Lyt til artiklen

Menigheder i hele landet er engageret i julehjælp på mange forskellige måder. Der er den lokale indsats, hvor menigheden uddeler julekurve til dem, der trænger i nabolaget. Der er de ældre kvinder i ”strikkecafeen”, der pakker julegaver til rumænske børn. Alle steder er der fokus på at hjælpe mennesker i nød. Alle steder bidrager arbejdet til at styrke det sociale fællesskab i menighederne. Baptist.dk har fundet fire historier, der viser bredden i arbejdet.

Juleaften i Pandrup

Skal du være alene juleaften? Eller har du bare lyst til at fejre juleaften sammen med andre? Det er spørgsmålet – og tilbuddet i Pandrup. Vibeke Dalsgaard er en af tovholderne og hun fortæller:
”Jeg tror, vi har arrangeret juleaften en fem – seks gange. Sådan lidt ”on and off”. Indimellem har vores børn haft et ønske om at se os!”

I Pandrup er det Laust Dalsgaard, der står for julemiddagen. ”Han har vist købt en kalkun,” ler Vibeke og fortsætter: ”Men flæskestegen har vi fået sponsoreret.”

At Laust står for maden, er vist lige så meget tradition som resten af programmet. Deltagerne er inviteret til julegudstjeneste i baptistkirken. I indbydelsen står der: ”Hvis du gerne vil til gudstjeneste i din egen kirke, så kommer du bare senere.”  Efter gudstjenesten er der kaffe, fælles juletræspyntning og ”de sidste forberedelser,” inden Laust serverer middagen.

Deltagerne betaler for at være med, men hvis pengene ikke rækker, støtter menigheden. ”Det har der nu aldrig været brug for,” siger Vibeke. Menigheden støtter også med gaver til det traditionelle gavespil. Ellers er der kun gaver til børnene, sponsoreret af den lokale forening ”Giv en julegave”.

I år regner Vibeke med 20 – 25 deltagere: Menighedens egne medlemmer, flygtninge fra Ukraine og nogle, der bare har lyst til godt selskab juleaften.

Julekurve i Frikirken i Sæby

I Frikirken i Sæby har man valgt at tilslutte sig initiativet Julekurv.nu. Et lokalt nordjysk initiativ startet af pinsekirken Aalborg Citykirke. I dag er der menigheder med fra Mariager i syd til Frederikshavn i nord.

Julekurvene i Frikirken i Sæby fylder en del (Foto fra Facebook)

Hans Thomsen, præst i Frikirken, fortæller, at der blev delt 30 julekurve ud: ”Jeg siger kun 30, for vi havde ansøgere til 40 eller flere. Det samlede antal julekurve i projektet var 1.400, men der var ansøgere til mange flere. Jeg er glad for, at vi kunne dele 30 julekurve ud, men jeg er ked af, at behovet er så stort. Selvom der er også andre, der deler ud i Sæby.”

Hans skal lige trække vejret inden han svarer på spørgsmålet om julekurvens indhold:
”22 kilo madvarer! Og så var der endda en pose ved siden af med flæskesteg, medister og piskefløde. Der var chips, sodavand, rødkål – alt hvad man kan forestille sig til et dansk julebord. Endda fire stearinlys!”

Julekurv.nu er et meget professionelt koncept. Hans fremhæver, at man som en lille deltagende menighed ikke skal kæmpe med logistik og sponsorer. Konceptet med at give mad til hele julen tiltaler også Frikirken. Med gavekort eller kontante donationer er der altid en risiko for, at hjælpen bliver omsat til andet end julemad.

Klar til at modtage gæsterne i Frikirken i Sæby

Der er ikke fuldstændig enighed om, hvor mange der lagde vejen forbi Frikirken i Sæby ved uddelingen. Hans var parkeringsvagt og forsøgte at tælle. Et sted mellem 90 og 100 er parkeringsvagtens bud. Der var mulighed for at få julekurven bragt, men de fleste valgte at hente selv. Måske fordi der så var julegaver til børnene. Hans bemærker, at der kun var et enkelt ægtepar uden børn:
”Det er vigtigt at få med, at børnefamilierne har det skidt. Det kan vi se på dem, der kommer her.”

