Lyt til artiklen:

Det er en mærkelig tid at være kristen kirke i.

Fortællingen om kristendommen i Europa handler om øget sekularisering og faldende medlemstal. Målt på medlemskab alene, er det let konkludere, at alt bevæger sig én vej for kirkerne.

Men der er sprækker: Unge, der møder op. Unge, der vil tale om tro, Unge, der søger et sted, hvor man kan tale om tro uden at skulle spille en rolle. Beretninger om dåb, kirkegang og nye fællesskaber tegner et sammensat billede – især blandt unge.

Det ser ikke ud af meget. Ikke nok til overskrifter. Ikke nok til at vende en nedadgående medlemskurve. Men når de samme tegn går igen på tværs af Europa, er der måske en bevægelse i gang.

Men når de samme tegn går igen på tværs af Europa, er der måske en bevægelse i gang.

”Den stille vækkelse”

Danske Kirkers Råd peger i notatet ”Den stille vækkelse” på en bevægelse, der også kan være i gang blandt unge i Danmark uden at den fylder i statistikkerne.

Notatet bygger på folkekirkens data om ind- og udmeldelser, konfirmationer og dåb. Tallene viser en faldende interesse for folkekirken blandt unge. Notatet peger på, at kirken overser, hvad der foregår i unges trosliv, hvis der kun er fokus på medlemskab. Der kan være gang i en bevægelse, uden at det kan aflæses i medlemstal.

”Den stille vækkelse” peger på en udvikling i de unges trosliv. Notatet indeholder ikke endegyldige beviser. Men mønstret findes også udenfor Danmarks grænser. I flere europæiske lande ser man den samme dobbelte virkelighed: tilbagegang i formelt medlemskab – og samtidig mere dåb, mere kirkegang og mere åndelig søgen blandt Generation Z[1].

Danmark: Dåben som bevidst tilvalg

I Danmark er et tegn på den stille vækkelse en stigende tilslutning til dåben i folkekirken blandt unge i alderen 13 – 15 år.

I 2014 blev 2.100 unge i alderen 13–15 år døbt. I 2024 var tallet 3.799 – næsten en fordobling selv om befolkningstallet for gruppen er svagt faldende. Det sker samtidig med, at færre generelt bliver døbt og meldt ind i Folkekirken i 2024 end i 2014.

Udviklingen peger på et aktivt tilvalg af dåben, ofte i forbindelse med konfirmationsforløbet. Dåben bliver andet og mere end blot en tradition.

Hvis Danmark viser små, måske utydelige tegn, så er der tydeligere tegn på vækkelse i Frankrig.

Frankrig: Dåbsboom i Europas sekulariserede udstillingsvindue

I et land med en stærk sekulær tradition viser tal fra den franske katolske bispekonference en markant stigning i voksendåb i forbindelse med påskefejringen[2]: fra 5.463 døbte i 2023 til 10.384 i 2025. Samtidig stiger antallet af teenagere (11-17 år), der bliver døbt også: fra 2.861 i 2023 til 5.025 i 2024.

Hele 84 procent følger kristne influencere online.

36 procent af de voksne døbte er i alderen 18–25 år og 65 procent kommer ikke fra en religiøs familie. De unge har selv fundet vej til troen, og de har selv valgt troen.

Kilder peger på sociale medier som en katalysator for de søgende unge. Blandt 900 unge, der i 2025 var under trosoplæring i den katolske kirke, fortalte 78 procent, at sociale medier spillede en rolle i deres trosrejse. Hele 84 procent følger kristne influencere online.

Tyskland: Udmeldelserne sætter rekord – men en vækkelse er på vej blandt de unge

I Tyskland ser paradokset anderledes ud: Rekordmange udmeldelser fra de store trossamfund og samtidig tegn på fornyelse og engagement blandt unge.

I 2023 lancerede Evangelische Kirche in Deutschland (EKD) en landsdækkende kampagne for at sætte fokus på dåben. Kampagnen gav ungdomsvækkelsen synlighed gennem beretninger og billeder på de sociale medier. Et enkelt arrangement havde stor gennemslagskraft: Den 24. juni 2023 arrangerede omkring 1.000 menigheder udendørs dåbsfester med dåb i badesøer, skovsøer og ved flodbredder og i et springvand i Berlin.

Arrangementer som “Fire Festival” i Stuttgart og “Holy Spirit Night” og “Night of Hope” i flere tyske byer er også tegn på en stille vækkelse blandt unge i Tyskland.

England: “Den stille vækkelse” bliver et begreb

I Storbritannien udfordrer nye tal fortællingen om tomme kirkebænke.

