baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Wed, 10 Jun 2026 17:40:57 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Klimasituationen – set fra Burundi https://baptist.dk/klimasituationen-set-fra-burundi/ Tue, 20 Dec 2022 09:30:28 +0000 https://baptist.dk/?p=13013 Ligesom i Danmark taler vi i Burundi ofte om vejret. Mest om regnen, der enten snart kommer, er tilpas lige nu eller er så voldsom, at afgrøderne skyller ned i dalen.


Steen Jep Emming:

  • ’deltidsudsendt’ til Burundi fra 2021-2022 og arbejdede kvart tid i DESITEK.
  • arbejder som drift- og økonomidirektør i DESITEK A/S
  • siden 2007 hjulpet med vandprojekter i Burundi
  • maskiningeniør fra Odense Teknikum
  • 2½ år på værkstedet i Musema, Burundi, sammen med Erna og Ole Emming
  • 1.-9. klasse på Odense Friskole, 10. klasse på Missionærbørneskolen i Nyantanga, Rwanda

Burundi har fire årstider – to regntider og to tørtider – og det er altafgørende, at markerne på højene bliver tilsået samtidig med, at regntiden starter, og at regnen derefter kommer i passende mængder. Burundi er på størrelse med Jylland, og befolkningen dyrker de fleste fødevarer selv. En tørke som dem, man har set i Etiopien og andre steder, vil være katastrofal for landets 12 millioner indbyggere og øjeblikkelig skabe en fødevarekrise.

Regnen er essentiel

Den livsvigtige regn dannes blandt andet ved fordampning fra urskoven, der oprindeligt strakte sig fra Rusizisletten nord for Tanganyikasøen op til vulkanerne mellem Congo og Rwanda. En del af urskoven blev på et tidspunkt ryddet for at skabe landbrugsjord, men det standsede man for 40-50 år siden, og resten er nu fredet og udlagt som nationalparker.

Større klimaforandringer, som vi ser på vores breddegrader med højere temperaturer og hyppigere voldsomme vejrfænomener, oplever vi ikke i Burundi. Regnmønstret og temperaturerne er stort set uforandrede i forhold til det, jeg husker fra 1980’erne. Dog er vandet i Tanganyikasøen steget næsten en meter over normalen de seneste år. Det er dog set før. I 1964 var vandstanden faktisk højere end nu. Til gengæld var vandstanden en meter under normalen, da vi besøgte Burundi i 2007. Så der er variation i regnmængderne over årene i nogle af de områder, som Tanganyikasøen afvander i Burundi, Tanzania, Congo og Zambia.

Den livsvigtige regn dannes blandt andet ved fordampning fra urskoven.

Tanganyika-søen er vokset.

Stigende vandstand

Den stigende vandstand er et stort problem for de mange mennesker, der har bosat sig tæt på søen de senere år. Byområder og marker oversvømmes, og søens dyr – flodheste, krokodiller og slanger – kommer pludselig meget tæt på beboelserne. Her ønsker man, at regeringen bygger diger, der kan beskytte mod den stigende sø og de svulmende floder. Men Burundi er et af verdens fattigste lande, så det er der ikke plads til i statsbudgettet, og derfor må folk i de berørte områder enten flytte eller selv tage affære.

Manglende regn

Men hvor for meget vand er et problem ét sted, kan manglende regn være det et andet sted. I de østlige egne, hvor landet flader ud mod Tanzanias savannelandskab, er regnen mere ustabil. Men da Burundis befolkningstal er fordoblet på 30 år, er man nødt til at bosætte sig og dyrke jorden i de mere ugunstige egne.

Burundis befolkningstal er fordoblet på 30 år, så man er nødt til at bosætte sig og dyrke jorden i de mere ugunstige egne.

Klimadebat og -aftryk

Klimadebatten fylder ikke meget i Burundi. Med næsten 1.000 km til nærmeste ocean og en laveste højde på 773 meter over havet er en stigning på en meter i verdenshavene ikke en direkte trussel. Landets klimaaftryk er begrænset, for el-forsyningen kommer fra vandkraft, og der er ingen boligopvarmning. CO2-udledningen kommer fra bilerne i det omfang, man kan skaffe diesel og benzin til dem, så en reduktion af et i forvejen meget lille klimaaftryk er ikke på dagsordenen.

Burundi har andre problemer

Brændebesparende ildsteder.

Til gengæld kæmper Burundi med fødevaresikkerhed, økonomi og befolkningstilvækst, og befolkningstilvæksten er måske det vigtigste at tage fat på. Vores samarbejdskirke – UEBB – har familieplanlægning med i de undervisningsprojekter, de gennemfører i landområderne, og selvom emnet traditionelt ikke er noget, man taler om, kan flere og flere se nødvendigheden af, at befolkningen ikke bliver ved med at vokse, som den har gjort hidtil.

