Lyt til artiklen:

På årets landskonference bad ledelsen om, at værdierne fra Synoden Genstart2025 blev godkendt som BaptistKirkens nye fælleserklæring. Begrundelsen var enkel: Ifølge vedtægterne skal vores arbejdsgrundlag fastlægges i en fælleserklæring, og den tidligere erklæring fra 2019 skulle fornyes. Under Genstart-processen var der ikke tid til at skrive en helt ny; derfor fik vi i 2024 en udsættelse. Nu er tiden kommet, og landskonferencen vedtog med stor majoritet at lade synodens værdier være vores fælles udgangspunkt de kommende år.

Landskonferencen vedtog med stor majoritet at lade synodens værdier være vores fælles udgangspunkt.

Oprydning i ’dokumentvrimmelen’

Mange pegede efter synoden på, at vi har mange tekster i omløb: forordet (præamblen) til vedtægterne, fælleserklæringen fra 2019, de otte teser – og nu værdierne. Det er paradoksalt for et kirkesamfund uden trosbekendelse, dogmer eller lærestole, at vi kan ende med at have for mange papirer at holde styr på. Ved at gøre synodens værdier til fælleserklæring tager vi et skridt mod klarhed og enkelhed.

Hvad betyder beslutningen?

Værdierne bliver vores arbejdsgrundlag. De sætter retningen for det, vi skal gøre sammen på tværs af forskelligheden, der er i vores kirke. BaptistKirken er ikke et holdningsfællesskab. Vi er et handlingsfællesskab. Vi behøver ikke mene det samme om alting, men vi vil sammen være i mission for og tro på Jesus Kristus.

Vejen frem: læring, samtaler og mission

Ud af værdierne fremlagde ledelsen en procesplan for BaptistKirken de følgende år. Som lovet på synoden, skal vi sætte fokus på begrebet inklusion ved en læredag, men vi stopper ikke der. Vi skal b.la. arbejde med følgende:

 1) Læredag om inklusion – 31. januar 2026, Korskirken i Herlev
Som lovet på synoden starter vi med begrebet inklusion. Vi lærte på synoden, at vi kan tale åbent om svære ting, det fortsætter vi med.

2) Læredage som tradition
I de næste år vil vi tage fat på teologiske kerneområder: frelsesforståelse, kirkeforståelse og bibelsyn. Vi ønsker trygge rum for ærlig samtale om det, der både forener og udfordrer os.

3) Inspirationsdøgn om fælles mission 24.-25. april 2026
Mission – ude i verden, i menigheden og hos den enkelte – er vores kald som en del af Guds kirke. Her samler vi menigheder til idéudveksling, sparring og konkrete skridt til inspirationsdøgn.

4) ’Fest og farver’ i nye former
Sommerstævnet ligger i dvale, men glæden lever! Vi drømmer om nye samlingspunkter, hvor troen fejres. Har I idéer? Menigheder og ildsjæle inviteres til at komme på banen.

5) Næste generation og nye menigheder
Vi vil forny fokus på at give evangeliet videre til børn og unge og – når Gud åbner døre – plante nye menigheder. Det er langsigtet arbejde; vi begynder nu og bygger tålmodigt.

Vi har brug for jer

Vi når ikke det hele på ét år. Derfor beder vi om input fra jer:

• Hvad oplever I i forhold til de initiativer, vi sætter i gang?
• Hvad savner I i vores fælles arbejde?

Del jeres erfaringer og ønsker med ledelsen, så justerer vi kursen sammen.

Først og sidst er det igen vigtigt at sige, at vi ikke skal være enige om alting. BaptistKirken i Danmark er ikke et holdningsfælleskab, men et handlingsfællesskab. Vi kan i vores livsanskuelser være uenige om mange ting, men vi er enige om samlet at være i mission for Jesus Kristus.

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere

Lyt til artiklen her:

På Synoden i pinsen lovede ledelsen at udarbejde en procesplan. Et arbejdsredskab, der skal sikre, at værdiernes ord bliver til virkelighed.