Rapporten ”Den stille vækkelse: Generation Z fører an i stigningen i kirkegang” fra British Bible Society (2024) fortæller, at andelen af befolkningen, der går i kirke mindst én gang om måneden, er steget fra 8 procent i 2018 til 12 procent i 2024.

Blandt 18–24-årige steg andelen, der går i kirke mindst en gang om måneden, fra 4 procent i 2018 til 16 procent i 2024 – og blandt unge mænd fra 4 til 21 procent.

Udviklingen i frikirkerne

I Danmark er der de senere år kommet mere fokus på den kristne tro. Den succesrige ”Lad os tale om tro”-kampagne og flere ”kendissers” offentlige bekendelse af deres kristne tro, har trukket overskrifter og fået skærmtid. Det kan derfor være nærliggende at tro, at frikirkerne står med nøglen til “den stille vækkelse”.

Webmediet kirke.dk har søgt aktindsigt i de anerkendte trossamfunds årlige indberetninger af medlemstal til Kirkeministeriet. I artiklen ”Er frikirkerne i vækst? Ikke ifølge deres egne medlemstal” fortæller kirke.dk, at medlemstallet i kristne trossamfund generelt er faldet fra 2020 til 2024. Men for ”pentekostale og missionsk prægede menigheder” er der hverken tale om vækst eller tilbagegang: 31.708 medlemmer i 2020 og 31.624 medlemmer i 2024.

Oplevelsen af, at mange – især unge – søger fællesskabet i frikirkerne, forklarer Emil Rindom Nørholm, ledende præst i København Vineyard, i artiklen:
”Der er en større gruppe af søgende og kristne, der bevæger sig rundt mellem forskellige frikirker, og som bliver tiltrukket af frikirker, der har momentum. Kirker… som oplever, at Gud gør noget i deres fællesskab, som trækker folk til.”

Notatet ”Den stille vækkelse” støtter Emil Rindom Nørholms forklaring: Undersøgelserne betegner i dag unge voksne som “ikke-konfessionelle livsfasekristne”. De unge tilhører ikke nødvendigvis ét kirkesamfund, men bevæger sig på tværs mellem kristne fællesskaber – den ene dag gospelkor i en pinsekirke, den næste dag et tværkirkeligt ungdomsprojekt, den tredje dag gudstjeneste med en ven i folkekirken. Måske er de slet ikke medlemmer af et trossamfund, men blot i bevægelse mod tro og fællesskab.

Et skifte under radaren – hvad betyder det for BaptistKirken

På tværs af et sekulariseret Europa er der flere og nogle steder målbare tegn på en stille vækkelse blandt de unge. Vækkelsen er organisk og personlig. Selv om vækkelsen ofte er understøttet af digitale platforme søger de unge fysiske tilhørsforhold og autentiske fællesskaber.

Den stille vækkelse afspejler sig ikke i medlemsstatistikker. Den findes skjult i relationer og deltagelse i enkelte arrangementer fra søndagsgudstjenesten til de unges fællesspisning og lovsang fredag aften.

Den stille vækkelse afspejler sig ikke i medlemsstatistikker. Den findes skjult i relationer

Kristne trossamfund og menigheder, der fortsat insisterer på modeller for medlemskab og kommunikation, der ikke følger med tiden, risikerer at ”misse” en historisk mulighed for vækst.

Sporene ude fra Europa kan tjene som inspiration til at møde mennesker, der søger fællesskabet med:

• Et mere fleksibelt blik på tilknytning (relationer og kontaktpunkter frem for traditionelt medlemskab).
• En tydelig og varm “første-gang-i-kirken”-kultur, der inviterer til at komme igen.
• Digital tilstedeværelse og kommunikation generelt, der er autentisk og baseret på dialog frem for information om tro.
• Mulighed for at tale om tro og dåb uden at have et ”kirkesprog”
• Små, trygge fællesskaber, hvor der er plads til tvivl, spørgsmål og en tro, der kan vokse i eget tempo.

Det afgørende spørgsmål er: Hvad ser vi efter, når vi leder efter vækst? Hvilke døre gør vi lette at åbne? Den generation, kirken troede var på vej væk, kan vise sig at være den, der nu søger tilbage. Hvis det er rigtigt, er kirkens opgave at være det fællesskab, der kan tage imod den.

