Men hvor er jeg taknemmelig for at have Gud som hjælp, når ordene slipper op og magtesløsheden sætter ind. At kunne lægge de svære situationer over til Gud sammen med barnet. Eller kunne trøste ved at fortælle, at Gud har en mening med, at barnet er skabt som det er, og at hans kærlighed aldrig slipper op. Der er så meget håb og opmuntring, man som forældre kan sige og give videre til sine børn, når man er kristen.

Gad vide hvad forældre, der ikke tror, siger i de situationer, hvor jeg som forælder ikke længere føler, jeg slår til? Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden troen, og jeg mener, at troen er noget af det bedste, vi kan give videre til vores børn.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud

Find flere

Lyt til artiklen her:

For et par år siden inviterede Bethelkirken til indvielse af helt nye børnekirkelokaler med bibelhistorie op og ned ad væggene og under loftet – bogstavelig talt. Den daværende borgmester Thomas Kastrup takkede ja til invitationen og var synligt imponeret både over det frivillige engagement og den kunstneriske udførelse. ”Men det er synd, at lokalerne ikke skal bruges noget mere…” syntes borgmesteren og foreslog, at Bethelkirken etablerede en legestue. To år senere fejrer legestuen ”Aalborg C” etårs fødselsdag med kagemænd, boller og nyt borgmesterbesøg.

Vilhelm spurgte “den høje mand” om han ville lege? Det ville borgmester Lasse Frimand gerne! (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Fødselsdagsfest med borgmesterbesøg

Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen har taget en time fri fra papirarbejdet på borgmesterkontoret for at fejre fødselsdag med børn og forældre i ”Aalborg C”.

Om det stigende besøgstal i ”Aalborg C” skyldes ændret barselslovgivning eller muligheden for tilskud til hjemmepasning i Aalborg ved vi ikke. Men Lasse Frimand fortæller, at legestueaktiviteter generelt er i vækst i Aalborg:
”Vi sætter pris på en mangfoldighed af tilbud til børn og forældre. Og vi glæder os over Bethelkirkens tilbud. Selv om der allerede er en del legestuer i kommunen, er der tydeligvis fortsat et stort behov.”

Og væk er Lasse. Vilhelm på fire år har fået øje på ”den høje mand” og insisterer på, at de skal lege. Det er borgmesteren helt enig i.

Eva er glad for at komme i kirken

Inde i kirkesalen har Eva Jørgensen fundet lidt ro til at amme Birk på et år, mens storesøster Eline på fem, leger med vennerne i menighedssalen.

Eva fortæller, at hun er kommet i ”Aalborg C” lige siden starten for et år siden:
”Jeg så tilbuddet i en Facebook-gruppe for hjemmegående. Det lød rigtig hyggeligt, og det er det også! I begyndelsen var vi ikke så mange, men efter Aalborg Kommune begyndte at give tilskud til hjemmepasning i efteråret ’23, er der bare kommet flere og flere. Arbejdet er rigtig godt organiseret, og man føler sig bare velkommen.”

Eva Jørgensen med sønnen Birk (Foto: Astrid Melkær Andersen)

På spørgsmålet om det betyder noget, at legestuen foregår i en frikirke, siger Eva:
”Jeg tænkte lidt over det i begyndelsen. Men jeg oplever ikke kirkens mission som påtrængende – tværtimod. Alt foregår på en fin og ordentlig måde. Vi begynder hver gang med at synge – børnesange og nogle gange også sange med kristent indhold. Så fortæller Jakob en bibelhistorie på en måde, så børnene er med. Hele indledningen varer ikke længere, end at de små børn også kan være med.”

Eva fortæller videre, at fællesskabet mellem forældrene betyder meget. Hun har fået gode, varige relationer gennem det første år i ”Aalborg C”. Og så er ”Aalborg C” den eneste legestue, der serverer nybagte boller – hver gang.

Birk er færdig med at spise. Humøret skifter hurtigt: Fra fuldstændig afslappet i Evas arme til at gøre tydeligt opmærksom på, at nu er det tid til en middagslur.

Bethelkitkens præst i samtale med borgmester Lasse Frimand Jensen (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Venindefælleskab

Ved et af bordene i menighedssalen sidder veninderne Pernille Lund Jonstrup og Laura Aagard Schmidt. Lauras søn Mika er blevet træt af sin mor og har taget midlertidigt ophold hos Pernille. Pernillles søn Laurits på syv måneder sover og storebror Felix på to et halvt år er optaget af sine legekammerater. De to unge kvinder er begge vant til miljøet. Pernille er en del af Apostolsk Kirke i Aalborg, mens Laura tilhører Bethelkirken. På spørgsmålet om, hvorfor de mødes i legestuen, er både latter og svar fælles:
”Det er bare så rart at komme ud! Her føler man sig altid godt tilpas.”