”Vi skal undgå, at folk oplever, at Synoden var en spildt weekend med nogle ’fluffy’ ting, som aldrig bliver udmøntet,” siger BaptistKirkens generalsekretær Bodil Højbak Møller. Hun har stået for det forberedende arbejde med procesplanen i ledelsen. Et arbejde, der blev præsenteret på Landskonferencen i Esbjerg den 27. september. Ved samme lejlighed blev værdierne forankret i BaptistKirkens Fælleserklæring.

Proces efter synoden

– er overskriften på en artikel i magasinet baptist.dk, hvor generalsekretær Bodil Højbak Møller skriver, at “Kursen er sat på ledelsens kompas: vi vil rumme forskellighed i respekt!” Læs Bodils artikel og artiklen her på siden og bliv klogere på den fortsatte Genstart2025-proces.

Læs her: “Proces efter synoden”

Ikke alt er udfyldt – og det er med vilje

Procesplanen er udviklet i et helt almindeligt regneark – enkelt, men funktionelt.
”Jeg har kigget på forskellige værktøjer, jeg har ikke fundet noget bedre og nemmere at bruge end Excel,” fortæller Bodil med et smil.

Hvert indsatsområde – som fx inklusion, præstepakke og frelsesforståelse – har sin egen fane med konkrete initiativer og ansvarsområder.

Flere af felterne i planen står tomme. Det er helt bevidst, understreger Bodil:
”Vi mødtes og begyndte arbejdet med procesplanen før den nye ledelse blev valgt,” fortæller hun. ”Og så tænkte vi: Hvis vi nu siger, at vi allerede har planlagt de næste fem år, hvor fedt er det så at blive valgt og få at vide, at alle handlinger i procesplanen allerede er besluttet? Derfor har vi valgt at lade en del punkter stå åbne, så de nye i ledelsen får mulighed for at tage ejerskab.”

Bodil understreger, at de emner, som fyldte mest på forårets lederdage og i samtalen på Synoden, er prioriteret i procesplanen. Vi begynder med det, flest finder vigtigt.

På den måde bliver procesplanen ikke en færdig manual, men et arbejdsdokument, der inviterer både nuværende og nyvalgte ledelsesmedlemmer til at forme fremtiden sammen med frivillige fra menighederne.

Værdierne er fundamentet – ikke målet

Planen tager udgangspunkt i værdierne, men den handler ikke om værdierne i sig selv.

”Vores mål er ikke værdierne,” siger Bodil og fortsætter: ”Målet er, at vi som kirkesamfund hjælper hinanden til at være i mission – at vi oplever, at vi er stærkere i fællesskab, og at det hjælper os i vores forkyndelse, især til børn og unge.”

Hun tilføjer: ”Vi har prioriteret værdierne, fordi de er nødvendige for, at vi kan finde fælles fodslag. Men vi må ikke glemme, hvorfor vi gør det – nemlig for at styrke menighedernes liv og kald.”

En kirkefamilie med udfordringer

Bodil peger på, at den krise, vi taler om nu, er en krise, der begyndte længe før arbejdet med værdier og procesplan begyndte.  Den krise, der førte til, at ledelsen satte Genstart2025 i gang var meget konkret:

”Det lyder som en kliché: Men vi stod faktisk på en brændende platform,” siger Bodil. ”Vi oplevede at ældre menigheder lukkede, og vi manglede både børn, unge og præster. Så vi var nødt til at tage fat dér, hvor krisen var tydeligst.”

Fordi krisen var så tydelig på netop disse punkter, blev andre områder – som international mission og kommunikation – ikke prioriteret i første omgang.
”Vi syntes jo, det fungerede på de områder,” siger Bodil, ”Men jeg kan godt se, at det kan virke, som om vi ikke prioriterer dem. Det var bare, fordi det ikke var dér, de store problemer lå.”

En invitation til fælles engagement

Selv om procesplanen i første omgang er et internt redskab, håber ledelsen, at menighederne også vil tage den til sig.

”For mig er procesplanen både et orienteringspunkt – og et kald til handling for menighederne,” siger Bodil. ”Det handler om at give alle interesserede indblik i, hvad vi arbejder med, og hvad vi prioriterer i ledelsen. Og så håber jeg, at det kan ses, at de ting, der er bragt op på lederdagene, på Synoden og i den almindelige debat, faktisk bliver adresseret.”

