“What’s in it for me?” er det spørgsmål, der er styrende for mange af mine valg. Det er forbrugskulturens løsen. Jeg vælger først og fremmest det, der giver mig størst personlig glæde, nydelse, behag.

Den kultur viser desværre også sit ansigt i kirken i stadig højere grad. Kirke, tro og fællesskab er også blevet noget, vi forbruger. Vi vælger ud fra, hvad der også her giver os størst nydelse og tilfredsstiller vores behov. At selv få og at blive velsignet foretrækkes frem for at give, række ud og være en velsignelse for andre. Er jeg blevet en klient, i stedet for at være et kongebarn?

”Jeg har ingenting at give”, tænker du måske. Jo, du har! Altid! Dit nærvær, et smil, en hjælpende hånd, en opmuntrende besked, et par øjne der ser!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere

Fælles med andre protestanter markerer mange mennesker – også ikke-religiøse – en tid med nedsat forbrug og øget tid til eftertanke.

Det, vi før så som en lidt mærkelig katolsk tradition, er nu supermoderne. Jeg tror, at grunden til, at mange både menigheder og enkeltpersoner i dag markerer fasten – og med den – opfordringen til at skære ned på noget af vores forbrug og bruge mere tid til stilhed og refleksion, er, at vi i dag lever i et højhastighedssamfund, hvor meget bliver overfladisk.

Vi lever i et samfund, der er baseret på en næsten psykotisk optagethed af at købe og forbruge. Vores blik for, hvad der virkelig betyder noget i livet – vores nærmeste, næstekærligheden, Gud – bliver let sløret.

Måske er fastetiden netop i vores samfund og vores tid, blevet årets vigtigste tid?

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Morten Lerstrup Hylleberg:

• Familiefar med hustru og tre børn og gør det selv entusiast
• har selvstændig virksomhed med formidling og iværksætteri
• en fortid som økologisk landmand og politibetjent
• halmhusbygger og lokalsamfundsaktivist!

For mange år siden sad jeg på en traktor med en sprøjte bagefter og sprøjtede Roundup på en græsmark, mens jeg lyttede til P1. En forsker og en Monsantomand (dem der sælger Roundup) drøftede, om aktivstoffet i Roundup glyphosat var til fare for jordkloden, herunder grundvandet. De var ikke enige, og min frygt var, at forskeren ville få ret i, at det ville blive et problem for grundvandet, mens mit håb var, at Monsantomanden ville få ret i, at vi nu endelig havde fundet et ’planteværnsmiddel’, som kunne bruges til at slå al den natur, vi ikke ønskede os, ihjel uden konsekvenser for jordkloden – og med store udbytter i landbruget til følge.

Jeg var i gang med min uddannelse til landmand og arbejdede derfor på forskellige gårde i Danmark og udlandet. Uanset, hvor jeg kom hen i verden, var sprøjtning af afgrøderne en helt central del af dyrkningsformen.  At opleve det skønne forår og sommer fra en traktor med lukkede vinduer med en giftsprøjte efter blev til sidst mere, end jeg kunne klare. Den agro-kemiske industri havde og har et fast greb om verdens fødevareproduktion, og jeg var lønslave i den pengemaskine.

At opleve det skønne forår og sommer fra en traktor med lukkede vinduer med en giftsprøjte efter blev til sidst mere, end jeg kunne klare

Jordkloden var forsøgskanin, og enhver tvivl – om de mange kemikalier, der blev hældt ud i naturen, var et problem for miljø og mennesker – kom industrien til gode i den hellige mammons navn! Det fik mig til at kigge efter andre måder at producere fødevarer på. Min søgen endte på den økologiske landbrugsskole, hvor jeg mødte nye tankesæt og måder at gribe både fødevareproduktion og tilværelsen i det hele taget an på.

Planetære grænser og natursyn

Det er over årene gået op for mig, at vi i den vestlige verden har et natursyn, der ikke respekterer skaberværket, men derimod driver rovdrift på det i vores stræben efter større materiel velstand og mere komfort. I den bedste mening er det lykkedes os at udvikle en økonomisk model, som er voldsomt effektiv til at skabe velstand og økonomisk fremgang, men som ikke har indtænkt skaberværket og planetens grænser som naturlige begrænsninger. Derfor har vi nu krydset mange af disse grænser, og skaberværket er ude af balance på en måde, der truer vores civilisation.

Derfor blev jeg nysgerrig på, hvordan jeg kunne gribe tilværelsen an, så jeg lever indenfor skaberværkets rammer – så godt jeg nu kan – og det vil jeg forsøge at beskrive.

Ånd eller materialisme

Mit udgangspunkt var at forsøge at frigøre mig fra det, som vores kultur og tradition i vesten byder os og forventer af os – nogen kalder det ’hverdagens centrifuge’. Vi uddanner os til en plads på arbejdsmarkedet, tager store lån for at få hus, bil, familie m.m. – og så bruger vi de næste 30 år på at betale det hele tilbage og nyder forhåbentlig livet imens. Pave Frans påpeger, at den livsstil ofte er forbundet med manglende åndelighed, og en sådan mangel opvejes i mange tilfælde af ’materiel trøst’ i form af et unødvendigt overforbrug.

