Lyt til artiklen:

Det er fredag aften i Købnerkirken. Der bliver tændt levende lys som en del af en liturgi for mennesker, der kommer med træthed, sorg og længsel i kroppen.

Fredag aften rummer bibelmeditationer, bøn, lovsange, Taizé-sange, gamle salmer, digte, stilhed og musik. Der er plads til det, der er brudt, og til håbet om, at noget nyt kan spire frem.

“Fredag aften var mere til hjertet,” fortæller præst i Købnerkirken, Kristian Bonde-Nielsen, der var en af initiativtagerne til Genklang.

Kristian fortæller, at aftenen gav sorg, træthed og længsel et sted at være. For at kunne lægge det svære i livet frem for Gud.

Genklang 2026 (Foto: Lasse Åbom)

“Det er jo kristendommens grundidé, at når vi lægger noget i jorden, så spirer der noget nyt frem,” siger han.

Lørdag var mere “til hovedet”, som Kristian formulerer det: oplæg, samtaler og gruppedrøftelser om spørgsmål, der fylder for mennesker, som stadig har troen og vil kirken – men som har svært ved at finde sig til rette i de kendte former.

“Det handlede om mødet mellem mennesker. Det var det vigtigste,” siger Kristian.

For dem, der fortsat søger kirkens fællesskab

Genklang var arrangeret af ’3rd way collective’, et dansk græsrodsfællesskab, der er inspireret af postevangelikale bevægelser i USA.

Postevangelikal? Kristian forklarer det enkelt:
”Det handler om mennesker med rødder i evangelikale, frikirkelige eller folkekirkelige miljøer, som ikke længere kan se sig selv i de kirkeformer, de kender – men som stadig ønsker at holde fast i troen og fællesskabet.”

Genklang?

Genklang fandt sted i weekenden fredag 17. og lørdag 18. april 2026 i Købnerkirken i København.

Genklang blev arrangeret af ’3rd way collective’ – et dansk græsrodsfællesskab inspireret af postevangelikale kristne og ønsket om at udforske en tredje vej for kirken. Efter samlingen har initiativtagerne talt om, at fællesskabet fremover skal hedde Genklang: Et rum, hvor mennesker kan genkende deres egen længsel efter tro, fællesskab og kirke hos andre.

Invitationen til Genklang blev delt i forskellige onlinefora, blandt andet på Facebook og i artiklen “En tredje vej for kirken?” på kirkeforalle.dk.

“Det er mennesker, der siger: Den måde at være kristen på kan vi ikke se os selv i. Men vi er ikke færdige med kristendommen,” siger han.

I USA er bevægelsen i høj grad vokset frem som en reaktion på en evangelikal kristendom, som mange synes er for tæt forbundet med bestemte politiske dagsordener. Dansk kirkeliv er meget anderledes, men Kristian og de øvrige initiativtagere genkender noget af længslen.

Nogle har dekonstrueret den tro, de voksede op med. For nogle har svar, de engang fik, mistet mening. Nogle føler sig hjemløse i kirken, selv om de stadig længes efter fællesskab, bøn, nadver, sang og efterfølgelse af Jesus.

“Genklang er drømmen om at skabe et sted, hvor dem, der tror, de sidder alene rundt omkring i kirkerne eller uden for kirkerne, kan mærke, at de ikke er alene,” siger Kristian.

Genklang 2026 (Foto: Lasse Åbom)

En tredje vej

’3rd way collective’ begyndte for nogle år siden med samtaler mellem mennesker fra forskellige kirkelige sammenhænge. Baptister, metodister, folk fra Evangelisk Frikirke Danmark, pentekostale og karismatiske miljøer og lutherske sammenhænge.

”Det er ikke tænkt som et nyt kirkesamfund! Det kan jeg berolige alle med: Det er vi slet ikke organiserede nok til,” siger Kristian med et smil.

’En tredje vej’ er en søgen efter et nyt rum for mennesker, der ser noget værdifuldt i forskellige kirkelige traditioner, men mangler rum for deres tro i de kendte former.

“Der er nogle ting fra den frikirkelige tradition og kultur i Danmark, vi er rigtig glade for. Og der er nogle ting fra den lutherske folkekirkelige tradition, vi er enormt glade for. Men der er ikke noget, der rigtig passer til os,” siger Kristian.

Han pointerer, at der ikke er tale om et opgør med det eksisterende eller en dom over andre kirker. Men en søgen efter et sted, hvor længsler kan få sprog og fællesskab.

Værdier frem for facit

Fællesskabet ’3rd way collective’ har formuleret en række fælles værdier i forhold til: nåde, socialt ansvar, generøs ortodoksi, discipelskab og fuld inklusion.

Med andre ord: Et kristent fællesskab, hvor nåden bærer, hvor troen har sociale konsekvenser, hvor man lærer af andre traditioner, følger Jesus i praksis og arbejder for, at alle kan høre til.

Kristian understreger, at alle i princippet er inviteret. Værdierne giver fællesskabet retning:  “Hvis man synes, det lyder spændende, så er det nok noget for en. Og hvis man synes, det lyder mærkeligt, så giver man det nok bare lov til at blive liggende,” siger han.