Efterskrift

Begrebet ”Den stille vækkelse” er vokset frem over de senere år. Ud over eksemplerne i denne artikel viser en simpel Google-søgning link til adskillige fortællinger om mere eller mindre spektakulære vækkelsesoplevelser: Fra et sydnorsk missionshus, der gik fra at være lukningstruet til at samle hundredevis af mennesker over studenterandagten på et universitet i Kentucky, der samler mennesker fra hele USA. Webmediet kirke.dk har flere artikler om emnet og i juni 2025 havde Zetland en artikel med overskriften: ”Det er intet mindre end Jesu genkomst. Hvorfor tror så mange unge i Vesten pludselig på ham igen?”. Senest har Udfordringen i januar 2026 bragt artiklen: “Unge søger kirken: Er en vækkelse på vej?“, der både forsøger at forklare den stille vækkelse og give gode råd til, hvordan kirkerne møder de søgende.

Genkender I udviklingen I jeres kirke? Har I oplevet, at unge (mænd?) søger jeres fællesskab nu mere end tidligere? Eller er den stille vækkelse helt tavs, der hvor I lever? Skriv til webredaktion@baptist.dk, så vi kan dele oplevelserne til inspiration.

Relateret

• 13. okt. 2026 - BaptistKirken lever endnu
• 13. okt. 2026 - Jeg vil være baptist sammen med dem jeg er uenig med, men vil du være baptist med mig?
• 13. okt. 2026 - BaptistKirken overlevede!
• 13. okt. 2026 - Kirkens opgave er større end vores uenigheder
• 13. okt. 2026 - Elefanten i rummet

Find flere

Det startede i silende regnvejr, hvor mindst 5000 mennesker stod under paraplyerne på Torvet i Herning ved åbningsgudstjenesten, men sluttede i strålende solskin på græsset i Birk skulpturpark.

Ind imellem da var der over 400 arrangementer, som spændte vidt. Fra Folkekirke-møde med mange hundrede deltagere over gudstjenester, kæmpekoncerter og paneldebatter til Crossyoga og mørkemiddage.

Den største oplevelse var uden sammenligning lørdag aften i Boxen med 8400 deltagere. Det Himmelske Show blev afviklet super-professionelt med indslag af høj kvalitet.

Det Himmelske Show

Den største oplevelse var uden sammenligning lørdag aften i Boxen med 8400 deltagere. Det Himmelske Show blev afviklet super-professionelt med indslag af høj kvalitet. Danmarks største gospelkor på 1800 deltagere under ledelse af Hans Christian Jochimsen bandt aftenen sammen, men også artister, balletdansere, sandkunst og en klokkeklar forkynder, der kom ned fra loftet sammen med et par engle – det lyder banalt, men virkede stærkt.

Peter Mygind og Paula Larrain guidede og interviewede meget veloplagte og afvekslende med små video-klip, Herning Drengekor og stand-up med seriøst morsomme Melvin Kakooza. En helt igennem forrygende aften, som det bliver svært at overgå.

Men også fredagens U2-gudstjeneste med kopibandet Die Herren trak tusindvis af mennesker.

”Det var en god beslutning at optrykke den og forære den væk. Hvor mange gæster sagde nej tak til materiale i de andre telte, røg vores lille bog ned i en lomme eller en taske,” fortæller Vibeke Dalsgaard

Mulighedernes Marked

BaptistKirken og Missionsforbundet var gået sammen om et telt på Mulighedernes Marked. Det var ikke stort, og man droppede kaffen – men fik uddelt 150 gratis eksemplarer ad Den lille Katekismus.

”Det var en god beslutning at optrykke den og forære den væk. Hvor mange gæster sagde nej tak til materiale i de andre telte, røg vores lille bog ned i en lomme eller en taske,” fortæller Vibeke Dalsgaard, der var BaptistKirkens praktiske koordinator på teltet. Både hun og missionsforstander John Nielsen er allerede begyndt at tale om ”næste gang skal vi…” have et større telt, et par lænestole bl.a.

De var meget tilfredse med placeringen tæt på scenen og spisestederne. Fra teltet reklamerede Lene Suhr Jørgensen også med sin kirke-keramik.

Livshistorier

Brande Baptistkirke havde indrettet en café med livshistorier som tema i et klasseværelse i Huset nr. 7 – en tidligere skole. Erland Grarup fra Brande fortæller, at motivationen for at lave cafeen var at få en dialog med folk om deres tro.’

De var tilfredse i Brande.

”Personligt synes jeg, at vi er utrolig dårlige til at dele vores tro med hinanden. Skal vi vokse i tro, så er vi nødt til at dele vores tro. Og vi kan vokse ved at fortælle om vores åndelige oplevelser. Det gør vi så over en kop kaffe.”