CO2-lager som bolig

Derfor var det første trin at forsøge at komme til at leve uden at være bundet af gæld og dermed styret af at skulle skrabe et givet – og ofte stort – beløb sammen hver måned. Det forsøgte min hustru Hanne og jeg at indfri ved selv at bygge vores eget hus i natur- og genbrugsmaterialer som halm, ler, ålegræs, hør, træ, tækkerør af lokalt dyrket elefantgræs, gamle betonfliser og mursten, brugte stilladsplader, brugte vinduer og døre osv.

Mange af de materialer har brugt CO2 ved deres tilblivelse, og når de bliver en del af et hus, fungerer de som CO2-lager, indtil huset en dag genbruges og/eller komposteres. Når man benytter genbrugsmaterialer i stedet for at kassere dem, sparer det planeten for udledning af ny CO2 for at producere nye materialer. CO2-besparelsen ved fx at genbruge betonfliser og mursten er ret stor sammenlignet med at producere nye, for produktionen af nye materialer er ret CO2-krævende.

Desværre lykkedes det ikke udelukkende at benytte genbrugsmaterialer, så jeg vil ikke påstå, at vores hus slet ikke belaster kloden.

En væg bygget af halm – og dermed også isolereret – giver faktisk en CO2 -reduktion sammenlignet med fx rockwool, fordi halmen både skåner miljøet for CO2-udledning sammenlignet med produktion af rockwool og i sig selv er den et CO2-lager. Desværre lykkedes det ikke udelukkende at benytte genbrugsmaterialer, så jeg vil ikke påstå, at vores hus slet ikke belaster kloden, men det peger i en bæredygtig retning, og jeg glæder mig over, at biobaseret byggeri vinder frem, om end det går langsomt.

“Arkitekten” Hanne og Anton.

Huset er rart at bo i, og det har været lærerigt at bygge, men indimellem også en hård proces. Det tog tre år at få tag over hovedet og vand i hanen til en pris på ca. 350.000 kr. og tre årsværk. Det lykkedes også at gøre det uden at stifte gæld i finansverdenen, og den er jeg glad for ikke at bakke op om med månedlige rentebetalinger.

Spildevand

Vi håndterer selv vores spildevand i et pilefordampningsanlæg. Det er tilfredsstillende at trække ud i toilettet og vide, at mine næringsstoffer bliver sendt direkte ned til pilen, som gror lystigt. Vi fælder den om efteråret og bruger den til opvarmning af vores huse, til kompostmateriale og lignende. Det er et fint eksempel, på at vores ’affald’ bliver til en ressource, når det håndteres rigtigt – og på at en helt lokal løsning mindsker transport af store mængder næringsmættet vand og i samarbejde med naturen forvandler næringsstofferne til nye brugbare materialer.

Et fint eksempel er, at vores ’affald’ bliver til en ressource, når det håndteres rigtigt.

El og varme

Vores solceller svarede i mange år til vores forbrug, men det gør de ikke helt længere, og vores strømforsyning er en del af elnettet. Pt. er vi ekstra motiverede til at spare på strømmen, og vi gør os umage med at begrænse vores elforbrug ved at sætte timere på kontakterne, så der ikke er forbrug kl. 17-21, hvor transportprisen på el er ekstra høj. Derudover forsøger vi at forbruge el, når solen skinner, for da er vi selvforsynende.

Vi har masseovn i huset, men er også tilsluttet Egebjerg Nærvarme, der er et lille lokalt varmeværk baseret på afbrænding af lokalt produceret flis. Det har vi meget af i Odsherred, så det er indtil videre lykkedes at holde varmeprisen i ro.

Frihed eller forbrug

Langt hen ad vejen er der en snorlige sammenhæng mellem indtjening og forbrug: Jo flere penge jeg har mellem hænderne, jo flere bruger jeg. Det betyder, at jo ’rigere’ vi er på penge, jo mere forbruger vi. Meget af forbruget er ikke foreneligt med skaberværkets grænser, og derfor opstår de kriser, vi befinder os i.

Det betyder, at jo ’rigere’ vi er på penge, jo mere forbruger vi.

Derfor er det også gået op for mig, at det faktisk kan være en fin ting ikke at tjene så mange penge, og gældfriheden har i vores lille familie betydet, at vi gennem en del år har levet for ca. 250.000 kr. brutto om året. Det er tæt på fattigdomsgrænsen, inden den blev afskaffet. Det interessante er, at jeg faktisk ikke synes, at vi for alvor har manglet noget. Ikke noget vigtigt i hvert fald.

Vi er ydermere så heldige, at vi bor i et lille økosamfund, hvor der er legekammerater for både børn og voksne, og hvor vi har lidt jord at gøre godt med. Og her kommer så andet trin.

Tilbygningen, værelser til børnene, 2020. Strå som klimaskærm.

Jordens gaver

For mig giver det mening at dyrke jorden omkring mig på en måde, så jordens frugtbarhed og artsrigdom bevares, samtidig med at jeg producerer fødevarer. De sammenhænge ser jeg ikke bliver bevaret i det landbrug, vi kender i dag. Derfor forsøger jeg at dyrke den jord, jeg har adgang til, efter permakultur- og skovhave-principper. Den produktionsform modvirker klimaforandringerne ved at lagre kulstof, samtidig med at den er robust overfor tørke og skybrud. Gjort rigtigt kan metoderne producere mere mad pr. arealenhed eller pr. energienhed end vores traditionelle fødevareproduktion.

Jeg forsøger at dyrke den jord, jeg har adgang til, efter permakultur- og skovhave-principper.