Genklang 2026 (Foto: Lasse Åbom)

Skuldre, der sænkede sig

Efter Genklang beskrev en deltager samlingen på Facebook som “et lettelsens suk”. En anden som “et afvæbnet fællesskab”. Et sted uden facitliste for tro. Hvor ingen skulle præstere, men hvor man kunne stille sig åben for Guds nærvær sammen med andre.

Kristian genkender oplevelsen:
“Jeg har sjældent stået for noget, hvor jeg har haft en så god fornemmelse af atmosfæren undervejs. Og jeg har fået så mange udelukkende positive kommentarer,” siger han.

Det, der overraskede ham mest, var tilliden blandt deltagerne:
“Jeg var meget overrasket over, hvor trygt og tillidsfuldt folk, jeg ikke havde mødt før, gik ind i rummet. Det var nærmest sådan, at vi bare lige sagde hej og sang en sang, og så var man klar til at dele ud af sit indre,” siger han.

Der blev grædt. Der blev lyttet. Der blev lavet kaffeaftaler. “Det var en del af drømmen,” siger Kristian: at mennesker, der troede, de stod alene, opdager andre med samme længsel.

Når kirken gør ondt

Nogle kom til Genklang, fordi de havde slået sig på kirken. Nogle kom af nysgerrighed. Nogle af længsel efter et bredere kirkeligt samtalerum. Nogle, fordi de genkendte værdierne.

Kristian fortæller, at mange samtaler kredser om kirkelige sår:
“Jeg har masser af eksempler med mennesker, som har slået sig så meget på kirke, at deres krop reagerer fysisk, bare de træder ind til en gudstjeneste,” siger han.

Han nævner skuffelser over ledelse, dogmer, bibelsyn, spørgsmål om himmel og helvede, erfaringer med ’purity culture’ – stærk kontrol med seksualitet – og kirkers syn på LGBT+.

For Kristian handler det om at tage de mennesker alvorligt, som stadig længes efter kirke, selv når kirken har gjort ondt.

“De mennesker, som har slået sig på kirken, men stadig vil kirken, det er jo dem, jeg brænder for,” siger han og fortsætter:
“Det er godt for os alle at lægge os de mennesker på sinde. For det kunne jo være os selv. Vi må arbejde med, hvordan kirken ikke er et sted, hvor man kommer til skade.”

Genklang 2026 (Foto: Lasse Åbom)

En kirke at invitere venner med i

For Kristian handler arbejdet om at være med til at skabe noget nyt:
“En af mine drivkræfter som præst i Købnerkirken er at være med til at skabe en kirke, jeg ville have lyst til at komme i, hvis jeg ikke var præst – og som jeg ville være stolt af at invitere mine venner med i,” siger han.

Noget, der giver genklang

’3rd way collective’ og Genklang er vokset frem nedefra. Det er åbent, offentligt og tilgængeligt – og stadig småt. Fællesskabet vokser gennem samtaler mere end gennem kampagner. Der er mere mund til øre end kommunikationsstrategi.

Den tredje vej begynder med mennesker, der længes efter noget andet – og opdager, at længslen giver genklang hos andre.

Fredag aften i Købnerkirken blev der tændt lys.

Nogle kom trætte. Nogle kom tvivlende. Nogle kom med kærlighed til kirken. Nogle kom med sår fra den. Nogle kom måske uden helt at vide, hvad de kom efter.

Men i stilheden, sangene, samtalerne og de sænkede skuldre opstod der et rum, hvor der var plads til at være på vej.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 13. maj. 2026 - LÆREDAG om inklusion i BaptistKirken
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission

Find flere

Lyt til artiklen:

Inspirationsdøgnet på Hotel Trinity i Fredericia får besøg af Kyle Henderson, der siden 2024 har været ”director” for Acts2Movement i Baptist World Alliance (BWA). Han vil opmuntre lokale menigheder til at se deres liv og mission som del af et større globalt fællesskab, hvor kristne på tværs af landegrænser står sammen om bøn, evangelisation og discipelskab.

Kyle Henderson (Foto: BWA)

Fra lokalpastor til global rolle

Kyle Henderson kommer ikke til Fredericia som konsulent fra BWA med et færdigt program i kufferten. Han har i mange år arbejdet som præst i lokale menigheder og kender menighedslivets rytme indefra. Før han fik sit nuværende job i BWA, var han i 27 år præst i First Baptist Church i Athens i Texas. Her arbejdede han både med kunst og multimedier i gudstjenesten og med at styrke menighedens økonomi. Som formand for byens ”race-taskforce” var han også med til at samle kirkerne i Athens i arbejdet for et mindre splittet samfund.

Den 2. marts 2023 vågnede Kyle Henderson efter en drøm, hvor han talte med Rick Warren, stifter af Saddleback-kirken i Californien, om at være med til at ”afslutte opgaven” (på engelsk: Finishing the Task). På det tidspunkt havde de to mænd aldrig mødt hinanden! Drømmen blev begyndelsen på et samarbejde i en global bevægelse, hvor kirker, organisationer og enkeltpersoner arbejder for, at alle mennesker inden 2033 får adgang til Bibelen, et kristent vidnesbyrd og et lokalt fællesskab på deres eget sprog.

I 2024 blev Kyle Henderson ansat i BWA som ”director” for Acts2Movement. Med initiativet vil BWA mobilisere 53 millioner baptister i 138 lande omkring fem centrale spor: Bibelen, vidnesbyrd, omsorg, naboen og frihed til at tro.