Bodil håber, at menighederne ikke bare kigger på planen: De skal være med!
”Kirke er noget, vi er og gør sammen,” understreger hun. ”Vi kommer til at invitere folk med i arbejdsgrupper og udvalg. Og vi håber, at de, der brænder for noget bestemt, vil engagere sig. Det er sådan, vi bliver stærkere som fællesskab.”

Et fællesskab i bevægelse

For Bodil handler procesplanen ikke om at lægge kursen fast én gang for alle, men om at give retning.

”Når jeg ser på det, vi har lavet, så er det i virkeligheden en prioritering,” siger hun. ”Vi har sagt: Her er nogle kerneområder, som vi skal have givet en tilbagemelding på. Men det betyder ikke, at andet ikke er vigtigt. Det her er bare vores bud på, hvor vi begynder.”

Hun håber, at menighederne vil tage imod procesplanen som en åben invitation: ”Jeg håber, at procesplanen viser, at det menigheder og enkeltpersoner har bragt frem, bliver taget alvorligt. Og hvis der mangler noget, så skal vi tale om det. Det er jo sådan, vi sammen skaber kirke.”

Se eksempler fra procesplanen:

Procesplanen – en oversigt – Klik for at se større billede

Værdierne nummer et til tre – Klik for større billede

Værdierne nummer fire til syv – Klik for større billede

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere

Lyt til artiklen:

Genstart2025 har åbnet mange samtaler! Måske for mange vil nogle sige… – i hvert fald har det givet anledning til mange samtaler og diskussioner i ledelsen, i præstekollegiet, i menighederne, i netværksgrupper og i hjemmene. Ledelsen ønskede at involvere alle i vores kirke i en samtale om, hvordan vi som fællesskab bedst understøtter mission i og ud fra de lokale menigheder, så børn og unge og voksne må lære Jesus at kende og blive mødt af ham og hans kærlighed og blive mødt af et varmt og indbydende fællesskab.

Mange synspunkter

Mange har bekræftet fællesskabet og ønsket om at være i fælles mission.

Samtalen er stukket af i alle retninger, og mange synspunkter og meninger er kommet frem. Mange har bekræftet fællesskabet og ønsket om at være i fælles mission, mens andre har mindet os om forskellene og de forskellige udtryk, som er i Baptistkirken i Danmark. Det har affødt mange samtaler på kryds og på tværs, og særligt nogle få emner har fyldt uforholdsmæssigt meget i samtalen. For vores fællesskab og samarbejde er så meget mere end det.

Fire spor

Genstart2025 havde oprindelig fire spor. Det første spor handler om støtte og udvikling af menighedernes virke og mission. Det må være menighedernes primære opgave, og derfor også den primære opgave for vores fælles arbejde i BaptistKirken.

Det andet spor er udrustning af præster og lægfolk. Menighederne har brug for dygtige og engagerede lægfolk og præster. Det er for stor en opgave for den enkelte menighed selv at løfte den opgave. Her har vi i særdeleshed brug for hjælp fra fællesskabet.

Det tredje spor er trosformidling til børn og unge med tilhørende styrkelse af børne- og ungdomsarbejdet lokalt og nationalt. Det sidste spor er udvikling og tilpasning af BaptistKirkens organisation og struktur for at kunne understøtte vores visioner.

Der var nogle vigtige værdier, som vi skulle drøfte og nå til enighed om.

Alt dette har vi ikke glemt, selvom samtalen har drejet sig om meget andet. Når værdierne til Synoden ikke til fulde afspejlede de fire spor, skyldtes det, at ledelsen igennem de mange kritisk konstruktive tilbagemeldinger fra menighederne – med forskellig vægtlægning på kritik og konstruktivitet – oplevede, at der var nogle vigtige værdier, som vi skulle drøfte og nå til enighed om.