20 frivillige var engageret i uddelingen. Det foregik med stor glæde og begejstring beretter Hans og tilføjer: ”For flere af os blev det en oplevelse for livet.”

Julegaver til rumænske børn fra “Strikkecafeen” i Brovst

”Strikkecafeen” i Brovst

Bodil Sørensen fortæller, at ”strikkecafeen” i Brovst har pakket 30 julegaver til børn i Rumænien. Der er tale om et samarbejde med Aktive Kristnes Omsorgsarbejde (AKO), der står for transporten til Rumænien. Modtagerne er børn i udsatte familier.

”Vi fik en ønskeseddel på forhånd. Kasserne skulle gerne indeholde skriveredskaber, tegneblokke, huer, vanter, sokker, sæbe, shampoo og lidt slik. Vi havde samlet det hele på forhånd. Kasserne blev pakker pænt ind og mærket med dreng eller pige og alder,” fortæller Bodil.

”Strikkecafeen” har eksisteret i 15 – 17 år. I begyndelsen var formålet udelukkende at strikke trøjer til Rwanda og Burundi. Der strikkes fortsat trøjer til Afrika, men produktionen er udvidet en smule:
”Vi har fået nogle nydanskere med, der ikke strikker i bomuld. Men så strikker de store skoletrøjer til Rumænien.” De spilder ikke tiden i ”Strikkecafeen”: I alt syv store sportstasker blev fyldt med hjemmestrikkede trøjer og tæpper.

“Strikkecafeen” pakker julegaver i Brovst

”Strikkecafeen” samler både menighedsmedlemmer og andre med interesse for håndarbejde og godt selskab. Julegaveudfordringen var med til at styrke det sociale sammenhold.

250 kasser julehjælp i Roskilde

Lena Christensen er projektleder på Roskilde Baptistkirkes julehjælp. Og her er virkelig brug for en projektleder: 250 flyttekasser sponsoreret af Bauhaus blev fyldt med julehjælp. 175 børnefamilier og 75 enlige fik en kasse. I alt regner Lena med, at menigheden er i kontakt med flere end 700 mennesker gennem julehjælpen.

Julehjælpen er finansieret af indsamlinger i menigheden sammen med donationer fra fonde og sponsorer:
”Det er helt bibelsk. Jo mere vi selv kan samle ind, desto større er villigheden fra andre til at hjælpe,” siger Lena og fortsætter: ”Ud over flyttekasserne fra Bauhaus, så giver vores leverandør BC Catering flæskestege – fra personalekassen! Alt legetøjet til børnene er også doneret.”

Julehjælpskasserne indeholder flæskesteg eller and (efter eget valg), kartofler, brun sovs, mandler, nougat, marcipan, kirsebærsovs, risalamande, vanilje, marmelade, æbler, rugbrød, krydderboller, sodavand, chips og en masse slik og alt muligt andet. Lena kan tilsyneladende hele listen udenad. Det går i hvert fald stærkt med at remse op.

”Vi kalder det et tilskud til en juleaften. Det kan godt være, at man selv bliver nødt til at købe et eller andet, hvis man er mange. Men formålet med kassen er, at man skal kunne holde jul. Der er også en indpakket mandelgave i kassen. Den skal man ikke bruge penge på at købe,” lyder det bestemt fra projektlederen.

Julehjælpen engagerer næsten 80 mennesker i menigheden. Alene på udleveringsdagen er der 55 beskæftiget. Foruden de otte café-medarbejdere, der har til opgave at gøre det hyggeligt for gæsterne.