Kyle Hendersons baggrund giver ham en særlig stemme i samtalen om mission. Han taler ikke kun som strateg eller konsulent, men som en person, der har stået midt i det konkrete kirkeliv i mange år.

Forklaringen…

Acts2Movement er en genial titel. Frit oversat: Handlinger til bevægelse. Det giver ikke mening. Den dybere mening er ordspillet på engelsk, hvor Acts er Apostlenes Gerninger, 2 er kapitlet, hvor pinseunderet er beskrevet og hvor 3.000 mennesker tog imod budskabet. Titlen er både en reference til bibelen og en opfordring til at handle og sætte kirken i bevægelse!

Ikke et nyt program

Henderson understreger, at Acts2Movement ikke først og fremmest er endnu et kirkeligt program. Tværtimod beskriver han det som et forsøg på at genopdage noget oprindeligt:

”Acts2Movement handler ikke så meget om at skabe noget nyt, som det handler om at genopdage noget originalt – det Åndsrige, relationelle, udadvendte liv i den tidlige kirke,” skriver Kyle Henderson til baptist.dk.

På globalt plan håber han derfor ikke først og fremmest på organisatorisk succes, men på en åndelig bevægelse, hvor almindelige troende lever evangeliet naturligt og trofast i deres hverdag.

Et budskab til Danmark

Når Kyle Henderson møder deltagerne på Inspirationsdøgnet, vil hans budskab ifølge ham selv især kredse om tre ord: formål, opmuntring og invitation.

Det første handler om kald og retning: Hvad er det, Gud kalder kirken til lige nu?

Det andet handler om at få øje på det, der allerede sker. Henderson peger på, at Gud også virker i Danmark gennem stille og trofaste fællesskaber, som måske ikke skaber store overskrifter, men som har betydning i Guds rige.

Og det tredje handler om invitation. Ikke til at overtage et færdigt koncept, men til at træde ind i en fælles global rytme med fokus på bøn, evangelisation og discipelskab – særligt i perioden mellem påske og pinse.

Henderson understreger samtidig, at Acts2Movement ikke er noget, der bliver sendt til Danmark fra BWA.

”Det er ikke noget, der bliver sendt eller bragt til Danmark, men noget, vi håber at opdage sammen med Danmark,” skriver han.

“… a lens, not a layer”

Et af Hendersons stærkeste billeder er, at Acts2Movement skal være “a lens, not a layer” (dansk: en linse, ikke et lag).

Med det mener han, at Acts2Movement ikke skal lægges oven på kirkernes liv som endnu en aktivitet eller endnu en strategi. I stedet skal det hjælpe menigheder med at se deres eksisterende arbejde i lyset af missionsbefalingen og den større globale sammenhæng.

For danske baptister håber han, at det kan styrke både identitet og frimodighed: at også små menigheder har en reel og vigtig plads i Guds globale fortælling. I et større billede håber han, at Acts2Movement kan blive en bro mellem forskellige kristne traditioner, fordi initiativet samler om en fælles mission.

Begyndelsen på relationer

Kyle Hendersons forventninger til mødet i Danmark rækker derfor ud over selve Inspirationsdøgnet. Han håber, at besøget kan blive begyndelsen på nye relationer.

Han ønsker at lytte til danske baptisters behov og svare på måder, der kan støtte det, Gud allerede har lagt på hjerte hos menigheder og ledelse. Og han understreger, at Acts2Movement ikke er en kampagne, men et samarbejde.

Det er med andre ord ikke styring, branding eller centralisering, der er målet. Målet er at skabe plads til fælles retning og initiativ, uden at lokale kirker mister deres særpræg.

Når Henderson i næste weekend gæster Inspirationsdøgnet i Fredericia, kommer han ikke kun for at præsentere et internationalt initiativ fra BWA. Han kommer også for at invitere danske baptister ind i en samtale om, hvordan lokal trofasthed og global mission hænger sammen.

Læs mere på baptist.dk:
“Trosfrihed er mere end jura” om trosfrihed i Danmark og Myanmar af Biak Chin Par Lian(Chin Chin)
“En visionær plan for verdensmission” om Acts2Movement m.m. af Lone Møller-Hansen.

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Serhiis hus ved vejen blev et hvilested for soldater

Find flere

Påskeliljerne er sprunget ud langs landevejen mod Brandbjerg Højskole. Jeg skal deltage i min allerførste lederkonference, og jeg glæder mig. Blandt de kø-dannende deltagere er der smil, krammer og en enestående energi i luften, som springer let og elektrisk imellem deltagerne og forstærker glæden, som solskinnet har tændt. Vi skal alle høre om discipelskab fra Karl Martin, Ruben Dalsgaard, Mai-Brit Tvilling og Hasse Falk Jakobsen. Folk glæder sig.

At finde vej

De andre deltagere virker rutinerede i vante omgivelser, mens jeg leder efter mit værelse og derefter salen.  Jeg er fascineret af de tydelige traditioner for fællesskab og refleksion, som præger arkitekturen. Men min nysgerrighed må vige for programmet, og heldigvis er der mange, der er gået foran for at vise mig vejen.

En fælles åndelig sult efter Helligånden og discipelskab.

