Lyt til artiklen her:

It’s the most wonderful time of the year
There’ll be much mistletoeing
And hearts will be glowing
When loved ones are near
It’s the most wonderful time of the year,

–  synger Andy Williams, selvsikkert i sin elskede julesang.

Jeg ved ikke, hvordan du har det, når julen, med hastige skridt, sniger sig ind på os. Går du rundt med lys i øjnene eller en klump i maven? Glæder du dig som et barn eller prøver du mest af alt bare at komme igennem uden at gå i stykker? For mig har julen altid været et mærkeligt dobbeltsted. Der, hvor vi tænder lys, mens mørket alligevel ligger lige udenfor vinduet og banker på. Der, hvor vi samles om bordet, men samtidig mærker, hvor langt vi er fra hinanden.

Hjerternes fest

Vi kalder Julen for hjerternes fest. Og det er for så vidt også rigtig nok. Julen er en tid, hvor vi søger hygge, nærvær og kærlighed – men samtidig også den tid, hvor hyggen, nærværet og kærligheden kan blænde med sit fravær i vores liv. For hvis vi er helt ærlige, så er julen også en tid, hvor flere hjerter end ellers knuses. Hvor det, der var skrøbeligt i forvejen, revner. Hvor par, der har gået rundt om elefanten hele efteråret, endelig kollapser i det stille efterspil af december. Hvor ensomheden bliver dybere, fordi alle andre ser ud til at have fundet vej ind i varmen. Hvor mørket for nogle bliver så tungt, at tanken om at slippe livet kan føles som en fristende udvej.

Virkeligheden splintrer

Vi pynter op, tænder lys, dækker bordet smukt. Vi synger om glæde og fred på jorden. Men bag de lukkede døre, bag de blankpolerede traditioner og forventninger, splintrer virkeligheden for mange. Det er veldokumenteret, at flere par går fra hinanden efter jul end på noget andet tidspunkt. At vi oplever flere dødsfald og akutte sygdomsforløb. At flere føler sig ensomme, selv i rum fyldt med mennesker. Og alt for mange kæmper mod mørke tanker, der aldrig skulle høre hjemme i en højtid om håb.

Det er som om julen presser på alle sprækker. Der, hvor vi i resten af året kan skubbe sorgen, tvivlen, konflikterne og smerten ud til siden, så vælter det hele ind i december. På en eller anden måde konfronterer julen os med, hvad der er helt, og hvad der er gået i stykker.

Så måske i den forstand er julen i sandhed hjerternes fest, for hjertet er netop det sted, hvor både glæden og smerten bor side om side.

Jesus ved Lazarus’ grav

Jeg kommer til at tænke på historien om Jesus ved Lazarus’ grav. Hvis noget, så viser den historie os, hvordan både glæde, kærlighed, sorg og smerte bor side om side i hjertets kamre.

Du kender sikkert historien, men her er den hurtige udgave: Jesus får at vide, at hans ven Lazarus er meget syg og vil dø. Han ankommer for sent til at helbrede ham. Der lugter allerede af død, og sorgen ligger tungt i luften. Maria og Martha møder ham med en blanding af vrede, kærlighed og fortvivlelse: “Havde du været her, var min bror ikke død…”

Hvad gør Jesus? Han bliver ikke teologisk eller ”overåndelig”. Han siger ikke: “Op med humøret, jeg har styr på det.”

Han græder.

Vidste du, at det er det korteste vers i hele Bibelen? To ord: Jesus græd… (Johannesevangeliet, kapitel 11, vers 35)
Midt i det hele.
Lige dér, ved siden af dem, han elsker.

Hvis julen skal være hjerternes fest, så er det dér, den må begynde: ikke i glimmer, gløgg og flitterstads, men i en Gud, der græder sammen med sine venner. En Gud, der ikke holder afstand til menneskers skrøbelighed. En Gud, der lader sig påvirke.

