Jens Christensen, cand.theol., tidligere baptistpræst i Lyngby, Karmelkirken, Aalborg og Aarhus.

Hvorfor betragtes det, der har med vores kønsliv at gøre, som syndigt og urent? Er det historisk betinget? På den korte historiske bane var det seksuelle for bare 60-70 år siden ikke samtaleemne i kirkelig sammenhæng. Kun når et ungt par ventede barn før ægteskab, blev det et menighedsanliggende – med alt for mange tilfælde af sårede følelser og brud til følge. Så kom ungdomsoprøret i 1968 med et efterfølgende årti af frigørelse på mange områder – ikke mindst det seksuelle. Siden da har det været let at blive ’oplyst’ om snart sagt alt, hvad der har med kønslivet at gøre. Dog ikke lige i kirkens fællesskab.

Mennesket er en synder

På historiens lange bane er udgangspunktet formentlig den bibelske fortælling om det såkaldte ’syndefald’.[1] Her oplever menneskene skyld efter overtrædelsen af Guds forbud. Derefter føler de skam over deres nøgenhed. Og endelig bliver de straffet ved at skulle arbejde for føden og have besvær og smerte ved at sætte børn i verden. Det sidste er specielt kvindens problem – men nu var det jo også hende, der var den første til at spise af den forbudte frugt.

Forfatteren Gary R. Renard skriver: ”De fleste religioner har altid forsøgt at undertrykke det seksuelle udtryk – indtil det blev tid til at blive gift og lave flere kroppe til kirken, selvfølgelig. At sige til mennesker, at de skal undertrykke deres ubevidste, præprogrammerede ønske, er som at sige til en fugl, at den ikke må flyve.” Og han fortsætter: ”Hele tanken, at sex er noget dårligt, er aldrig kommet fra Gud og heller aldrig fra Jesus. Hvis du synes, der er noget galt med sex, kan du lige så godt mene, at der er noget galt med at spise mad. Begge dele er normale aktiviteter for en krop, og enhver ide om det modsatte er helt og aldeles menneskers påhit og ikke åndeligt inspireret.”[2]

Som udgangspunkt er jeg ikke synder, men Guds elskede skabning.

Når det så alligevel er så svært at snakke med vores børn og hinanden om denne selvfølgelige del af vores liv som mennesker, hænger det sammen med, at vi har fået indpodet ideen om, at vi er syndere. Derfra kommer vores tilfredsstillelse ved at se og vide, at der er nogle, der er større syndere, end vi selv er. Og det hænger sammen med et problematisk gudsbillede.

Guds elskede skabning

Gud skaber og har altid skabt ud af kærlighed og uden betingelser. Han kan ikke andet. Så som udgangspunkt er jeg ikke synder, men Guds elskede skabning. Kærlighed må nødvendigvis være betingelsesløs. En sådan kærlighed er det eneste, der kan sætte mig fri. Men friheden giver mig mulighed for at vælge – og så har jeg problemerne. Skal jeg vælge ud fra mine egne behov eller ud fra det fælles bedste? Er den seksuelle dimension af min tilværelse som udgangspunkt et behov, jeg stræber efter og har ret til at få tilfredsstillet? Eller er det en egenskab og noget værdifuldt, jeg gerne vil give til og dele med en partner – uden noget krav om, at det skal modtages?

Hele tanken, at sex er noget dårligt, er aldrig kommet fra Gud og heller aldrig fra Jesus.

Mod til forandring

Vi skal have modet til at tage den religiøse historie op til revision. Vi bliver nødt til at erkende, at en betingelsesløst kærlig Gud er uforenelig med en straffende Gud. Det kan være med til at give os en oplevelse af selvværd, som 95% af os mangler.

I stedet for at fokusere på synd, skyld og skam kan vi fokusere på vores muligheder for at vælge – vælge at tilgive os selv. For hvis vi ikke kan det, kan vi ikke tilgive andre – af egen erfaring véd jeg, at det kan være vanskelig læring. Og vi må kunne tilgive os selv for at kunne elske os selv. Kan vi ikke elske os selv, kan vi ikke elske andre – betingelsesløst. Hvis vi kan nå dertil, vil vi have en mulighed for at give vores børn og børnebørn et anderledes og bedre udgangspunkt i tilværelsen og i kirkefællesskabet, end vi selv har fået. Og samtalen – også om sex og seksualitet – vil da blive en naturlig følge. 

[1] 1. Mosebog kap. 2-3

[2] Gary R. Renard: Gud er, Borgen 2006

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere

Har vi i menighederne de samme holdninger til køn, kærlighed og seksualitet, som præger det omliggende samfund?

Skal vi tale om sex?

Det kan være meget overvældende at skulle lytte til debat eller tale om seksualitet, kønsroller eller sexisme, hvis man stammer fra en konservativ, religiøs baggrund. Det ubehag ved et emne, der historisk har været tabubelagt, er til stede i de danske (fri)kirkemiljøer, men også mange sekulære danskere føler det.

Hvis vi ønsker at give vores teenagere og unge en realistisk og tidssvarende mulighed for at tale om seksualitet og ligeværd med udgangspunkt i et næstekærligt værdigrundlag, skal vi turde lytte med åbne hjerter.

Porno eller dig?

Som moderne mennesker burde vi kunne lytte til vores børn og unge og tale med dem uden at fastholde uhensigtsmæssige mønstre. Alle undersøgelser viser, at de nysgerrige vil søge viden fra porno og andre uhensigtsmæssige kilder, hvis vi ikke er klædt på til at møde dem der, hvor de er. Er du klar til at lytte til dem med åbenhed?

Spørgsmål til ligeværdige dialoger i tre forskellige og fortrolige sammenhænge

… til de unge i teenageklub eller spejderarbejde ca. 12-18 årige

1. Hvordan kan man flirte uden at overskride andres grænser?
   Hvornår er man kærester?
   Hvad er ok at gøre sammen, når man er kærester?
   Hvor går din grænse for, hvad du vil gøre?
   Hvor går din grænse for, hvad andre må gøre overfor dig?
   I hvor høj grad er du bevidst om dine egne grænser og din seksualitet?
2. Hvad betyder det for din opfattelse af kærester og sex, at du er kristen?
   Hvornår kan det være svært at sige, at du er kristen, og at det måske har en betydning for, hvad du vil være med til?
3. Hvem taler du med i forhold til din seksualitet, køn eller grænser? Lytter de til dig?

… til de voksne, forældre, bedsteforældre – fx i fællesskabsgrupper

1. Hvilken viden om sex og erfaringer med kropskontakt gav din opdragelse dig med? Hvordan møder du de unge om det emne?
2. Hvilke fordele og ulemper er der ved at være kristen eller vokse op med et mere forpligtende syn på sex, end det man ofte møder i samfundet?
3. Hvilke overvejelser har du (haft) om at overskride egne eller andres grænser? Har #MeToo-bevægelsen sat gang i dine overvejelser, også af egen ageren?
4. Har du selv følt dig forulempet? Kunne du tale åbent om det, og i så fald, hvordan blev det modtaget?

… til ungdomsledere og spejderførere ved et ledermøde

1. Hvordan sætter du grænser for andre eller dig selv i forhold til sex? Hvordan reagerer andre, når du sætter grænser for dig selv eller dem?
2. Vil du gerne være forbillede for de unge? Oplever du dig selv som et naturligt forbillede? Hvorfor/hvorfor ikke?
3. Hvis du har haft en samtale om seksualitet og samspil med det andet køn med en ung:
   Hvem tog initiativet?
   Hvad ville du gerne opnå i samtalen?
   Og hvad var det vanskeligt at tale om?
4. Hvordan kan du blive bedre til at tage samtalen med de unge om seksualitet og samspil med det andet køn?

Mere info

• Center for Familieudvikling, undervisningsmateriale til udskoling: ”Kærlig Talt” – https://www.projektkaerligtalt.dk/
• Kristeligt Dagblad, artikel om det vedvarende parforhold: Else Marie Nygaard, ”Psykolog: Begær kommer ikke bare dumpende ned fra himlen” – https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/det-kropslige-moede-er-en-genvej-til-intimitet
• Sex og Samfund, podcast til forældre: ”START SNAKKEN” – https://www.sexogsamfund.dk/

Vejledning og Rådgivning

• BørneTelefonen, tlf. 116 111 – https://bornetelefonen.dk/
• ForældreTelefonen, tlf. 35 55 55 57 – https://bornsvilkar.dk/det-goer-vi/foraeldretelefonen/
• Kristen terapi og Rådgivning for Incestofre og Seksuelt misbrugte: https://kris-dk.dk/

Relateret

• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?
• 18. maj. 2026 - Demokrati i blå uniform

Find flere

Topbilledet er fra optagelse af online-gudstjeneste med Jan Kornholt i Købnerkirken.
Foto Bent L. Hansen

Fire dage efter 11. marts havde de første baptistmenigheder oprettet en YouTube-kanal og sendt deres første digitale gudstjeneste. Mere eller mindre behjælpeligt.

I de godt to måneder, der gik, før det igen blev tilladt at holde gudstjenester i kirkerne, blev der gjort mange erfaringer. Gudstjenester blev optaget på forhånd og lagt på nettet søndag. Der var andre, der lavede live-udsendelser, og ovenikøbet begyndte at kommunikere med seerne.

Der har været afholdt kirkekaffe på Zoom (en digital mødeplads), bibelsamtaler, teenagemøder, børnekirke og et hav af møder. Måske kirkebygningerne var lukkede, men det var kirkerne ikke.

De mange online gudstjenester har betydet, at man har kunnet surfe rundt og nå mere end én gudstjeneste hver søndag.

”Kirke er mere end møder og bygningen”, slår Lasse Åbom, baptistpræst i Aarhus, fast. Han blev positivt overrasket over, hvor mange der ville følge med i hans aften-bibel-snakke, som egentlig kun var tænkt til påsken. ”Men det fortsætter vist”. Der er af og til 100 deltagere.

Surfe gudstjenester

Efter et par uger med digitale gudstjenester valgte Baptistkirken Bornholm at invitere til andagt i kirkens gård. ”Vi trængte til at se hinanden. Også selvom det kun var ti ad gangen,” siger menighedens præst Lone Møller-Hansen. Her valgte man i stedet at lægge små refleksioner fra menighedens medlemmer på YouTube.

Corona-erfaringer

Tavle og kridt
I Aarhus satte vi en tavle og kridt op ved kirken. Her kunne folk i nabolaget skrive, hvad vi skulle bede for: ”Det gav os en kontakt til lokalsamfundet, som vi ikke havde før.”
Lasse Åbom

På tvungen retræte
”Vi har skullet forholde os til os selv. Vi har mange ensomme i menigheden. Vi har skullet lære at bruge tiden til refleksion.”
Rune Funch, Lyngby

Modsætninger
”De introverte trives. De ekstroverte synes, det er frygtelig hårdt. Vi to præster er diametralt modsatte.”
Ole Lundegaard om sig selv og Bodil Højbak Møller, Herlev

Telefonopkaldene
”Vi er en meget blufærdig menighed, men telefonsamtalerne har givet hul igennem. Vi beder for hinanden og har også bedt for folk i telefonen.”
Lasse Åbom, Aarhus

De små fællesskaber
”Vi har opdaget menighedens styrker. Der er masser af småt liv, der fungerer uden at blive organiseret. Alle i menigheden har haft tæt kontakt til 3-4-5 personer. Det inkluderer dem, der ikke har netadgang.”
Anders Hyldgård, Pandrup

Digital læring
”Det tager tid at lære at bruge de digitale muligheder. Den tid havde vi aldrig i hverdagen. Nu var vi tvunget til at tænke i det og fik samtidig tiden til det. Det var en god kombination.”
Lasse Åbom, Aarhus

Omstillingsparathed
”Det er nok ikke sidste gang kloden bliver ramt af noget uforudsigeligt. Det har været en læring i omstillingsparathed. Vi skal ikke bygge noget op, der er for organisatorisk tungt, så vi ikke kan navigere, når vilkårene ændrer sig.”
Jakob Vagner, Roskilde

En sidegevinst
”En af vores nepalesere var hjemsendt og brugte tiden på at ringe rundt til hele verden og holde online-gudstjenester. Han var meget glad! Det kan han ikke til hverdag pga. tidsforskellene. Det var en sidegevinst.”
Bente Højris Pedersen, Brovst

De mange online gudstjenester har betydet, at man har kunnet surfe rundt og nå mere end én gudstjeneste hver søndag. I nattøj – og man kunne gå, når man syntes, det blev kedeligt, uden at nogen så skævt til én. Måske det øger sammenhængskraften i vores kirkesamfund?

Ole Lundegaard har ringet til alle Korskirkens medlemmer og her fundet nogle, som er flyttet langt væk og som sætter stor pris på online-gudstjenesterne: ”Så det skal vi blive ved med”, konkluderer han.

Kontakt til nye

”Vi har fået kontakt til 15-20 nye mennesker igennem vores online gudstjenester. Nu er udfordringen, at vi skal prøve at inkludere dem i menighedens liv”, siger Jakob Vagner fra Roskilde Baptistkirke.

”Vi fortsætter også med streaming”, siger Lars Midtgaard fra Bethelkirken i Aalborg. ”Det kan noget. VI, der er vant til at komme, vil have den ægte vare. Men streaming er en 1. date med kirken. Ufarligt og uforpligtende.”

Pæn afstand. Kirkekaffe efter bilorienteringsløb om påsken i Sæsing.

Anders Hyldgård fra Pandrup supplerer: ”Erfaringen er, at det første, der skal fungere i en kirke, er en hjemmeside. Det er hér, man finder kirken. De skal snuse lidt, før de kigger indenfor. Vi er vågnet op. Men vi skal afveje, hvor meget energi, vi skal lægge i det, hvis det kun bliver brugt i begrænset omfang.”

Også i Roskilde har de gjort erfaringer: ”Vores opsætning bliver fast, så det er enkelt.” I Aalborg foretog man en ekstra indsamling til udstyr, så kvaliteten er i orden.

Med eller uden sang

Både Rune Funch fra Lyngby og Jakob Vagner understreger, hvor vigtig fællessangen er. ”Vi erfarede i søndags (24. maj), hvor meget fællessangen betyder for os”, siger Rune Funch. ”Jeg tror i bund og grund, at det, vi synger, er vigtigere end det, vi prædiker”, supplerer Jakob Vagner.

I Pandrup holdt de gudstjeneste uden at synge sammen – for de kunne ikke holde to meters afstand, som det var påkrævet: ”Det gik fint. Der var tre, der ledte i bøn, og to, der fortalte, da ordet blev givet frit. Sådan set var det bedste ved gudstjenesten, at vi kunne bede sammen og dele liv med hinanden. Fællesskabet kan noget. Vi har noget at byde ind med, når vi er sammen. Det er noget helt andet end at sidde hver for sig”, forklarer Anders Hyldgård.

Taberne i den digitale kirke er oplagt dem, der ikke er på nettet.

Taberne

Taberne i den digitale kirke er oplagt dem, der ikke er på nettet. Bente Højris fra Brovst fortæller fra en menighed, der primært består af ældre danskere og unge nepalesere: ”Vores menighed er ikke til online. Men vi har haft telefonkontakt til mange, sendt nyhedsbrev, og dem, der ikke er på mail, har fået det leveret til døren.”

Relateret

• 25. nov. 2021 - Et minefelt af restriktioner og rettigheder
• 10. jun. 2021 - Ad nye stier
• 18. maj. 2021 - Vi vil så gerne mødes
• 25. feb. 2021 - Han passer på os
• 05. feb. 2021 - Lufthunger

Find flere