Alle har fundet plads til velkomsten, men den særlige elektriske energi har ikke forladt salen. Jeg mærker sult efter mere end den kommende festmiddag; en fælles åndelig sult efter Helligånden og discipelskab. Lone Møller-Hansen byder velkommen som afløser for BaptistKirkens formand, Per Beck, fordi han er blevet bedstefar tidligere på dagen. Lone stiller spørgsmålet: ”Er vi dér, hvor vi skal være?” Gud stiller os ofte i situationer, hvor vi havde planer om noget andet, når vi farer gennem hverdagen, tænker jeg. ”Formår vi at skilte med, at vi er kristne?” fortsætter hun.

Tager vi kampen op?

Karl Martin

‘Det ved jeg ikke’, tænker jeg, mens den skotske seniorpræst og forfatter til to bøger, Karl Martin, bliver introducereret. Karl Martin erklærer straks sin intention om at provokere os og får os til at sulte endnu mere efter Jesus. Han fylder os ikke med en tilfreds mæthedsfornemmelse, for han ser en tendens i baptistkirken i Nordeuropa til at ligne israelitterne på ørkenvandringen: modløse, passive og bitre. De var afhængige i fyrre år, fordi de ikke selv turde tage skridtet til selvstændighed på den anden side af Jordanfloden i første omgang. Der gik flere ledere til, før de blev klar over, at det var NU eller aldrig! ”Er vi klar til at krydse floden nu? Eller har vi tænkt os at dø i ørkenen?” spørger Karl. ”Det kræver ledere, der ligner Jesus, og Jesus tog kampen op”.

Scott Tuminello

• Gift, far til tre
• Har boet to år i Danmark
• Fra Mississippi, USA
• IMB og Regen/Kristuskirken – Kirkeplanter

Lise Emming Weber-Hansen

• Gift, mor til tre og mormor til to
• Skolelærer og missionærbarn
• Odense, leder af børnekirken
• Bestyrelsesmedlem i Kvindenetværket

Else Marie Nielsen

• Gift, med fire børn og ti børnebørn
• Har to ekstra flygtninge ”børn”
• Pandrup-Birkelse
• Formand for Jammerbugtens Tværkulturelle Venskabsforening

Forventninger og hygge

Både under festmiddagen, aftenhyggen og i de øvrige pauser går snakken om den lækre mad, vores menigheder og egne forventninger. Tidligere blev vi bedt om at skrive ned, hvad vi håber at få med os. Scott Tuminello, Else Marie Nielsen og Lise Emming Weber-Hansen fortæller mig om deres håb.

De oplever alle at stå ved en skillevej, så de håber på at få vejvisning under konferencen. Scott er kommet til Danmark for at lære mere om verdenskirken og dansk discipelskab. Han håber på at blive klædt på til en skandinavisk vækkelse. Else Maries hjertebarn – flygtningesagen – er under pres, da antallet af flygtninge er faldet, men hun har fået ny inspiration under en workshop til at se efter nye behov i lokalsamfundet. Lise vil smide sin tvivl om sin rolle herhjemme og sammen med sin mand og for egne midler fortsætte med at undervise kvinder til selvforsørgelse i Afrika. Hver har øje for tabte, fremmede og udsatte Guds børn, og at murstenene ikke begrænser dem i Guds arbejde.

På vej videre

Karl Martin brugte en del tid i sine workshops på at uddybe vigtigheden af som leder at møde kritik med ydmyghed og lydhørhed. Både han og andre oplægsholdere understreger mentorfunktionen: en mere erfaren åndelig discipel, som konstruktivt og autoritativt kan være en sparringspartner i Kristus. ”Kristus’ liv enten opmuntrede, inspirerede eller skuffede de folk, der fulgte ham, og som kristne ledere bør vi regne med det samme. Hvis ikke nogen forlader vores lederskab i protest, så er det, fordi vi leder dem i behagesyge fremfor efter Jesus’ provokation af de etablerede institutioner, der satte loven højere end at genoprette liv.”

”For der vil altid være en procentdel, som erklærer deres uenighed og utilfredshed, samt truer med at forlade kirken… Lad dem gå!” opfordrer Karl Martin. ”For hvis du i stedet fokuserer på dem, der er kampdygtige, til at realisere Guds Rige på jorden, og begynder med det liv, der findes dér, hvor du er, puster liv i det og opmuntrer det, så skal det nok bære Guds Riges segl.” Salen er bomstille, men han slutter med: ”Din ledelse er en krigserklæring, og Gud lover dig sejr. Men du kan ikke vinde en kamp, som du nægter at gå ind i. Konfronter derfor fattigdom, egoisme, nydelsessyge, uretfærdighed og ligegyldighed.”

Relateret

• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen

Find flere

Karl er gift med Niki og de har fire døtre.
I hans kirke, Central i Edinburgh, er der 28 ansatte og han er senior-præst.
Link til kirkens hjemmeside: https://www.centralchurch.co.uk

Karl Martin er præst i en stor kirke i Edinburgh og har været dér i 15 år – og har været præst i 25 af sine 50 år.

Det med at være præst fik han ind med modermælken, da hans far var præst og han voksede op i kirken.

”Jeg har haft mange møder med Gud og har taget mange beslutninger igennem livet, så på en måde ser jeg discipelskab som en daglig aktivitet. Det handler om bevidst at vælge at være Guds partner i det, han gør – både i mit liv og i verden.

Lige nu er min bedste beskrivelse af at være en discipel at ”være i lære i Jesus’ liv.”