Og måske er det også derfor, at Lazarus-scenen rører mig ekstra dybt i december. For i den historie er der en sandhed, vi glemmer: at kærlighed ikke lover os, at livet ikke gør ondt. Kærlighed lover os blot, at vi aldrig skal stå i det alene.

Kærligheden hjælper os

Kærligheden hjælper os til at holde vores hjerte blødt, selv når livet forsøger at gøre det hårdt. Og vi har brug for en verden af bløde hjerter. Hjerter der føler, forbinder sig, lader andre komme tæt på, lukker næsten ind. Måske særligt i december hvor så meget i os har lyst til at trække os, lukke ned, skjule de sår, der bløder.

Hvis vi virkelig skulle gøre julen til hjerternes fest, så skulle vi nok starte i erkendelsen af, at alle omkring os bærer på noget, vi ikke ser. Den stressede far i køen. Kvinden, der prøver at vælge en gave til en svigermor, hun ikke helt ved, hvordan hun skal tale med. Teenageren, der længes efter en familie, der ikke råber. Den ældre mand, der går alene hjem fra Netto.

Og måske er det allermest radikale, vi kan gøre i december at møde hinanden lidt blidere, lidt langsommere, lidt mere åbent. Ikke for at redde hele verden. Men fordi et enkelt blik, en hånd på armen, et menneske der ser dig, kan være forskellen på en jul, du overlever – og en, du ikke gør.

Et lille råd til din jul

Så lad mig give dig et lille råd med på vejen. En lille ting, du kan gøre for at skabe et lidt blødere hjerte og lidt mere kærlighed i december. Måske lyder det banalt, men det er en lille huskeregel, der har gjort en kæmpe forskel for, hvordan jeg møder mennesker:

Bed en takkebøn, inden du går ind, og en velsignelse, når du lige er gået ud.

Det skal ikke være noget stort. Bare en kort takkebøn i retning af:
“Gud, tak for livet. Tak for dem jeg nu skal møde. Giv mig et blødt hjerte. Giv mig ro.”

Og når du går ud igen, så slut med en lille bøn om velsignelse og forsoning:
“Gud, velsign dem, jeg mødte. Hel mig dér, hvor jeg blev ramt. Lad kærligheden få det sidste ord.”

Den slags bøn tager dig ti sekunder, men jeg vil love dig, at det kan flytte et helt indre landskab. For bøn ændrer måske ikke verden omkring os radikalt, men bøn ændrer, hvordan vi møder verden omkring os. Det hjælper os til at vandre ud i december-mørket med taknemmelighed og forsoning i hjertet.

Så kære ven! Jeg ved ikke, hvordan din december bliver. Jeg ved ikke, om du går ind i den med et helt hjerte eller et knust og delt hjerte. Men jeg håber, du vil huske, at julens lys ikke er et spotlight, der kræver, at du præsterer. Det er et lille lys, tændt i en mørk stald i en mørk tid – et lys, der siger: Du må gerne være menneske. Også her. Også nu.

Og jeg håber, du vil opleve, at julen kan blive ”the most wonderful time of the year,” hjerternes fest, hvor du får lov til at opleve kærlighed, fred og heling.

Må du have en velsignet jul.

Relateret

• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig
• 22. dec. 2025 - Nu tændes tusind julelys
• 22. dec. 2025 - Jul og håb i en ustabil verden
• 18. dec. 2025 - Ønsker
• 05. dec. 2025 - Julemarked i Brande: Nyt initiativ fyldte kirken

Find flere

I lignelsen om den fortabte søn får vi på en direkte og let forståelig måde, ved de tre aktører i historien at vide, hvad kærlighedens sande væsen er. En kærlighed, der er uden betingelser, uden et ”hvordan kunne du”! Nej – blot et Velkommen hjem. Guds kærlighed og tilgivelse. Kan vi begribe, hvor stort det er? Nok ikke.

