Lyt til artiklen:

Klokken er næsten 19, da Richard Cung går på scenen i Åbenkirke i Herning. Vi er til Awake Worship, og stemningen blandt de næsten 300 teenagere og unge er forventningsfuld. De er klar.

Bandet (Foto: Brendan Van)

Richard inviterer de unge til at forlade stolesæderne og komme frem foran scenen, hvor stolerækkerne er flyttet væk, så alle kan være der:
”Du skal hilse på tre personer, du aldrig tidligere har mødt! Ønsk dem en god aften. Vi er i Guds hus: Her skader det ikke at hilse på hinanden! Kom frem – Vi skal synge, vi skal danse for Herren i aften. I kommer alligevel ikke til at sidde ned de næste 20 minutter!”

Publikum jubler. Alle er med på at have en fest med hinanden og med Herren i aften. Da Richard fortsætter med strækøvelser, er der ikke flere tilbage på stolerækkerne.

Lovsang (Foto: Brendan Van)

Drømmen lever – endnu mere

Det begyndte sidste år med den samme drøm hos de fire initiativtagere: Rammi Cinzah, Filip Za Iap, Peter Tluang og Richard Cung. Drømmen om at samle unge på tværs af kirker og kirkesamfund til fælles lovsang og tilbedelse. De fire unge mænd var inspireret af missionsbefalingen i Mattæus-evangeliets kapitel 28, vers 19: ”Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple  …”

Richard fortalte sidste år:
”Vi kommer alle fire med chin-baggrund, og vores udgangspunkt for drømmen var musikken til gudstjenesterne i chin-menighederne. Man synger meget salmer, og når der bliver udgivet nye lovsange, savner de unge at synge dem.”

Derfor var det naturligt for de fire initiativtagere at tage udgangspunkt i deres egen baggrund i chin-menighederne. Det var også der, den økonomiske støtte i første omgang kom fra. I 2026 er endnu mere af drømmen gået i opfyldelse: Over 200 har bestilt billet på forhånd og publikum er i ordets bedste betydning multietnisk og ”multi-kirkeligt.”

AWAKE WORSHIP NIGHT II

– blev støttet økonomisk af Nordjylland Chin Church (Sæby), Lai Baptist Church (Ringe), Chin Bethel Church (Skjern), Calvary Mission Church (Esbjerg), Baptisternes Børne og Ungdomsforbund (BBU) samt Chin Christian Association Denmark (CCADK). Endvidere havde private doneret penge til arrangementet, der foregik i Åbenkirkes lokaler i Herning lørdag den 28. marts 2026.

Awake  – en del af en bevægelse blandt unge?

Inden lovsangen overtog lydbilledet, fortalte Awakes SoMe-ansvarlige Isabella Izette Tychsen, at budskabet om Awake Worship anno 2026 er nået langt ud:
”Jeg kommer selv fra Kolding og har apostolsk baggrund, flere i bandet er fra pinsekirken i Aalborg. Og vi kan se på billetbestillingerne, at der er mange etnisk danske deltagere i år.”

For Isabella er Awake ikke bare en enkeltstående aften. Hun ser arrangementet som del af en bredere bevægelse blandt unge kristne:
”Der er faktisk en del lignende initiativer rundt omkring i ’Kirke-Danmark’. I Kolding har vi lige haft et ’Lad os tale om tro’-arrangement målrettet unge mennesker, ’Praise’ – hvor unge bare dukker op og synger gospel – ser ud til at brede sig til flere byer. Der er også udsendelser i tv, hvor unge står frem og fortæller om deres tro. Der sker noget blandt de unge – og det er Awake med til!”

Aftenens setliste (Foto: Brendan Van)

Lovsangen er kommet op i gear. Bandet og sangerne har alle med. Vi har alle sammen haft mulighed for at forberede os: Allerede i slutningen af januar lagde Awake-teamet set-listen på musiktjenesten Spotify. Stemningen i salen og lovsangsbandets engagement er helt på højde med de polerede musikvideoer på Spotify. Alle kender sangene og synger med.

En ung mand med en mission

Aftenens taler var Daniel Malan, ungdomspræst i Åbenkirke i Herning. En ung mand med et kald til at arbejde blandt unge. Han møder unge mennesker dér, hvor de er. Med blik for den usikkerhed, overtænkning og identitetskamp, mange bærer på. Det afspejler sig også i hans foredrag og øvrige formidling uden for kirken. Her har han fokus på selvværd, socialt pres og friheden til at leve uden hele tiden at være styret af, hvad andre tænker. I Åbenkirke forener han den tilgang med sin præstetjeneste: en nærværende omsorg for det enkelte menneske og en tydelig forkyndelse af Jesus som den, der møder mennesker med nåde, sandhed og en ny begyndelse.

Aftenens taler, Daniel Malan fra Åbenkirke i Herning (Foto: Brendan Van)

I sin prædiken foldede Daniel korsets budskab ud for de unge. Med udgangspunkt i temaet om Jesu blod vendte han igen og igen tilbage til, at evangeliet ikke først og fremmest handler om at tage sig sammen eller blive et lidt bedre menneske, men om frihed, tilgivelse og en ny begyndelse. De unge fik at vide, at de ikke behøver bevise deres værdi, for i Jesus er de allerede elsket, set og gode nok. Og da Jesus døde på korset, bar han også det, de selv slæber rundt på af skyld, skam og nederlag. Derfor, lød Daniels pointe, er ingen færdige eller fortabte: I Kristus er der fra død til liv, fra nederlag til håb og fra fordømmelse til tilgivelse.