Opbakning til at fortsætte Genstart2025

Kærligheden og viljen til fællesskabet i Baptistkirken i Danmark stod tydeligst frem på Synoden – også selvom forskellene igen kom frem. Ledelsen og vores to mentorer oplevede en overvejende opbakning til Genstart2025 processen, hvor vi fortsætter med at have fokus på, hvordan vi i fællesskab bedst kan understøtte menighederne i deres lokale mission og virke, mens vi selvfølgelig også fortsætter vores internationale mission.

Ledelsen og vores to mentorer oplevede en overvejende opbakning til Genstart2025 processen.

Fornyet samarbejde i BaptistKirken

I samtalerne er forskellige fremtidsscenarier blevet præsenteret, men en enig ledelse har besluttet, at vi vil lede BaptistKirken i retning imod at være en kirke, hvor vi vil rumme forskellighed i respekt. For fællesskab uden respekt og tillid til dem, der er forskellige fra os selv, bliver en kampplads om magt og indflydelse.

En vigtig del af processen bliver at få genetableret tillid og respekt mellem menighederne. Vi håber på, at menighederne vil deltage i det med mindst samme engagement som i den foreløbige samtale. Genstart2025 er starten på et fornyet samarbejde i BaptistKirken.

På Landskonferencen den 27. september vil ledelsen fremlægge et forslag til en procesplan, som sikrer, at vi får talt om de teologiske udfordringer, vi som kirke står i, og får prioriteret det fremtidige arbejde med at udvikle og realisere de initiativer til mission, som vi drømmer om.

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere

Lyt til artiklen her:

Hver kirke har sine særlige eftertryk og i Genstart2025 finder vi inspiration og rettesnor i de traditionelle baptistiske kendetegn. Her er frihed, forpligtelse, kald og ansvar nøglebegreber. Alt er ikke til diskussion – selv om det kan virke sådan. Vi er ikke historie- og traditionsløse – og heller ikke frit svævende uden forpligtende relationer til andre.

Forpligtende relationer

Først og fremmest står vi i relation til vores Herre og frelser Jesus Kristus. Ham følger vi efter – eller det tilstræber vi i hvert fald – og vi beder om Helligåndens nærvær og vejledning i vores liv, menighedsliv og kirkeliv. Som personer står vi i relation til vores trossøskende i menigheden, som menigheder til fællesskabet i BaptistKirken og som kirkesamfund til vores nationale og internationale samarbejdspartnere.

Frihed og ansvar

Frihed er et baptistisk fællestræk. Tros- og åndsfrihed har været afgørende siden vores anabaptistiske rødder og baptismens begyndelse i Danmark. Ingen – hverken kongelig eller kirkelig – autoritet må bestemme over den enkeltes trosliv. Derfor må dåben være den enkeltes frie valg uden tvang fra hverken øvrighed eller kirke. Men friheden begrænser sig ikke hertil. Den enkelte har også frihed til at udleve sin tro efter sin overbevisning og samvittighed. Og friheden understreges i baptistisk tradition altid sammen med forpligtelse, kald og ansvar.

Friheden understreges i baptistisk tradition altid sammen med forpligtelse, kald og ansvar.

Den enkelte har forpligtelse og ansvar og kald til at leve sit liv efter Bibelen og i efterfølgelse af Jesus Kristus. Jesus er det levende guds-ord, og den enkelte har frihed til og ansvar for at tolke Bibelen i forhold til sin samvittighed under Helligåndens vejledning og inspiration.

Det er et flot princip og samtidig besværligt, for det giver rum for tolkningsforskelle. Det skinner igennem i Genstart2025-samtalerne. Men det er hverken en ny eller en særlig dansk udfordring. I 1989 skrev Baptisternes Verdensalliance: ”Der er en vigtig skelnen mellem Bibelens autoritet og autoriteten af min fortolkning af Bibelen. Nogle gange har folk forsøgt at sige, at deres fortolkning er den eneste gyldige, og de kan have ret, men da vi ikke er Gud, og den ultimative autoritet ligger hos Kristus, bør ingen forsøge at tvinge eller kræve en autoritet for sit eget syn.”[1]

”Bibelen er vores rettesnor for tro, liv og lære. Vi læser og tolker de bibelske skrifter i lyset af Jesus Kristus i bøn om, at det må ske under Helligåndens vejledning. Vi læser Bibelen individuelt og i fællesskab med ønske om at gøre dens budskab relevant i dag.” – Tese 2 i De otte teser, BaptistKirken 2023.