Den anden bror kan heller ikke forstå det. Han brokker sig. Nu har jeg slidt og slæbt og passet mine ting hver dag. For mig fester du ikke. Ingen fedekalv! Men din søn der… (ikke længere min bror!)
Er den ældste søns reaktion ikke et billede, som vi selv kender til? Det må de fleste af os vist erkende.
Mit barn, du er altid hos mig, og alt mit er dit, lyder det fra faderen. Hvilken gave.

Kan vi begribe lignelsens budskab om kærlighedens sande væsen og det at have del i Guds Rige? Den menneskelige logik er sat ud af kraft. Der er ikke et regnskab, der skal stemme. Måske kan vi intellektuelt forstå det, men leve efter det, næppe.

Som person, som menighed og som kirke må vi alligevel fortsat forsøge.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud

Find flere

Lyt til artiklen:

Allerede 20 minutter før gudstjenestetid var alle pladser besat. Gæster fra nær og fjern hilste på gamle venner. Der bredte sig ikke kun en summen, men et kor af forventningsfulde stemmer. Med ægte nordjysk lune måtte menighedsrådsformand Hans Erik Kanstrup kalde til orden. ”Jamen, hvorfor sætter I jer ikke bare ned?” Tonen var slået an til fest og glæde i perfekte omgivelser.

Mads Lindholm (Foto: Henrik Andersen)

Velkommen

Da menigheden begyndte på ”Den signede dag” ledsaget af Mads Lindholms flotte klaverspil var det lige før taget løftede sig. Det var tydeligt, at det var et øjeblik menigheden havde ventet på.

Bente Højris var for en enkelt dag tilbage i sin gamle menighed. Hun bød velkommen med Jesus’ opfordring og løfte fra begyndelsen af Johannesevangeliet kapitel 15: “Bliv i mig, og jeg bliver i jer.”

Musikken

I Sæby Baptistkirke udgør musikken en del af DNA’et. Sådan har det altid været og historierne om menighedsmedlemmernes engagement i byens musikliv er mange. Derfor var det ikke overraskende, at vi fik lov at lytte til hornmusik fra Niels Østgaard og Jørgen Hyttel, der blev budt velkommen af Hans Erik Kanstrup som ”To af Børges gamle – nå nej, garvede – elever…”. Vi fornemmede alle, at vi blev budt indenfor i et fællesskab, hvor ønsket om at tjene går hånd i hånd med nordjysk lune og humor.

Bente Højris (Foto: Henrik Andersen)

”Vask hinandens fødder!”

Bente Højris indledte prædikenen med et billede på den tid, der var gået forud for kirkebyggeriet:
”Der har været tale om en yderst vanskelig graviditet og en vanskelig fødsel. Men som ved alle fødsler er smerterne glemt, når man står med den lille nyfødte…”

Bente fortalte, at hun havde været forbi fem – seks forskellige bibeltekster til dagens prædiken. Da hun kiggede lidt nøjere på dem, handlede de alle sammen om at tjene. Valget var faldet på beretningen om fodvaskningen i begyndelsen af Johannesevangeliets kapitel 13. En fortælling med stor dybde og mange budskaber:
”Fodvask var helt normalt på den tid,” fortalte Bente, ”men det var aldrig herren i huset, der vaskede gæsternes fødder. Det var slavearbejde.”
Bente fortalte videre, at alle disciplene fik vasket fødder af Jesus. Uanset om det var ”tordensønnerne” Jakob og Johannes, tvivleren Thomas eller forræderen Judas. Jesus gjorde ikke forskel:
”Jesus gerning er en kærlighedsgerning for alle. Derfor skylder vi også at vaske hinandens fødder,” sagde Bente og tilføjede, at der dog findes andre måder at tjene hinanden på end fodvask! Men budskabet var klart:
”I har fået jeres nye kirke for at række ud!”

