Lyt til artiklen:

I bakkerne ved Butaganzwa kommune i Musema sundhedsdistrikt rejser en usynlig hær sig – det er ikke soldater med våben, men mødre med viden og omsorg. Det er ”Care Group Volunteers” (på dansk omsorgsgruppefrivillige). Udstyret med notesbøger, undervisningsmaterialer og egne erfaringer er kvinderne blevet lokalsamfundets første forsvarslinje mod børnesygdomme og mødredødelighed.

En forvandlingsproces

Historien om de frivillige er en fortælling om en forvandling af helt almindelige mødre til sundhedsambassadører, der lærer naboerne at holde børn i live og sikre, at de trives. Deres mission begyndte i 2022, da projektet ”Undersøgelse af trivsel for børn under 5 år i Butaganzwa Kommune” blev lanceret. Projektet blev drevet af Burundis Baptistsamfund (UEBB) i partnerskab med BaptistKirken i Danmark (BiD) og World Relief Burundi (WRB). Initiativet opstod på baggrund af et akut behov for at bekæmpe en høj forekomst af underernæring, forebygge børnesygdomme og mødredødelighed i en af Burundis mest sårbare regioner.

Livets og håbets vogtere

De frivillige mødre i ”Care Group Volunteers” er ikke professionelle. Men de er blevet stærke forandringsagenter, fordi de er dedikerede og tæt på deres naboer. Uddannet i ernæring, hygiejne, sygdomsforebyggelse og mødreomsorg går de nu fra hus til hus og bringer livreddende viden derhen, hvor der er mest brug for den. I en hverdag præget af fattigdom, store familier og begrænset adgang til sundhedsklinikker, bygger ”Care Group Volunteers” bro mellem sundhedssystemet og familiernes hverdagsliv. Kvinderne ændrer adfærden i lokalsamfundet: De fremmer amning og håndvask, hjælper til mere sikre fødsler og lærer familier at genkende faresignaler hos syge børn. De er blevet livets og håbets vogtere for tusinder i Musema.

Care Group-modellen forklaret

Care Group-modellen er enkel, men kraftfuld. Hver frivillig mor bliver oplært i centrale sundheds-, ernærings- og hygiejnepraksisser. Hun organiserer derefter små grupper af 10 – 12 husholdninger i nabolaget. På regelmæssige møder videregiver hun sin viden til deltagerne.

På den måde kommer viden om sundhed ud af klinikkerne og direkte ind i køkkener, haver og baggårde.

Efter kirketid kan man opleve, at mødrene samler sig under mangotræerne og diskuterer:

• Amning og spædbarnsernæring
• Forebyggelse af diarré og dehydrering
• Håndvask og hygiejne
• Genkendelse af faresignaler hos syge børn
• Hvorfor selvmedicinering er risikabelt

Livreddende information, der kan forstås

Denne ”kvinde-til-kvinde”-undervisning sikrer, at alle mødre får adgang til livreddende information på et sprog og i en ramme, de forstår. Endnu vigtigere: Det skaber tillid – budskabet kommer ikke fra en fremmed, men fra en anden mor, der har oplevet de samme udfordringer. Hver frivillig bliver en bro mellem sundhedssystemet og landsbyen. Kvinderne er udstyret med visuelle hjælpemidler, sange og rollespil, der hjælper med at formidle det, der er svært at forstå. Ud over at dele viden viser de frivillige mødre, hvordan man får sikre vaner selv med få ressourcer. Effekten spreder sig hurtigt til hele landsbyen, når en enkelt frivillig påvirker ti familier.

Josiane Irankunda (Foto: Privat)

Josiane Irankundas rejse: Fra lærling til lærer

Josiane er 34 år og mor til tre. Hun kæmpede engang for at holde sine børn raske. Hendes første barn led ofte af diarré og underernæring. Da hun blev inviteret med i en Care Group, lærte hun om balanceret kost med lokale fødevarer, kogning af vand og vigtigheden af at søge sundhedshjælp tidligt.