Den rejse er ikke nem – og det tror jeg heller ikke er meningen. Gud Fader prøver igennem Helligånden at forme mig til at ligne Jesus, hans Søn. Det kræver stor nåde fra hans side, og jeg mærker, at det udfordrer mig. Jeg bliver beskåret, så det kan mærkes.” (Lige som en vinstok, der beskæres, for at bære frugt, red.)

En definition

Han fortsætter: ”Når man er leder af Guds folk, er kravene høje. Min vandring med Jesus foregår i det offentlige liv. Sådan er det at være leder. Jeg skal opmuntre mennesker til at ’følge mig, lige som jeg følger Jesus’. Det er en enorm udfordring, og det kaster mig direkte i Guds arme.”

Jeg spørger Karl, om han er enig i denne definition af discipelskab: ’At være kristen er at tro, at Jesus er Guds søn. At være en discipel er at følge Jesus.’

Han svarer:

”Jeg er ikke helt enig. Jeg tror, at det at følge Jesus er at være kristen. Man skal aktivt og bevidst vælge, at Han er Gud og har autoriteten i mit liv. Det betyder, at jeg skal vise ham tillid i alt, der angår mig. Discipelskab er måden, jeg gør alt på – dynamisk sammen med Gud. Og vi er alle et eller andet sted på denne rejse.”

Relateret

• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 06. maj. 2019 - Tid til at krydse floden sammen?
• 05. sep. 2018 - Jesus er centrum!
• 29. sep. 2017 - Fællesskab
• 25. sep. 2017 - SHIP – See, He Is Perfect

Find flere

På sommerstævnet i år havde vi besøg af den amerikanske professor Scot McKnight, som hver formiddag underviste om at genopdage de gode nyheder. ”De gode nyheder” er en betegnelse, vi som kristne ofte bruger… men hvad er de gode nyheder egentligt?

Det er Jesus selv, der er de gode nyheder! Han er selve evangeliet. De gode nyheder er ikke først og fremmest budskabet om frelsen, det er ikke kirken eller Biblen… Vi kan komme til at reducere Jesus til en mellemmand eller blot et middel, vi kan få frelse igennem. Men frelsen er en konsekvens af de gode nyheder – de gode nyheder er Jesus, hans liv, død og opstandelse. Jesus er centrum!

Vi skal kende Jesus

Det kristne liv handler derfor også om meget mere end at bede en ’frelsesbøn’. Det handler om at leve som Jesus, og at hans liv former vores liv i dag – vores tanker, beslutninger, handlinger og vores relationer til andre mennesker. For at kunne gøre dette må vi kende ham – han må være centrum i vores forkyndelse, og historien om ham må optage os og være noget, vi ofte taler om, når vi kommer sammen som kirke. Hver gang vi bringer Jesus på bane, taler om ham eller dykker ned i hans liv og historie, så deler vi de gode nyheder med hinanden – og forhåbentlig gør vi det også med dem, som endnu ikke kender ham. Jesus har nemlig en stor tiltrækningskraft!

Jesu trosbekendelse

Jesus selv sammenfatter sin tro og lære – og dermed hvad hans liv prædiker – ved at citere fra den jødiske trosbekendelse, som den står i 5. Mosebog kap. 6 vers 4-9, om at elske Gud af hele sit hjerte. Som enhver anden jøde har Jesus ofte reciteret denne. Men han tilføjer noget nyt: Elsk din næste som dig selv! (Se Markus kap. 12). McKnight kalder dette for Jesus-trosbekendelsen, og han reciterer den selv mange gange dagligt. På den måde er den med til at forme hans liv og hverdag. Den lyder således:

Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én, og du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind og af hele din styrke. Dernæst kommer: Du skal elske din næste som dig selv. Intet bud er større end disse.

En evangelie-kultur

At recitere denne bekendelse dagligt som en bøn og en overskrift for vores liv og at fordybe os i, hvem Jesus er, og hvordan han levede, er ifølge McKnight et godt udgangspunkt for vores liv som disciple og kirke. Sammen må vi danne en ”evangelie-kultur,” hvor vi bliver mere og mere Kristus-lig, så både vi selv og verden omkring os kan opleve endnu mere af, hvor fantastisk Jesus er – og hvordan han er gode nyheder også for os i dag!

Er du blevet nysgerrig på at læse mere om Scot McKnight, og hvordan han ser evangeliet – eller vil du gerne have genopfrisket, hvad du hørte på stævnet, så er hans bog ”Evangeliet om kongen” et rigtigt godt sted af starte! Du kan også se videoer med Scot McKnights undervisning fra stævnet på dette link.

Relateret

• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission

Find flere

Fællesskabet kan også blive et ‘broderskab’, fyldt med selv-rigtig-nok-hed som ISIL eller div. revolutionsbevægelser. ‘Frihed, lighed og broderskab’ var slagordet i den franske revolution og siden i de kommunistiske diktaturer. Ligheden blev opnået ved, at alle, der faldt uden for broderskabets rammer, blev et hoved kortere – så var man fri for dem – en slags frihed! – og så er det lettere at overbevise sig selv og hinanden om, at broderskabet har ret.

Frihed, lighed og …

For resten var det idéstrømninger fra den franske revolution, der var grobunden bl.a. for de første baptistfællesskaber i Danmark. Frihed, lighed og – nej, her må vi sige fællesskab (selv om vi er brødre og søstre.) For det er dybt forankret i evangeliet, at et kristent fællesskab må og skal være åbent og favnende.