Må vi i vores samtaler i hjemmene, menighederne og i regionale/nationale samlinger huske, at vi har frihed, forpligtelse og ansvar til at leve efter og tolke Skriften med mulighed for forskellige tolkninger, men ingen kan kræve autoritet for sit eget syn.

Selvstændighed  og fællesskab

Paulus beskriver menigheden som en krop, der består af mange forskellige lemmer med hver sin funktion. I fællesskab udgør vi Kristus’ legeme. Lige så fremmed det er, at en hånd kan fungere uden forbindelse til resten af kroppen, lige så utænkeligt er det for Det Nye Testamente at være kristen udenfor menigheden! ”Vi bliver kristne hver for sig, men når vi tilhører Kristus, hører vi til hans krop. Det moderne forsøg på at have en privat tro på Kristus uden at tilhøre en kirke er fremmed for Det Nye Testamente.”[2]

Vores fælles baptistiske tradition har et stærkt fokus på individet uden at blive til individualisme, og stærkt fokus på fællesskab uden at blive til kollektivisme. Ved vores overgivelse og dåb til Kristus forpligter vi os sammen med de øvrige lemmer på legemet til at bruge vores gaver og evner i tjeneste for næsten i mission og diakoni. Det er vores kald og vores ansvar som efterfølgere af Kristus. Vi bevarer vores selvstændighed og mulighed for at træffe egne beslutninger, men samtidig er vi også en del af fællesskabet, hvor vi er sammen med andre, som forekommer os lige så forskellige fra os, som hånd er fra fod. Men dog er begge vigtige dele for kroppen.

Kongelig hjælp …

Kongen gav i sin nytårstale en opfordring, som tåler gentagelse for os baptister.

I de samtaler, der foregår netop nu – i samfundet såvel som i BaptistKirken – bliver det tydeligt, at det er svært at bevare fællesskabet i en tid, der er præget af stærk individualisme og polarisering. Kongen gav i sin nytårstale en opfordring, som tåler gentagelse for os baptister: ”Selv har jeg mange gange lånt en andens blik og fået øje på noget nyt. Det kan være udfordrende, men det er altid berigende, uanset om vi ser helt ens på tingene. Vi skal ikke lade uenighed holde os fra at udveksle opfattelser og holdninger. Det er i den udveksling, at vi får mulighed for at flytte os og nærme os hinanden. Vores held er, at vi stoler på hinanden herhjemme. Tilliden er høj imellem os. Det gør det lettere at se medmennesket før modstanderen.”[3]

Må vi med Guds hjælp og visdom lytte til og se på hinanden med åbenhed og forståelse – og i bøn og under Helligåndens vejledning finde den vej, som Gud kalder os at gå.

[1] BWA, We Baptists, 1989, s. 23-24, 41

[2] BWA, We Baptists, 1989, s. 24-25

[3] https://www.kongehuset.dk/nyheder/laes-h-m-kongens-nytaarstale-2024

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati

Find flere

Lyt til artiklen:

Peter Madsen, f. 1958 i Aarhus

Tegner, forfatter, filmskaber og foredragsholder.

Debuterede allerede som 15-årig som tegneserietegner i Seriemagasinet. Studerede medicin 1980-84, men opgav studierne for at blive tegner på fuld tid. Peter Madsen har gennem årene vundet adskillige priser for sit arbejde. 

