baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Tue, 14 Apr 2026 20:02:08 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Valget – hvordan synes du selv… https://baptist.dk/valget-hvordan-synes-du-selv/ Thu, 26 Mar 2026 05:00:03 +0000 https://baptist.dk/?p=21102
Mobning er uacceptabelt. Ensidige enkeltstående historier som grundlag for et helt lands syn på minoriteter er uacceptabelt. Politikere, der bryder eller offentligt ønsker at bryde med menneskerettighedskonventioner, er uacceptable.

Vidste du, at EU-domstolen sidste år dømte formuleringen ”ikke-vestlig” i Ghettoloven diskriminerende? At ”ikke-vestlig” reelt omsættes til ikke-EU-statsborgere i konkret sagsbehandling? At jeg har haft en sag i Ankestyrelsen i et år, fordi nogle kommuner har valgt at misbruge Ghettolovens formuleringer for at lave enklavebeskyttelse? Det vil sige beskyttelse af rækkehusområder mod førtidspensionister med ”ikke-EU-statsborgerskab”? Frem for at gøre etagebygninger mere attraktive og differentierede?

Etagebyggeri problematiseres også i DR’s Historien om Grønland og Danmark (2022). Måske er kritikken af koloniseringsmentaliteten berettiget?

“Hvordan synes du selv, det går?”

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Mobning er uacceptabelt. Ensidige enkeltstående historier som grundlag for et helt lands syn på minoriteter er uacceptabelt. Politikere, der bryder eller offentligt ønsker at bryde med menneskerettighedskonventioner, er uacceptable.

Vidste du, at EU-domstolen sidste år dømte formuleringen ”ikke-vestlig” i Ghettoloven diskriminerende? At ”ikke-vestlig” reelt omsættes til ikke-EU-statsborgere i konkret sagsbehandling? At jeg har haft en sag i Ankestyrelsen i et år, fordi nogle kommuner har valgt at misbruge Ghettolovens formuleringer for at lave enklavebeskyttelse? Det vil sige beskyttelse af rækkehusområder mod førtidspensionister med ”ikke-EU-statsborgerskab”? Frem for at gøre etagebygninger mere attraktive og differentierede?

Etagebyggeri problematiseres også i DR’s Historien om Grønland og Danmark (2022). Måske er kritikken af koloniseringsmentaliteten berettiget?

“Hvordan synes du selv, det går?”

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/valget-hvordan-synes-du-selv/feed/ Find håb i bøn https://baptist.dk/find-haab-i-boen/ Thu, 05 Mar 2026 05:00:09 +0000 https://baptist.dk/?p=20972
Jeg havde egentlig tænkt mig, at denne torsdagstanke skulle handle om fasten og vaner, og hvordan vi kan bryde med ‘faste’ vaner, der måske fylder uheldigt. Men mens jeg skriver denne ‘tanke’, fylder tanker om krig, usikkerhed og elendighed i verden for meget.

Breaking news lørdag morgen hed: “Endnu en krig i Mellemøsten er startet”.

I Danmark fylder det, at vi netop sidste uge fik udskrevet valg. Og aldrig har befolkningen været mere i tvivl om, hvor krydset skal sættes.

En gravid mor, hvis baby muligvis er meget syg spørger: “Simon, vil I ikke have os med i jeres aftenbøn?”

Når krig og ødelæggelse, usikkerhed og splittelse, modløshed og sorg fylder allermest, så er håbet stadig at finde i bøn. Iranerne beder om frihed. Danskerne beder og håber på et godt og trygt valg. Og den gravide mor beder i desperation, efter håb og lys der, hvor hun er ramt af mørket.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Jeg havde egentlig tænkt mig, at denne torsdagstanke skulle handle om fasten og vaner, og hvordan vi kan bryde med ‘faste’ vaner, der måske fylder uheldigt. Men mens jeg skriver denne ‘tanke’, fylder tanker om krig, usikkerhed og elendighed i verden for meget.

Breaking news lørdag morgen hed: “Endnu en krig i Mellemøsten er startet”.

I Danmark fylder det, at vi netop sidste uge fik udskrevet valg. Og aldrig har befolkningen været mere i tvivl om, hvor krydset skal sættes.

En gravid mor, hvis baby muligvis er meget syg spørger: “Simon, vil I ikke have os med i jeres aftenbøn?”