Det er en udfordring, for vores kristne fællesskaber er til stadighed i fare for at blive lukkede og skimlede, eller selvretfærdige broderskaber, der støder de ‘forkerte’ bort. Vi må jo værne om alt det gode, vi har liggende på hylderne i skabet.

Jesus skabte for resten ikke et kristent fællesskab

Han ville have et discipelskab. Vi skal tage ved lære af Jesus. Og han lader sit skab stå åbent – ingen nøgle, måske ikke engang en skabsdør. Alle og enhver – især de ‘forkerte’ – kan komme og nyde godt af alt på hylderne – tage det med sig ud i livet og bruge det i helt andre sammenhænge.

Alligevel bliver skabet aldrig tomt; tværtimod – jo mere det tømmes, des mere bugner det. Se, det er et rigtigt fællesskab.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale

Find flere

SHIP er et samarbejde mellem MBU og BBU. Kurset er fordelt over tre weekender i løbet af et år. På SHIP har vi fokus på ‘DiscipleSHIP, LeaderSHIP og FellowSHIP’. Målgruppen er 13-17 år.

SHIP er et samarbejde mellem BaptistKirkens Børne-og Ungdomsforbund og Missionsforbundets Børn og Unge. Mere information, se SHIPs Facebookside: http://www.facebook.com/seeheisperfect/, http://www.bbunews.dk eller http://www.mbu.dk.

På SHIP har vi samlet 10-20 teenagere fra hele landet, men der er altid plads til flere! De tre weekends består af undervisning, lækker mad, skøn lovsang, fjollede aktiviteter, reflekterende andagter, engagerede ledere og fantastiske deltagere!

Hvorfor tage på SHIP?

Vi ønsker at give de unge redskaber til deres vandring med Gud og hjælp til troen i hverdagen. Sidste år holdt vi to weekender, hvor temaerne var ’De gode nyheder’ og ’Troen i praksis’. Her fik de unge undervisning, der satte tankerne i gang og ledte til gode samtaler og refleksioner.

I år vil weekenderne have de tre ovenfor nævnte fokuspunkter som temaer. DiscipleSHIP handler om at skabe rytmer og rutiner til at få Gud med i hverdagen. LeaderSHIP vil se mere på, hvad det vil sige at være et forbillede, og hvor vigtigt det er at have gode forbilleder. Og FellowSHIP vil lægge vægt på, hvor vigtigt det er, at man har gode venner og et godt fællesskab, og hvordan forskellige fællesskaber kan påvirke de unge.

Man går fra at leve på sine forældres tro til at skulle tage stilling til og forme sin egen.

Fællesskabet!

På weekenderne bruger vi megen energi på at skabe fællesskab med hinanden og med Gud. Vi har unge med meget forskellige baggrunde, både trosmæssigt, menighedsmæssigt og aldersmæssigt. I år har vi også haft deltagere fra en af chin-menighederne. På trods af de mange forskelligheder har vi oplevet, at både deltagerne og lederne har knyttet venskaber, hvor man tør dele tro og tvivl, og hvor de forskellige perspektiver giver nye overvejelser.

Udover undervisningen er der stort fokus på sociale aktiviteter, hvor der er mulighed for at pleje gamle venskaber – og få nye! Deltagerne har en alder, hvor det er vigtigt at have nogle, de kan snakke med om tro og tvivl, når man går fra at leve på sine forældres tro til at skulle tage stilling til og forme sin egen. Vi synes derfor, det er vigtigt, at de kan mødes med deres jævnaldrende venner og snakke, men ligeså vigtigt er det, at de kan opbygge et forhold til lederne, så de tør stille spørgsmål og opleve, at de bliver ’fyldt op’ flere gange om året – det er ikke noget, der ’kun’ hører til på sommerlejre.

Ledernes drivkraft

Det er vigtigt at give de unge forskellige perspektiver på at være kristen. Ved at møde forskellige ledere, undervisere og jævnaldrende kan de unge se, at der ikke er én rigtig måde at tro på, men der kan være forskellige tilgange til troen og forskellige måder at udtrykke troen på.

Mange unge oplever, i skolen, til fritidsinteresser eller hvor de ellers færdes, at der stilles spørgsmål ved det at tro, og at mange ikke rigtig kan forstå det dér med Gud. Samtidig er de ældste på vej på efterskole eller gymnasium. De har derfor brug for at snakke med jævnaldrende om de udfordringer, det kan medføre – eller at snakke med ledere, som har stået i situationen tidligere.

Vi ønsker at se de unge vokse i troen, og lede dem den rette vej i det tempo, der passer til den enkelte.

SHIP i år!

Lyder det som noget for dig, så skynd dig at tilmelde dig weekenderne for det kommende år:

• -29. okt. 2017 – Odense Baptistkirke
• -28. jan. 2018 – Bethaniakirken Aalborg
• -8. april 2018 – Lindenborg Efterskole

Relateret

• 02. jun. 2026 - Trosanalysen 2026: Når unge søger mening, bør kirken lytte
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig

Find flere

”Mig er givet al magt i himlen og på jorden. Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, og idet I lærer dem at holde alt det, som jeg har befalet jer. Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende.” (Mattæusevangeliet kap. 28 vers 18b-20)

Den udfordring prøver vi at tage seriøst i Aarhus Valgmenighed. Vi er invitereret ind i en pagt med Gud, markeret i dåben – en ny identitet, som et retfærdiggjort og tilgivet Guds barn. Samtidig er der en oplæring, for disciplene har den fundet sted i deres tre år med Jesus på jorden, en oplæring i at leve som Guds børn og ambassadører for Guds rige. Med andre ord: En oplæring i at leve som Jesus. Det følgende er et udpluk af, hvordan vi gør det og nogle såkaldte livsmønstre, vi bruger i det.