I dag er Josiane gruppeleder. Hun samler sine naboer to gange om måneden og underviser med rollespil og sange. Hun siger:

“Jeg er ikke sygeplejerske, men jeg er mor ligesom dem. Når jeg viser, hvad jeg gør i mit eget hjem, ser de, at det er muligt. Det giver dem mod.”

Naboerne stoler på hende, fordi hun kender deres udfordringer. Hendes forvandling inspirerer andre. Over tid har hun set tydelige resultater: Færre syge børn, renere omgivelser og flere fædre, der støtter i børnepasningen. Hendes hjem er blevet et læringscenter, hvor mødre lærer at tilberede næringsrig grød eller vaske hænder korrekt. Hendes rejse afspejler Care Group-modellens succes: Almindelige kvinder, engang tavse ofre for fattigdom, står nu som respekterede ledere, der former en sundere fremtid for deres lokalsamfund.

Ngendakubwayo Violette (Foto: Privat)

At bryde barrierer gennem tillid

I landområderne tøver mødrene ofte med at opsøge sundhedsklinikken. Forhindringerne er mange: Afstanden er for stor, behandlingen for dyr eller der er kulturelle overbevisninger mod at bruge sundhedssystemet. Men når sundhedsrådene kommer fra en kendt nabo, falder modstanden.

Care Group Volunteers bruger hverdagssprog, lokale eksempler og ordsprog. Det gør sundhedsviden tilgængelig, genkendelig og brugbar.

Ngendakubwayo Violette, der deltager i projektet, fortæller:

“Når Josiane forklarer, hvorfor vi kun skal give modermælk de første seks måneder, forstår jeg det bedre, end når lægen siger det. Hun taler som en søster.”

Tillid er en central del af projektet

Tilliden er blevet en hjørnesten i projektets succes. Kendte stemmer har overvundet skepsis overfor sundhedsvæsnet og modstand mod forandring. Frivillige går lange afstande for at møde familierne og viser, at sundhedspraksis kan tilpasses lokale vilkår. Også mænd og bedstemødre inddrages, så mødrene ikke står alene med vigtige sundhedsvalg. Med tiden er indstillingen skiftet – familier ser nu sundhedscentre som partnere, ikke som fjerne institutioner.

Indvirkning på børn under fem år

Resultaterne er tydelige og målbare:

• Ernæring: Flere familier dyrker køkkenhaver og får sundere måltider. Underernærede børn bliver ”genoprettet” med lokale fødevarer på få uger.
• Sygdomsforebyggelse: Mødre kender nu til forebyggelse af diarré og malaria. Brugen af myggenet og rent drikkevand har reduceret infektioner drastisk.
• Sundhedssøgning: Familier kontakter hurtigere klinikker, gravide går til undersøgelser, og de fleste vælger nu at føde på klinikker.

Efter otte måneder viste undersøgelser, at 80 % af børn under fem år i projektområderne havde bedre helbred. Dødsfald af sygdomme som diarré, lungebetændelse og malaria faldt markant. Landsbyer, der før oplevede hyppige børnebegravelser, fejrer nu legende, livlige børn.

Forvandlingens historier

Violettes familie: Hendes første barn var konstant sygt. Efter at have lært om amning og hygiejne trives hendes andet barn.

Rent vand: Inspireret af Care Group byggede en landsby kildebeskyttelse for at sikre rent vand. Et råd blev til kollektiv handling og varig forandring.

Mænds deltagelse: Fædre er begyndt at støtte i børnepasning og ernæring samt deltage i spare- og lånegrupper. Det har lettet kvindernes byrder og styrket familiernes sundhed.

NSABIMANA Claudette (Foto: Privat)

Samarbejde med præster og sundhedspersonale

Frivillige står ikke alene. Præster styrker sundhedsbudskaber i prædikener, og sundhedsarbejdere giver træning og støtte. Samarbejdet danner en stærk trekant af tro, fællesskab og sundhed.