Bygget på klippegrund

Der er ikke mange klipper i Vendsyssel. En enkelt har fundet vej til den nyanlagte indkørsel. 15 tons tung med inskriptionen ”Sæby Baptistkirke” tager den mod gæsterne. Sæby Baptistkirke har med egne ord et aldersgennemsnit på ”60 plus plus plus.” Men ungdommen har også plads! Den flotte inskription på stenen er udført af Danmarks yngste stenhugger, Alma Løndal Njah fra Sæby.

Budskabet om at række ud, blev fulgt af en opfordring fra Bente:
”I må aldrig blive en hyggeklub. I skal være en menighed, der lever. Ikke en menighed, der kun eksisterer. Lad altid Gud have førstepladsen blandt jer. At elske Gud betyder ikke, at vi skal lukke os inde i kirken – tværtimod skal vi gå ud i verden.”

Prædikenen sluttede med et ønske for menigheden:

”Mit ønske for jer er, at I – i alt hvad I gør – har prioriteterne i orden. At I elsker Gud af hele jeres hjerte, hele jeres sjæl og af hele jeres sind og af al jeres styrke. At I tjener efter Jesus’ forbillede: Så skal I leve. Og så siger Herren: ’Jeg vil være med jer alle dage…’”.

En stærk prædiken med et tydeligt budskab om, at kirken skal bygges på klippegrund og bygges af ”levende stene”.

En fyldt kirke! (Foto: Henrik Andersen

Søster Ruth Marlene Fox’s velsignelse

Efter prædikenen og endnu mere musik fra blæserduoen bad Bente Søster Ruth Marlene Fox ”utraditionelle velsignelse”:

Må Gud velsigne dig med ubehag over lette svar, halve sandheder og overfladiske relationer, så du kan leve dybt i dit hjerte.

Må Gud velsigne dig med vrede over uretfærdighed, undertrykkelse og udnyttelse af mennesker, så du må arbejde for retfærdighed, frihed og fred.

Må Gud velsigne dig med tårer for dem, der lider under smerte, afvisning, sult og krig, så du kan række dine hænder ud med trøst til dem og vende deres smerte til glæde.

Må Gud velsigne dig med nok tåbelighed til at tro, at du kan gøre en forskel i denne verden, så du kan gøre det, som andre påstår, ikke kan lade sig gøre.

Amen.

“Hapser” til gæsterne (Foto: Henrik Andersen)

Festlig servering

Efter gudstjenesten var der reception med ”hapser” til alle deltagerne. I den temmelig fyldte kirke tog kokken ordet og dirigerede mængden frem i midten af kirken mod buffeten og retur ude ved siderne. Det gik over al forventning. Det var jo også nemt, for alle fulgte blot kokkens vejledning:
”Hapser betyder jo, at I tager med fingrene og spiser med fingrene.”

Ude i køkkenet

“Køkkenpigerne” Dorte Ulrik (tv) og Kirsten Nielsen (th) med Anitta Johansen i midten (Foto: Henrik Andersen)

– har Dorte Ulrik og Kirsten Nielsen travlt med at betjene den nye opvaskemaskine. På spørgsmålet om de også er blandt de hårdtarbejdende menighedsmedlemmer griner de begge. Dorte forklarer, at hun hører til i folkekirken og Kirsten uddyber: ”Vi er kommet i Baptistkirken siden vi var unge – nede i Vestergade. Vi har altid følt os godt tilpas og bliver altid godt modtaget, så når nu der er brug for en hånd, så vil vi gerne hjælpe til…” En insisterende bippen fra opvaskemaskinen signalerer, at interviewet er slut. Arbejdet kalder på Dorte og Kirsten.

Reception

Da hapserne var gledet ned, var der plads til hilsner. Karin Færløv holdt styr på talerne.

Sognepræst Kjeld Skovgaard (Foto: Henrik Andersen)

Sognepræst Kjeld Skovgaard brugte et billede af en søskendeflok i sin hilsen: Alle er unikke, men dog søskende på trods af forskelle. Sådan er det også i Guds rige: Vi er hinandens brødre og søstre og forskellene handler mest om nuancer.