Det betyder meget for de frivillige at være med, siger Lena: ”Jeg oplever, at folk melder sig, fordi det er et arbejdsfællesskab. Og jeg mærker jo, at folk bliver glade. Det går i hjertet på dem. Der er nogle, der kommer – både på de to pakkedage og på udleveringsdagen – og siger: ”Lena, man bliver helt høj af det her.” Det er jo helt fantastisk at opleve.”

Næstekærlighed i praksis

I 2022 levede 3,7% af befolkningen i Danmark under fattigdomsgrænsen[1]. I 2021 viste 12,4% af befolkningen tegn på ensomhed[2]. Menighedernes julehjælp fjerner ikke samfundets problemer. Statistisk set bliver der hverken færre fattige eller færre ensomme af den frivillige indsats. Men indsatsen gør en forskel for det enkelte menneske og den enkelte familie. Det er næstekærlighed i praksis.

[1] https://www.statistikbanken.dk/LABY07, hvor der også er links, der forklarer det danske fattigdomsbegreb.

[2] https://www.danskernessundhed.dk/ indeholder mange oplysninger om danskernes sundhed bl.a. statistik for ”tegn på ensomhed”.

Relateret

• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 08. feb. 2026 - Det er om natten, man ser nordlys
• 06. jan. 2026 - Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse – januar 2026
• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig

Find flere

Artiklen findes også som lydfil – lyt med her:

Det er en pjaskvåd og vintermørk november-eftermiddag i Sæby. Der er ikke meget optimisme i vejret. Det er der til gengæld indenfor hos Frikirken i Sæby på Sæbygårdvej, hvor præsten, Hans Thomsen, Lars Villadsen, medlem af ledelsen, og Maria Bentsen, nyansat børne- og ungdomsmedarbejder, byder på frisklavet kaffe. Der er latter og indforstået humor, da Hans med et grin hævder at være hukommelsen i selskabet. De to andre er ikke helt enige i, at det er tilfældet.

Frikirken i Sæby er etableret efter delingen af Sæby Baptistmenighed medio 2022. Frikirken i Sæby blev optaget i Baptistkirken i Danmark på Landskonference 1 på Lindenborg i 2022.

Drømme

Frikirken i Sæby, ”… eller bare Frikirken”, som Lars siger, er en ny baptistkirke (se info-boks). Her er plads til at drømme om fremtiden. Den gode stemning stiger en smule, da de tre bliver opfordret til at fortælle om deres drømme for Frikirkens fremtid.

“Vi er en kirke, der vil Sæby. En kirke, hvor vi ikke er bange for at invitere nye med. Vi er også en kirke, der gerne vil vokse. Vi vil gerne vokse hurtigt – ikke for vores egen skyld, men for at ære Jesus. Og vi vil arbejde med vores gudstjenester, så de er nutidige og tiltrækker mennesker,” fortæller Hans Thomsen.

Jeg drømmer om, at alt det vi har bedt om, engang vil lykkes.

Der er knap nok en pause, før Lars Villadsen fortsætter:
“Jeg drømmer om, at alt det vi har bedt om, engang vil lykkes. Vi har kun været i gang et år og vi har været meget igennem, men jeg tror, Gud har haft en mening med det hele. Vi har bedt om at komme i gang med børne- og ungdomsarbejde og så dukker Maria op. Vi har bedt om, at lovsangen skulle styrkes og nu kan vi ansætte Michael Nielsen som lovsangsleder til at hjælpe med det. Vi kan se, at der kommer rigtig mange fremmede, når vi inviterer til lovsangsgudstjeneste. Jeg er overbevist om, at vi kan nå Sæby på den måde, vi arbejder.”

Maria Bentsen skal lige tænke over ordene, men så kommer de – hurtigt og præcist:
”Vi drømmer alle om at være en relevant kirke, der rækker ud til mennesker. Jeg tror, at Gud ønsker at genoprette sin kirke. Kirken har i mange år været i knæ. Hvis kirken vågner op og hvis kirken iklæder sig Kristus, så har vi en stemme i samfundet.”