Sygeplejerske NSABIMANA Claudette siger:

“Når frivillige bringer mødre til os, ved de allerede, hvorfor de er her. Det gør vores arbejde lettere og mere effektivt.”

Præster og sundhedsarbejdere har sammen med frivillige styrket tilliden til sundhedsvæsnet og vist, at tro og viden kan gå hånd i hånd.

Udfordringer og udholdenhed

På trods af fremskridt står de frivillige stadig overfor udfordringer:

• Nogle familier holder fast i traditionelle midler af frygt for moderne medicin.
• Fattigdom begrænser adgang til varieret kost.
• Frivillige går lange afstande i svært terræn.

Men de frivillige fortsætter – drevet af kald, solidaritet og synlige resultater. Når blot ét barn bliver reddet fra underernæring, eller en mor føder sikkert, får de ny styrke til at fortsætte.

En model for Burundi og videre

Succesen i Butaganzwa viser, at Care Group-modellen kan skaleres. Små mødregrupper er blevet til en bevægelse, der ændrer folkesundhed på tværs af kommuner. Naboområder beder allerede om træning, og Sundhedsministeriet har bemærket resultaterne. Med lav pris og høj effekt har modellen potentiale til at brede sig i hele Burundi og nabolandet Rwanda.

Konklusion: Mødrene er blevet livets vogtere.

Viden og tillid forandrer samfund

”Care Group Volunteers” er ikke lønnede fagfolk, men deres indflydelse er enorm. De har omsat personlige kampe til tjeneste for fællesskabet og sikret, at ingen børn dør af uvidenhed eller forsømmelse.

Deres historie beviser, at når kvinder får viden og tillid, kan de forandre hele samfund. Disse mødre er ikke blot omsorgsgivere – de er sundhedsambassadører, livreddere og fremtiden for Burundis børn. Ved først at forvandle deres egne hjem forvandler de hele lokalsamfund.

Artiklen er skrevet af Jean-Marie Bukeyeneza i samarbejde med projektleder Zacharie Minani. Den er oversat fra engelsk og bearbejdet af redaktionen.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 26. feb. 2026 - Kunsten at balancere i to verdener
• 20. jan. 2026 - 100 år i Afrika: BaptistKirken gør klar til 2028
• 29. dec. 2025 - Hjerte for mission
• 18. dec. 2025 - Ønsker

Find flere

I verden af i dag gælder det om at være størst og stærkest, både i krig og i alle andre situationer i vores liv.

Men i Guds rige vendes alting på hovedet. Her er det mindste størst!

Barnet i krybben! Og vil du ind til det, det hele handler om, så kommer du aldrig udenom ham! Han elsker dig, også når du føler dig mindst!

Glædelig jul!

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 29. apr. 2026 - Bøn i ventetiden
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 26. mar. 2026 - Valget – hvordan synes du selv…
• 19. mar. 2026 - Krig og fred

Find flere

Forkert brug af antibiotika. Fluer og lopper. Manglende håndhygiejne. Patienter der ligger udenfor i solen med høj feber og malaria. Lang kørsel for at komme i kontakt med en læge. Det er virkeligheden i Rubura, hvor jeg går rundt på klinikken.

Da jeg var her for godt fire år siden, var situationen værre. Nu er her trods alt kommet vand i nogle af hanerne, enkelte senge og ledelsen er skiftet ud. Men stadig. Jeg mærker fattigdommen, sygdom, mangel på uddannelse af personalet og et sundhedsvæsen, der er utrolig langt fra danske forhold. Jeg går ind på en af de mørke, beskidte stuer.

Indlagte kvinder

Herude kan det være farligt at være gravid og fødende.