Forbøn og refleksion

Daniel slutter sin prædiken med bøn og med en opfordring til at bede for og med hinanden. Efter prædikenen er musikken i et lidt lavere gear. Vi synger den gode gamle ”Løfte vore hænder” og de unge følger opfordringen til at bede for og med hinanden – lige der på gulvet foran scenen. Mange søger også mod forbønsst ationerne ude i kanten af salen. Fra scenen bliver opfordringen til bøn og forbøn gentaget flere gange. Vi synger ’Make Room’:

Bandet (Foto: Brendan Van)

Here is where I lay it down
Every burden, every crown
This is my surrender
Here is where I lay it down
Every lie and every doubt
This is my surrender

Og det er præcis, hvad der sker: De unge lytter, overgiver sig og lægger deres byrder, løgne og tvivl om livet frem i bøn. I salen får påskebudskabet om frihed i Kristus et konkret udtryk.

Samme budskab på mange måder

Budskabet om at blodet har sat dig fri kommer i mange varianter aftenen igennem: I en gammel video med Billy Graham, lyder det: ”Du vil blive tilgivet, som om du aldrig har syndet – ved blodet!”. Og sammen synger vi Grundtvigs ’Hil dig, Frelser og forsoner’ i moderne tempo. Selv om ordene er fra 1837, synger alle med. Der er våde øjne, da vi når til ’Ræk mig hånd, når øjet brister! Sig: vi går til Paradis! ”

Pastor Khon Mong sender de unge ud i verden (Foto: Brendan Van)

Aftenen nærmer sig afslutningen, da pastor Khin Mong går på scenen med budskabet til de unge om, at de er en udvalgt generation:
”Måske tænker du: ’Jeg er ikke værdig’. Men du tager fejl. Du er speciel. Gud skabte dig helt specielt. Du er en del af en udvalgt generation. Udvalgt til at bringe evangeliet ud: I din skole, på dit arbejde og blandt de mennesker, du møder. ”

Lovsang! (Foto: Brendan Van)

Så var der kage!

Mens trommehinderne falder på plads og fimrehårene i det indre øre rejser sig igen, er der socialt samvær – og kage! De fire venner, der kendte hinanden, men først blev venner efter at have delt drømmen og visionen om Awake sidste år, gjorde det igen. Sidste år lovede Richard, at de ville forsøge at vende tilbage med:
”… en intens og nærværende aften med fokus på lovsang, frihed og fællesskab blandt mange forskellige kulturer. Der bliver tid til både høj energi og stille momenter med tilbedelse, så alle kan være med. Og Gud vil møde mennesker personligt, lige der hvor de er. Det handler ikke om performance eller show, men om at ære Gud på tværs af alle nationaliteter. Det er det, vi vil prøve at gøre.”

Awake kom tilbage i 2026. Det blev en aften præcis som Richard lovede. Det var den svære to’er. De unge glæder sig til fortsættelsen!

(Foto: Brendan Van)

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 27. apr. 2026 - I Guds rige vender magten på hovedet
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura

Find flere

Lyt til artiklen

Den 1. februar 2021 blev Myanmars spæde demokratiske proces brat afbrudt, da militæret, anført af Senior General Min Aung Hlaing, tog magten ved et kup. Det, de fleste forventede ville blive kortvarigt, har udviklet sig til en langvarig national krise præget af vold, fordrivelse, stigende fattigdom og dybe traumer. Millioner er blevet berørt, og hele lokalsamfund er blevet tvunget til at flygte fra deres hjem. Familier lever som internt fordrevne i skove, i midlertidige skjul og i lejre. De lever i stor usikkerhed uden regelmæssig adgang til mad, uddannelse eller sundhedspleje. Frygt er blevet en del af hverdagen for både børn og voksne.

Fordrevne i lejrene i indiske Mizoram (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Kuppet ramte demokratiet hårdt

De militære ledere begrundede kuppet i 2021 med valgsvindel ved det foregående valg, hvor militærets egne partier led et markant nederlag. Myanmars de facto leder, Aung San Suu Kyi, og præsident Win Myint, var blandt de første, der blev arresteret sammen med en lang række folkevalgte politikere, aktivister og menneskerettighedsforkæmpere.

Befolkningen reagerede prompte på militærets magtovertagelse. Titusinder gik på gaderne i fredelige demonstrationer over det meste af landet og mange offentligt ansatte deltog i civil ulydighed. Militæret besvarede de fredelige protester med ekstrem brutalitet, voldelige anholdelser og drab. Det fik modstanden til at ændre karakter. Det, der begyndte som fredelige protester, udviklede sig til en væbnet konflikt.