Vi ser også brændebesparende initiativer. Det meste madlavning sker på bål, så man laver ’ildsteder’ i ler eller stål, der koncentrerer varmen fra bålet op imod gryden, så den ikke spildes på omgivelserne, for selv om træerne vokser hurtigt, kniber det ofte med at skaffe brænde.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Ligesom i Danmark taler vi i Burundi ofte om vejret. Mest om regnen, der enten snart kommer, er tilpas lige nu eller er så voldsom, at afgrøderne skyller ned i dalen.


Steen Jep Emming:

  • ’deltidsudsendt’ til Burundi fra 2021-2022 og arbejdede kvart tid i DESITEK.
  • arbejder som drift- og økonomidirektør i DESITEK A/S
  • siden 2007 hjulpet med vandprojekter i Burundi
  • maskiningeniør fra Odense Teknikum
  • 2½ år på værkstedet i Musema, Burundi, sammen med Erna og Ole Emming
  • 1.-9. klasse på Odense Friskole, 10. klasse på Missionærbørneskolen i Nyantanga, Rwanda

Burundi har fire årstider – to regntider og to tørtider – og det er altafgørende, at markerne på højene bliver tilsået samtidig med, at regntiden starter, og at regnen derefter kommer i passende mængder. Burundi er på størrelse med Jylland, og befolkningen dyrker de fleste fødevarer selv. En tørke som dem, man har set i Etiopien og andre steder, vil være katastrofal for landets 12 millioner indbyggere og øjeblikkelig skabe en fødevarekrise.

Regnen er essentiel

Den livsvigtige regn dannes blandt andet ved fordampning fra urskoven, der oprindeligt strakte sig fra Rusizisletten nord for Tanganyikasøen op til vulkanerne mellem Congo og Rwanda. En del af urskoven blev på et tidspunkt ryddet for at skabe landbrugsjord, men det standsede man for 40-50 år siden, og resten er nu fredet og udlagt som nationalparker.

Større klimaforandringer, som vi ser på vores breddegrader med højere temperaturer og hyppigere voldsomme vejrfænomener, oplever vi ikke i Burundi. Regnmønstret og temperaturerne er stort set uforandrede i forhold til det, jeg husker fra 1980’erne. Dog er vandet i Tanganyikasøen steget næsten en meter over normalen de seneste år. Det er dog set før. I 1964 var vandstanden faktisk højere end nu. Til gengæld var vandstanden en meter under normalen, da vi besøgte Burundi i 2007. Så der er variation i regnmængderne over årene i nogle af de områder, som Tanganyikasøen afvander i Burundi, Tanzania, Congo og Zambia.

Den livsvigtige regn dannes blandt andet ved fordampning fra urskoven.

Tanganyika-søen er vokset.

Stigende vandstand

Den stigende vandstand er et stort problem for de mange mennesker, der har bosat sig tæt på søen de senere år. Byområder og marker oversvømmes, og søens dyr – flodheste, krokodiller og slanger – kommer pludselig meget tæt på beboelserne. Her ønsker man, at regeringen bygger diger, der kan beskytte mod den stigende sø og de svulmende floder. Men Burundi er et af verdens fattigste lande, så det er der ikke plads til i statsbudgettet, og derfor må folk i de berørte områder enten flytte eller selv tage affære.

Manglende regn

Men hvor for meget vand er et problem ét sted, kan manglende regn være det et andet sted. I de østlige egne, hvor landet flader ud mod Tanzanias savannelandskab, er regnen mere ustabil. Men da Burundis befolkningstal er fordoblet på 30 år, er man nødt til at bosætte sig og dyrke jorden i de mere ugunstige egne.

Burundis befolkningstal er fordoblet på 30 år, så man er nødt til at bosætte sig og dyrke jorden i de mere ugunstige egne.

Klimadebat og -aftryk

Klimadebatten fylder ikke meget i Burundi. Med næsten 1.000 km til nærmeste ocean og en laveste højde på 773 meter over havet er en stigning på en meter i verdenshavene ikke en direkte trussel. Landets klimaaftryk er begrænset, for el-forsyningen kommer fra vandkraft, og der er ingen boligopvarmning. CO2-udledningen kommer fra bilerne i det omfang, man kan skaffe diesel og benzin til dem, så en reduktion af et i forvejen meget lille klimaaftryk er ikke på dagsordenen.

Burundi har andre problemer

Brændebesparende ildsteder.

Til gengæld kæmper Burundi med fødevaresikkerhed, økonomi og befolkningstilvækst, og befolkningstilvæksten er måske det vigtigste at tage fat på. Vores samarbejdskirke – UEBB – har familieplanlægning med i de undervisningsprojekter, de gennemfører i landområderne, og selvom emnet traditionelt ikke er noget, man taler om, kan flere og flere se nødvendigheden af, at befolkningen ikke bliver ved med at vokse, som den har gjort hidtil.