”I BaptistKirken har vi ikke har en biskop,” fortalte Karin, ”men vi har en Bodil!” Så var BaptistKirkens generalsekretær Bodil Højbak Møller introduceret. Bodil kvitterede med en hilsen, hvor hun lagde vægt på menighedens kald, for ”I ved godt, hvor I er kaldet til at gå.” Bodil sluttede sin hilsen med andet vers fra Janne Marks salme ”Et hus at komme til”:

BaptistKirkens generalsekretær Bodil Højbak Møller (Foto: Henrik Andersen)

Et hus at komme til,
velkommen her du være vil.
Et hus, hvor kærlighedens bud
folder sig ud,
hvor mismod mødes af
Guds løfte om at bære dig hver dag.

Hilsner fulgte fra nabomenighederne inden Doris Trudslev rundede dagen af.

”Hva’ er det for noget?”

Doris Trudslev sluttede en festlig dag af med at fortælle om ”Mor Eva”, der helt sikkert ville have spurgt: ”Hva’ er det for noget? Hva’ er det I har gang i?” (selvfølgelig på vendelbomål).

Doris Trudslev sagde tak for i dag og velkommen tilbage (Foto: Henrik Andersen)

”Vi har gang i en ny kirke, selv om de fleste af os er ’60 plus plus plus’. Vi holder sammen og vi samler på gråt guld,” svarede Doris.

”Brug om nødvendigt ord, ” fortsatte Doris, ”Vi bruger om nødvendigt ord – når vi prædiker. Men mange af os er bedst til blot at være. Man kan vaske hinandens fødder på mange måder.”

Doris sluttede dagen med ordene:
”Vi har haft hjertebanken inden I kom i dag. Men vi er stolte af vores nye kirke. Der er 100 stole og I er meget velkomne igen…. Bare I ikke kommer alle sammen på en gang!”

Fakta om byggeriet

402 m2 opført i grå mursten med sort tegltag. Et metalinddækket vindfang med garderobe og toiletter giver den moderne bygning et unikt udtryk og fungerer som blikfang ud mod Sæbygårdvej. Indenfor er der et stort rum på 185 m2, der kan deles af en foldevæg, så man adskiller kirkesal og caféområde. Bygningen indeholder også et 25 m2 stort industrikøkken og tre mindre rum på hver cirka 15 m2.

Læs mere på

Kanal Frederikshavn: “Over 200 gæster til indvielsesgudstjeneste i Sæby Baptistkirke”
TV2 Nord: “Mystisk person donerede 11 millioner til unikt byggeri: Om få dage slår de dørene op”
Sæby Baptistkirke på Facebook (se video og billeder fra indvielsen her)
Artikel på Baptist.dk om byggeriet: “Ny kirke i Sæby: Et kirkeligt, kulturelt og åndeligt frirum for seniorer”

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale

Find flere

Lyt til artiklen her:

Jul er mange ting – også fredens fest. Jesus kom til jorden med budskab om fred, og det fejrer vi til julegudstjeneste i kirken. Mens vi skæver til uret og tænker på, om stegen brænder på derhjemme, synger vi Grundtvigs ’Det kimer nu’: ”som steg til lave hytter ned med nytårsgaver: fryd og fred”, eller Ingemanns eviggrønne klassiker ’Glade jul’: ”Fred på jord, fryd på jord, Jesusbarnet blandt os bor”. Eller ’I denne søde juletid’ af Brorson, hvor vi brummer: ”Jeg aldrig glemmer disse ord, som klingede i englekor: Nu er der fred på jorden”. Selv den absolut mest ujulede og melankolske af de fire store salmedigtere, barokkens Kingo, skriver om ”Ævig fred” ved juletid.