Udviklingen og situationen i dag

Siden kuppet er situationen i Myanmar kun blevet værre, og i dag taler mange NGO’er og hjælpeorganisationer om en humanitær katastrofe. Over 2,5 millioner mennesker er drevet på flugt internt i landet, og befolkningen kæmper med økonomisk kollaps og stærkt voksende fattigdom. For det kristne mindretal i Myanmar betyder militærstyret øget usikkerhed, restriktioner for kirkerne og blokering af internettet, hvilket gør det svært at samles til gudstjenester.

Siden efteråret 2023 har en alliance af etniske væbnede grupper vundet kontrol over store landområder, vigtige grænseovergange og over 30 byer. Det betyder, at militærjuntaen står svagere end nogensinde. Juntaen kontrollerer stadig de største byer og besidder overlegen luftstyrke, men moralen i hæren er dalende. I de befriede områder arbejder modstandsbevægelsen aktivt på at opbygge et føderalt demokrati nedefra.

I løbet af december 2025 og januar 2026 gennemførte juntaen et parlamentsvalg i flere etaper, der af blandt andre De forenede Nationer og Human Rights Watch betegnes som hverken frit eller retfærdigt, men snarere en skueproces for at fastholde magten.

Myanmars befolkning har de seneste år oplevet flere naturkatastrofer. I 2024 var det tyfonen Yagi og i 2025 var der flere meget kraftige og ekstremt destruktive jordskælv i området omkring Mandalay. Jordskælvene blev målt til henholdsvis 7,7 og 6,4 på Richterskalaen.

Skoleklasse i en af flygtningelejrene i indiske Mizoram i december 2024 (Foto: Morten Kjær Kofoed)

Håbet vokser blandt baptister

For nylig besøgte medlemmer fra Asia Pacific Baptist Federation (APBF) trosfæller i Myanmar. I en meddelelse skriver de: ”Vi blev mindet om, at bag hver eneste statistik er der virkelige mennesker: præster, familier, unge og børn, som fortsat står fast i troen. Den lokale kirke og baptistfamilien i Myanmar er blevet steder med tilflugt, modstandskraft og stille mod – og de tjener deres lokalsamfund med store personlige omkostninger.”

Repræsentanter fra Baptistkirken i Danmark har også besøgt landet, senest i december 2024. Missionssekretær Morten Kofoed fortæller:
”Behovene i landet er mange og til tider er vores samarbejdspartnere virkeligt udmattede over de forhold, de lever under og de overgreb, de bevidner. Når det så krydres med både tyfoner og jordskælv, er det virkeligt svært for dem. Men der er også håb. De motiveres både af vores finansielle støtte til fx indsatser efter tyfoner og jordskælv og ikke mindst af, at vi tænker på dem og beder for dem.”

Meddelelsen fra Asia Pacific Baptist Federation (APBF) fortsætter: ”Vi er privilegerede over at kunne gå sammen med vores baptistfamilie i Myanmar – lytte, lære, bede og reagere, hvor det er muligt. Vores tilstedeværelse kalder os ikke til at tale hen over dem, men til at stå sammen med dem og sikre, at de ikke bliver glemt.”

En opfordring til bøn

Asia Pacific Baptist Federation (APBF) opfordrer alle verdens baptister til at stå sammen med dem i bøn for Myanmar. En opfordring, vi som danske baptister gerne støtter op om. Det gør de med ordene:

Bed for Myanmars befolkning

• om trøst, heling og håb for dem, der har lidt tab og traumer
• om beskyttelse af børn, kvinder og de mest sårbare

Bed for fred og retfærdighed

• om en ende på volden og åbning af veje til forsoning
• om visdom og mod til fredsskabere og lokalsamfundsledere

Bed for de internt fordrevne

• om sikkerhed, husly, mad, lægehjælp og uddannelse
• om styrke til familier, der lever i langvarig uvished

Bed for kirken og baptistfamilien i Myanmar

• om udholdenhed, enhed og beskyttelse
• at kirken fortsat må være et lys, et fristed og en kilde til håb

Bed for fortalervirksomhed og global opmærksomhed

• at det internationale samfund ikke bliver træt eller tavst
• om vedvarende fortalervirksomhed, humanitær adgang og medfølende handling

Solidaritet med de udsatte i Myanmar

Ud over enkeltstående øjeblikke og kampagner forpligter de asiatiske baptister sig til vedvarende bøn, læring om og opmærksomhed for Myanmar. De lover deres søstre og brødre i Myanmar at huske frem for at glemme og udvise solidaritet frem for tavshed.

De skriver til baptister i andre dele af verden: ”Vi kan måske ikke ændre alt, men vi kan nægte at se væk. Må vores bønner føre til dybere medfølelse, trofast fortalervirksomhed og fortsat partnerskab, indtil freden får rod i Myanmar.”

Håbet består, selv i det mørke, der har sænket sig over Myanmar de seneste fem år.

Relateret

• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 04. apr. 2026 - ”Vær ikke forfærdede”
• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig
• 22. dec. 2025 - Nyd nordlyset

Find flere

Lyt til artiklen her:

Martin Karyo Bentsen fortæller, at hans mor på 16 år ”kastede ham på badeværelsesgulvet”, da han var spæd. Han kom på sygehuset og fik formentlig en hjerneskade. Om det er årsagen til, at han fik en skæv start på livet, er uvist, men han voksede op hos sin mormor, blev kropumulig i skolen, og i 3. klasse blev han smidt ud, blev tvangsfjernet og kom på et hjem for utilpassede unge. Her kom han i det, nogle vil kalde ’dårligt selskab’, og den kriminelle løbebane blev lagt.