Udvalgt bibliografi:
Valhalla (1979-2009, tegneserie i 15 bind om de nordiske guder)
Menneskesønnen (1995, historien om Jesu liv baseret på de fire evangelier malet i akvarel)
Historien om Job (1999, billedbog i ekspressiv stil baseret på Jobs Bog)
Signe-trilogien:
Signes Jul (2003, en julebog for hele familien i samarbejde med Johannes Møllehave)
Rejsen til Jerusalem (2008, om påsken)
Vingeslag (2018, om Pinsen)
Urhistorien (2021, Bibelens 11 første kapitler tegnet, fortalt, fortolket som tegneserie)

I 1995 udgav Bibelselskabet tegneserien Menneskesønnen om Jesus’ liv og død, tegnet og fortalt af Peter Madsen, som op gennem 1980’erne opnåede succes med serien Valhalla om de nordiske guder. Menneskesønnen solgte langt over forventning, og sidenhen er værket blevet oversat til adskillige sprog. Hvordan er det egentlig at fortolke Jesus gennem tegneseriemediets talebobleformat? Kan man afbilde Gud i en billedbog? Og er der ikke et urimeligt stort spænd fra at tegne nordiske guder til at afbilde treenigheden? baptist.dk har besøgt Peter Madsen i hans tegnestudie i Allerød til en snak om det.

”Jeg har faktisk ikke tegnet Gud ret mange steder. Det bliver så nemt til en totempæl, hvor billedet tager for meget over”, fortæller Peter Madsen, mens han bladrer i et eksemplar af Urhistorien, som er hans nyeste udgivelse for Bibelselskabet. ”I Urhistorien kunne jeg for første gang ikke rigtig slippe uden om det. Gud er mægtig og kan have mange skikkelser: dommer, pottemager, gartner, et dyr, alt efter hvor man læser i Bibelen”, fortsætter Peter fra sofaen i sin lyse tegnestue, som ud over et stort, skråtstillet tegnebord består af en del gulv-til-loft reoler fyldt med bøger og tegneserier samt et lille sofaarrangement.

Jeg har faktisk ikke tegnet Gud ret mange steder. Det bliver nemt en totempæl.

”Jeg har altid tegnet, som alle børn jo gør det. Jeg stoppede bare aldrig med det, og som 11-12årig begyndte jeg at tegne tegneserier. Kombinationen af tekst og tegning har altid fascineret mig. Teksten og tegningen befrugter hinanden og fortæller en helt ny historie”, fortæller Peter.

Kombinationen af tekst og tegning har altid fascineret mig. De befrugter hinanden og fortæller en ny historie.

Mens han gik i gymnasiet, blev han kontaktet af Henning Kure, der var redaktør på forlaget Interpresse, som udgav fx Lucky Luke. Forlaget ville gerne lave noget dansk med vikinger og mytologi, og Peter Madsen fik et tilbud om at tegne Valhalla. ”Oprindeligt tænkte jeg ikke på tegning som et erhverv, så jeg begyndte at læse medicin og kom egentlig ganske langt i studiet, før jeg fandt ud af, at studiet jo bare var en hobby”, siger Peter.

Samarbejde med Bibelselskabet

På et tidspunkt i 1990 i forbindelse med den nye bibeloversættelse blev Peter Madsen spurgt af Bibelselskabet, om han ville lave en tegneseriebibel, og efter nogen betænkningstid sagde han ja til at tage fat på den del af Bibelen, der var vigtigst for ham: Evangelierne. ”Jeg havde ikke lyst til at tegne i Valhallastilen, for jeg synes, stilen bør underlægge sig historien”, forklarer Peter. Han fik frie hænder til både at tegne og fortælle, så han startede med at læse Bibelen igennem fra ende til anden og lave masser af research i Israel, hvor det hele foregår.

Jeg ville ikke tegne i Valhallastil, for stilen bør underlægge sig historien.

Efter tre års arbejde udkom Menneskesønnen i 1995, og salget gik meget bedre, end man havde forventet, så samarbejdet med Bibelselskabet fortsatte. I sin søgen efter et nyt tegneprojekt faldt Peter Madsen over Jobs bog. ”Det er en forfærdeligt spændende fortælling, og hvis ikke det er, fordi den står i Bibelen, ville folk nok synes, den er blasfemisk. Den griber fat i teodicé-problemet, og det bliver man aldrig træt af at tænke over, så den ville jeg gerne lave en fortolkning af”, forklarer Peter. Det blev til Historien om Job, en billedbog i ekspressionistisk stil.