Vi ser også brændebesparende initiativer. Det meste madlavning sker på bål, så man laver ’ildsteder’ i ler eller stål, der koncentrerer varmen fra bålet op imod gryden, så den ikke spildes på omgivelserne, for selv om træerne vokser hurtigt, kniber det ofte med at skaffe brænde.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/klimasituationen-set-fra-burundi/feed/ Fødevaresikkerhed i Rwanda https://baptist.dk/foedevaresikkerhed-i-rwanda/ Fri, 27 May 2016 09:02:26 +0000 https://baptist.dk/?p=1454 I Rwanda går udviklingen forrygende stærkt. Der går næsten ikke en måned, uden nye byggeprojekter skyder op i hovedstaden Kigali, og landets vækst er blandt Afrikas højeste de seneste 15 år. Udviklingen når også ud i landområderne – men langsommere. Man kan let glemme, at Rwanda fortsat er et af verdens fattigste og mest overbefolkede lande, hvis man ikke bevæger sig uden for hovedstaden.


Kigali skyline 2016

Nye hoteller, cafeer med europæisk look og store indkøbscentre ændrer heller ikke på, at der fortsat er rigtigt mange, der sulter periodisk.

Derfor er fødevaresikkerhed et meget vigtigt emne for kirkerne, og i samarbejde med AEBR – Baptistkirken i Rwanda, Østervrå Frikirke og Bethelkirken i Aalborg har BaptistKirken fået Danida-midler til et treårigt projekt med fokus på fødevaresikkerhed og mikrofinans.

Ny viden

Projektet, som begyndte i januar 2016, baserer sig på den såkaldte ’Conservation Agriculture’-metode (CA), der handler om at dyrke jorden uden at udpine næringsstofferne og uden brug af gødning, der både er dyr og ofte ikke nær så god som den gødning, bønderne selv kan lave. En af de væsentlige nye ’teknologier’ er, at bønderne varierer sædskifte og lærer, hvilke afgrøder der skaber det bedste udbytte, når de dyrkes sammen. Det er ofte enkle ting, der gør en stor forskel.

Nye dyrkningsmetoder og nye afgrøder præsenteres, men man benytter sig også af kendte afgrøder og metoder. En stor opgave er at motivere deltagerne til at få og bruge ny viden. AEBR har stor erfaring med både CA og mikrofinans (VSLA) i form af spare- og lånegrupper, der også er en vigtig del af projektet.

Et projekt som dette kan i den grad støtte den lokale udvikling.

I projektet er ansat en projektleder og tre feltarbejdere. Projektlederen Jacqueline var i Danmark som ungdomsleder i Yego-projektet. Hun er meget motiveret og fortæller gerne om projektet: ”En vigtig komponent er også etableringen af køkkenhaver, hvor der kan produceres afgrøder, som familierne kan leve af, mens de venter på høsten”.

Demonstrationsmark

Lokalt engagement

Projektet involverer også de lokale myndigheder. På statsligt niveau fastlægges strategier og planer for landbrugsproduktionen og lokalt er der ansat agronomer, som skal implementere strategierne og dermed hjælpe lokalbefolkningen med at forbedre deres dyrkningsmetoder. Men oftest er de pressede af begrænsede ressourcer og forældet viden, så et projekt som dette kan i den grad støtte den lokale udvikling. I projektet er der allerede etableret god kontakt med de lokale ledere. Projektet arbejder ud fra den lokale baptistkirke, men – som det altid gælder for vores udviklingsprojekter – alle er inviteret til at deltage. Kirken har sammen med de lokale myndigheder udvalgt deltagerne. Nogle steder stiller kirken demonstrationsmarker til rådighed, andre steder er det kommunen. I alt involveres ca. 10.000 personer i projektet, og mere end 30.000 personer vil opleve færre eller ingen perioder med sult og bedre ernæring, når projektet slutter.

Her lærer vi at udnytte de muligheder, der ligger lige for.

Det lærer vi

Den lokale præst Eslon Ndagijimana er meget involveret og deltager selv i projektet. Han fortæller: ”Folk er meget interesserede i at lære mere om bæredygtigt landbrug og nye dyrkningsmetoder. Der er brug for at hæve fødevareproduktionen for at bekæmpe sult og fattigdom. Generelt er fejlernæring og ensidig kost et problem. Og det går især ud over børnene.” Der er også mangel på viden om, hvordan jorden behandles, så man undgår at udpine den ellers frodige jord.