Jeg forsøgte at imponere vennerne ved at gøre det, der var værre end det, de gjorde.

”Jeg forsøgte at imponere vennerne ved at gøre det, der var værre end det, de gjorde. Smadrede de fem vinduer, smadrede jeg ti. Selvom min samvittighed i begyndelsen protesterede, så var anerkendelsen vigtigere.”

Med i Bandidos

Martin var 15 år, da han første gang kom i fængsel, og indtil han var 33 år, sad han 13 år bag tremmer. Han har en straffeattest så lang som en smørrebrødsseddel. Tævede både fængselspersonale, læger og indsatte. Han havde et voldsomt temperament, som han slet ikke kunne styre.

I en af perioderne ude blev han medlem af Bandidos: ”At være med i en bande er det højeste, man kan opnå, når man er kriminel”, forklarer han. I spjældet igen var det sidste, han gjorde at slå en medfange halvt fordærvet med en stegepande og overhælde ham med kogende vand. Så kom han i isolationscelle.

Han begyndte at læse i den eneste bog, han fik lov til at få med i cellen. Bibelen.

I cellen nåede han bunden og var træt af sit liv. Han begyndte at læse i den eneste bog, han fik lov til at få med i cellen. Bibelen. Han læste seks, otte, op til 12 timer om dagen. Og læsningen forvandlede ham, uden at han selv vidste det. Det var omgivelserne, der først spurgte: ”Hvad sker der?” Han var ikke længere opfarende, når han ikke fik sin vilje.

Mødte sin kone på bibelcamping

Her så han stillingsannoncen fra Herning Oasekirke, og de blev ikke afskrækket af hans fortid. Måske tværtimod.

Martin besluttede, at han ville være præst. Han tog HF og en bachelor i teologi på Mariager Højskole. Her så han stillingsannoncen fra Herning Oasekirke, og de blev ikke afskrækket af hans fortid. Måske tværtimod. Så de sidste fire år, har Martin været præst i den frikirke. Han er gift med Farah, som han mødte på en bibelcamping, og sammen har de datteren Mira på to år, og da jeg interviewer ham, kan en søn komme til verden når som helst.

Hvorfor endte du derude på kanten?

”Jeg tror, det er et samspil af flere ting. Allerede første skoleår følte jeg mig forkert. Jeg fik megen skæld ud, fordi jeg havde flyvske tanker. Jeg glemte alt om det, jeg egentlig skulle. Blev distraheret. I 3. klasse opsøgte jeg min mor, og flere gange var hun ved at tage sit eget liv. Når jeg spurgte: ’Hvorfor?’, sagde hun, at det var på grund af mig. Og jeg tænkte: ’Er det virkelig så galt med mig?’ Jeg troede, at jeg ikke var værd at elske.”

Den institution, han boede på, fra han var 10 til 13 år, er senere blevet lukket pga. børnemishandling. Halvdelen af drengene dér skulle have været i fængsel. ”Man bliver præget af sine opgivelser”, forklarer Martin.

Intakt samvittighed

”Jeg bliver tit spurgt, hvad jeg fortryder mest. Faktisk var det, da jeg som 14-årig stjal penge fra min bedstefar. For dengang var min samvittighed stadig intakt. Hvis nogen havde sagt til mig dengang, hvor langt jeg skulle komme ud i misbrug og kriminalitet, ville jeg have sagt ’No way’. Første gang jeg stjal en bil, rystede min hånd så meget, at skruetrækkeren ikke kunne ramme låsen. Men jo flere gange, man har gjort det, jo nemmere er det. Det er vanvittig skræmmende. Da jeg kom til mig selv i fængslet, tænkte jeg: ’Hvordan kom du så langt ud?’ Jeg er egentlig glad for, at alle instanser havde opgivet mig. Psykologen sagde, at jeg var uden for pædagogisk rækkevidde. For så var det kun Gud, der kunne frelse mig”, siger Martin.

Da jeg kom til mig selv i fængslet, tænkte jeg: ’Hvordan kom du så langt ud?’

 Folk dør da hele tiden

Hvordan er livet på den kriminelle kant af samfundet?

”Det er sindssygt stressende. Hvis jeg fik en dom på tre til seks måneder, glædede jeg mig til at komme i fængsel. For der var ikke samme usunde miljø og kaos. Det første år, jeg var gift med min kone, døde 12 i min tidligere omgangskreds. Hun spurgte: ’Er du ligeglad?’. Og jeg svarede, at folk da dør hele tiden – af en overdosis, ved at køre galt, når de er stukket af fra politiet, slået ihjel af andre… Jeg har ikke styr på, hvor mange jeg har kendt, der er døde. Nu kan jeg se, at på de syv år, jeg har været sammen med Farah, er der to, vi kender, der er døde – af kræft. Det er det.”

Det første år, jeg var gift med min kone, døde 12 i min tidligere omgangskreds.

