baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Thu, 22 Oct 2026 04:00:24 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Nytår 2025 – et forpligtende fællesskab https://baptist.dk/nytaar-2025-et-forpligtende-faellesskab/ Thu, 09 Jan 2025 05:00:51 +0000 https://baptist.dk/?p=18480
Filosof A. F. Jensen skrev i sin samtidsdiagnose-bog ’Projektsamfundet’, at projektmennesket er styret af midlertidighed og lyst. Det handler om at hoppe fra isflage til isflage, før de smelter – uden at have stabilitet og fundament.

Projektmennesker er derfor begivenheds-forbrugere, muligvis uden at være en del af et forpligtende fællesskab.

Min bøn for 2025 er, som kong Frederik nævner i sit valgsprog, at vi er del af et forpligtende fællesskab, hvor fundamentet er tillid til Guds kærlighed, og hvor alle ønsker at gøre deres bedste med de evner, de har.

I det forpligtende fællesskab er der klare forventninger, og nåde og retfærdighed kan gå hånd i hånd. Her er der plads til fejltagelser og forskellighed, og ingen har den ene sandhed. Hvert individ er, som en del af det forpligtende fællesskab, forpligtet til at bygge fællesskabet op ved at bygge hinanden op i ydmyghed og medmenneskelighed.

Og vigtigst af alt er, at du selv er parat til at vandre i dette bønnesvar og tage ansvar der, hvor du har indflydelse.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Filosof A. F. Jensen skrev i sin samtidsdiagnose-bog ’Projektsamfundet’, at projektmennesket er styret af midlertidighed og lyst. Det handler om at hoppe fra isflage til isflage, før de smelter – uden at have stabilitet og fundament.

Projektmennesker er derfor begivenheds-forbrugere, muligvis uden at være en del af et forpligtende fællesskab.

Min bøn for 2025 er, som kong Frederik nævner i sit valgsprog, at vi er del af et forpligtende fællesskab, hvor fundamentet er tillid til Guds kærlighed, og hvor alle ønsker at gøre deres bedste med de evner, de har.

I det forpligtende fællesskab er der klare forventninger, og nåde og retfærdighed kan gå hånd i hånd. Her er der plads til fejltagelser og forskellighed, og ingen har den ene sandhed. Hvert individ er, som en del af det forpligtende fællesskab, forpligtet til at bygge fællesskabet op ved at bygge hinanden op i ydmyghed og medmenneskelighed.

Og vigtigst af alt er, at du selv er parat til at vandre i dette bønnesvar og tage ansvar der, hvor du har indflydelse.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/nytaar-2025-et-forpligtende-faellesskab/feed/ Lås din bagdør og smid nøglen væk https://baptist.dk/laas-din-bagdoer-og-smid-noeglen-vaek/ Thu, 17 Nov 2022 05:00:40 +0000 https://baptist.dk/?p=12896
For nylig læste jeg en artikel, hvor essensen var ”Holder du din bagdør på klem i dine relationer til andre mennesker, ja så kan dine forhold ikke blomstre”. Artiklen handlede mest om parforhold.

Men mon ikke problemstillingen er den samme i alle relationer, herunder også deltagelse i menighedsfællesskaber.

I både menighed og parforhold kommer man ind ad fordøren. Men kommer man med den bagtanke, at er det ikke helt som ønsket, ja så kan man blot smutte igen – så står ens bagdør på klem.

Et fællesskab er ikke mere, end det den enkelte bidrager med. Det ved vi. At bidrage er afgørende for, at fællesskabet kan være givende og fungere. Står ens bagdør på klem, ønsker man ikke at forpligte sig. Man bliver ”doven” og bidrager ikke eller kun nødtvungent.

Kommer vi glade og parate til at bidrage – så vil menighedsfællesskabet blomstre.

Skulle man så med tiden alligevel komme frem til, at her hører man ikke hjemme, ja så kan man med løftet pande blot sige tak for nu og gå – ud ad fordøren.

Jesus bruger kun fordøren, både når han kommer, og når han går.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
For nylig læste jeg en artikel, hvor essensen var ”Holder du din bagdør på klem i dine relationer til andre mennesker, ja så kan dine forhold ikke blomstre”. Artiklen handlede mest om parforhold.

Men mon ikke problemstillingen er den samme i alle relationer, herunder også deltagelse i menighedsfællesskaber.

I både menighed og parforhold kommer man ind ad fordøren. Men kommer man med den bagtanke, at er det ikke helt som ønsket, ja så kan man blot smutte igen – så står ens bagdør på klem.

Et fællesskab er ikke mere, end det den enkelte bidrager med. Det ved vi. At bidrage er afgørende for, at fællesskabet kan være givende og fungere. Står ens bagdør på klem, ønsker man ikke at forpligte sig. Man bliver ”doven” og bidrager ikke eller kun nødtvungent.

Kommer vi glade og parate til at bidrage – så vil menighedsfællesskabet blomstre.

Skulle man så med tiden alligevel komme frem til, at her hører man ikke hjemme, ja så kan man med løftet pande blot sige tak for nu og gå – ud ad fordøren.

Jesus bruger kun fordøren, både når han kommer, og når han går.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/laas-din-bagdoer-og-smid-noeglen-vaek/feed/ Fri og forpligtet https://baptist.dk/fri-og-forpligtet/ Mon, 26 Sep 2022 12:08:47 +0000 https://baptist.dk/?p=12715
Igennem det seneste år har mange spurgt mig om, hvordan jeg har det med at være gået på efterløn. Og hver gang har jeg sandfærdigt svaret: ”Jeg har det godt, det føles helt rigtigt.”

Men – og ja, der er et men – med den nye frihed følger også en forpligtelse til selv at fylde dagen med et jævnt og muntert virke, en forpligtelse til at vælge.

Gennem de 35 år, jeg har arbejdet som baptistpræst, har jeg hele tiden haft mange gode meningsfulde gøremål: Noget af det fik jeg gjort godt, noget fik jeg gjort halvt, og noget forsømte jeg. Der var et tydeligt dagligt kald på min tid og min opmærksomhed. Nogle dage var travle, nogle dage var stille, men jeg var aldrig i tvivl om, hvad jeg skulle tage fat på: Der var nok at gøre, jeg var forpligtet af kald, kontrakt og menighedens forventninger.

Der var et tydeligt dagligt kald på min tid og min opmærksomhed.

Jeg er en fri fugl nu, og dog er jeg ikke fri. Den franske filosof Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) skriver: ”Mennesket er født frit, og overalt er det dog i lænker”. Vi er som mennesker bundet af hinanden, af kroppens begrænsninger og af de økonomiske og sociale vilkår, vi har.

Livet drives ikke fremad af lyst alene. Der er heldigvis stadigvæk noget, der hedder pligt – også for en efterlønsmodtager.

Som fri kristen hengiver jeg mig til den gode pligt, det daglige kald, der lyder fra livet omkring mig – fra familien, fra naboerne og fra forskellige menigheder. Det er der meget frihed i!

Vi lever og ånder og tjener hinanden. Ikke for at opnå frelse; men fordi vi allerede har opnået frelse gennem Jesus Kristus.

Paulus skriver: ”Kære venner, I blev udvalgt til et liv i frihed. Men I må ikke bruge friheden som påskud for at leve, som det passer jer. I stedet skal I være som slaver og hjælpe hinanden. Hele Guds lov kan jo sammenfattes i ét bud: Du skal elske andre på samme måde, som du elsker dig selv.”[1]

[1] Galaterbrevet kap. 5, vers 13-15.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Igennem det seneste år har mange spurgt mig om, hvordan jeg har det med at være gået på efterløn. Og hver gang har jeg sandfærdigt svaret: ”Jeg har det godt, det føles helt rigtigt.”

Men – og ja, der er et men – med den nye frihed følger også en forpligtelse til selv at fylde dagen med et jævnt og muntert virke, en forpligtelse til at vælge.