Ligesom Eva fremhæver Pernille og Laura de nybagte boller, hvis kvalitet åbenbart overgår alle kendte ”købeboller”.

Børn og forældre hygger i “Aalborg C” (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Laura er også glad for den gode stemning i ”Aalborg C”:
”Hvis man har haft en hård nat med Mika, er det bare så dejligt at komme her og kunne koble lidt fra.”

Pernille taler næsten videre på Lauras sætning:
”Og Felix er altid parat til at tage i legestue om fredagen. Han er vej ud ad døren næsten fra han vågner…”

Laura fortæller videre, at hun regner med at komme en del i fremtiden. Barselsorloven udløber om et par måneder. Herefter har hun valgt at blive ”hjemmepasser”:
”Tiden med Mika kommer aldrig igen. Der er ingen garanti for, at man kan få flere børn, så jeg vil bare nyde tiden med ham nu. Vi har økonomisk mulighed nu og jeg vil bare ikke stå om nogle år og fortryde, at jeg ikke udnyttede muligheden.”

Hjemmepasning i Aalborg

Aalborg Kommune har siden 1. august 2023 givet tilskud til hjemmepasning. Kommunen skriver om ordningen på sin hjemmeside:

Tilskud per barn per måned: 6.486 kroner.

Du kan få tilskud fra dit barn er 24 uger, og indtil dit barn er 2 år og 11 måneder.

Du kan få tilskud på minimum 8 uger og op til 1 år. Tilskudsperioden kan deles i to og også deles mellem jer som forældre.

Du skal ansøge om tilskuddet senest 1 måned før opstart for at være sikker på at modtage tilskud til tiden.

Kilde: https://www.aalborg.dk/mit-liv/mit-barn/boernepasning/privat-pasning/hjemmepasning

Frivilligt engagement

Jakob Martens, Bethelkirkens børne- og teenageleder, er tovholder i ”Aalborg C”. Men adskillige frivillige fra menigheden giver en hånd med hver fredag. Staben tæller også frivillige uden for menigheden. En af dem er Lene, der kommer forbi og præsenterer sig. Hun vil egentlig ikke citeres, men budskabet trænger sig alligevel på:
”Det er bare en fantastisk legestue. Jeg har været med til noget lignende før andre steder. Dengang var det kun menigheden, der kom. Her er der fyldt med mennesker. De kommer alle sammen ude fra byen. Det er en kæmpe succes og en gave til menighedens missionsindsats.”

Lene fortsætter indsamlingen af brugt service: Der er gang i industriopvaskemaskinen i køkkenet. Mens klokken nærmer sig tolv siver forældre og børn tilbage til hverdagen. Borgmesteren siger ”Tak for i dag”: Frikvarteret med Vilhelm og de andre unger er slut.

Legestuen holder vinterferie sammen med resten af Nordjylland i uge otte. Men om to uger går det løs igen i “Aalborg C”.

Og ham her? Han skulle bare med i artiklen… (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Relateret

• 14. sep. 2025 - Håb i Musema: Frivillige mødre forvandler lokalsamfundet
• 26. jun. 2025 - Er krig svaret?
• 15. maj. 2025 - Ikke altid let at være forælder 
• 25. apr. 2025 - Socialt arbejde giver værdighed og tro – et måltid ad gangen
• 31. okt. 2024 - Hvor der er en vilje, der er der også en vej!

Find flere

I år faldt sommeren lidt sent i ungdomsgruppen i Chin Bethel Church, Skjern. Årets weekend-sommerlejr var flyttet fra sommerferien til den 7. – 10. september for at få den unge chinprædikant fra Indiana, USA, Sailo Thangs kalender til at passe med sommerlejren.

En ung mand med en mission

100 unge fra hele landet deltog i Chin Bethel Churchs sommerlejr i Skjern (Foto: CBC)

Sailo Thang blev født i Indien og kom til USA som 5-årig i 1998 sammen med sine forældre og to små søstre. De var en af de første chinfamilier, der kom til USA. Både Sailo Thang og hans forældre oplevede et stærkt kald til tjeneste.

De holdt fast i kaldet, selv om de oplevede konkurs og i en periode var tæt på hjemløshed. Venner tog sig af familien, selv om det betød, at de to familier på ni personer delte en fire-værelses lejlighed i mere end to år. Sailo Thang fortalte, at familien trods modgangen fortsat oplever det som en velsignelse at tjene Gud.

Gennem deres liv og fortælling har Gud ændret mange menneskers liv. I dag er Sailo Thang ungdomspræst i en chinkirke i Indiana.

100 deltagere fra hele landet

Sommerlejren begyndte på en fredag. Omkring 30 deltagere havde valgt at tage en dag fri fra skole og gymnasium for at være med fra starten. Fredag aften dukkede endnu flere op fra chinmenighederne i hele Danmark. I alt deltog 100 unge og voksne i resten af weekenden.