Kvinde bad for ham i 25 år

Martin har bevæget sig fra den ene kant til den anden. I dag elsker han at fordybe sig i Bibelen, i grundteksterne på græsk og hebræisk. Måske fordi det var ved at læse Bibelen, Gud nåede ind til ham.

Faktisk tror han, at han blev kristen, fordi en kone i de blokke, han voksede op i, bad for ham. Da han var 18 år, opsøgte han hende, fordi han havde hørt, at det hjalp, når hun bad for folk.

”Det eneste, der kan hjælpe dig, er, at du giver dit liv til Jesus”, sagde hun til Martin, og så brugte han halvandet år på at prøve at gøre sig fortjent til Guds kærlighed. Til sidst opgav han og tænkte, at han nok var dømt til fortabelse. Men da han mange år senere kom tilbage til denne kristne kvinde, fortalte hun, at deres første møde faktisk var, da han var seks-syv år gammel og gemte sig i busken ved hendes lejlighed. ”Jeg har bedt for dig hver dag lige siden,” fortalte hun.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning

Find flere

Baptisternes Verdens Alliances øverste råd, Executiv Komiteen mødes i disse dage. En håndfuld er samlet på hovedkontoret i Washington DC i USA, og 40 andre er med på Zoom. Det er i krigens skygge og tirsdag var der fokus på Ukraine.

Som noget enestående havde vi kontakt med både Igor Bandura i Ukraine og en kristen leder i Rusland.

Igor var meget direkte i sin fordømmelse af krigen, hvor vi nok kunne mærke, at russeren skulle være mere forsigtig. Men begge bad de om vores forbøn. Og mest rørende var det, da russeren bad om ukrainernes tilgivelse.

Det gav mod, at Igor udtalte sin drøm om og fortrøstning på, at krigen vil resultere i en ny frihed for folk i Rusland. Russeren bad også om, at vi vil bede om omvendelse og vækkelse i hans land.

Baptister verden gør lige nu alt, hvad de kan, for at det skal blive virkelighed.

Fjender tager imod

Alan Donaldson, generalsekretær i EBF, European Baptist Federation, havde morgenandagt tirsdag morgen og hentede inspiration i beretningen om Noomi og Ruth i Ruths bog i Det gamle Testamente. Om en familie, der mistede mændene – og var på flugt to gange. Noomi var israelit og svigerdatteren Ruth var moabit.

”Israelitterne og moabitterne var fjender, men Gud forsonede dem. På samme måde forsones nu folk, der for få år siden var fjender. Langs Ukraines grænser mod vest og syd tages der imod flygtninge. Vi beder for, at der også må ske forsoning mod nord og øst,” sagde Alan.

I Moldova, det fattigste land i Europa, syd for Ukraine, tager de imod 90.000 flygtninge, mens andre 150.000 passerer igennem landet i disse dage. Flest på vej til Rumænien.

Et helt nyt veludstyret plejehjem er åbnet for 250 flygtninge. Et andet center har kapacitet til 150.

Baptistsamfundet i Moldova råder over 65 børnehjem, som gør parat til at tage imod 300 forældreløse børn fra Ukraine.

Ion Miron, der er generalsekretær i Moldovas baptistsamfund, fortæller med tårer i øjnene, om en far, der er blevet i Kyiv for at kæmpe, som sendte sin datter på 13 år med en nabo til grænsen. Naboen havde lige taget kørekort og måtte køre tre dage under meget vanskelige forhold. Da de nåede frem til grænsen til Moldova, var hun helt udmattet. Men hun havde reddet pigen.

85.471 kr. indsamlet

Også i Danmark er der indkvarteret ukrainere i flere baptisthjem. Det kommer vi til at høre mere om.

Der bliver samlet penge ind løbende i menighederne og fra private, som går via EBF. BaptistKirken har fra 24. februar til 9. marts indsamlet 85.471 kr. til de nødlidende vedr. Ukraine.

Pengene distribueres igennem et samarbejde mellem baptist-nødhjælpsorganisationer kaldet BFAD, hvor BaptistKirken også er inkluderet blandt 25 baptistsamfund og organisationer. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som mødes hver morgen på Zoom. Alle på kontoret i Washington har næsten smidt, hvad de har i hænderne, da krigen i Ukraine begyndte.

Marsha Scipio i samtale med Lone Møller-Hansen

Blandt andet direktøren for BWAid, Marsha Scipio, som sammen med europæerne forsøger at koordinere baptist-indsatsen. Denne dag har hun skaffet 120.000 $ fra én amerikansk menighed, der ikke normalt har støttet BWA, og 50.000 $ fra et andet kirkesamfund, Disciples of Christ.

Hun fortæller: ”Den største forskel er, at der her tales om faren for 3. verdenskrig. Det er gået stærkt, og det er så stort. Det er på nyhederne hele tiden over hele verden. Det skaber hurtige reaktioner. Det er en glæde at opleve, hvor hurtigt baptistkirkerne er kommet på banen, og de spørger, hvordan kan vi hjælpe. Baptisterne er på forkant – de hurtigste og den største aktør i Ukraine lige nu. Med ca. 2.400 baptistkirker i landet, hvoraf de 600 er omskabt til flygtningecentre, hvor mennesker kan få tag over hovedet, mad, medicin, hygiejneprodukter og et lift til næste stop på rejsen.”