Permakultur kræver dog flere hænder, men for mig er det kun et gode at have mulighed for at gå i haven og passe og pleje buske, træer, bier, grønsagsbede m.m., og samtidig få vedligeholdt min jordforbindelse, få frisk luft og motion – alt imens maden gror rundt om mig. Og det i et omfang, så jeg i perioder af året dårligt kan nå at høste al den mad, der vælter op af jorden. Med til permakultur hører også dyrehold, men altid tilpasset i antal og på en måde så dyrene har flere funktioner i produktionen end blot at skulle spises.

Flerårige grønsager er også en væsentlig del af permakultur, og selv på friland sætter nogle grønsager blade til salat m.m. allerede i det helt tidlige forår, fordi de har overvintret i haven med fuldt udvokset rodnet, så de begynder at gro, så snart der kommer lys og lidt varme.

Vand

For at kunne sikre en fødevareproduktion i haven er vand en væsentlig og til tider uregerlig størrelse. Indimellem regner det slet ikke, og andre gange styrter det ned, og ingen af delene er særlig ideel for planterne. Derfor er en vandreserve vigtig, og her har jeg gravet en vandtank på godt 16 m3 ned i jorden. Jeg samler regnvand fra taget og bruger det pt. til toiletskyl, som faktisk er knap ¼ af en husstands vandforbrug! Når jeg får mere styr på farven i vandet (jeg har græstag), er planen at bruge det til vaskemaskine og måske opvaskemaskine. Derudover har jeg med vandtanken sikret en fornuftig mængde vand til brug i have og drivhus.

Besparelser

Drivhuset bygger jeg lige om lidt, og dermed bliver der skabt vækstbetingelser, som ellers kun findes mange km sydpå. Det betyder, at sæsonen for hjemmedyrket mad udvides. Det er også planen at lave en biomile i drivhuset hver vinter. Ved at kompostere lokal biomasse kan vi så producere varme om vinteren og kompost til brug for den kommende vækstsæson. Produktion af egen mad mindsker mængden af transport og emballage, og råvarerne er helt friske.

Jeg minder ofte mig selv om, at de nemmeste reduktioner er dem, vi undlader at skabe, og derfor er besparelser på alt fra emballage til streaming værd at være opmærksom på.

Sidste station for maden er, at vi spiser den. Vi spiser lidt af hvert og forsøger at handle så lokalt som muligt, når vi ikke henter maden i haven. Derudover begrænser vi mængden af kød uden dog at være hverken vegetarer eller veganere, selv om jeg har stor sympati for begge dele. Faktisk har jeg ofte oplevet, at både vegetarisk og vegansk mad smager virkelig lækkert, når det har været i hænderne på en kyndig kok som min hustru Hanne.

Madrester, vi ikke selv kan bruge, får ænderne og hønsene i haven æren af at konvertere til dejlige æg, gødning og kød.

Ressourcekredsløb

I ’Fri & Fro’[1] har vi fællesspisning 1-3 gange om ugen, og det er også en rigtig fin måde at mindske madspild og energiforbrug på, samtidig med at vi dyrker fællesskabet. Madrester, vi ikke selv kan bruge, får ænderne og hønsene i haven æren af at konvertere til dejlige æg, gødning og kød. Et glimrende eksempel på et cirkulært ressourcekredsløb.

Værd at læse:

• theol. Ole Jensen: ’I vækstens Vold’ og ’På kant med klodens klima – behovet for et ændret natursyn’
• Pave Frans: ’Laudato Si – lovet være Du’
• Mira Illeris og Esben Schult: ’Permakultur’ – især side 34
• Karoline Nolsø Aaen & Tycho Holcomb: ’Permakulturhaven – om flerårige grønsager, skovhaver og gravefri dyrkning til selvforsyning og en levende fremtid’

Genbrug

Når man har fået styr på de basale behov som ly, læ og mad, kan man bevæge sig videre til det tredje trin, som for mig handler om det forbrug, jeg i øvrigt har. Det er tøj, transportmidler, ferier, legetøj, digitale dimsedutter osv. Så længe vi lever i et overflodssamfund, kan de ting ofte skaffes både brugt og billigt. Det giver mening for mig at købe brugt, fordi det sparer jordkloden for en del CO2-udledning, når ting bruges helt op.

Vi går altovervejende i genbrugstøj, køber brugte cykler, biler, mobiltelefoner osv. Heldigvis er bevidstheden om at bruge ting helt op stigende, og dermed er udbuddet af genbrugsting stort og nemt at finde i både fysiske og digitale butikker. Jeg har ofte haft held med at efterlyse ting, jeg skulle bruge, på vores lokale facebookgruppe. Indenfor få timer og i cykelafstand har jeg skaffet de dimser, jeg skulle bruge, og undgået at købe nyt.

Hvad ferier angår, prioriterer vi at undgå flyvning så vidt muligt, og der er overraskende mange skønne steder i Danmark, når man begynder at lede efter dem. Hvis vi tager udenlands, forsøger vi at planlægge, så vi er væk i mindst to uger og gerne længere.

Tanke og ord skaber handling

Al form for tiltrængt forandring begynder i det enkelte menneskes sind. Vi tænker tanker og drager slutninger ud fra dem, og det bliver herefter til vores handlinger. Derfor er det helt afgørende, hvordan vi tænker. Det bedste bud på at tænke bæredygtighed er følgende:

En given handling er bæredygtig, hvis du kan gentage den igen og igen og igen generation efter generation, uden at handlingen fratager kommende generationer samme muligheder. Den definition af bæredygtighed er til at huske, og den forsøger jeg at filtrere min gøren og laden igennem for at tjekke, om jeg er på rette vej.