Jul i skyttegravene

Tyske og britiske tropper holdt julefred i december 1914 i 1. verdenskrigs skyttegrave i Flandern. Tyskerne pyntede deres skyttegrave med levende lys og juletræer og sang ’Stille Nacht’, og briterne besvarede ikke juleriet med kugleregn og granatild. De stemte i med ’Silent night’ og råbte julehilsner hen over frontens mørke. Julenat mødtes fjenderne i ingenmandsland og udvekslede gaver og knus. For en stund var artilleriet tavst, og politiske alliancer, nationalistiske ekspansioner og Sarajevo-attentater var glemt til fordel for julefred. Få dage senere herskede atter død og ødelæggelse ved fronten, men julefreden kom tilbage i nogle få dage året efter i 1915 og årene efter igen!

At sprede lys

Flanderns rædsler er nu et århundrede væk, men verden står stadig i flammer i Gaza, i Ukraine, i Myanmar, i Eritrea, selv i Sverige, hvor bandekrig raser. Hvad skal det kaos til for? Hvad blev der af næstekærlighed? Jul handler om at sprede lys og kærlighed i en mørk verden. Er det for meget forlangt at bede om julefred?

Relateret

• 19. mar. 2026 - Krig og fred
• 02. feb. 2026 - Fem år efter militærkuppet styrer frygten fortsat: Bed for Myanmar!
• 06. jan. 2026 - Nytårshilsen fra BaptistKirkens ledelse – januar 2026
• 24. dec. 2025 - Fred til dig, der længes – En fred, ingen kan tage fra dig
• 22. dec. 2025 - Nu tændes tusind julelys

Find flere

Lindenborg i slutningen af uge 28: Energiske frivillige indretter campingplads med kridtstreger og pladsnumre, trækker elkabler og kobler vand til toiletvognene. Et enkelt skybrud trækker forbi og efterlader kridtstregerne en anelse udsplattede. Trods udfordringer er der klarmelding et døgn før deadline og allerede lørdag middag sniger de første campingvogne sig ind: Velkommen til Lindenborg og Sommerstævne ’23.

Vi er i gang med en fest

Søndag formiddag sætter vi i gang med en fest. ”O store Gud” i tempo får taget og stemningen til at løfte sig. Fra Store Scene byder Mette Sloth og Jakob Martens velkommen. Bager og konditor Jakob indvier os alle sammen i kransekagens mysterium: Af tre simple ingredienser – æggehvide, sukker og marcipan kan man skabe et overflødighedshorn af lækre sager:
”Se på Sommerstævnet: Det er også et overflødighedshorn skabt af Fader, Søn og Helligånd med hjælp fra en masse frivillige.”

”Generalerne” er klar til programmet

Fra stævneteamet fortæller generalsekretærerne John Nielsen (Evangelisk Frikirke Danmark), Torben Andersen (Baptistkirken i Danmark) og stævnekoordinator Pia Daugaard Rosendal om det, de glæder sig allermest til. Vi kommer hele vejen rundt, fra Late Night på Grønningen over John McGinleys undervisning til dåb i fjorden på torsdag.

Når en del af os har brugt morgenen på at tørre op og tørre telt efter nattens voldsomme regnvejr, er det en befrielse at synge i vilden sky med alle børnene, at ”Gud giver aldrig op – Gud bliver aldrig træt”. Det gjorde vi heller ikke, og lidt senere fejrede vi fællesskabet i sommersol.

Jakob og Heine taler om at være sendt til Afrika (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Hullet i hækken

På scenen møder Jakob og Mette hinanden over hækken. Eller nej – de sidder i hver sin have og besværer sig over naboen. Jakobs matrikel kan næsten ikke rumme tre støjende drenge og Mette er rædselsslagen for at noget i kæmpehaven står forkert. Mette får besøg af Svend, der har prøvet at rykke sig selv og familien op med rode – eller rettere med klump. Svend fortæller om 40 års tilløb til at blive sendt. Om det vigtige i at lade sig sende og flytte og se det som en mulighed og ikke som en løsning på livets udfordringer.