Flygtningecenter indrettet i en kirke i Ukraine.

Hun fortæller, at de ungarske baptister som de eneste har været i stand til at skabe nødhjælpscentre inde i Ukraine, i en skole tæt på grænsen.

Hun og generalsekretær Elijah Brown tager til Østeuropa og om muligt Ukraine – i så fald nok det vestlige Ukraine – i slutningen af marts.

Det, der gør en forskel, så mennesker over hele verden – baptister eller andre – betaler store beløb, er, at baptisterne ”er der”! Der er baptistkirker spredt ud over både Ukraine og de omliggende lande. Det er ikke noget, der først skal bygges op. Derfor giver mennesker penge via BWA og EBF og stoler på, at det kommer frem. Igen; den lokale kirke gør en afgørende forskel her og nu i verden.

Fotos er fra BWA.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere

Da Rusland torsdag morgen invaderede Ukraine flød de sociale medier over af sympatierklæringer for Ukraine. Fra et kirkeligt perspektiv kan det være svært at se, hvad vi skal stille op andet end at erklære vores støtte. Vi skal naturligvis bede for Ukraine, såvel som for russerne, men hvad skal vi ellers gøre?

Heldigvis er det så småt begyndt at tikke ind med udmeldinger fra de kirkelige organisationer. Kirkernes Verdensråd fordømte således i en udtalelse torsdag al brug af unødvendig væbnet magt og opfordrede i øvrigt alle verdens kirker til at bede for situationen i Ukraine.

Ukrainske baptister arbejder på højtryk

Allerede i sidste uge fik ukrainske baptister besøg af præsidenten for Baptisternes Verdensalliance, amerikanske Elijah Brown. Baptisterne i de besatte områder, Luhansk og Donetsk, er af de russisk-sindede oprørere de senere år stemplet som ’terrorister’ og ’ekstremister’, deres sangbøger og bibler er blevet konfiskerede og over fyrre baptistkirker lukket. Ifølge baptisterne i de besatte områder, er forfølgelsen lige nu værre end den var under Sovjetunionen.

Der er altså væsentlige religiøse aspekter af konflikten, som ikke bare drejer sig om politik, men også om den russisk-ortodokse kirkes indflydelse i Ukraine.[1] Det går ikke bare udover de ukrainske ortodokse, som identificerer sig med patriarkatet i Kiev, men så sandelig også protestanter i de besatte områder. Alligevel har baptister i hele Ukraine fundet tid og ressourcer til at forberede sig på en tilspidsning af situationen ved at gøre klar til at tage imod flygtninge og dele bibler ud.

Elijah Brown gør det i en video optaget i Kiev klart, at vi står samlet som en familie af baptister med Jesus Kristus som Herre. Hvis én del af kroppen lider, lider alle dele af kroppen. Derfor er det afgørende, at baptister i hele verden står sammen for at støtte både russiske og ukrainske baptister i deres vidnesbyrd om evangeliet.

Du kan se videoen med Elijah Brown her (på engelsk).

Hvordan kan jeg hjælpe?

Herhjemme har Bibelselskabet været hurtige til at reagere. I et nyhedsbrev fra onsdag kan man læse, at bibelselskabet i Ukraine får henvendelser fra kirker over hele landet, som beder om gratis bibler og Det Nye Testamente til at dele ud blandt soldater og deres familier og mennesker som bor nær frontlinjen. ”Vi og menighederne i landet er sikre på, at Guds ord kan give trøst, indre fred og forsoning i denne vanskelige situation”, hedder det i nyhedsbrevet.

Der er altså også noget, vi kan gøre.

Nedenfor er en bøn formuleret af den anglikanske ærkebiskop Justin Welby oversat til dansk:

Fredens og retfærdighedens Gud,
Vi beder i dag for det ukrainske folk
Vi beder for fred og for våbenhvile.
Vi beder for alle dem, der frygter morgendagen,
at din trøstende Ånd vil omslutte dem.
Vi beder dig for dem, der har magten over krig og fred,
at de må få visdom, indsigt og medfølelse
til at vejlede dem i deres beslutninger.
Til sidst beder vi dig for alle dine værdifulde børn, som er i risiko og fare,
at du må holde hånden over dem og beskytte dem.
Vi beder dig i fredsfyrsten Jesu navn,
Amen.

Støt økonomisk og med forbøn

Du kan støtte Bibelselskabets arbejde på MobilePay 62903, mærket ”Ukraine”, eller via banken: Reg.nr.: 3001 Kontonr.: 9000 488, mærket ”Ukraine”.

Baptisternes Verdens Alliance (BWA) støtter baptistkirkernes arbejde i Ukraine. Du kan støtte her.

Konferencen for Europæiske Kirker (CEC), m.fl., afholder en online-samling onsdag d 2. marts kl. 17, som du kan tilmelde dig her.

Det Europæiske Baptistforbund (EBF) opfordrer også til bøn for Ukraine. Hver onsdag er der samling online via Zoom, som man kan tilmelde sig her.

Det er også muligt at støtte Ukraines Evangeliske Baptistforbund direkte.