Maria Bentsen (Foto: Frikirken i Sæby / Facebook)

Oplever vækst

Den 2. oktober 2023 begyndte Maria Bentsen som børne- og ungdomsmedarbejder. Stillingen er etableret i samarbejde med Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund, der støtter økonomisk. Den 1. november tog menigheden endnu et skridt i tro på fremtiden, da man ansatte Michael Nielsen som musikmedarbejder til at lede lovsangen.

Maria fortæller om sine overvejelser i forbindelse med ansættelsen:
”Jeg drømmer om at få lov til at opleve, at Gud fornyer os. Jeg tror, det er min opgave at skubbe på udviklingen. Men nogle gange skal det bare starte med, at kirken bliver levende. Første gang jeg sneg mig ind på bageste række i Frikirken, oplevede jeg virkelig, at Gud var til stede: Det kan godt være, at teknikken og lyden ikke var perfekt: Der var måske også andre ting, der ikke var perfekte, men Guds ånd var her!”

Undervisning på menighedsweekenden (Foto: Frikirken i Sæby / Facebook)

Hvem er medlem?

Hvor mange medlemmer er der i Frikirken? Et ligetil spørgsmål, der udløser en kollektiv reaktion: Alle tre er enige om, at fællesskabet er større end medlemsstatistikken. Og menigheden er dem, der deltager. Lars fortæller, at menigheden har 35 medlemmer, men fællesskabet er noget større: Lige nu tæller det omkring 50.

Hans protesterer en smule over begrebet menighed: Han synes, at det signalerer lukkethed – en begrænsning. ”Kirke” er meget bedre: Kirke er noget større, noget for alle.

Hans fortæller, at det er vigtigt, at alle føler sig lige meget værd, når de kommer i kirken. Medlemskab er en praktisk foranstaltning. Alle, der deltager i kirkens liv, er kirken.

Frikirken har også en drøm om at flytte til større lokaler. ”Du kan ikke drømme om vækst og så have nogle mure, der gør det umuligt,” lyder det fra Hans. Maria supplerer: ”Vi har brug for et hjem. Et sted, hvor vi kan udfolde os. Men det vigtigste er, at dem der kommer, føler sig hjemme. At de oplever at have et åndeligt fællesskab i netop de her rum.”

Lars har en meget nøgtern kommentar: ”Vi kan være 70 i kirkesalen. Den grænse skulle vi gerne snart sprænge. Og så har vi brug for noget nyt.”

Guds varme hænder

Frikirken i Sæby har engageret sig i julekurv.nu. Initiativet drives af pinsekirken Aalborg Citykirke i samarbejde 7 lokale kirker i Nordjylland. Der bliver uddelt julekurve i Aalborg, Støvring, Hjørring, Frederikshavn, Mariager, Thisted, Aars, Hirtshals og Sæby.

Det betyder meget for Frikirken, at være med, fortæller Hans Thomsen:
“Den dag, vi skal uddele julekurve, bliver vi måske 120 mennesker. Jeg vil så gerne, at vi kan gøre det til en festdag. Vi vil vise, at Frikirken er åben for alle og at alle er velkomne.”

Masser af aktivitet til Lego-byggeevent (Foto: Frikirken i Sæby / Facebook)

Maria fortæller, at Frikirken overvejer, hvordan den bliver ”Guds varme hænder” for børnefamilierne. Der er allerede gang i Messy Church, men man vil meget mere:
”Hvordan kan vi række ud til børnefamilierne? Hvordan får vi mor og far til at forstå, at vi er her for dem? Vi skal heller ikke glemme, at børnene er kirkens næste generation, så hvordan når vi dem?”

Maria peger også på, at mange af de kirker, der oplever vækst, har et omfattende diakonalt arbejde. ”Der er tale om et hårdt ”markarbejde”. Diakoni kræver en stor indsats, men det bærer helt sikkert også frugt, at engagere sig praktisk i menneskers liv.”