Discipliner

Som mennesker har vi både stærke og svage sider. En er god til at snakke med mennesker og udfordre dem til at tage ansvar, mens en anden er god til at lytte og vise omsorg for den svage. For de fleste af os, er vores evner en kombination af vores personlighed og det vi har lært igennem livet. En evne er altså ikke kun noget, vi er født med, det er også noget vi kan lære! Derfor har vi en række forskellige discipliner, vi mener er vigtige, hvis vi skal vokse både som disciple og ledere.

Efterlign mig ligesom jeg efterligner Kristus

Målet er at leve som Jesus, men noget af vejen til det, går ifølge Paulus i 1. Korintherbrev kap. 11 vers 1 gennem Paulus selv. Der er altså et fælles mønster i livet i troen, som kan læres af andre – sammen med et individuelt aspekt, som åbenbares til den enkelte direkte fra Gud. Det fælles er ikke en endegyldig tjekliste, men vi må overveje, hvordan vores veje i Kristus ser ud. Hvilket forbillede sætter jeg f.eks. ift. forvaltning af mine ressourcer, økonomi, nådegaver og talenter eller hvordan kommer kærlighed, tålmodighed og gavmildhed til udtryk overfor familie, venner, modstandere, fremmede og folk i nød.

I disse spørgsmål formes vi, og former andre om vi vil det eller ej, en bevidstgørelse af den proces og en høj etik omkring den hører derfor nødvendigvis til for at undgå misbrug eller overførsel af negative mønstre.

Trekanten

Når vi læser om Jesus i evangelierne, ser vi, at han levede sit liv med tre typer af relationer – eller i tre dimensioner om man vil.

Op: Jesus havde en intim relation til sin himmelske far, som han talte med og brugte tid sammen med.

Ind: Jesus levede i fællesskab med andre mennesker, som han delte sin hverdag med. Som voksen samlede han en flok af disciple omkring sig, som han delte sin vision og sin hverdag med.

Ud: Sammen med disciplene rakte Jesus ud til sin omverden og gav det, han fik fra Faderen videre i ord og ikke mindst gerninger.

De fleste af os trives bedre i nogle af disse dimensioner end andre, men som disciple har vi brug for at leve i alle tre. At leve et liv i en levende relation til Gud (op), som en del af et kærligt fællesskab af disciple (ind), der sammen er på mission til den verden (ud), som Gud er i færd med at genoprette.

Cirklen

At være discipel af Jesus handler grundlæggende om at høre, hvad Jesus siger til os – og at gøre det. Det er noget sværere end det lyder. Og de fleste af os har vores styrke på den ene side af cirklen, nogle sidder fast i refleksionen, mens andre springer fra den ene uovervejede handling til den næste. Når vi bruger cirklen sammen med andre, bliver vi fastholdt på både fornuftig analyse og ansvarlig handling.

Halvcirklen

Gud har skabt os til et liv, hvor spændet imellem hvile og arbejde leves ud i en sund rytme. Halvcirklen beskriver denne rytme som et pendul, der svinger naturligt frem og tilbage. Som mennesker har vi nemlig brug for både arbejde og hvile – at være og gøre. I Johannesevangeliet kap. 15, vers 1-8 taler Jesus om vintræet som bærer frugt og bliver beskåret, for at bære mere frugt. En del af ansvaret er vores, halvcirklen hjælper os til at spørge os selv, om vi lever i en sund og holdbar livsrytme både på dags-, uge- og årsbasis.

Jeg er med jer

Dette er et udpluk af de livsmønstre, vi bruger. Vi bruger disse figurer, fordi vi tror, at der er et aspekt i at leve i Gudsriget, vi har brug for at lære og må være nemt at lære videre. Forudsætningen for det er dog altid først vores barnekår hos Jesus og den pagtsrelation, som Gud har med os. Hvis vi ikke har kærligheden, bliver enhver figur blot rungende malm og klingende bjælde (1. Korintherbrev kap. 13).

Relateret

• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud
• 23. apr. 2026 - Hvad er sandheden?
• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 09. apr. 2026 - Ledelse – eller tjeneste?

Find flere

Årets tema ‘I Åndens kraft’ bliver bl.a. bredt ud på tre formiddage med undervisning om discipelliv og -praksis. I år sætter vi særligt fokus på, hvordan livet i Ånden ser ud i et hverdags-, studie-, arbejds- eller familieliv. Vores håb er, at du som deltager vil lære noget om livet som discipel, der er meget mere end at være frivillig medarbejder i kirken.

Discipelskab i praksis

På Platform er vi selv optaget af, hvordan discipelskab ser ud, når livet er travlt. Det kan være en udfordring at få mysteriet om Gud til at give mening midt i et studieliv, der handler om videnskabelighed – eller at give troen videre til vores børn eller at udleve den på arbejdspladsen.