Children’s Mission har et større humanitært arbejde i Ukraine. Det kan du støtte her.

Det Evangeliske Teologiske Seminar i Kiev (UETS) kan støttes via hjemmesiden her.

[1]     Det kan du høre mere om i Tidsånd på P1 med teolog Emil Bjørn Hilton Saggau.

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere

Jesus sagde ikke meget om faste, men vi kender hans kilder. Det meste har rødder hos profeten Esajas (kap. 40-65). Her ser vi også, hvad Jesus mener med faste. Hos Esajas (kap. 58) springer to ting i øjnene: Hvad faste ikke er, og hvad ret faste er.

Faste består ikke i ’at presse kroppen for længe, hænge med hovedet og gå rundt i sørgetøj’. Derimod fastslår Esajas på Guds vegne: ’Fasten, jeg vil have, er at sætte de uskyldigt dømte fri, at gøre arbejdernes tunge slæb lettere, at give de undertrykte deres frihed, at udrydde tvangsarbejde, at I deler jeres mad med de sultne, giver husly til de hjemløse, giver tøj til de nøgne…’.

Faste er altså bibelsk set knyttet til at opfylde andres behov. Og så er vejen banet for fremtid og håb: ’Hvis I faster sådan, skal morgensolen lyse på jer, jeres sår skal hurtigt heles. Mit lys skal skinne på jer i mørket, den truende nat forsvinder. Den bliver til højlys dag’.

Årets fastemateriale fra BaptistKirken har titlen Forbøn for verden. Tak for det! Bøn er kristnes råb om, at Guds Rige må komme. Faste er kristnes livsmønster, der viser, at Guds Rige er på vej. Det er væsentlige dele af en bibelsk faste-tradition. Så er vi på vej mod påske…

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 22. dec. 2025 - Et blik på bekymringer inspireret af Skriften
• 15. aug. 2025 - Bibellæsning med Jesus som nøglen til at forstå teksten
• 21. nov. 2024 - “Hvad er det, der kommer?”

Find flere

I lørdags holdt den nye burmesiske menighed, Myanmar Christian Fellowship, en taksigelsesgudstjeneste og -fest på Bøgballe Friskole nær Vejle. Taksigelsen gjaldt bl.a. Salai Ran Lian Thong, der overlevede Covid-19 mod alle odds. Han var indlagt i tre måneder, heraf 46 dage i koma. Nu er han så rask, at han er begyndt at arbejde på fuld tid igen.

Torsten Wendel-Hansen, der er formand for BaptistKirkens Integrationsudvalg og medlem af Odense Baptistmenighed, fortæller:

”Jeg er lige kommet hjem fra en taksigelsesgudstjeneste/-fest, hvor Salai fortalte om, hvordan han havde et endog meget alvorligt sygdomsforløb med Corona i foråret 2020. Han blev i bevidstløs tilstand bragt til hospitalet, hvor han herefter lå i koma i 46 dage – opholdet på sygehuset varede ca. tre måneder.

Lægerne gav ham kun to procent chance for at overleve, men alle medlemmerne i MCF har bedt for ham, at han dog måtte komme igennem.

Hans kone, Ma Ah Du, frygtede samtidig at være alene hjemme i lejligheden, men også her var Gud til stede, så hun overvandt angsten.

Efter han kom hjem, har han døjet meget med at få den fulde lungekapacitet tilbage igen. Lægerne målte 70-80% kapacitet på den ene lunge. De overvejede operation, men turde ikke, da de mente risikoen var for stor. Medlemmerne fortsatte i bøn til Gud om fuld helbredelse.  Næste gang lægerne indkaldte ham til undersøgelse, kunne de konstatere, at han nu havde en kapacitet på 90%. Alle håber naturligvis på, at han opnår den fulde kapacitet igen.

I starten mente man, at han skulle på førtidspension eller i flexjob, men nu arbejder han igen som buschauffør, i denne uge forsøger han med fuld tid efter en periode på deltid.

Det var en dejlig trosstyrkende oplevelse at lytte til Salais beretning. Dejligt at opleve en sådan anledning, hvor vi alle kunne prise Gud i taknemmelig for bønhørelse”, slutter Torsten.

Relateret

• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 15. okt. 2025 - Jordskælvskatastrofe i Myanmar – Baptistkirker bringer håb og hjælp
• 15. okt. 2025 - At se Jesus’ ansigt
• 26. maj. 2025 - En positivt konfliktsøgende præst
• 17. okt. 2024 - Splid eller enhed?

Find flere

Faktaboks:

Jens Olsen er 68 år, gift med Anni, der er 69 år. Sammen har de tre voksne børn og fem børnebørn.

Begge er uddannede lærere og medlemmer af Nørresundby Baptistmenighed.

Du blev alvorligt syg af lymfekæft i 1970, 24 år gammel, gift og far til et lille barn
Efter operation og strålebehandling sad jeg på stranden og legede med min lille søn. Jeg kan huske, at jeg lagde mærke til, hvor blå himlen var. Jeg tænkte, mon det her er min sidste sommer?