Et andet filter er hele tiden at tænke det ’affald’, vi står med ét sted som en ressource et andet sted. Altså en cirkulær tankegang, hvor en given ting, som er output et sted, bliver anvendt som input et nyt sted og dermed bevarer sin værdi. Fx vil det hus, vi bor i, være nemt at pille fra hinanden, når den dag kommer. Mange af materialerne kan genbruges direkte i et andet byggeri. Andre materialer kan komposteres og blive til næring for ny vækst af fx byggematerialer, mad eller lignende.

Problemet er løsningen

Et sidste filter er ideen om, at problemet ofte er løsningen. Hvis du tænker det problem, du står overfor, som en del af løsningen, vil du ofte se muligheder, du måske ikke lige så ved første øjekast. Vi har fx i flere vintre haft mere og mere blankt vand i haven. Problemet var jo ikke vandet, men håndteringen af det. Endelig fik jeg gravet omtalte vandtank ned og ledt tagvandet hen til den, og nu er problemet blevet til en ressource, som bl.a. nedsætter vores grundvandsforbrug, mindsker tilkalkning af toilettet og sikrer os et vandlager, som vi kan tappe fra, når behovet opstår.

Afslutningsvis oplever jeg det som en spændende øvelse at arbejde med mine nære omgivelser og få mest muligt ud af dem med mindst muligt input, bortset fra min egen passion og skabertrang.

[1] ’Fri og Fro’: økologisk andelsforening bestående af 16 familier. Se https://sites.google.com/site/friunderhimlen/

Relateret

• 20. feb. 2025 - Oversvømmelser i Burundi
• 03. jan. 2025 - Beskyt jord, luft, ild og vand
• 12. sep. 2024 - Hersk over jorden
• 16. maj. 2024 - Det dufter lysegrønt af græs
• 28. sep. 2023 - Klimatosser i dømmeland

Find flere

Hvor meget mindre er mit forbrug nu end for et år siden?

“Det er et vigtigt spørgsmål, for her kan vi selv gøre en forskel”, skriver Johanne Kofoed Lundegaard.
 “Vi skal udfordre os selv til at få et mindre forbrug, hvis vi vil tage vores opgave her på jorden seriøst: ”Gud Herren satte mennesket i Edens Have for at han skulle dyrke og vogte den”.[1]  Det kan virke uoverskueligt, men det er nødvendigt!”

At forbruge mindre

“Når man skal navigere i klima-junglen, hjælper det at bruge sin sunde fornuft og være opmærksom på målet: At forbruge mindre. Overvejelserne i vores hjem har bl.a. udmøntet sig i: En madbytte-ordning med vores naboer, en tøjbyttedag i kirken, at handle overskudsmad, at købe genbrugstøj, -sko og -møbler, at cykle, at benytte tog og bus fremfor fly samt at købe miljø- og allergivenlige produkter.
Det kan komme til at lyde helligt, men det skal ikke handle om, hvem der gør mest, og hvem der gør hvad. Det handler om at gøre det ‘verdensvenlige’ valg til det naturlige valg.”

Er det ok?

“Sidder i min have, nyder det danske forår og føler mig taknemlig. Har lige været ude på cykeltur, men hov hvad gjorde jeg? Tog cyklen bag på bilen og oplevede nye cykelveje. Er det OK? Jeg ved det ikke.” Sådan skriver Margith Øhmann og fortsætter:

“Jeg drømmer til tider om New York, Vietnam mv, men er så heldig, at jeg elsker ferie i Danmark, og det kommer jo mine rejselyster og min klimavenlige bevidsthed flere gange til gode i 2019. Skal jeg være lidt klimastolt? Jeg ved det ikke.

Alligevel er der et lille minus, for ferier i Danmark inkluderer udover gåben og cykel altid min bil. En flyvetur indenfor Europa en-to gange om året bliver det også til. Er det OK? Véd det ikke, men jeg nyder turene.”

At leve mere klimavenligt

“Jeg tænker en del på klimaet og forsøger, så godt jeg formår at leve mere klimavenligt. Takker min gode cykel for stort set al arbejdstransport frem og tilbage i årevis. Var måske lidt på forkant? Har været glad for motion og knap 10 km frisk luft dagligt.”

[1]    1. Mosebog kap. 2, vers 15

Relateret

• 03. jan. 2025 - Beskyt jord, luft, ild og vand
• 12. sep. 2024 - Hersk over jorden
• 14. maj. 2024 - Baptistspejderne: Fra ledelseskrise til håb for fremtiden
• 28. sep. 2023 - Klimatosser i dømmeland
• 18. maj. 2023 - Jeg – en forbruger?

Find flere

Tøj, sko og modediller er med til at vise vores værdier, tilhørsforhold og personlige kvaliteter. Med et langt større udvalg af materialer, produktion og arbejdskraft samt vide muligheder for handel og transport er modebranchen et af verdens største miljøsvin.[1]

Sygt tøj

Tøjproduktion gør også mennesker syge og har utroligt store sociale omkostninger. Det drejer sig om store mængder giftstoffer i pesticider og farvning samt usle levevilkår. Slave- og børnearbejde i de lande, hvor tekstiler, tøj, læder og sko produceres, plager også industrien.[2] Det gælder for produktionen, uanset om det er polyester- eller naturtekstiler, økologisk dyrket eller ej. Men hvad skal vi med alt det tøj?

Præst eller kvinde, jøde eller ikke-jøde – det kunne ses på tøjet.

Tøj har en beskyttende funktion

Adam og Eva var nøgne, indtil de opdagede, at de havde evnen til at skabe liv, så dækkede de sig til. De fik tøj på, da de ikke længere var beskyttet mod sygdom og kulde.[3] Moselovene gav jøderne meget detaljerede forskrifter for, hvilket tøj man måtte gå i, og hvordan det skulle bæres, alt efter hvem man var.[4] Tøj var ikke længere blot en beskyttelse mod naturkræfter, men også en skiltning med ens funktion, køn og civilstatus i samfundet. Præst eller kvinde, jøde eller ikke-jøde – det kunne ses på tøjet. Dermed kunne tøj være med til at regulere folks adfærd.

Jesus’ forkyndelse gjorde op med disse skel. Derfor finder man instruks til påklædning i Paulus’ breve til de første menigheder. Blandt andet skulle kvinder dække deres hår og ikke gå med smykker.[5] Hvis alle Guds børn skulle leve i næstekærlighed, fællesskab, ydmyghed og tjeneste, skulle et krav om enkel påklædning og færre accessoires formentlig mindske de store kløfter mellem mennesker, som fanatiske fortolkninger af Toraen var med til at skabe.

WWJD – hvad ville Jesus gøre?

Skal vi tage alt tøjet af og spise kosher – inklusiv bæredygtigt kød?

Tøjindustriens belastninger og omkostninger for miljøet er siden blevet enorme. Muligvis lige så store som ko-prutter – hvis ikke større! Det kristne ansvar for kloden og næsten virker helt uoverskueligt.
Jesus forenklede tingene i Bjergprædikenen og sagde: ”Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne?”[6] Og samtidig var han meget glad for mad og vin, inklusiv lammesteg. Så hvad ville Jesus formentlig gøre for klimaet, miljøet og menneskene i 2019? Skal vi tage alt tøjet af og spise kosher – inklusiv bæredygtigt kød? Dét kunne være en morsom græsrodsbevægelse!

Om danskernes tøjforbrug:

• hver dansker køber i gennemsnit 16 kg tøj om året, svarende til i alt 89.000 tons
• over 50% af det tøj, vi ikke længere bruger, havner i skraldespanden
• vores forbrug af tøj ligger 35% over verdensgennemsnittet
• 2 ud af 3 danskere opfatter sig selv som miljøbevidste, når det gælder fx vand og el, men kun hver femte mener at være det, når det gælder tøj
• der går 2.700 liter vand til produktionen af en T-shirt

Kilde: http://www.faktalink.dk og http://www.greenbiz.com

Spøg til side – genbrug, reparation og upcycling er absolut de bedste løsninger på tøjindustriens stigende belastninger på klima, miljø og mennesker. Eller vi kunne nøjes med at købe mere bæredygtigt og mindre bras. Der findes en hel del ‘Fairwear’ og ‘Clean Clothes’ efterhånden – også dansk design.[7] Og nogle få tøjfirmaer, herunder ‘Patagonia’, er allerede gået i gang med at anvende genbrugte materialer og at nedsætte kemikalieforbruget i produktionen.

På linket https://www.carbonfootprint.com/calculator.aspx kan du måle dine egne CO2-fodspor for at se om det afspejler Guds fodaftryk.

[1]  “PLEASE Stop Saying Fashion is the 2nd Most Polluting Industry After Oil”

[2]  ”By the numbers: the economic, social and environmental impacts of ‘fast fashion’”. GreenBiz

[3]  1. Mosebog kap. 3, især vers 7 og 21

[4]  5. Mosebog kap. 22, vers 5 og 11-12

[5]  1. Korintherbrev kap. 11

[6]  Matthæusevangeliet kap. 6, vers 25

[7] http://www.fairwear.org/brands/, cleanclothes.org/, groenforskel.dk/baeredygtige-brands/

Relateret

• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 19. feb. 2026 - Normer

Find flere

I REMA 1000 arbejder vi med discount med holdning. Discount med holdning er for os en integreret del af vores arbejde, og denne tilgang hænger sammen med vores værdier, som er dybt forankret i den måde, vi arbejder på både i vores bagland samt i vores butikker.

REMA 1000 er en værdidrevet virksomhed, og det er således vigtigt for os, at vores stærke værdier og holdninger også danner udgangspunkt for de varer, som er i vores butikker. Derfor stiller vi bl.a. også store krav til vores samarbejdspartnere og vores leverandører, så vi sikrer de bedst mulige varer.

Stop madspild – hvad gør vi?

Begrænsning af madspild har været et af vores helt centrale fokusområder i nu mere end 10 år. Således gik vi i 2008 – som den første danske dagligvarekæde – ind i kampen mod madspild i tæt samarbejde med foreningen ‘Stop Spild Af Mad’, som vi har samarbejdet med på området lige siden. Vi har siden 2008 lanceret en række tiltag, der skal medvirke til bekæmpelsen af madspild hos vores producenter, i vores bagland, i vores butikker samt hos vores kunder. Således har vi bl.a. afskaffet flerstykspriser og i stedet introduceret en fast lav stykpris, så vores kunder ikke behøver at købe mere, end de kan nå at bruge.