Vi skal turde

Mens vi hælder mere kaffe op, fortsætter samtalen om ”den mistede generation”: Mange menigheder har oplevet, at børnene af dem, der byggede kirken, er forsvundet ud af fællesskabet. Sådan er det også i Sæby. Der mangler en generation. Hans har et bud på en forklaring:
”Der er en ældre kvinde i byen, der kan fortælle om dengang, der kom 150 – 200 børn i søndagsskole. Når jeg spørger hende, hvor de blev af, svarer hun meget klart: ”Vi glemte at forkynde. Vi var bare en pasningsordning.””

Lars tager tråden op og fortæller om en slags berøringsangst, hvor man nemt bliver bange for menneskers reaktion på forkyndelsen om en levende Gud, og derfor holder igen på glæde og begejstring i kirken:
”Vi har været alt for bange for at fortælle, hvorfor vi er her, og hvordan Gud arbejder i os. Vi må ikke være bange for at fortælle om Kristus. Det er jo netop det, folk kommer ind for at høre. Vi skal turde fortælle. Ellers oplever vi ikke vækst.”

Lovsangskor- og band (Foto: Frikirken i Sæby / Facebook)

Maria supplerer:
”Det, jeg elsker Frikirken allermest for, er vores hjerte for at nå mennesker. Hvis jeg ikke havde oplevet det, var jeg nok ikke kommet hertil. Vi har virkelig et ønske om at nå mennesker.”

Deltagere i Frikirkens informationsmøder dukker ofte op igen til gudstjenesterne:
”Folk er ikke forskrækkede over at møde os. De er fuldstændig klar over, at de går ind i en kirke. Og de er begejstrede over, at der er liv, sang, musik og glade mennesker.”

En del af BaptistKirken

Lars fortæller, at Frikirken er en del af BaptistKirken, fordi man føler sig som baptister:
”Men vi tror også på en fremtid, hvor BaptistKirken bliver fornyet. Vi håber, den nye ledelse kommer med initiativer til fornyelse, for det er tiltrængt.”

Maria fortæller videre:
”Da jeg var barn, talte vi børn om ”baptristerne”. Jeg er blevet meget positivt overrasket over de mennesker, jeg har mødt både her i Sæby og fx også i Baptisternes Børne og Ungdomsforbund (BBU). Jeg har mødt en masse mennesker, der virkelig ønsker forandring. Når jeg taler med ungdomslederne, så ønsker de virkelig en vækst blandt de unge.”

Jeg har mødt en masse mennesker, der virkelig ønsker forandring. Når jeg taler med ungdomslederne, så ønsker de virkelig en vækst blandt de unge.

Diskussionen om fornyelse er vigtig. De tre ved bordet kommer vidt omkring. Fra lovsang til salmer, fra traditionel kirke til karismatisk fornyelse – meget bliver vendt. Lars slutter samtalen:
”Vi glæder os til at opleve fornyelsen.”

Afslutning

Kaffen er ved at være drukket. Nye møder venter i Frikirken. Der er blevet fortalt med engagement og begejstring. Alligevel lægger Lars og Hans ikke skjul på, at det har været hårdt arbejde at starte en ny kirke. Der er de mange spørgsmål, fx: Vi er både glade for salmer og lovsang: Men hvordan prioriterer vi? Og der er store spørgsmål som: Hvilken slags kirke, vil vi være?

Maria tager ordet til sidst:
”Alle dem, der er med i Frikirken i Sæby har truffet et aktivt valg om at være her. For mange har det været et svært valg. Men det er også en styrke, når der skal træffes svære valg. Vi har valgt at være sammen om Frikirken. Det gør det nemmere at acceptere forandringerne, selv om man skal gå på kompromis af og til.”

Relateret

• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 19. feb. 2026 - Normer
• 12. feb. 2026 - Nyheder, der bringer håb på en mandag
• 11. feb. 2026 - Invitation til fællesskab

Find flere