Når krig og ødelæggelse, usikkerhed og splittelse, modløshed og sorg fylder allermest, så er håbet stadig at finde i bøn. Iranerne beder om frihed. Danskerne beder og håber på et godt og trygt valg. Og den gravide mor beder i desperation, efter håb og lys der, hvor hun er ramt af mørket.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/find-haab-i-boen/feed/ Hvem er troværdig? https://baptist.dk/hvem-er-trovaerdig/ Thu, 20 Oct 2022 04:00:03 +0000 https://baptist.dk/?p=12832
Som ansvarlig borger i landet føler jeg mig forpligtet til at deltage der, hvor jeg kan – og således naturligvis også at stemme til det forestående folketingsvalg. Derfor bruger jeg tid på at følge med i de politiske debatter.

I den forbindelse tænker jeg ofte over debatkulturen. Jeg tænker på, om det virkeligt er en nødvendighed at tale nedsættende om andre og hævde sig selv for at vise sin og sit partis troværdighed.
Jeg vil mene, at det forholder sig stik modsat: at tillid og troværdighed vises ved, at man viser respekt for uenighed og mangfoldighed – uden at lægge enkeltpersoner eller grupper for had.

Vi takker de fleste af vores politikere, som formår både at være dybt uenige og at debattere respektfuldt.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Som ansvarlig borger i landet føler jeg mig forpligtet til at deltage der, hvor jeg kan – og således naturligvis også at stemme til det forestående folketingsvalg. Derfor bruger jeg tid på at følge med i de politiske debatter.

I den forbindelse tænker jeg ofte over debatkulturen. Jeg tænker på, om det virkeligt er en nødvendighed at tale nedsættende om andre og hævde sig selv for at vise sin og sit partis troværdighed.
Jeg vil mene, at det forholder sig stik modsat: at tillid og troværdighed vises ved, at man viser respekt for uenighed og mangfoldighed – uden at lægge enkeltpersoner eller grupper for had.

Vi takker de fleste af vores politikere, som formår både at være dybt uenige og at debattere respektfuldt.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/hvem-er-trovaerdig/feed/ Besværet værd at være registreret? https://baptist.dk/besvaeret-vaerd-at-vaere-registreret/ Wed, 12 Oct 2022 09:30:27 +0000 https://baptist.dk/?p=12820 Trossamfundsloven skal revideres. Der er risiko for, at flere menigheder ikke vil være med, fordi det er dyrt og besværligt.


Vi har levet med trossamfundsloven siden 2018. Forud for loven sagde BaptistKirkens forhenværende formand Bent Hylleberg, at der skulle være en balance imellem de fordele, der var ved at være optaget i Trossamfundsregisteret, og ulemperne – de krav, der stilles til en menighed.

Det gælder formentlig stadig og det lader til, at den balance er hårfin – for der er menigheder i BaptistKirken, der allerede nu vælger ikke at stå i registeret.

Nu skal trossamfundsloven revideres, og BaptistKirken har deltaget i møder om et notat fra Kirkeministeriet med forslag til ændringer, der er skrevet et høringssvar – og det samme har Danske Kirkers Råd på alle kirkers vegne.

Rammer de forkerte

De centrale indvendinger går på, at den besværlige administration ikke står mål med fordelene ved at være registreret.

Generalsekretær Mads Christoffersen fra Danske Kirkers Råd (DKR) skriver således;

”For nogle trossamfund er denne byrde (administrationen, red.) af et sådant omfang, at det rejser tvivl om fordelen ved at lade sig registrere i Trossamfundsregisteret. (…)

Øgede krav om oplysninger kan meget let risikere at fremme det modsatte af, hvad hensigten er med Trossamfundsloven”

Han indvender også, at selvom der kan være et behov for opstramning på nogle menigheders vilje til at overholde dansk lovgivning, ”er det vores opfattelse, at de negative erfaringer, som har været på disse områder, stort set foregår i trossamfund, som ikke er registreret i Trossamfundsregisteret.”

Altså, stramningerne rammer de forkerte, nemlig dem, der allerede overholder al lovgivning.

Hvem giver mange penge?

Danske Kirkers Råd er modstandere af kravet om oplysninger om donationer.

Mads Christoffersen indvender, at det måske er en overtrædelse af GDPR-reglerne at skulle offentliggøre en liste med donorer, der har givet over 20.000 kr. Selv om listen er anonymiseret, kan man i mange menigheder regne ud, hvem der ’gemmer sig’ bag tallene. Kunne det ikke ordnes således, at dem, der allerede har fået deres menighedsbidrag godkendt af SKAT, ikke skal igennem en offentliggørelse, spørger DKR.

Der skrives også om det ydmygende ved forskelsbehandlingen af vielsesforrettere. Hvorfor skal vi underskrive, at vi vil overholde dansk lov, når f.eks. Folkekirkens præster, borgmestre og stedfortrædende borgmestre med vielsesbemyndigelse ikke skal det?

Så langt nogle af Danske Kirkers Råds bemærkninger til revisionen af Trossamfundsloven.