Men vi levede videre i et indholdsrigt hverdagsliv med familie og yderligere to børn samt et dejligt arbejdsliv. Vi havde et godt liv både i kirken og mange andre steder, så frygten for kræft blev en skygge, vi levede med. Der var så meget andet at tale om. Livet var dejligt på trods.

Jeg var i den periode engageret i mange ting. Jeg følte mig ovenpå. Tankerne myldrede med ideer, afvekslende med depressioner. Jeg var ikke klar over, at jeg havde en bipolar lidelse.[1]

I 1979 blusser sygdommen op igen
Operation, strålebehandling og derefter kemo i 1 1/2 år med efterfølgende voldsomme angstanfald af kemoen. Der var ingen hjælp og forståelse hos lægerne. ’Vi kan indlægge dig på Psykiatrisk Hospital!’, lød det.

Jeg synes, forbøn rejser mange problemer.

Vi kontaktede så Radiumstationen i Århus, som – vidste vi – havde tilknyttet en psykolog. Der fik vi god hjælp begge to. Anni var jo også i krise. Hvordan skulle hun forholde sig til en alvorligt syg mand? Hos psykologen lærte jeg afslapningsteknikker og stiftede bekendtskab med visualiseringsteknik – en teknik, hvor man under en dyb afspænding fremkalder bestemte indre billeder og sansninger.

Jeg skulle tegne min sygdom – kræftceller og forsvarsceller. Jeg tegnede store kantede kræftceller og små forsvarsceller. Psykologens reaktion lød: ’Du tror ikke ret meget på, at du bliver rask!’ Det måtte jeg lave om, så mit billede af kræftcellerne blev mindre og forsvarscellerne større – og så visualisere dette billede! Og jeg blev rask!

Fik I hjælp i den situation?
Der var mange fra menigheden, der ville hjælpe, især de mere modne. De kørte med mig til kemo, ringede, besøgte os, tog sig af børnene. Jeg ville ikke altid belaste Anni med mine problemer omkring sygdommen. Annis bror og hans kone hjalp også meget med børnene. Især pigerne, som var små, fik et ekstra hjem hos dem.

Vi havde en aftale med vores præst, Kjeld Grarup, om, at jeg måtte ringe, når jeg fik et slemt angstanfald. Så kom han og ofte også Mary Kay i løbet af en halv time! Han har denne ro. Den havde jeg brug for. Den samme ro, som Annis bror har.

Kunne menigheden hjælpe dig med forbøn?
Tilbage i 79/80 gik jeg til megen forbøn, også andre steder end i Baptistkirken, men jeg oplevede ikke nogen kontakt med nogen Gud. Jeg troede ikke på bøn – hvilket jeg fortsat ikke gør. Jeg synes, forbøn rejser mange problemer: Gør Gud forskel, når han redder nogle og ikke andre? Hvorfor skulle Gud sætte naturlovene ud af spil?

Jeg er vokset op i et ikke-kristent hjem, men kom i Baptistkirken efter vi blev gift. Her fik jeg tillidsposter og besluttede mig for dåb – også i et forsøg på at kunne komme til at tro. Men jeg kom ikke til tro. Jeg kan ikke se Guds kærlighed, når jeg ser mig om i verden eller historien. Der, hvor jeg ser Guds kærlighed, er i det, Jesus sagde, det han gjorde, og ikke mindst i de holdninger han havde. Det kan jeg bruge til noget. Jeg betragter Bibelens tekster som litteratur. Hvad vil Jesus sige til mig? Hvad kan jeg bruge det til i mit liv – som livsoplysning, gode livgivende ord og som livets pejlemærker?

2008 får du kræft igen – denne gang lungekræft!
Ja, rigtig alvorligt denne gang, med dårlige udsigter til at overleve, så hvad nu? Jeg valgte i samarbejde med Anni at lave en handlingsplan. Det var vigtigt for mig at få kræften til at fylde mindst muligt i mine tanker og at undgå angstanfald, hvilket lykkedes.

Jeg spurgte mig selv: ’Når jeg står foran min død om X antal år, hvordan vil jeg så se tilbage på mit liv?’

Der, hvor jeg ser Guds kærlighed, er i det, Jesus sagde.

Dét liv måtte jeg leve her og nu, det gode liv med mening. Forsøge at leve efter Jesus’ eksempel, ikke fylde mit liv med livets dårligheder, fx dårlige og voldelige nyheder fra TV og andre medier. Der skulle være plads til livet med Anni, til mine sociale relationer, plads til familie og venner. Leve hver dag, som om det var den sidste, hente skønhed, kunst, musik, litteratur, naturen osv. ind i livet. Det blev rige dage, og det er lykkedes for mig ikke at tænke sygdom hele tiden.

Jens har for nylig gennemgået en stor hjerteoperation, men fortæller, at Anni er rigtig god til at pege på de gode ting i livet, så han oplever stadig, at der er mening med livet.

[1] Bipolar affektiv lidelse er en psykisk lidelse, der er karakteriseret ved udtalte, periodiske svingninger i stemningslejet i såvel manisk som depressiv retning. Diagnose stillet i 2007.

Relateret

• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!
• 05. mar. 2026 - Find håb i bøn
• 08. feb. 2026 - Det er om natten, man ser nordlys

Find flere