I Jakobs lille have kommer Heine forbi med en opfordring fra Rwanda. Tag ud og hjælp unge enlige mødre til et bedre liv. Med tre små børn og en mere på vej er Jakob lidt overvældet af tilbuddet og mener nok, at rødderne stikker lidt for dybt til det store eventyr.

Svend fortæller Mette om at blive sendt – til Haderslev (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Klip hul i hækken!

Budskabet fra naboerne og deres gæster bundfælder sig mens vi synger ”Lær os at elske med mere end ord”. På scenen finder Mette og Jakob ud af, at man ikke behøver rejse til verdens ende for at være sendt: Klip hul i hækken! Og vær sendt til dem, der er lige ved siden af dig. Del din have, dit liv og bibelens budskab lige der, hvor du er. Lad dig inspirere og del dit liv, lyder opfordringen.

Mette og Jakob klipper hul i hækker og bliver sendt til hinanden (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater
• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken

Find flere

Årets sommerstævne var igen velsignet med godt vejr trods alle vejrudsigter. Fællesskabet var i højsædet. Lovsang og undervisning, taler og samtaler var givende – men det kan dårligt gengives i billeder.

Svenske Mikael Tellbe skal takkes for fire fantastiske formiddage om Guds rige midt imellem os, hvoraf de to blev på video (Mikael skulle hjem til en syg hustru). Dem kan I selv se på sommerstævne.dk/medier. Desværre er de første to formiddage ikke optaget.

Venskaber, taknemmelighed og glæde var i bagagen hjem – for en del også Corona, men det tager vi med.

De to generalsekretærer Torben Andersen og John Nielsen tog afsked med stævnechef Lars Gaarden.

Onsdag var festdag, kø til gratis, god kaffe m.m.

”Guds rige midt imellem jer” dramatiseret af Roskilde Baptistmenighed ved åbningen.

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater
• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken

Find flere

Poul Joachim Stender

• sognepræst i Kirke Saaby-Kisserup pastorat på Midtsjælland fra 1983 afbrudt af en periode som præst i Los Angeles ved Danish Lutheran Church 1996-2000
• har været tilknyttet DR-kirken, del af præsternes kriseberedskab og feltpræst
• rejseleder og forfatter til bl.a. ’Stop op – fjumreår for voksne’, ’Jesus Trip – Pilgrimsguide til Israel og Vestbredden’ og ’Med Gud i sengen’

Den sexfjendtlige fortolkning af de bibelske skrifter har gjort Jesus til en seksuel asket uden at have belæg for det. Det Nye Testamente er nemlig fuldstændig tavs om Jesus’ seksualitet. Det nævnes ikke, om han er gift eller ugift eller enkemand.

På et kirkemøde i Chalkedon i 451 besluttede konciliet, at Kristus havde to naturer. Han var sand Gud og sandt menneske – uadskilleligt forenet – men uden at skellet mellem Gud og menneske blev ophævet. Grunden til, at man slog dét fast på kirkemødet var et kætteri ved navn doketismen. Adskillige kristne mente nemlig, at Jesus kun var sand Gud. I stedet for to naturer havde han en, den guddommelige. Hans menneskelighed var tilsyneladende. Men selv om det blev slået fast med et dogme, at Jesus var både sand Gud og sandt menneske, havde man besvær med at forestille sig ham med det, der bestemt også hører til det sandt menneskelige: Nemlig den seksuelle drift.

Var Jesus single eller gift?

Der har været et hav af argumenter for, at Jesus var single:

• Han var for fattig til at gifte sig.
• Jesus og hans disciple var ikke inspireret af de gammeltestamentlige profeter, der giftede sig, men af de samtidige græske kynikere, der levede i stor fattigdom og ikke giftede sig.
• Jesus’ mission var så omfattende, at den fuldstændig udelukkede både ægteskab og familie.