Højtiderne

I 2003 udkom Signes Jul, en højtlæsningsbog om julen skrevet i samarbejde med Johannes Møllehave. Efterfølgende rejste Madsen og Møllehave sammen på studietur til Israel for at researche til det næste projekt i støbeskeen: en bog om påsken. ”Påsken er en omfattende fortælling om død, opstandelse og de store spørgsmål”, forklarer Peter, mens han henter et eksemplar af Rejsen til Jerusalem, som bogen kom til at hedde, på en af reolerne i tegnestuen. Peter bladrer og viser de smukke illustrationer af Løveporten, Tempelpladsen og Grædemuren i Jerusalem. Tegnestilen i bogen er helt anderledes.

”Efter Rejsen til Jerusalem manglede jeg jo pinsen”, fortæller Peter Madsen. ”Rejsen til Jerusalem var en arbejdsproces på godt og vel fem år, men det tog mig altså næsten 10 år at komme omkring pinsen.” Den tredje bog i Signe-trilogien blev til Vingeslag, og den udkom i 2018. Peter henter et eksemplar af Vingeslag, mens han begejstret viser billeder i den og forklarer om handlingen. Bogen er lavet i regulær tegneseriestil. Peter Madsen forklarer: ”Hvor julen er et digt, påsken den store episke fortælling, så er pinsen er jo bare et øjebliksbillede, hvor verden får fylde, og det kunne jeg kun få til at fungere, hvis jeg lod billederne fylde mere. Jeg ville jo pine Helligånden fuldstændigt ud af projektet med alle mine ord, så jeg lod billederne tale. Det er netop det, som tegneserien er god til.”

Jeg ville jo pine Helligånden fuldstændigt ud af projektet med alle mine ord, så jeg lod billederne tale.

I Vingeslag finder hovedpersonen Signe et eksemplar af den franske kunstner Gustave Dorés gamle billedbibel fra 1850’erne. ”Den var jeg selv så heldig at finde i et antikvariat”, smiler Peter, mens han også henter den store, tunge billedbibel fra reolen og viser illustrationer.

Begyndelsen på det hele

Det nyeste projekt, som Peter Madsen har lavet i samarbejde med Bibelselskabet, er fra 2021: Urhistorien, som omhandler de første 11 kapitler i 1. Mosebog. ”Når jeg læste teksterne og dykkede ned i dem, blev jeg vildt fascineret. Jeg tog begge skabelsesberetninger med, for de er jo meget forskellige.” Den første skabelsesfortælling er malet i klassisk billedbogsstil, hvorimod den anden er traditionel tegneseriestil. Historien om Kain og Abel er malet med meget nedtonet farvepallet, næsten sort/hvid, og beretningen om Noa er lavet som blyantstegninger, der er farvelagt på computer. Det er tydeligt, at der ligger mange overvejelser bag denne vekslen mellem stilarter og tegnestile. Urhistorien afsluttes med Babelstårnet, som er malet i gouache-stil, der giver en meget mere malerisk effekt. ”Det er en fantastisk fortælling”, siger Peter og viser illustrationer fra bogen. ”Babelstårnet er jo ikke bare et tårn. Det er en totalitær ideologi og tro på, at vi som mennesker kan alt. Vi bygger stadig babelstårne den dag i dag.”

Hvordan ser Jesus ud?

I arbejdet med at tegne Menneskesønnen, forklarer Peter Madsen, at han arbejdede med 30-35 forskellige versioner af Jesus: langt hår, kort hår, tyk, tynd, høj, lav. Han endte dog med at læne sig en del op ad traditionen. ”Jeg har tegnet ham med jødekarakteristiske træk: halvlangt hår, kroget næse og mørk i huden, for det foregår i Mellemøsten. Jeg ville gerne undgå en Tarzan-figur”, griner Peter Madsen og forklarer videre: ”Nogle syntes, det var et ulideligt glansbillede, og han var hæslig. Andre synes, han lignede Loke fra Valhalla for meget, og en kvinde fra det engelske bibelselskab sagde til mig, at jeg godt kunne glemme at få bogen udgivet der, fordi min Jesus lignede Judas.”