Hvem er faste forkyndere?

BaptistKirkens bemærkninger går på, at det er meget besværligt at blive anerkendt. Kunne der ikke laves et skema, så der ikke skal skrives så mange mails – med flere måneders svartid – før end alle dokumenter er klar.

Så er der forslaget om, at ”faste forkyndere” skal registreres. Hvem er det? Hvor ofte skal man prædike, for at være en fast forkynder?

Per Beck skriver i sit høringssvar:

”På orienteringsmødet i København blev det nævnt som en mulig løsning, at registreringen skulle omfatte personer med ansvar for forkyndelsen/den teologiske linje. En sådan løsning forudsætter, at danske menigheder har en folkekirke-lignende ledelsesstruktur, hvor det er ’embedet’, der er ansvarlig for de forkyndere, der får adgang til prædikestolen. I baptistmenighederne – og andre kongregationalistisk opbyggede menigheder – er det menighedsmødet/forhandlingsmødet, hvor alle medlemmer har adgang og stemmeret, der fastlægger menighedens teologisk kurs, hvorefter beslutningerne forvaltes af menighedsrådet. Skal tanken bag den nævnte mulige løsning tages for pålydende, må baptistmenighederne indsende medlemslisten!”

Urimeligt krav

Der stilles også forslag om et skærpet krav til regnskabsaflæggelsen, så alle regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor. Ikke kun BaptistKirkens regnskab, men alle menighedernes regnskaber.

”BaptistKirken skal på det kraftigste opfordre Ministeriet til at frafalde tanken om, at menighedernes og kirkesamfundets regnskaber skal revideres af godkendt revisor. Med udgifter til revision på op til 30.000 kr. for en menighed, der måske har en omsætning på nogle få hundrede tusinde, vil udgiften til revision langt fra stå mål med medlemmernes økonomiske fordel ved skattefradraget for medlemsbidrag.

… det må forudses, at en række menigheder vil forlade Trossamfundsregisteret. Vi henstiller, at kravet om ekstern revision frafaldes.”

På ét område er bl.a. BaptistKirkens indvendinger blevet hørt. Ifølge notatet kan man kunne vente til august med at indsende et godkendt regnskab. Således skal Landskonferencen i juli ikke flyttes af den grund.

Læs facts om baptistmenigheder i Trossamfundsregistret her.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Trossamfundsloven skal revideres. Der er risiko for, at flere menigheder ikke vil være med, fordi det er dyrt og besværligt.


Vi har levet med trossamfundsloven siden 2018. Forud for loven sagde BaptistKirkens forhenværende formand Bent Hylleberg, at der skulle være en balance imellem de fordele, der var ved at være optaget i Trossamfundsregisteret, og ulemperne – de krav, der stilles til en menighed.

Det gælder formentlig stadig og det lader til, at den balance er hårfin – for der er menigheder i BaptistKirken, der allerede nu vælger ikke at stå i registeret.

Nu skal trossamfundsloven revideres, og BaptistKirken har deltaget i møder om et notat fra Kirkeministeriet med forslag til ændringer, der er skrevet et høringssvar – og det samme har Danske Kirkers Råd på alle kirkers vegne.

Rammer de forkerte

De centrale indvendinger går på, at den besværlige administration ikke står mål med fordelene ved at være registreret.

Generalsekretær Mads Christoffersen fra Danske Kirkers Råd (DKR) skriver således;

”For nogle trossamfund er denne byrde (administrationen, red.) af et sådant omfang, at det rejser tvivl om fordelen ved at lade sig registrere i Trossamfundsregisteret. (…)

Øgede krav om oplysninger kan meget let risikere at fremme det modsatte af, hvad hensigten er med Trossamfundsloven”

Han indvender også, at selvom der kan være et behov for opstramning på nogle menigheders vilje til at overholde dansk lovgivning, ”er det vores opfattelse, at de negative erfaringer, som har været på disse områder, stort set foregår i trossamfund, som ikke er registreret i Trossamfundsregisteret.”

Altså, stramningerne rammer de forkerte, nemlig dem, der allerede overholder al lovgivning.

Hvem giver mange penge?

Danske Kirkers Råd er modstandere af kravet om oplysninger om donationer.

Mads Christoffersen indvender, at det måske er en overtrædelse af GDPR-reglerne at skulle offentliggøre en liste med donorer, der har givet over 20.000 kr. Selv om listen er anonymiseret, kan man i mange menigheder regne ud, hvem der ’gemmer sig’ bag tallene. Kunne det ikke ordnes således, at dem, der allerede har fået deres menighedsbidrag godkendt af SKAT, ikke skal igennem en offentliggørelse, spørger DKR.