Ydermere har vi introduceret vej-selv på en stor del af vores frugt og grønt, hvilket bl.a. har betydet, at vores leverandører ikke behøver at kassere varer, som ikke passer ind i gennemsnitsstørrelsen, samt at vores kunder kan købe lige netop den mængde, de har behov for. Desuden arbejder alle vores butikker med øget opmærksomhed på de varer, som nærmer sig udløbsdatoen, så de kan sælge dem med ekstra prisnedslag et bestemt sted i butikken. I 2016 introducerede vi bl.a. en ny to-kammer emballage på en række af vores kødpålægsvarianter, så varen ikke bliver dårlig, fordi den har været åben for længe.

Ovenstående tiltag er blot et udpluk af det, vi har gennemført siden 2008. I forbindelse med vores 10-års madspildsjubilæum i efteråret 2018 udarbejdede vi en tidslinje, som giver et godt overblik over de fleste af vores initiativer på området. Vores arbejde mod madspild er langt fra ovre, og vi arbejder således hele tiden på at udvide antallet af tiltag på dette område, så vi fortsat kan gå forrest i kampen mod mindre madspild.

Usælgelige varer foræres til hjemløse

Som en del af vores samlede indsats for at bekæmpe madspildet i Danmark har REMA 1000 også indgået samarbejdsaftale med ‘Projekt Hjemløs’ i København. Gitte Johansen er stifter af denne velgørende forening, der består af hende selv og en gruppe frivillige medarbejdere. Hver weekend serverer foreningen varm mad og yder omsorg for hjemløse.

REMA 1000 bidrager til foreningens arbejde ved at levere overskudsmadvarer fra vores centrallager – varer, der ikke kan sælges i vores butikker. Det kan eksempelvis være varer, som er væltet ned fra en palle på vores lager, hvorefter emballagen er blevet bulet og skrammet. Tidligere ville sådanne varer være blevet destrueret, men med dette samarbejde kommer disse varer nu til gavn for mennesker, som har brug for det, i stedet for at gå til spilde.

Derudover har flere af vores butikker også lokale samarbejdsaftaler med bl.a. væresteder eller herberger, så deres overskudsvarer ikke bliver til madspild. Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores indsatser indenfor både miljø- og klimaområdet, og der er således altid nye konkrete ideer og tanker i støbeskeen.

Relateret

• 18. maj. 2023 - Jeg – en forbruger?
• 23. mar. 2023 - Fastetiden – årets vigtigste tid?
• 20. dec. 2022 - Et bæredygtigt liv i praksis
• 03. mar. 2022 - Bekæmp madspild
• 26. feb. 2020 - At være menighed på vej …

Find flere

Jamie Lynn Cunningham:

• født og opvokset i USA
• ledig fleksjobber med et fysisk handicap
• fraskilt enlig mor

Mine søskende og jeg krævede meget tid og mange penge. Min far taklede presset ved at være nærmest besat af genbrug og at gå på jagt. Begge dele kræver tid og tålmodighed. Enhver jæger og lystfisker ved, at der går ikke meget til spilde, når man selv parterer sin fangst. Min far gemte også de mest mærkelige ting – selv fryseposer vaskede han op og satte til tørre!

Min mor klarede presset ved hjælp af en ny amerikansk trend i 80’erne – kreditkortet! Brug og smid væk! Tag et kviklån! Og for at klare et stort forbrug og en stigende gæld med høje renter, må man arbejde flere timer. Så har man pludselig heller aldrig tid til hinanden. De endte også med at gå fra hinanden – som gælden og afstanden voksede.

Som den ældste gjorde jeg, hvad jeg kunne for ikke at være en belastning eller tidskrævende. Og den amerikanske fundamentalistiske kristne højrefløj gjorde sit til at holde enhver fast i troen på, at økonomisk velstand er et klart tegn på Guds velsignelse og accept.

Uendelige ressourcer

Ressourcerne i ‘Guds eget land’ blev betragtet som grænseløse, og det var blot et spørgsmål om vilje og hårdt arbejde for at opnå rigdom. Derfor var min mors taktik både udbredt og accepteret – det skaber jo økonomisk vækst! Det var først i 1980’erne, at vi begyndte at høre lidt om forurening og om at passe på miljøet, men genbrug var stadig et tegn på fattigdom og måske endda ikke-rettroende adfærd! Så derfor blev mine indsamlinger af plastik og alu-dåser i naturen samt hyppige besøg på bagagerumsmarkeder og Kirkens Korshær som teenager set som mærkelige.

Mærkelig på nye måder

Så kom jeg til Danmark i 1995, hvor mange unge danskere så op til USA’s velstand, som de kendte gennem TV-serien Beverly Hills, mens fællesskabstanken og til en vis grad oliekrisen og krigstidstænkning stadig prægede især den ældre generation. Jeg havde ikke særlig mange penge som udvekslingsstudent og senere som nygift studerende, så jeg brugte mine erfaringer med at udnytte ressourcerne og min tid. Det gjorde mig i høj grad mærkelig på nye måder blandt unge danskere, men fornuftig blandt de ældre.

Jeg opdagede familieudflugter i naturen, tid til hygge og PAUSER.

Danskernes forhold til tid var også fremmed for mig. Butikkerne lukkede meget tidligt og havde endda søndagslukket! Jeg opdagede familieudflugter i naturen, tid til hygge og PAUSER. Det sidste var meget fremmed for mig. ‘Kom til sagen!’ og ‘Klø på!’ var mere min stil, men jeg har opdaget, hvor stor betydning hygge og pauser har for familiens trivsel – og for at kommunikationen omkring fælles beslutninger lykkes. Men selv dét er ved at ændre sig. Begrebet ‘stress’ er nærmest en epidemi nu.