Her ligger en gravid kvinde. Rundt om hendes seng står tre-fire andre kvinder. Nogle har børn på ryggen, bundet fast med et farverigt tørklæde. Kvinderne er ved at bede for den gravide kvinde. Jeg stopper op og beder med, for jeg ved det godt. Herude kan det være farligt at være gravid og fødende. Omkring 548 kvinder dør pr. 100.000 fødsler i Burundi. I Danmark er det ca. fire.

I en anden seng ligger en kvinde med sin lille nyfødte på godt to kg. Hun ser glad ud. Jeg peger på barnet og spørger: ”Umuhungu? Umukobwa?” Det betyder ”Dreng? Pige?” Det er et par gode ord at kunne. Selv om jeg har min tolk med, giver det mig en god kontakt til kvinderne at kunne et par lokale ord. De klapper i hænderne og griner af mit forsøg på at kommunikere med dem. Jeg mærker, at midt i alvoren på klinikken bliver stemningen lettere, og jeg undersøger den lille pige, som virker stærk trods den lave fødselsvægt.

Jeg undersøger den lille pige, som virker stærk trods den lave fødselsvægt.

Safe Delivery App

De kommende dage har jeg workshops for personalet. Jeg skal introducere dem for en app udviklet af danske læger og jordemødre, som hedder ”Safe Delivery App”. Den blev lanceret første gang i Etiopien i 2015. Den anvendes nu i over 40 lande, hovedsageligt lav- og middelindkomstlande. Appen findes på mere end 12 sprog og indeholder animerede film, guidelines og træningsprogrammer, der kan forbedre lokale fødselshjælperes viden og handlinger. Indholdet bygger på WHO´s guidelines. Jeg har medbragt fem brugte iPads og fem smartphones doneret fra vores netværk hjemme i Danmark. De uddeles til klinikkens personale, som underskriver en kontrakt. Derudover har jeg allieret mig med en af de uddannede sygeplejersker på klinikken, som vil følge op på personalet og anvendelsen af appen, når jeg er taget hjem.

Via en projektor – også doneret fra Danmark – viser jeg noget af indholdet. Personalet sidder tæt sammen på et par små træbænke inde i et lille, støvet lokale. Selv præsten fra Rubura og en underviser fra præsteskolen er kommet for at lytte med på emner som håndhygiejne og svangerskabsforgiftning. Jeg har downloadet appen på fransk. De lytter opmærksomt. Jeg introducerer de 13 moduler med tilhørende tests og eksamen. Vi aftaler, at de har cirka et år til at komme gennem materialet. Derefter evaluerer vi.

En verden til forskel

Inde i det lille lokale laver vi også små praktiske øvelser. På klinikken er der ingen muligheder for smertelindring af fødende. Kvinderne ligger på ryggen på en kold, gammel, hård briks og føder. Jeg viser bl.a. nogle enkelte massageteknikker, lejringsmuligheder og ikke-medicinske smertelindringsmetoder.

Ved en af de sidste workshops, hvor jeg skal sige farvel og takke for denne gang, bliver jeg bevæget, og stemmen ryster. ”I har grebet mit hjerte, og jeg beder for jer”, får jeg fremsagt. Snart står jeg hjemme i min afdeling i et helt andet sundhedsvæsen. Her er håndsæbe og håndsprit frit tilgængeligt. Her kan kvinderne tage rent hospitalstøj på. Her behøver patienterne ikke at ligge ude i græsset i bagende sol og vente på hjælp. Her er vi veluddannede, og mødre- og spædbarnsdødeligheden meget lav. Kontrasten til klinikken i Rubura er stor.

Relateret

• 21. jul. 2025 - Værdighed og fremskridt i Musema
• 10. okt. 2024 - ’Baho neza kibondo’ – hav et godt liv lille barn
• 28. apr. 2024 - Vi ventede en præst, men de sendte en dame…
• 21. dec. 2023 - Barnet i krybben!
• 20. dec. 2023 - Varm mad til jul og god hygiejne

Find flere