Sproglige udfordringer

Fredag aften talte Sailo Thang på hakha (det vi kender som chin-sprog, navngivet efter hovedstaden Hakha i chinprovinsen i Myanmar). Men allerede næste dag blev der lavet om på det: Mange af de unge taler ikke hakha, og de kunne ikke følge undervisningen. Resten af weekenden underviste og prædikede Sailo Thang på engelsk for de unge, mens de voksne fik tolket budskabet til hakha.

Sommerlejren bød på masser af lovsang (Foto: CBC)

Et budskab, de unge forstod

Ungdomsleder Zo Lian Mang fra Chin Bethel Church, Skjern var meget begejstret for, at de unge fik lov til at høre evangeliet fortalt på et sprog, de forstår.

Det vakte også begejstring hos Zo Lian Mang, at budskabet kom fra en ung, der selv er opvokset udenfor Myanmar – et såkaldt ”tredje-kultur barn.” Sailo Thang havde selv erfaret mange af de oplevelser, udfordringer, dilemmaer, kriser og tvivl som unge chin’er oplever. Og han formåede at omfavne alle med sit budskab.

Identitetskrisen

Sailo Thang delte også oplevelsen af sin egen identitetskrise. Den opstod i en periode, hvor han ikke havde mulighed for at være sammen med chin-folk og ikke oplevede forståelse hos omgivelserne. Han fortalte, at det var helt almindeligt at havne i en identitetskrise, når man ser anderledes ud, har andre værdier, anderledes kultur og anden opdragelse end i det omgivende samfund. Når man så også oplever racisme og mobning, får man hurtigt følelsen af ikke at høre til nogen steder.

Lev troen ud i hverdagen

Der var også plads til leg og underholdning på sommerlejren (Foto: CBC)

De unge blev opfordret til at leve deres tro ud i hverdagen. Selv om det at være kristen ikke medfører en bestemt livsstil eller er knyttet til en bestemt kultur, accepterer kristne heller ikke en hvilken som helst livsstil.

Evangeliets sandhed er kærlighed, men kærligheden har en grænse: Den accepterer ikke synden. Derfor indeholdt undervisningen også formaning om og vejledning i at tage afstand fra en syndig livsstil.

Forældrene har også et ansvar

Ved det afsluttende møde søndag opfordrede Sailo Thang forældre med ”tredje-kultur børn” til at holde fast i sandheden og skabe et sundt og kærligt ægteskab, hvor børnene trives.

Gode relationer kræver, at man bruger tid sammen, og Sailo Thang opfordrede forældrene til at bruge tid med hinanden i familien. Han opfordrede også forældrene til at bede sammen med deres børn og til at være åndelige forældre for børnene.

Det var Sailo Thangs bekymring, at alt for mange forældre var med til ”dræbe” børnenes åndelige vækst i stedet for at udvikle den. Sailo Thang glædede sig til at komme igen om et par år og opleve weekendens unge deltage i tjeneste i menigheden.

Weekenden sluttede med besøg fra Højskolen Acts Academy fra Kolding, hvor de unge hørte om mulighederne for at tage på en kristen højskole.

Links

Du har mulighed for at lytte til noget af Sailo Thangs forkyndelse under sommerlejren på Facebook her

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen

Find flere

Hanne og Birk har begge arbejdet med børn det meste af livet. De har haft mange glæder og udfordringer ved at hjælpe deres store plejebørn til at komme sig efter en kaotisk periode i deres liv. Håbet var at kunne hjælpe børnene videre i livet.

Hvorfor fik I plejebørn?

Birk: ”Jeg arbejdede på et tidspunkt på en institution – et hjem for adfærdsvanskelige børn eller rettere: For børn med adfærdsvanskelige forældre! Vi tænkte, at vi som familie også kunne gøre noget for de børn. Plejebørnene var teenagere og havde deres forældre, så det var ikke adoptionslignende forhold. Vi kaldte ikke forældrene for biologiske forældre. Det er nedværdigende. Som om de kan producere børn, men så heller ikke mere. De er børnenes forældre, og vi er plejeforældre.”

Nogle af børnene havde det meget svært. Enkelte så slemt, at de ikke kunne hjælpes i en plejefamilie. ”En enkelt havde vi ikke taget imod”, fortæller Hanne, ”hvis kommunen havde informeret bedre. Han kunne ikke profitere af de relationer og følelser, der er i en familie. Det handler meget om at finde ud af, hvad man som person og familie kan og ikke kan. Nogle opgaver kan ikke løses i en plejefamilie.”

Det handler meget om at finde ud af, hvad man som person og familie kan og ikke kan.

Det samme gælder på efterskolen: ”Vi måtte tage stilling til, hvor mange børn med særlige behov, den kunne rumme – og vi endte på ca. 10% fordelt i klasserne”, fortæller Birk. ”Som kristen efterskole må vi også tage vores del af det sociale ansvar”.