Hus på landet

Pastor Eslon har selv en ko, nogle geder, får og grise. Men det er langt fra alle i området, der har så mange dyr. Så en del håber også, at de via projektet vil være i stand til at anskaffe husdyr – eller skifte gederne ud med en ko, der både kan producere mælk og mere gødning. Og netop gødning er vigtig. ”I projektet lærer vi at lave kompost og udnytte vores gødning bedre. Kunstgødning er dyrt, så det er de færreste, der har råd til det. Men her lærer vi at udnytte de muligheder, der ligger lige for”, slutter Eslon af.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> I Rwanda går udviklingen forrygende stærkt. Der går næsten ikke en måned, uden nye byggeprojekter skyder op i hovedstaden Kigali, og landets vækst er blandt Afrikas højeste de seneste 15 år. Udviklingen når også ud i landområderne – men langsommere. Man kan let glemme, at Rwanda fortsat er et af verdens fattigste og mest overbefolkede lande, hvis man ikke bevæger sig uden for hovedstaden.


Kigali skyline 2016

Nye hoteller, cafeer med europæisk look og store indkøbscentre ændrer heller ikke på, at der fortsat er rigtigt mange, der sulter periodisk.

Derfor er fødevaresikkerhed et meget vigtigt emne for kirkerne, og i samarbejde med AEBR – Baptistkirken i Rwanda, Østervrå Frikirke og Bethelkirken i Aalborg har BaptistKirken fået Danida-midler til et treårigt projekt med fokus på fødevaresikkerhed og mikrofinans.

Ny viden

Projektet, som begyndte i januar 2016, baserer sig på den såkaldte ’Conservation Agriculture’-metode (CA), der handler om at dyrke jorden uden at udpine næringsstofferne og uden brug af gødning, der både er dyr og ofte ikke nær så god som den gødning, bønderne selv kan lave. En af de væsentlige nye ’teknologier’ er, at bønderne varierer sædskifte og lærer, hvilke afgrøder der skaber det bedste udbytte, når de dyrkes sammen. Det er ofte enkle ting, der gør en stor forskel.

Nye dyrkningsmetoder og nye afgrøder præsenteres, men man benytter sig også af kendte afgrøder og metoder. En stor opgave er at motivere deltagerne til at få og bruge ny viden. AEBR har stor erfaring med både CA og mikrofinans (VSLA) i form af spare- og lånegrupper, der også er en vigtig del af projektet.

Et projekt som dette kan i den grad støtte den lokale udvikling.

I projektet er ansat en projektleder og tre feltarbejdere. Projektlederen Jacqueline var i Danmark som ungdomsleder i Yego-projektet. Hun er meget motiveret og fortæller gerne om projektet: ”En vigtig komponent er også etableringen af køkkenhaver, hvor der kan produceres afgrøder, som familierne kan leve af, mens de venter på høsten”.

Demonstrationsmark

Lokalt engagement

Projektet involverer også de lokale myndigheder. På statsligt niveau fastlægges strategier og planer for landbrugsproduktionen og lokalt er der ansat agronomer, som skal implementere strategierne og dermed hjælpe lokalbefolkningen med at forbedre deres dyrkningsmetoder. Men oftest er de pressede af begrænsede ressourcer og forældet viden, så et projekt som dette kan i den grad støtte den lokale udvikling. I projektet er der allerede etableret god kontakt med de lokale ledere. Projektet arbejder ud fra den lokale baptistkirke, men – som det altid gælder for vores udviklingsprojekter – alle er inviteret til at deltage. Kirken har sammen med de lokale myndigheder udvalgt deltagerne. Nogle steder stiller kirken demonstrationsmarker til rådighed, andre steder er det kommunen. I alt involveres ca. 10.000 personer i projektet, og mere end 30.000 personer vil opleve færre eller ingen perioder med sult og bedre ernæring, når projektet slutter.

Her lærer vi at udnytte de muligheder, der ligger lige for.

Det lærer vi

Den lokale præst Eslon Ndagijimana er meget involveret og deltager selv i projektet. Han fortæller: ”Folk er meget interesserede i at lære mere om bæredygtigt landbrug og nye dyrkningsmetoder. Der er brug for at hæve fødevareproduktionen for at bekæmpe sult og fattigdom. Generelt er fejlernæring og ensidig kost et problem. Og det går især ud over børnene.” Der er også mangel på viden om, hvordan jorden behandles, så man undgår at udpine den ellers frodige jord.

Hus på landet

Pastor Eslon har selv en ko, nogle geder, får og grise. Men det er langt fra alle i området, der har så mange dyr. Så en del håber også, at de via projektet vil være i stand til at anskaffe husdyr – eller skifte gederne ud med en ko, der både kan producere mælk og mere gødning. Og netop gødning er vigtig. ”I projektet lærer vi at lave kompost og udnytte vores gødning bedre. Kunstgødning er dyrt, så det er de færreste, der har råd til det. Men her lærer vi at udnytte de muligheder, der ligger lige for”, slutter Eslon af.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/foedevaresikkerhed-i-rwanda/feed/