Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/02/praestekonvent-2024-artikel.mp3

Det årlige præstekonvent i uge fem samlede 18 baptistpræster på Hotel Højbysø i Odsherred. Programmet bød på undervisning i kristen etik ved den amerikanske præst, teolog og etiker David Gushee. Men der var også plads til nadvergudstjeneste, gåture i naturen, Taizéandagt, besøg fra Frikirkenet og samtale om Genstart2025-processen.

David Gushee, der underviste på præstekonventet (Foto: Torben Andersen)

Om årets underviser

David Gushee er en af de ledende stemmer i den amerikanske offentlighed for en nutidig kristen etik. Senest har han arbejdet meget med kirkens rolle i et sekulariseret samfund. Han kommer med glimrende bud på, hvordan vi kan føre en nuanceret og grundig teologisk baseret debat om de store etiske problemstillinger, der ofte deler kirken i dag.

Til daglig underviser David Gushee på Mercer University i Georgia, USA. Han er også tilknyttet International Baptist Theological Study Centre (IBTS) i Amsterdam som ekstern forsker og underviser.

Plads til diskussion og samtale

Annemette Høgsbro fra Baptistkirken Nørresundby|Vodskov deltog for første gang i præstekonventet. Hun fortæller, at det var de gode diskussioner med præstekolleger og underviser, der gjorde størst indtryk.

Det er ikke første gang Bodil Højbak Møller fra Korskirken i Herlev er på præstekonvent. Hun er også begejstret for samtalen og diskussionerne: ”Der var flere førstegangsdeltagere og de bød virkelig ind. Det var så godt, at der var et miljø, hvor det var naturligt at byde ind og dele sine meninger.”

Det var især David Gushees undervisning om kristen etik, der indbød til diskussion og samtale. Bodil forklarer:
”Det er lidt som en pyramide. Det mest spændende og det vi altid diskuterer i kristen etik, er toppen af pyramiden. Kontroversielle spørgsmål om homoseksualitet, sex før ægteskab og så videre. Gushee peger på bunden af pyramiden. Hele det fundament, der skal bære alle de andre diskussioner. Alt det, der skal være på plads, før vi kommer til det, vi er uenige om.”

David Gushee, lærde skrifter og CocaCola (ikke light!).

Særlige øjeblikke

Præstekonventet begyndte med en nadvergudstjeneste. Bodil fremhæver øjeblikket:
”Lige der oplevede jeg et rum, hvor vi bare var sammen – i Kristus og om Kristus. Vi kommer med så meget forskelligt, men i gudstjenesten oplevede jeg en særlig harmoni. Det lyder mærkeligt, men det gav mig en helt særlig fornemmelse af fællesskab.”

På spørgsmålet om, hvad der overraskede mest under præstekonventet, siger Annemette:
”At opdage, at hvad jeg fremhævede om folkekirkens udfordringer i en pluralistisk virkelighed, da jeg skrev speciale på teologistudiet i 2009, i høj grad også gælder baptistkirkerne i Danmark i dag.”

Hvad tog I med hjem?

Det er menighederne, der sender præsterne på konvent. Præsterne får frisk luft, god mad og kollegialt fællesskab. Men hvad tager de med hjem til menighederne?

Bodil fortæller, at hun i forbindelse med David Gushees undervisning blev påmindet om, at man som præst har en forpligtelse til at følge med og søge ny viden:
”Vi skal være lidt oppe på beat’et og forholde os til verden omkring os. Det lyder måske lidt voldsomt, men vi skal også følge med i forskningen. Det er godt med noget udsyn.”

Bodils refleksion er også, at hun ikke udelukkende kan diskutere kristen etik ved at søge dybere ned i teologien. Det skal være en forbindelse til det samfund, der omgiver menigheden:
”Vi er ikke kustoder – kirkerne er ikke museer.  Selvfølgelig er bibelen og den kristne tradition ikke museumsgenstande, og vi skal sørge for at budskabet altid er relevant for samtiden.”

Som førstegangsdeltager fremhæver Annemette, at hun har fået en masse information med hjem om baptismen og baptistmenighederne i Danmark i dag. Men også en masse inspiration til diskussion af både menighedernes og BaptistKirkens fremtid. Annemette fremhæver også, at præstekonventet har givet hende stof, inspiration og konkrete metoder til diskussion af vores virke fremover.