Er vores tilbud til de svageste børn for dårligt?

”Ja, for økonomien bestemmer. Man sælger barnet, hvis man vælger en plejefamilie eller støtte i familien, når barnet har brug for en behandlingsinstitution. Men de gode institutioner koster ti gange så meget som en plejefamilie!”.

Kommunerne er hårdt pressede på økonomien. ”Det er ikke en bebrejdelse”, siger Birk, ”men en del af de penge, der bruges på kriminalitet, kunne med fordel overføres til forebyggende arbejde. Det vil blive dyrt i en årrække, men billigere på langt sigt. Man burde lytte mere til dem uden stemme, fx børnene.”

Birk er enig med Mette Frederiksen, som i sin nytårstale sagde, at flere børn skal anbringes uden for hjemmet. Det er en svær balance, men man bør se mere på forældrenes ressourcer og tænke på, hvad børn går glip af, eller hvad de udsættes for. ”Børnene bliver først fjernet, når de er blevet et problem for dem selv eller andre. Det er forkasteligt. Børn er også en slags mennesker. Det, vi voksne ikke skal udsættes for, skal børn absolut heller ikke”.

En del af de penge, der bruges på kriminalitet, kunne med fordel overføres til forebyggende arbejde.

Frivillige anbringelser er bedst

Hanne og Birk fortæller, at det er bedst for samarbejdet med forældrene, hvis de går med til en frivillig anbringelse. Så har de indset, at de har brug for hjælp. De har aldrig mødt forældre, der ikke elsker deres børn, men nok nogle, der ikke kunne vise det i praksis. ”Forældrene skal altid omtales positivt: De er gode kærlige forældre, de kan bare ikke passe dig. Når børnene opdager, at vi ikke nedgør eller modarbejder forældrene, kan de bedre slappe af, og forældrene kan nemmere finde deres nye forældrerolle: At de er gode forældre, når de er sammen med deres børn. Det kan de netop være, når de ikke skal klare alle hverdagens trakasserier.”

Overskriften på opholdet

Birk fortæller: ”Det er et vigtigt mål at få tiden til at gå godt. Måske var der kaos inden, måske kommer der kaos efter, men så har barnet i det mindste haft en god tid ind imellem. Det må man ikke underkende.”

Birk medgiver, at resultatet af opholdet varierer, afhængigt af barnets historie. Er barndommen forløbet godt, og der først er kommet problemer i puberteten, er skaden ikke så dyb, som hos det tidligt omsorgssvigtede barn.

Hvordan får børnene fred i hoved og hjerte?

Hanne og Birk har stræbt efter at være en almindelig familie med struktur og forudsigelighed. Børnene skulle lære at holde orden, vaske tøj og gøre rent. Når der ikke er et indre skelet, hjælper det at få et ydre. Et rodet værelse er udtryk for rod i hovedet. Det hjælper at få ryddet op.

Hanne og Birk Christensen:

• Hanne Bruus har været sundhedsplejerske
• Birk Christensen har arbejdet på Tølløse Børne- og Ungdomspension, været leder af Børns Vilkår og Tølløse Privat- og Efterskole – Baptisternes Skoler

Der har i hjemmet altid været en klar holdning til, at børnene skulle behandles med respekt. Det var vigtigt ikke at lade sig provokere af børnenes identitet. Der blev heller ikke sat spørgsmål ved udsmykning af krop og værelse.

Forkynd evangeliet, om nødvendigt med ord

Kristenliv kan godt kombineres med plejefamilielivet, men børnene kom kun med i kirke, hvis de selv ville. ”Vi er kristne og viser det ved at være dem, vi er, og ved at tale om det, vi nu taler om.”  At give børnene en ekstra chance har været en essentiel kristen værdi hos Hanne og Birk: ”Vi får jo alle en chance til – og endnu én”.

Plejebørnene er kommet godt videre. En enkelt havde svært ved at slippe og nogle har haft udfordringer, men jo siger Birk: ”De klarer sig godt. Vi har haft kontakt til de fleste, men ikke på samme måde som med vores egne børn. Nogen kommer dog stadig forbi og får en snak, og vi har oplevet at være til bryllup og at være bedsteforældre, hvor der også både var morforældre og farforældre.

Relateret

• 17. feb. 2024 - Bethelkirkens legestue ”Aalborg C” fejrer et-års fødselsdag med succes
• 18. sep. 2023 - Sommerlejr for børn og unge i Chin Bethel Church, Skjern
• 21. nov. 2018 - Det er en kvalitet at være frisindet
• 18. sep. 2018 - ”Jeg var jo kommet til at holde rigtig meget af skolen”
• 10. jul. 2015 - Den røde tråd

Find flere