Hver af de to dage kom der ca. 25 personer i cafeen.

”Når vi ikke har nogen store kanoner at annoncere med, må vi have en lang åbningstid.”

De talte på forhånd om, at det måske havde været godt at lægge sig i det fælles telt på Mulighedernes Marked – men så var samtalerne måske ikke blevet så dybe, som de blev.

De var tilfredse i Brande.

Folkekirken lærer af os

”Det er som om Folkekirken nærmer sig frikirkerne, når de eksperimenterer med nye gudstjenesteformer,” konkluderer Per Beck.

Formand Per Beck overværede i en del debatter bl.a. i Folkekirkens telt.

”Jeg glæder mig over, at Folkekirken åbner op for mission. Jeg hørte bl.a. at folketingspolitikeren og præsten Christian Langballe medgik, at han er blevet en ’missionsk tidehvervsmand’”.

Tidligere har en del af Folkekirkens præster ment, at der ikke var brug for mission, fordi så mange er medlem af Folkekirken. Men nu medgiver mange, at der er sket et stort videns-tab, og at selv mange medlemmer i Folkekirken ikke har styr på hverken bibelhistorie eller det centrale i kristendommen.

Der blev fremlagt tre dokumenter, som udvalg i Folkekirken har arbejdet med, om gudstjeneste, dåb og nadver. Biskop Tine Lindhardt mente ikke, at man bør røre ved de centrale sakramenter som dåb og nadver, hvortil en kvinde i teltet replicerede, at hjemme i deres kirke havde de eksperimenteret med liturgierne, og ”aldrig havde oplevet, at Vorherre ikke var til stede.”

”Det er som om Folkekirken nærmer sig frikirkerne, når de eksperimenterer med nye gudstjenesteformer,” konkluderer Per Beck.

Relateret

• 16. jun. 2025 - Fra økumenisk bibelcamp til folkemøde
• 19. maj. 2025 - ”Sange fra Taizé”: Rune Funch og Kirkefondet står bag ny sangbog, der udkommer på Himmelske Dage
• 25. mar. 2025 - Repræsentanter fra et bredt kirkelandskab udgør lokalledelsen ved dette års Himmelske Dage
• 13. maj. 2019 - Mindst 5000 til himmelsk show
• 13. maj. 2019 - Kirkedagene bliver ikke hvert andet år

Find flere

Når de Danske Kirkedage, der nu hedder Himmelske Dage, finder sted i Herning, havde man håbet at det ville blive begyndelsen til seks år, hvor der skulle være Himmelske Dage hver andet år – som et forsøg. Hver anden gang i København og hver anden gang i provinsen. For få dage siden meddelte idémanden til dette storstilede projekt, at det ikke kan lade sig gøre. Det er biskop i København, Peter Skov Jakobsen, der måtte sande, at hans idé ikke kommer til at få liv – lige nu i hvert fald.

Danske Kirkedage oplevede en renæssance med Himmelske Dage i København i 2016. siden da har kirkedage-komiteen og forretningsudvalget i Danske Kirkers Råd arbejdet målrettet på at Himmelske Dage skulle finde sted hvert andet år. En forudsætning var støtte fra bl.a. Kirkeministeriet. Det er der nu spændt ben for, bl.a. pga. et stort efterslæb af økonomi til pension i Folkekirken.

Kirkedage i 2022

Poul Kirk, der er formand for Kirkedagskomiteen under Danske Kirkers Råd, var dog beroligende for deltagerne i Danske Kirkers Råds årsmøde i lørdags, her kun tre uger før Himmelske Dage på Heden.

”Vi er tilbage til at holde Himmelske Dage hvert tredje år. Vi har endnu ikke en vært på plads til 2022 – men vi håber at det lykkes, så vi kan overdrage stafetten ved afslutningsgudstjenesten i Birk den 2. juni.”

Han kunne også berolige med, at Viborg Stift har søgt midler, som vil sikre kontinuitet. Det skal ske ved at der laves et kirkedage-sekretariat, der ikke skiftes ud efter hvert Himmelske Dage-arrangement. Mie Skak Johansson er således ansat frem til sidst i 2019 og på det tidspunkt er økonomien forhåbentlig på plads, så der vil være en ansat, som sikrer, at viden og erfaringer ikke forsvinder ud i det blå, som det er sket efter tidligere kirkedage.