Peter Madsen fortæller ivrigt videre, mens han viser tegninger fra Menneskesønnen. ”Det gode ved tegneseriemediet er, at man kan veksle billedet og udtrykket en del. På nogle billeder er Jesus muskuløs og magtfuld, andre steder er han spinkel og skrøbelig – en krykhusar. På andre tegninger er han mild og kærlig og på atter andre nærmest splittergal.”

På nogle billeder er Jesus muskuløs og magtfuld, andre steder er han spinkel og skrøbelig – en krykhusar.

Bibelen og Valhalla

Gennem årene har mange spurgt Peter Madsen, hvordan man dog både kan lave kristne tegneserier og serier om nordiske guder, trolde og jætter. ”Der er måske ikke så langt fra det ene til det andet”, siger han. ”Der er mange sandheder og moraler gemt i den nordiske mytologi, og mange af historierne har fællestræk med Det gamle testamente.” .”Grundtvig skrev jo også en hel del om nordisk mytologi, og når det var godt nok for Grundtvig, så går det nok også an for mig”, griner Peter som afslutning på interviewet siddende ved det store tegnebord.

Læs også artiklen “Sådan oplever jeg Gud”.

Relateret

• 22. dec. 2025 - Et blik på bekymringer inspireret af Skriften
• 17. nov. 2025 - Tag med i maskinrummet: Bibelselskabets nye podcast gør oversættelse nærværende – og underholdende
• 18. okt. 2025 - Fra værdier til virkelighed – BaptistKirken har en plan
• 15. okt. 2025 - Proces efter synoden
• 15. aug. 2025 - Bibellæsning med Jesus som nøglen til at forstå teksten

Find flere

Mikael Tellbe: ”Hvad mener vi med at Bibelen er Guds ord?”, 2019, ProRex Forlag
ISBN: 978-87-7068-158-2.
Pris: 199,95 kr.

Mikael Tellbe har skrevet flere bøger. Hans seneste bog er ”Hvad mener vi med, at Bibelen er Guds ord?” Her tager Tellbe fat på de store spørgsmål omkring både bibelsyn og bibelbrug. Han stiller bl.a. spørgsmålet: Hvis vi siger, at Bibelen er Guds ord, hvad indebærer det så at læse og leve Bibelen ud som ord fra Gud til os?

Bogen, som er oversat til dansk af Anette Broberg Knudsen, er gennemsyret af Tellbes store erfaring og viden indenfor kirkeliv, ledelse og teologisk uddannelse. Og samtidig bærer den præg af, at disse store spørgsmål omkring synet på og brugen af Bibelen er et område, som han har taget livtag med gennem det meste af sit liv – og nok aldrig bliver færdig med.

Tro, læse og fortolke

Tellbe tager fat på emnet ved at arbejde ud fra tre store områder: At tro på Bibelen som Guds ord, at læse Bibelen som Guds ord, og at fortolke og bruge Bibelen som Guds ord. Denne opdeling gør bogen læseværdig, overskuelig og forholdsvis let at gå til. I den første del betoner Tellbe det tros- og bekendelsesmæssige aspekt. Vi kan ikke bevise i den forstand, at Bibelen er Guds ord. Det handler – til syvende og sidst – om troen. Som Tellbe siger: ”Derfor vælger jeg at bekende Bibelen som Gud ord.” (s.26)

Når vi videre læser Bibelen som Guds ord, stiller vi os ind i Guds store fortælling, under Kristi herredømme og indenfor hørevidde af Helligånden. Og endelig, når vi vælger at bruge og fortolke Bibelen som Guds ord, så sker vores tolkning og brug med udgangspunkt i Kristi kærlighed, kors og legeme (menigheden).

Bogen er ikke først og fremmest skrevet til teologer men derimod til lægfolk, som ønsker at lade sig udfordre af og kæmpe med dette store og spændende emne. For disse og til dette formål er Tellbes bog et glimrende og særdeles anbefalelsesværdigt bidrag!

Bogen kan købes i bogteltet på sommerstævnet eller hos din lokale boghandler.

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab

Find flere