Discipelskab er en læringsproces og er den ny orientering af livet, som Guds rige bringer i os.

Discipelskab er en læringsproces og er den ny orientering af livet, som Guds rige bringer i os. Vi kan fx læse om det i Jesus’ undervisning på bjerget[1] – et enkelt budskab, der støtter og udfordrer os til at leve som disciple, der både hører og gør deres Herres vilje.

Hvornår kan vi sige, at vi har lært noget nyt om at være disciple? Når vi kan forklare det til andre, og det kan leves ud i praksis! Discipelskab er ikke kun teologisk spekulation, men derimod en praktisk, livsnær og forvandlende måde at leve på – formet ud af en efterfølgelse af Jesus som Gud, Herre og Mester.

Hverdagens store spørgsmål

Vi er ret overbeviste om, at de fleste mennesker igennem deres hverdagsliv, måske ubevidst, er i gang med at besvare to store og vigtige spørgsmål: Hvilket liv vil jeg gerne leve, og hvilken person vil jeg gerne blive til? – Det er to ret enkle, men udfordrende spørgsmål, som vi er overbeviste om, at Jesus’ budskab om Guds rige giver os nogle enkle praksisser og svar på, der gør det meningsfyldt og relevant for hverdagslivet.

Det er ikke altid, at deltagelsen i gudstjenesten og livet som frivillig i kirken besvarer de spørgsmål. Derfor er det nødvendigt, at vi lærer at tilegne os og omsætte Jesus’ budskab og liv, så det kan leves i hverdagen, i fællesskab med andre og blive et meningsfyldt svar på vores grundlæggende spørgsmål om tilværelsen. Den udfordring prøver vi kræfter med på Platform med håb om, at flere vil tage refleksion og praksis med tilbage til de lokale menigheder og arbejde videre med at leve som disciple.

Discipelskab er ikke kun teologisk spekulation, men derimod en praktisk, livsnær og forvandlende måde at leve på.

Undervisningen om discipelliv og -praksis ligger de første tre formiddage på Sommerstævnet –mandag, tirsdag, onsdag. Form og indhold er tilrettelagt med udgangspunkt i, at Platform er den alternativ scene på Sommerstævnet. De mindre rammer giver muligheder for oplæg, dialog og fælles refleksion og læring. Undervisningen om discipelskab bliver tilrettelagt med korte oplæg, som derefter kan drøftes i mindre grupper, alt efter hvilken livssituation du befinder dig i fx som studerende, familie eller i forhold til arbejdsliv. Der bliver produceret et lille hæfte med ressourcer og ideer til discipelpraksis, som du kan øve og udleve videre, når du kommer hjem fra Sommerstævnet. Vi håber, at Platform i år må blive en inspiration for dig til ’I Åndens kraft’ at udleve et liv i efterfølgelse af Jesus sammen med andre, så mennesker må blive disciple omkring dig i hverdagen.

Så selvom du ikke er tilmeldt Platform, håber vi at se dig komme forbi teltet enten til undervisning om formiddagen, til at deltage i ’dagens spændingsfelt’ eller være med i cafelivet om aftenen med forskellige typer underholdning – alt fra koncert, stand up, trylleri, pub quiz og selvfølgelig masser af hygge og fællesskab.

[1] Matthæus-evangeliet kap. 5-7

Relateret

• 19. apr. 2026 - Acts2Movement: Et globalt blik på lokal mission
• 06. maj. 2019 - Tid til at krydse floden sammen?
• 03. apr. 2019 - Discipelskab er et dagligt valg
• 05. sep. 2018 - Jesus er centrum!
• 29. sep. 2017 - Fællesskab

Find flere

Det blev intense 48 timer, som både var udfordrende, men også gav tro på nye muligheder og håb for at se nye mennesker begynde at følge efter Jesus. Katapult bliver af Mission i Danmark-udvalget[2] set som det primære redskab til at etablere nye fællesskaber og på længere sigt nye menigheder i Danmark.

Sæt ord på evangeliet

Formålet med Katapult er at hjælpe kristne med at skabe nye fællesskaber, hvor mennesker kommer til tro og bliver disciple af Jesus. Der kan være mange grunde til, at det ikke sker, men en af årsagerne kan være, at vi ikke kan finde ud af at sætte ord på, hvad de gode nyheder er. Derfor ønsker Katapult at hjælpe folk til at få sat ord på de gode nyheder og giver redskaber til rent faktisk at dele dem med vores naboer, venner, kolleger og andre.

Discipelskab

Det var interessant at observere undervisningen og også selv blive udfordret. Caesar Kalinowski, som underviser på Katapult, siger: ”Jesus fortæller os, at vores vigtigste opgave er at skabe disciple, og hvis vi ikke er i gang med at gøre andre mennesker til disciple, at hjælpe dem med at gå fra vantro til tillid til Gud på alle områder af deres liv, så har vi jo misset det, som Gud kalder os til. Så spørgsmålet er: ’Hvem er du i gang med at gøre til en discipel?’”

At hjælpe dem med at gå fra vantro til tillid til Gud på alle områder af deres liv.

Caesar mener, at ofte er vi ikke i gang med at gøre andre til disciple, enten fordi vi ikke selv oplever, at Jesus er gode nyheder til os, eller fordi vi ikke kender de gode nyheder. Derfor begyndte han med at gennemgå Bibelen via 20 fortællinger. