. inkl. en let servering – livestream er gratis

Tilmelding og læs mere på http://www.naarkirkensvigter.dk, tilmelding til livestreaming er ikke nødvendig

”Det er vigtigt, at vi er med, og jeg glæder mig over det store økumeniske bagland og de mange ungdomsorganisationer, som står bag konferencen sammen med FrikirkeNet,” siger BaptistKirkens generalsekretær, Torben Andersen.

Konferencens fokus er, hvordan vi som kirker og kirkelige organisationer kan opdage og imødegå usunde tendenser og krænkende adfærd. For selvom mange sætter pris på fællesskabet, er der mennesker, som er blevet skuffede, ikke er blevet rummet, eller som ligefrem har været udsat for overgreb og magtmisbrug.

”Det er et relevant og vigtigt emne at tage fat på. Vi må ikke lukke øjnene for, at vi som frikirker også kan svigte, og vi skal turde at sætte ord på de svære situationer,” siger Torben Andersen, som også opfordrer ledere og medlemmer af baptistkirkerne til at deltage:

”Der skal lyde en stor opfordring til at deltage. Hvis man ikke har mulighed for at være med i København, kan man følge med på livestream.”

Konferencen består af foredrag med fagpersoner og mennesker, som har mærket kirkens svigt, og samtaler mellem danske kirkeledere. Du kan blandt andet møde:

• Seniorkonsulent i Børns Vilkår Bente Boserup. Emne: ”Religiøst pres i børnehøjde”.
• Psykolog og forfatter til bogen ”Forklædt – pæne psykopater og deres ofre”, Irene Rønn Lind. Emne: ”Når fællesskabet svigter”.
• Tv-udvikler og hovedperson i tv-dokumentaren ”Sektlederens hemmeligheder”, Roald Bergmann. Emne: ”Hvad jeg ville ønske nogen havde fortalt mig”
• Leder af Kristent Pædagogisk Institut, Carsten Hjorth Pedersen. Emne: ”Påvirk med respekt”.

Relateret

• 13. aug. 2026 - Deltag i online informationsmøder om forslag til Landskonferencen
• 12. aug. 2026 - Tacklet af Gud
• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 17. jul. 2026 - Sammen ved Jesus’ bord
• 12. jul. 2026 - Ole er 90 år – og stadig bibelambassadør

Find flere

Kort om FrikirkeNet:

• FrikirkeNet er en dansk paraplyorganisation for en række frikirkelige trossamfund og enkeltstående kirker
• FrikirkeNet arbejder for at
  • sikre gode vilkår for forkyndelsen af det kristne evangelium
  • fremme tillidsskabende og samfundsengagerede frikirker
  • fremme det kristne menneskesyn
• Frikirkenet har cirka 100 medlemskirker og organisationer fra trossamfund som fx Apostolsk kirke, Mosaik (nyt navn på de danske pinsekirker), Missionsforbundet, Vineyard, Hillsong samt BaptistKirken

I Guds eller en god idés navn har mennesker og miljøer opkastet sig til bedrevidende dommere over alle, der ikke fulgte deres specifikke udgave af sandheden. Også i frikirkerne har vi haft vores del – med sårede mennesker og miskreditering i samfundet til følge.

Derfor har FrikirkeNet siden sin begyndelse i 2004 haft fokus på at fremme sunde kirkelige miljøer, hvor åben dialog, gennemskuelige ledelsesstrukturer og eksternt tilsyn er kardinalpunkter. Netværkets magasin, Domino, har fx flere gange sat fokus på magtmennesker og sekteriske frikirkelige miljøer. Hver gang, en kirke eller organisation har søgt om medlemskab af FrikirkeNet, har det været en del af samtalen med ansøgeren.

Kan vi gøre mere?

Alligevel har sagen fra Byens Kirke i Silkeborg fået FrikirkeNet til at indlede et samarbejde med Red Barnet om at udarbejde nye retningslinjer for vores børne- og ungdomsarbejde, så vi ikke kun opfylder lovens krav om børneattester, men tillige har retningslinjer for samvær mellem børn/unge og medarbejdere. Dertil kommer handlingsplaner i tilfælde af grænseoverskridende adfærd samt et årligt tilbagevendende fokus på, hvordan medarbejderne kan spotte symptomer på grænseoverskridende adfærd.

Ikke at sådanne elementer er nye i vores børne- og ungdomsforeningers arbejde, men nogle gange kan et eksternt blik opdage ting, vi selv har overset. Derfor har vi bedt om Red Barnets kommentarer til, hvordan vi kan gøre det endnu bedre.

FriKirkeNet har fokus på at fremme sunde kirkelige miljøer, hvor åben dialog, gennemskuelige ledelsesstrukturer og eksternt tilsyn er kardinalpunkter.

Principper på skrift

Silkeborg-sagen har også betydet, at vi har nedfældet fem etiske principper for medlemmer af FrikirkeNet. Principperne har hele tiden været der og finder anvendelse ved samtaler med ansøgere, der ønsker medlemskab af FrikirkeNet. De kan ses på http://www.frikirkenet.dk/side/om-frikirkenet.

Især de to første principper handler om at sikre sunde kirker. De følger i kort form her:

1. Vi ønsker at leve i relationel ansvarlighed som ledere og som kirker:

• Det er sund praksis, at alle kirker og præster har rådgivere, som de vandrer sammen med i en forpligtende relation
• Medlemskirker og -organisationer skal have en organisatorisk struktur, der sikrer, at enkeltpersoner ikke kan få enerådende myndighed i kirken. Alle i lederskab skal stå til ansvar overfor nogen, som har myndighed til at fyre eller afsætte dem
• Det er sund praksis, at vi taler med mennesker eller kirker, som vi er uenige med, i stedet for om dem
• Vi ønsker at være transparente, også når vi har begået fejl. Den ønskede transparens skal dog tage hensyn til vores tavshedspligt.

2. Vi ønsker at være troværdige i vores omgang med penge:

• FrikirkeNet er medlem af ISOBRO. Dermed er alle medlemmer forpligtet på at have offentligt tilgængelige regnskaber
• Alle medlemmer skal have en klar adskillelse mellem organisationens økonomi og privatpersoners økonomi. Ved opløsning af en kirke må kirkens formue ikke tilgå medlemmer i kirken
• Der må ikke kunne rejses berettiget tvivl om, hvorvidt ledere i kirker har misbrugt deres indflydelse som åndelig rådgivere med henblik på at opnå arvemæssig begunstigelse eller donationer

Modspil bør efterspørges

I forhold til princippet om relationel ansvarlighed har FrikirkeNet understreget betydningen af, at ingen leder står alene i tjenesten. Vi har pointeret, at det at stå til ansvar over for nogen – ofte en-to akkrediterede præster fra andre frikirker – er afgørende for en kirkes mulighed for at bevare sig selv sund på den lange bane.

Det er også vigtigt at have en ledelsesmodel, hvor modspil er naturligt, nødvendigt og bliver efterspurgt. Et helt menighedsråd skal ikke være tvunget til at gå, fordi deres bekymring ikke bliver taget seriøst. Så må præsten holde for og forlade sin plads.

Man bør som leder og ledelse af en frikirke vise den ydmyghed, der er forbundet med at stå til ansvar, og man bør tilstræbe gennemsigtighed i både økonomiske, lære- og ledelsesmæssige forhold. Hvis det efterleves, vil magtsyge ledere, radikalisering og udvikling af sekteriske tendenser få trange kår.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 18. dec. 2025 - Ønsker

Find flere