At klare hverdagen kræver et NEJ TAK

Jeg praktiserer ‘Plan B’ og udtrykket ‘nej tak’.

Jeg har stadig ikke mange ressourcer, men jeg er ekspert i at klare hverdagen med lidt. Jeg praktiserer ‘Plan B’ og udtrykket ‘nej tak’. Nej tak til reklamer, der promoverer forbrugerisme. Nej tak til for mange aftaler, fordi tid til mig selv og min datter også er en aftale. Nej tak til udsalg, fordi planlægning kan sikre imod fejlkøb og overforbrug. Nej tak til jagten på lykke og perfekthed, fordi livet gør ondt, og menneskers behov er der nok af. Nej tak til bebrejdelser og frygt, fordi opmuntring og kærlighed er vor Herres taktik. Nej tak til had, griskhed og uretfærdighed, fordi det ikke hører Guds rige til.

I Bibelen har jeg aldrig selv kunnet finde opfattelsen af økonomisk velstand som entydigt tegn på Guds velsignelse. Tværtimod – Jesus søgte ikke rigdom eller travlhed, men fællesskab og nærvær i Guds Plan B: Død og opstandelse. Det kræver max tillid til Guds løfter og formaninger mod frygt og bekymringer.

Relateret

• 23. mar. 2023 - Fastetiden – årets vigtigste tid?
• 20. dec. 2022 - Et bæredygtigt liv i praksis
• 01. okt. 2021 - Om at være gavmild!
• 28. sep. 2021 - Pengene eller livet!
• 26. sep. 2021 - Tiende er en naturlig ting

Find flere

Bente Schjødt er en ildsjæl. Med en universitetsuddannelse som kandidat i Internationale Studier, Menneskerettigheder og Ligestilling, men samtidig med en alder på 56 år var det svært at finde arbejde. Et stort engagement i frivilligt arbejde, vedvarende energi, fair trade samt kendskab til fødevarebranchen fostrede ideen til dét, der i dag er Nordjysk Fødevareoverskud. Ud af den spæde start i februar 2015 med private biler, egne midler og en ugentlig afhentning voksede en medlemsbaseret organisation, hvis højeste myndighed er generalforsamlingen. Bestyrelsen vælges blandt medlemmerne og ansætter en daglig leder, der nu er Bente Schjødt.

Vi reducerer madspild, giver maden en chance til og sparer miljøet for afbrænding af store mængder organisk affald.

Ressourcer

“I 2015 søgte og fik jeg 500.000 kr. fra Miljøstyrelsens grønne ildsjælepulje. Det satte os i gang”, fortæller Bente Schjødt. “Den eneste faste indtægt, vi har, er fra Aalborg kommunes pulje til socialt arbejde. Resten skal søges hjem, så det kræver et stort arbejde. Problemet er, at det er svært at få midler til lønkroner fra fonde, så lige nu er der ingen lønkroner til mig”.

Og hun fortsætter: ”Hele arbejdet med afhentning, pakning og fordeling udføres af frivillige, der rekrutteres gennem sociale medier, opslag og mund-til mund metoden. Vi har flere gange været omtalt i medierne. I marts i år fik vi Nordjyske Mediers Initiativpris og i september fik vi Aalborg Kommunes Bæredygtighedspris. Det giver omtale og tiltrækker nye frivillige. Vi kan altid bruge flere frivillige til at udføre de mange opgaver med distribution af overskudsmad”.

Dagligdagen

I øjeblikket køres fem ugentlige ture, hvor overskudsfødevarer hentes primært fra grossister, men projektet har også faste aftaler med større butikker. Modtagerne er primært organisationer, der har socialt udsatte som målgruppe – Kirkens Korshær, Frelsens Hær, Kofoeds Skole o.a. – men fire gange om ugen kan private henvende sig på lageret og få udleveret madvarer. Der kommer flere og flere for hver gang, ofte familier, og mange er gengangere.

Normen er omkring 20 kg madvarer til hver familie.

Hver familie betaler 20 kr., får udleveret et nummer og går så efter tur ind i lagerrummet sammen med en frivillig og peger sig frem til de varer, de ønsker at få. Det, der netop den dag er på lager, søger de frivillige at fordele efter, hvad familien har behov for. Normen er omkring 20 kg madvarer til hver familie.

Bæredygtig anvendelse af madspild

“Vi kan se, at arbejdet nytter. Vi reducerer madspild, giver maden en chance til og sparer miljøet for afbrænding af store mængder organisk affald”, lyder det fra Bente Schjødt. “Vi indsamler og fordeler mellem 4 og 5 tons om ugen og gør på den måde hverdagen lettere for mange mennesker, der lever på kanten af samfundet”.

Madvarespildet opgøres til 700.000 ton årligt, og det udgør en udgift på 11,6 mia. kr. ifølge tal fra Fødevareministeriet.