Relateret

• 16. jun. 2025 - Fra økumenisk bibelcamp til folkemøde
• 19. maj. 2025 - ”Sange fra Taizé”: Rune Funch og Kirkefondet står bag ny sangbog, der udkommer på Himmelske Dage
• 25. mar. 2025 - Repræsentanter fra et bredt kirkelandskab udgør lokalledelsen ved dette års Himmelske Dage
• 04. jun. 2019 - De dage blev virkelig himmelske
• 13. maj. 2019 - Mindst 5000 til himmelsk show

Find flere

Den tendens er taget til i styrke over tid. Unge, der blev spejdere hos os, men tilhørte Folkekirken, har naturligt nok valgt at blive konfirmeret her, hvor de blev døbt. Alligevel har det frustreret mange spejderførere, at de ofte forlod spejderarbejdet, når de blev konfirmeret i sognekirken. I de senere år har tendensen bredt sig. Børn, der er vokset op i vores baptistiske tradition, følger i stigende grad deres kammerater – og bliver medlemmer i Folkekirken ved dåb.

Hvad skyldes tendensen?

Mange af vores unge i ’konfirmandalderen’ kommer naturligt nok ikke til undervisning i deres egen menighed. Det skyldes store afstande, der næppe lader sig kombinere med de tidspunkter, der er til rådighed for undervisningen, når de unges forskellige skoleskemaer skal passe sammen. Hertil kommer, at de fleste menigheder kun har få unge på samme klassetrin, så det er umuligt at danne et hold. Men praktiske forhold er ikke hele forklaringen.

Dannelse sker i fællesskaber, der ofte er en nødvendig forudsætning for indlæring.

Hvem har ansvaret?

I 1970’erne var danske baptister langt foran de andre kirker, når det gjaldt egnet materiale til undervisning af de unge teenagere. Logos-materialet var udarbejdet til alle klassetrin i datidens søndagsskole, og efter en kontinuerlig undervisning gennem flere år blev der nu afsluttet med ’kristendomsklassen’. Eleverne var vant til kirkens undervisning og fulgte trop – og der var skabt et godt kammeratskab, som mange sluttede op om også i kristendomsklassen.

Men meget smuldrede. Elevtallet i søndagsskolerne styrtdykkede. Og traditionen med indføring i kristentroen fulgte med i faldet. Hertil kom, at mange børnefamilier ikke fastholdt den gode skik at følges ad i kirke om søndagen. Kammeratskabet i menighedens regi forsvandt derved. Forældrene udliciterede opgaven ’at indføre barnet i kristentroen’ til ungdomsledere og spejderførere. Og til sidst stod præsten med en umulig opgave, når teenagerne skulle ’gå til præst’ i egen menighed.

Hvor blev dannelsen af?

Alt det har med dannelse at gøre. Og dannelse i kirkeligt regi er en sammensat størrelse. Det handler selvfølgelig om, hvad vores børn og unge har lært eller ikke lært om kristentroen under deres opvækst – altså om kundskab. Men til dannelse hører i lige så høj grad de unges sociale relationer. Dannelse sker i fællesskaber, der ofte er en nødvendig forudsætning for indlæring.

Dannelse er en kombination af hjerne og hjerte – af lære og liv. På engelsk taler man om ’information og formation’. Det handler om kendskab til troens indhold, om en åndelig udvikling og om en kultiveret optræden – en kombination, der fremelskes som resultat af en god opvækst i et sundt menighedsmiljø.

Kun den menighed, der er bevidst om at overlevere troen til dens børn og unge, overlever!

Frihed til at vælge?

Et afgørende træk ved al baptisme er den personlige frihed til selv at vælge vej og fremtid. Men som i alle forhold i livet bør det ske på et kvalificeret grundlag. Vores opgave er at give børn og unge et godt fundament, hvorfra de selv i frihed kan tage stilling til, hvad de vil tro (bekende sig til), og hvem de vil ligne (efterfølge).

Vigtigst er, at vores teenagere bekender den kristne tro og følger Jesus, der kalder dem til trofast tjeneste gennem hele livet. Om det sker i en folkekirkelig sammenhæng, hvor de vælger at ’gå til præst’ sammen med deres kammerater, eller i deres egen kirkelige tradition – det er ikke absolut afgørende.

Men hvis vores teenagere vælger det første, står vi som baptister svagt, når det gælder om at bygge kirke i fremtiden. For ét er sikkert: Kun den menighed, der er bevidst om at overlevere troen til børn og unge, overlever!

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 16. feb. 2026 - Glæde i Chin Bethel Church i Skjern: 12 unge blev døbt
• 10. jan. 2026 - Unge vælger dåb og kirke til: Et skifte, der går under radaren
• 18. dec. 2025 - Ønsker

Find flere