Genstart2025-processen

Som medlem af BaptistKirkens ledelse glæder Bodil sig også over kollegernes engagement i Genstart2025-processen. Den afsatte tid i programmet rakte ikke, men der var enighed om at bruge mere tid og fortsætte samtalen.

”Det var rart at opleve, at folk havde så meget, de gerne ville dele. Det var en god oplevelse, som jeg tager med hjem. Præsterne er også kulturbærere og ledelsen kan ikke bære Genstart2025 igennem uden præsternes engagement. Alle havde noget at byde ind med. Det var godt.”

Michael Wandt Laursen, Frikirkenets generalsekretær, gæstede præstekonventet

Frikirkenet på besøg

Præstekonventet fik også besøg af Michael Wandt Laursen, generalsekretær i Frikirkenet. Michael fortalte engageret om projektet ”Lad os tale om tro”. Et projekt som BaptistKirken også deltager i: I løbet af foråret 2024 udkommer en række videoer med samtaler, der kan bruges som inspiration til samtale med kirkefremmede. Michael fortalte også om sin rolle som tovholder på de ugentlige andagter for folketingspolitikere på Christiansborg.

Bodil får det sidste ord

Præstekonventet har givet anledning til mange refleksioner. En af Bodils lyder således:
”Man bliver mindet om, at det kollegiale fællesskab er vigtigt, når man mødes med andre i samme situation. Det er virkelig vigtigt for os at mødes – som fællesskab og som kirkesamfund.”

Relateret

• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 16. apr. 2026 - Overbevisning
• 14. apr. 2026 - Trosfrihed er mere end jura
• 07. apr. 2026 - Awake Worship II: Næsten 300 unge samlet til lovsangsfest i Herning
• 19. mar. 2026 - “Lad de små børn komme til mig” – nyt håb for unge mødre i Rwanda

Find flere

Hvordan sætter menigheden grænser om fællesskabet, der er vide nok – og på den anden side alligevel markerer, at der er grænser for, hvad kristen tro er? De spørgsmål er ikke nye, men de er igen aktuelle i menighederne.

Hvad vi hver især tror, og hvordan vi hver især lever – det er ikke afgørende, så længe vi ikke skal stå til regnskab overfor hinanden for ‘den tro, der bor i os’ og ‘den etik, vi praktiserer’. Men når vi bliver en del af ‘en kristen menighed’, bliver vi udfordret. Kan jeg så formulere min tro, som jeg vil? Og kan jeg leve mit liv, efter min egen opskrift?

Hvis vi er en del af en dansk baptistmenighed, hører vi til i et fællesskab, der ‘bekender Jesus Kristus som Herre og Frelser i overensstemmelse med Bibelen og derfor søger vi sammen at opfylde vores fælles kald til Faderens, Sønnens og Helligåndens ære’.[i] Her er normen for troens ‘hvad’ og livets ‘hvordan’.

Kan jeg så formulere min tro, som jeg vil? Og kan jeg leve mit liv, efter min egen opskrift?

Grænsen

Vores forgængere var meget optaget af grænsen mellem menigheden og det omliggende samfund. Kirken bestod af ‘troende døbte’ og skulle være ‘et helligt samfund’. Hvis nogle overskred ‘normen’, sådan som den blev fastlagt på menighedsmødet, endte det med udelukkelse af fællesskabet. I mange år figurerede store tal i statistikkerne over ‘udelukkede’. ‘Menighedstugten’ medførte naturligvis tragedier for dem, der blev ramt af den. Oftest blev den begrundet med udsagn fra Det Nye Testamente om livet i de første menigheder.

Centrum

Mange spurgte efterhånden: Hvor blev kærligheden af? Langsomt skete der et skred, og til sidst forsvandt udelukkelserne. Man begyndte at fokusere på fællesskabets centrum snarere end på dets grænse. ‘Centrum’ kom nu til at handle om dét, Jesus forkyndte om Guds Rige – ‘det glade budskab’. Jesus’ ord til disciplene om ikke at dømme blev centrale: ”Døm ikke, for at I ikke selv skal dømmes. For den dom, I dømmer med, skal I selv dømmes med”[ii] – et ord, som også Paulus kendte til: ”Den, der bedømmer mig, er Herren. Fæld derfor ikke dom før tiden, før Herren kommer!”[iii]

Jesus havde også brugt billedet om ‘ukrudt og hvede’ på Guds folk. Da nogle ville luge ukrudtet væk, svarede Jesus: ”Nej, for når I luger ukrudtet væk, kommer I også til at rykke hveden op sammen med det. Lad blot begge dele gro indtil høsten.”[iv] Den samme belæring fik hans disciple, da de ville gøre et par healere til fjender. Da svarede Jesus: ”Den, der ikke er imod jer, er for jer!”[v]

Horisonten

Jesus var ikke blot optaget af, hvad der var centrum i budskabet. Han ville også have det gjort kendt. Det folk, der tjener Guds Rige, får derfor en opgave: At forkynde og undervise nær og fjern. Guds folk skal hæve blikket og se ud mod alle folkeslag.[vi] Og Guds folk sendes til enhver, der lider nød[vii] – dér er opgaverne.

Den opgave forstod de første kristne så godt, at andre kaldte dem ‘Vejen’.[viii] De var i bevægelse – på vej. Optaget af andre. De havde målet for øje: Guds rige kommer – og det kommer, når vi bliver optaget af det som ‘sagen’. Derfor synger vi: ”Din rigssag, Jesus, være skal min største herlighed”.[ix]

Hvordan definerer vi os som kirke i dag?

Kirkesynet

Hvordan definerer vi os som kirke i dag? Det har vi forsøgt i Tølløse på vej i et nyt årtusind. Vi kalder os for ‘Rejsefølget’, og vi beskriver os selv som et åbent, rummeligt og dynamisk fællesskab, der er mere optaget af centrum og horisont end af grænsen.

For mig skete det også ud fra en familiær erfaring: Min moster blev som 23-årig udelukket af én af vores menigheder, fordi hun blev gravid. Da hun efter få år døde fra mand og fire mindreårige børn, sagde hun til min mor: ”De udelukkede os af menigheden, men Jesus kunne de ikke tage fra os”.

Historie og erfaring hører også med til et brugbart kirkesyn i dag.

Rejsefølget – et brugbart kirkesyn?

En kristen menighed er et fællesskab af store og små, der er undervejs mod Guds rige.

Alle er med i Rejsefølget, og vi har forskellige tilhørsforhold alt efter, hvem vi er, og hvor længe vi har været med på rejsen. Vi hører til blandt dem, der søger dybere ind i fællesskabet, indtil vi bevidst tilslutter os den del af rejsefølget, der er sendt med evangeliet til den kultur, vi lever i.

Vi tager ansvar for fællesskabets opbygning i gensidig omsorg for hinanden, og vi tager del i udbredelsen af evangeliet om Jesus som herre ved at medvirke i forskellige former for arbejdende fællesskaber. Vi udvikler forskellige nådegaver, der virker til gavn og glæde for helheden, ligesom vi præges af giverglæde, når det gælder økonomi, tid og andre ressourcer. Nogle vælges af fællesskabet til forskellige ledende tjenester, så menigheden kan opbygges til at blive et redskab for og et tegn på Guds herredømme så langt, som rejsefølgets indsats rækker. Som lokalt rejsefølge står vi sammen med alle andre kristne både lokalt, nationalt og globalt, idet vi tjener Jesus Kristus i forventning om, at Guds rige må komme med kraft midt iblandt os.

Tølløse menighed har formuleret Rejsefølget som gerne må deles. 

[i]    BaptistKirkens vedtægter, 2011

[ii]   Matthæus evangeliet kap. 7, vers 1-2

[iii]  Korintherbrev kap. 4, vers 5

[iv]  Matthæus evangeliet kap. 13, vers 24-30

[v]   Lukas evangeliet, kap. 9, vers 49-50

[vi]  Matthæus evangeliet, kap. 28, vers 16-20

[vii] Matthæus evangeliet, kap. 25, vers 31-46

[viii] Apostlenes Gerninger, kap. 9, vers 2

[ix]  Baptisternes Salmebog 492. Den danske Salmebog 361

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale

Find flere

I REMA 1000 arbejder vi med discount med holdning. Discount med holdning er for os en integreret del af vores arbejde, og denne tilgang hænger sammen med vores værdier, som er dybt forankret i den måde, vi arbejder på både i vores bagland samt i vores butikker.

REMA 1000 er en værdidrevet virksomhed, og det er således vigtigt for os, at vores stærke værdier og holdninger også danner udgangspunkt for de varer, som er i vores butikker. Derfor stiller vi bl.a. også store krav til vores samarbejdspartnere og vores leverandører, så vi sikrer de bedst mulige varer.

Stop madspild – hvad gør vi?

Begrænsning af madspild har været et af vores helt centrale fokusområder i nu mere end 10 år. Således gik vi i 2008 – som den første danske dagligvarekæde – ind i kampen mod madspild i tæt samarbejde med foreningen ‘Stop Spild Af Mad’, som vi har samarbejdet med på området lige siden. Vi har siden 2008 lanceret en række tiltag, der skal medvirke til bekæmpelsen af madspild hos vores producenter, i vores bagland, i vores butikker samt hos vores kunder. Således har vi bl.a. afskaffet flerstykspriser og i stedet introduceret en fast lav stykpris, så vores kunder ikke behøver at købe mere, end de kan nå at bruge.

Ydermere har vi introduceret vej-selv på en stor del af vores frugt og grønt, hvilket bl.a. har betydet, at vores leverandører ikke behøver at kassere varer, som ikke passer ind i gennemsnitsstørrelsen, samt at vores kunder kan købe lige netop den mængde, de har behov for. Desuden arbejder alle vores butikker med øget opmærksomhed på de varer, som nærmer sig udløbsdatoen, så de kan sælge dem med ekstra prisnedslag et bestemt sted i butikken. I 2016 introducerede vi bl.a. en ny to-kammer emballage på en række af vores kødpålægsvarianter, så varen ikke bliver dårlig, fordi den har været åben for længe.

Ovenstående tiltag er blot et udpluk af det, vi har gennemført siden 2008. I forbindelse med vores 10-års madspildsjubilæum i efteråret 2018 udarbejdede vi en tidslinje, som giver et godt overblik over de fleste af vores initiativer på området. Vores arbejde mod madspild er langt fra ovre, og vi arbejder således hele tiden på at udvide antallet af tiltag på dette område, så vi fortsat kan gå forrest i kampen mod mindre madspild.

Usælgelige varer foræres til hjemløse

Som en del af vores samlede indsats for at bekæmpe madspildet i Danmark har REMA 1000 også indgået samarbejdsaftale med ‘Projekt Hjemløs’ i København. Gitte Johansen er stifter af denne velgørende forening, der består af hende selv og en gruppe frivillige medarbejdere. Hver weekend serverer foreningen varm mad og yder omsorg for hjemløse.

REMA 1000 bidrager til foreningens arbejde ved at levere overskudsmadvarer fra vores centrallager – varer, der ikke kan sælges i vores butikker. Det kan eksempelvis være varer, som er væltet ned fra en palle på vores lager, hvorefter emballagen er blevet bulet og skrammet. Tidligere ville sådanne varer være blevet destrueret, men med dette samarbejde kommer disse varer nu til gavn for mennesker, som har brug for det, i stedet for at gå til spilde.

Derudover har flere af vores butikker også lokale samarbejdsaftaler med bl.a. væresteder eller herberger, så deres overskudsvarer ikke bliver til madspild. Vi arbejder hele tiden på at udvikle vores indsatser indenfor både miljø- og klimaområdet, og der er således altid nye konkrete ideer og tanker i støbeskeen.

Relateret

• 18. maj. 2023 - Jeg – en forbruger?
• 23. mar. 2023 - Fastetiden – årets vigtigste tid?
• 20. dec. 2022 - Et bæredygtigt liv i praksis
• 03. mar. 2022 - Bekæmp madspild
• 26. feb. 2020 - At være menighed på vej …

Find flere