Tak fra en modtager

Klaus Abildgaard, der er aktivitetsmedarbejder ved Kofoeds Skole i Aalborg fortæller: “Vi har siden start haft et godt og givende samarbejde, hvor vi hver eneste uge oplever det store engagement, der bliver lagt i at få kanaliseret overskydende fødevarer ud til udsatte mennesker. Det er en ressource, der bliver givet os og hjælper os økonomisk, så vores midler kan bruges på andre aktiviteter. Nordjysk Fødevareroverskud har ramt plet i et stort behov, der både gavner miljø og mennesker, og Bente Schjødt er en brændende ildsjæl, der slider i den gode sags tjeneste. Hun trækker et stort læs!”

Relateret

• 20. feb. 2026 - Sebastian tog skridtet fra fællesskab til lederskab
• 18. maj. 2023 - Jeg – en forbruger?
• 23. mar. 2023 - Fastetiden – årets vigtigste tid?
• 20. dec. 2022 - Et bæredygtigt liv i praksis
• 09. jul. 2020 - Det skal gøre en forskel!

Find flere

John Holten-Andersen er forfatter, miljøaktivist og lektor emeritus ved Aalborg Universitet, Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Har senest udgivet bogen ”Sprogets magt – magtens sprog. Et forsvar for sansernes verden”, Forlaget Hovedland 2016.

Men det er ikke blot naturen, der gisper efter vejret – det gør vi mennesker også. Det grænseløse krav om øget produktivitet presser vores kroppe til at løbe stadigt stærkere, ligesom vores stakkels hjerner skal kapere en stadigt voksende mængde af information. Det er mere, end mennesker kan holde til, og derfor går folk i hobevis ned med stress, fylder sig med anti-depressiv medicin eller ryger helt af karrusellen.

Det værste ved det hele er, at vi sådan set godt ved, at den er rivende gal, men vi har åbenbart uendelig svært ved at gøre noget alvorligt ved det. Jo, vi tager fat i nogle af symptomerne enkeltvis og isoleret og forsøger at lappe lidt hist og pist. Men den fundamentale sammenhæng mellem jagten efter stadigt større rigdom på den ene side og de stadigt mere alarmerende tegn på menneskelig og økologisk katastrofe på den anden – den lukker vi øjnene for. For at se denne sammenhæng i øjnene er det samme som at erkende, at vi er kommet til at tilbede en falsk Gud!

En falsk Gud

Økonomisk vækst er nemlig blevet vor tids religion – og Pengene vor tids Gud. Og det har de været i efterhånden så mange år, at hele den tænkning, der er forbundet hermed, har sat sig på tværs i vores hjerner, bemægtiget sig stort set alle bærende institutioner i vores kultur og gjort os blinde for, at det overhovedet kan være anderledes. Hvordan er vi kommet dertil?

Troen på en anden Gud

Tidligere dyrkede vi en anden Gud og var lykkelige i troen på, at verden var skabt i Hans billede. Derfor var den verden, der var os givet, god nok i sig selv. Godt nok befalede den Gud os at ”herske over havets fisk, himlens fugle, kvæget og alle vilde dyr”[1], men det tilkom ikke os mennesker at ændre denne verden, i hvert fald ikke på nogen grundlæggende måde. Det var vel nærmest gudbespotteligt at bilde sig ind, at mennesker kunne skabe en bedre verden end den, Gud havde skabt. Alt det ændrede sig med det moderne brud, hvor vi satte mennesket i Guds sted.

Vi er kommet til at tilbede en falsk Gud!

I menneskets billede

Nu skulle verden skabes i menneskets billede, dvs. indrettes efter rent menneskelige formål. For at kunne gøre det måtte den først ’oplyses’, dvs. sættes på sprogligt begreb, kategoriseres, splittes op i stadigt mere afgrænsede dele, som helst skulle kunne beskrives i tal og forenklede kvantitative sammenhænge. Heraf opstod en vifte af stadigt mere afgrænsede videnskaber, der udmærkede sig ved stor viden om detaljen, men lige så stor uvidenhed om helheden. I disse videnskabers billede udviklede man dernæst stadigt mere specialiserede teknologier, der skridt for skridt omdannede samfundet til en mægtig produktionsmaskine, som åd natur-ressourcer i den ene ende og sprøjtede ting ud i den anden.

Når vi gør stadigt større dele af verden til ’ting’, hvis værdi vi måler i penge, så gør vi det samtidig af med livet.

Der står vi så i dag: Vi er blevet rigere – meget rigere – på ting og dermed også i penge, for ting kan man sætte en pengepris på. Det kan man ikke med liv. Problemet er, at når vi gør stadigt større dele af verden til ’ting’, hvis værdi vi måler i penge, så gør vi det samtidig af med livet. For ’ting’ er døde ting, der ikke indgår i livets kredsløb af skabelse og tilintetgørelse. Formålet med at omgive os med stadigt flere ’ting’ er vel dybest set netop at sætte os udover dette kredsløb, dvs.: At gøre os udødelige!

En dødelig løgn

Det er naturligvis en livsløgn, ovenikøbet en dødbringende én af slagsen. Derfor er tiden inde til, at vi vrister os fri af den og igen besinder os på livet, som det nu engang er os givet.

1    1. Mosebog kap. 1, vers 28

Relateret

• 25. apr. 2025 - Socialt arbejde giver værdighed og tro – et måltid ad gangen
• 07. mar. 2025 - Baptist World Alliance (BWA): Store beslutninger, håb og visioner
• 17. feb. 2025 - ”Nogle beskriver det som om, der er en helt særlig fred…”
• 03. jan. 2025 - Beskyt jord, luft, ild og vand
• 02. jan. 2024 - Korskirken reparerer de udtjente ting i dit liv

Find flere