Globalt

I spejdernes aktivitetshæfte ‘Byg en bedre verden’ introduceres verdensmål nummer 16 således:
”Uden fred kan der ikke være nogen bæredygtig udvikling, og uden bæredygtig udvikling kan vi ikke opnå fred”. Så direkte siger FN det i forordet til Verdensmålene og fortsætter: ”Det er grundlæggende vigtigt at sætte en stopper for krig, men freden kan ikke stå alene. Verdensmål 16 handler også om at reducere alle former for vold, blandt andet fra organiseret kriminalitet og terrorisme.”

Verdensmålene har siden 2015 været helt centrale for spejderarbejdet i hele verden. Men spejderne har arbejdet med målene, længe før de blev vedtaget af FN´s generalforsamling. Faktisk er spejderbevægelsen verdens største upolitiske, fredsbevarende organisation. Der arbejdes med fred både på verdensplan og i de små lokale grupper.

Faktisk er spejderbevægelsen verdens største upolitiske, fredsbevarende organisation.

– og lokalt

Jeg er selv flokleder hos Nørrebrospejderne, og det kan godt være svært for de mindste spejdere at forholde sig til de krige og den terror, der foregår ude i verden. Men der er heldigvis mange andre måder, man kan arbejde med fred på. Som spejdere er det vigtigt for os at arbejde med, at der er en god tone, når vi taler til hinanden. Det er vigtigt, at der ikke er nogen, der føler sig mobbet, og det er vigtigt, at alle forstår, de er velkomne lige præcis, som de er.

Vi klæder spejderne på til at håndtere konflikter. Vi leger lege, hvor de bliver kastet ud i at samarbejde og tale sammen – også med de spejdere, de normalt ikke taler med. Det giver dem værktøjer, de kan bruge resten livet, og det lærer dem at være sammen med mange forskellige mennesker.

Målet er, at spejderne får det så langt ind i hjertet, at de, også når de ikke ’går til spejder’, helt naturligt taler pænt til andre, stopper mobning og løser konflikter på fornuftige måder. Det er sådan, vi kan skabe en bedre verden, en verden med fred, retfærdighed og stærke institutioner.

Relateret

• 03. mar. 2020 - Ideerne skal være helt nede på jorden
• 16. aug. 2019 - #IFLYGREEN
• 21. feb. 2019 - Børn og politik
• 03. okt. 2018 - Børn og unge er hele menighedens ansvar
• 18. sep. 2018 - Uddannelse skal være for alle

Find flere

Kritik af #IFLYGREEN:

Efter redaktionens afslutning har DR rejst kritik af projektet i programmet Detektor. Se https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-flyselskab-lover-groenne-flyrejser-men-flyvning-er-stadig-sort-siger%5B/facts%5D

Det ligger i tråd med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling, hvor to af målene netop handler om infrastruktur og klimaindsats. Jesper Rungholm pointerer, at vi ikke bare kan lade være med at flyve. Tredje verdens lande som Myanmar er afhængige af, at vi kommer til dem, og det kan vi ikke uden fly.

Hvilke overvejelser gjorde du dig, inden du besluttede at kompensere for noget af virksomhedens CO2 udledning?

Det er et år siden, at projektet blev besluttet. Vi kunne se en trend i samfundet, at luftfarten blev gjort til verdens syndebuk, når det handler om at passe på klimaet. Det er langt fra virkeligheden, så vi besluttede, at vi måtte gøre noget selv.

Med træplantningsprojektet støtter vi lokalt med klimatiltag, så sumpmiljøet forandres.

Var der omstændigheder, der havde afgørende betydning for din beslutning?

I 2018 deltog jeg for første gang i Folkemødet på Bornholm. Vi var der som den eneste transportleverandør. Vi havde hverken stand eller oplæg, men deltog på lige fod med alle andre deltagere. Jeg gik rundt blandt folk, lyttede til oplæg og deltog i debatter. Til sidst havnede jeg ved en ung studerendes præsentation. Han var et meget idealistisk ungt menneske, der havde besluttet aldrig mere at rejse med fly. Derfor havde han blandt andet rejst til Kina med tog.

Folk flyver lige så meget, som de plejer at gøre.

I debatten påpegede jeg, at hårdtarbejdende skatteydere ikke har tid til at rejse med tog. Jeg tilføjede, at færgen til Bornholm sviner mere end flyet. Jeg spurgte derpå den unge mand, hvordan han var ankommet til Bornholm? Han havde taget den på stop, og var dermed kommet til øen med færgen. Men det fik ham ikke til at ændre synspunkt. Han fastholdt hårdnakket, at fly sviner mere end færger og tog. Efter den oplevelse besluttede jeg at gøre noget. Og det blev altså springbrættet.

Jesper Rungholm, CEO i DAT Group. Foto: Jonas Fotografi

Hvorfor netop Myanmar? Kendte du på forhånd til Thor Heyerdahl Climate Parks?

Jeg kendte til projektet fra en norsk pilot. Det er ikke det første projekt, som norske Bio8 har i Myanmar. Inden træplantningen arbejdede de med etablering af solcellekraftværker. Jeg kendte også til initiativet fra en anden person, som var meget engageret i Myanmar, da styret var endnu værre, end det er i dag. Endelig havde DAT for mange år siden en 6 måneders kontrakt med flyvninger i Myanmar.
Myanmar er et fantastisk land. Der er en meget smuk natur, men et forfærdeligt sumpmiljø. Med træplantningsprojektet støtter vi lokalt med klimatiltag, så sumpmiljøet forandres.

Selv kritikere af flytrafik hævder, at skovrejsning nytter.

Hvordan har folk reageret?

Projektet er blevet positivt modtaget, og jeg ved jo, at det virker. Selv kritikere af flytrafik hævder, at skovrejsning nytter.

Om Danish Air Transport (DAT)

• grundlagt i 1989 af Jesper og Kirsten Rungholm
• flyver fast ruteflyvning, passagercharter og fragtopgaver
• #IFLYGREEN er navnet på DATs klimaindsats

Om Thor Heyerdahl Climate Parks

• 2146 hektar mangroveskov i Myanmar
• optager 4 mio ton CO2 over en 20-årig vækstperiode
• udviklet af norske Bio8

Kilder:

https://concito.dk
https://dat.dk
https://www.heyerdahl-parks.com/
https://www.verdensmaalene.dk

Har det haft betydning for mængden af kunder?

Folk flyver lige så meget, som de plejer at gøre. Det handler jo om velfærd. Pensionister rejser – det er velfærd, hvorfor skulle de ellers flyve ud i verden?

Hvad tror du næste skridt vil være i forhold til at klimakompensere?

Tænketanken Concito er kritisk overfor luftfart, men bekræfter, at flybranchen har gjort, hvad de kan. Klimaforbedringer kræver nyere fly, men lavere indtjening ved færre flyvninger giver ikke råd til nye fly. Og vi kan jo ikke bare holde op med at flyve. Nu må det være tid til at rette blikket i en anden retning. Hvis vi skal sætte tal på verdens CO2 udslip, så stammer 2% fra fly, mens 50% stammer fra energi- og kraftproduktion. Fx sviner et brunkulskraftværk i Polen lige så meget som hele Danmark totalt set. Det var da et sted at starte …

Relateret

• 03. jan. 2025 - Beskyt jord, luft, ild og vand
• 12. sep. 2024 - Hersk over jorden
• 28. sep. 2023 - Klimatosser i dømmeland
• 09. feb. 2023 - Forvalter af skaberværket
• 20. dec. 2022 - Et bæredygtigt liv i praksis

Find flere