Men man kan med lige så god ret hævde, at Jesus var gift:

• Det har nok været en selvfølge, at en jødisk mand, og i særdeleshed en rabbi som Jesus, var gift.
• Ægteskab og forplantning var i den jødiske tradition ikke en mulighed. Det var en religiøs forpligtelse.
• Kvinderne er ofte navnløse i biblens patriarkalske samfund, og det er måske derfor, at Kristus’ evt. kone ikke bliver omtalt. Hvis Simon Peters svigermor ikke havde fået høj feber, som Jesus hjalp hende af med, ville ingen have vidst, at Jesus’ mest fremtrædende disciple var gift.

I modsætning til andre mænd på den tid behandlede Kristus kvinder med værdighed og respekt.

 Atypisk forhold til kvinder

I modsætning til andre mænd på den tid behandlede Kristus kvinder med værdighed og respekt. Han angreb ligefrem den uretfærdige jødiske skilsmisselov for at give dem juridisk ligestilling. Hans disciple undrede sig over, at han talte med en kvinde. Og hans fjender undrede sig over, at han lod kvinder røre ved sig.

Engang spiste han hos en farisæer, og en luder kom ind i huset. Hun havde en krukke fuld af kostbar olie. Hun åbnede den og begyndte grædende at smøre hans krop med den fine olie. Hendes hår må have været langt, for den overskydende olie tørrede hun bort fra hans legeme med sin hårpragt. De forsamlede mænd blev dybt forargede over al den kropslighed, som de var vidne til. Men Jesus kunne den kunst, som også er vigtig i et erotisk forhold: Han kunne tage imod.[1] 

Maria Magdalene

Evangelierne fortæller også om de mange kvinder, der konstant fulgte ham. Fx Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, Zebedæussønnernes mor, Salome, Johanna, Susanna og Tabitha. For slet ikke at tale om Martha og hendes søster Maria, om hvem det blev sagt, at Jesus elskede dem. Især har interessen samlet sig om Jesus’ forhold til Maria Magdalene. I Det Nye Testamente er der intet belæg for et ægteskabeligt forhold mellem dem. Alligevel kan det ikke udelukkes, at de har været erotisk tætte. Det fremgår måske af en episode efter opstandelsen. Jesus er i den have, som omgiver graven. Her møder han Maria Magdalene. Han nævner hendes navn, og hun rækker tilsyneladende ud efter ham. Måske vil hun omfavne eller kysse ham. I den nuværende bibeloversættelse siger Jesus til hende: ”Hold mig ikke tilbage”. Men i de gamle bibeloversættelser lyder ordene: ”Rør mig ikke”.[2] Det anvendte græske ord for at røre bruges bl.a. om den seksuelle berøring.

Et hav af forestillinger

Det Nye Testamentes tavshed om Jesus’ seksualitet har givet mulighed for et hav af forestillinger, men et står fast: I inkarnationen blev Gud ikke en ’man’, men en mand, der spiste og drak med de mennesker, som han mødte i de israelitiske byer. Hans fætter Johannes Døberen fastede, og der var en begravelsesstemning over hans syn på livet, men over Jesus’ liv var der bryllupsstemning. Han deltog i bryllupper, og hans lignelser var fulde af billeder fra gode bryllupsfester.

Over Jesus’ liv var der bryllupsstemning.

Det er bedøvende lige meget, om han var ugift eller gift eller enkemand eller homoseksuel eller biseksuel. Han må, som sand Gud og sandt menneske, have været et erotisk væsen. Sex og spiritualitet udelukker ikke hinanden. Sex bliver faktisk endnu smukkere, både fysisk og åndeligt, når man som kristen tør tænke den tanke, at Guds søn sikkert også havde det. Når han kan følge den troende ind i døden, kan han vel også følge den troende ind i den orgasme, som franskmændene kalder ’den lille død’.

[1] Lukas-evangeliet kap. 7, vers 38-50

[2] Johannes-evangeliet kap. 20, vers 11-18

Relateret

• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?

Find flere