Gennem de 35 år, jeg har arbejdet som baptistpræst, har jeg hele tiden haft mange gode meningsfulde gøremål: Noget af det fik jeg gjort godt, noget fik jeg gjort halvt, og noget forsømte jeg. Der var et tydeligt dagligt kald på min tid og min opmærksomhed. Nogle dage var travle, nogle dage var stille, men jeg var aldrig i tvivl om, hvad jeg skulle tage fat på: Der var nok at gøre, jeg var forpligtet af kald, kontrakt og menighedens forventninger.

Der var et tydeligt dagligt kald på min tid og min opmærksomhed.

Jeg er en fri fugl nu, og dog er jeg ikke fri. Den franske filosof Jean-Jacques Rousseau (1712-1778) skriver: ”Mennesket er født frit, og overalt er det dog i lænker”. Vi er som mennesker bundet af hinanden, af kroppens begrænsninger og af de økonomiske og sociale vilkår, vi har.

Livet drives ikke fremad af lyst alene. Der er heldigvis stadigvæk noget, der hedder pligt – også for en efterlønsmodtager.

Som fri kristen hengiver jeg mig til den gode pligt, det daglige kald, der lyder fra livet omkring mig – fra familien, fra naboerne og fra forskellige menigheder. Det er der meget frihed i!

Vi lever og ånder og tjener hinanden. Ikke for at opnå frelse; men fordi vi allerede har opnået frelse gennem Jesus Kristus.

Paulus skriver: ”Kære venner, I blev udvalgt til et liv i frihed. Men I må ikke bruge friheden som påskud for at leve, som det passer jer. I stedet skal I være som slaver og hjælpe hinanden. Hele Guds lov kan jo sammenfattes i ét bud: Du skal elske andre på samme måde, som du elsker dig selv.”[1]

[1] Galaterbrevet kap. 5, vers 13-15.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/fri-og-forpligtet/feed/ Lad os insistere på at holde fast https://baptist.dk/lad-os-insistere-paa-at-holde-fast/ Thu, 07 Apr 2022 04:00:38 +0000 https://baptist.dk/?p=12147
For nylig var jeg til reunion med mit gymnasiepigekor. Dirigenten var på vej på pension og ønskede sig en sidste koncert med alle de gamle piger. Koret var dog lukket i 2018 efter 37 år, blandt andet fordi det var svært at få piger til at forpligte sig til at synge med i et kor på et relativt højt niveau. De ville såmænd gerne synge – bare helst som solister.

Som jeg stod der rørstrømsk og sang med i korets sidste koncert, blev jeg ramt af, hvor meget det har givet mig at være med i det fællesskab. At opleve, at mit bidrag er vigtigt, men at alle stemmer er vigtige for at få den helt rigtige klang og harmoni.

Det er vist en generel tendens. Det er svært at få frivillige til at forpligte sig til et langt sejt træk for fællesskabets skyld– men lad os alligevel insistere på at holde fast i at være et kor – et hold. Hvis én stemme mangler, klinger det forkert.

Forhåbentlig opdager man, inden det er for sent, at det var vigtigt at være en del af koret.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
For nylig var jeg til reunion med mit gymnasiepigekor. Dirigenten var på vej på pension og ønskede sig en sidste koncert med alle de gamle piger. Koret var dog lukket i 2018 efter 37 år, blandt andet fordi det var svært at få piger til at forpligte sig til at synge med i et kor på et relativt højt niveau. De ville såmænd gerne synge – bare helst som solister.

Som jeg stod der rørstrømsk og sang med i korets sidste koncert, blev jeg ramt af, hvor meget det har givet mig at være med i det fællesskab. At opleve, at mit bidrag er vigtigt, men at alle stemmer er vigtige for at få den helt rigtige klang og harmoni.

Det er vist en generel tendens. Det er svært at få frivillige til at forpligte sig til et langt sejt træk for fællesskabets skyld– men lad os alligevel insistere på at holde fast i at være et kor – et hold. Hvis én stemme mangler, klinger det forkert.

Forhåbentlig opdager man, inden det er for sent, at det var vigtigt at være en del af koret.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/lad-os-insistere-paa-at-holde-fast/feed/