Der skrives også om det ydmygende ved forskelsbehandlingen af vielsesforrettere. Hvorfor skal vi underskrive, at vi vil overholde dansk lov, når f.eks. Folkekirkens præster, borgmestre og stedfortrædende borgmestre med vielsesbemyndigelse ikke skal det?

Så langt nogle af Danske Kirkers Råds bemærkninger til revisionen af Trossamfundsloven.

Hvem er faste forkyndere?

BaptistKirkens bemærkninger går på, at det er meget besværligt at blive anerkendt. Kunne der ikke laves et skema, så der ikke skal skrives så mange mails – med flere måneders svartid – før end alle dokumenter er klar.

Så er der forslaget om, at ”faste forkyndere” skal registreres. Hvem er det? Hvor ofte skal man prædike, for at være en fast forkynder?

Per Beck skriver i sit høringssvar:

”På orienteringsmødet i København blev det nævnt som en mulig løsning, at registreringen skulle omfatte personer med ansvar for forkyndelsen/den teologiske linje. En sådan løsning forudsætter, at danske menigheder har en folkekirke-lignende ledelsesstruktur, hvor det er ’embedet’, der er ansvarlig for de forkyndere, der får adgang til prædikestolen. I baptistmenighederne – og andre kongregationalistisk opbyggede menigheder – er det menighedsmødet/forhandlingsmødet, hvor alle medlemmer har adgang og stemmeret, der fastlægger menighedens teologisk kurs, hvorefter beslutningerne forvaltes af menighedsrådet. Skal tanken bag den nævnte mulige løsning tages for pålydende, må baptistmenighederne indsende medlemslisten!”

Urimeligt krav

Der stilles også forslag om et skærpet krav til regnskabsaflæggelsen, så alle regnskaber skal revideres af en statsautoriseret revisor. Ikke kun BaptistKirkens regnskab, men alle menighedernes regnskaber.

”BaptistKirken skal på det kraftigste opfordre Ministeriet til at frafalde tanken om, at menighedernes og kirkesamfundets regnskaber skal revideres af godkendt revisor. Med udgifter til revision på op til 30.000 kr. for en menighed, der måske har en omsætning på nogle få hundrede tusinde, vil udgiften til revision langt fra stå mål med medlemmernes økonomiske fordel ved skattefradraget for medlemsbidrag.

… det må forudses, at en række menigheder vil forlade Trossamfundsregisteret. Vi henstiller, at kravet om ekstern revision frafaldes.”

På ét område er bl.a. BaptistKirkens indvendinger blevet hørt. Ifølge notatet kan man kunne vente til august med at indsende et godkendt regnskab. Således skal Landskonferencen i juli ikke flyttes af den grund.

Læs facts om baptistmenigheder i Trossamfundsregistret her.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/besvaeret-vaerd-at-vaere-registreret/feed/ Åh nej, så er der valg igen! https://baptist.dk/aah-nej-saa-er-der-valg-igen/ Thu, 06 Oct 2022 04:00:02 +0000 https://baptist.dk/?p=12813
Det var udbruddet fra en nærtstående ven i 2015 da Helle Thorning havde udskrevet folketingsvalg. Min ellers fornuftige ven oplevede det som både spild af penge og tid.

Jeg sad lidt forundret tilbage, fordi for mig er både folketingsvalg og folkeafstemninger en fest for demokratiet.

Det er lige der, hvor du og jeg kan bestemme, hvem og hvordan vores land skal ledes og hånden på hjertet – hvor mange steder i verden har befolkningen den mulighed?

Mother Teresa sagde: ”Vi ved meget godt, at det vi laver, er kun en dråbe i havet. Men hvis den dråbe ikke var der, ville havet savne noget”.

Lad os alle beslutte at være dråber i det demokratiske hav og deltage i det kommende valg. Lad os fejre og værne om vores folkestyre.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]>
Det var udbruddet fra en nærtstående ven i 2015 da Helle Thorning havde udskrevet folketingsvalg. Min ellers fornuftige ven oplevede det som både spild af penge og tid.

Jeg sad lidt forundret tilbage, fordi for mig er både folketingsvalg og folkeafstemninger en fest for demokratiet.

Det er lige der, hvor du og jeg kan bestemme, hvem og hvordan vores land skal ledes og hånden på hjertet – hvor mange steder i verden har befolkningen den mulighed?

Mother Teresa sagde: ”Vi ved meget godt, at det vi laver, er kun en dråbe i havet. Men hvis den dråbe ikke var der, ville havet savne noget”.

Lad os alle beslutte at være dråber i det demokratiske hav og deltage i det kommende valg. Lad os fejre og værne om vores folkestyre.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/aah-nej-saa-er-der-valg-igen/feed/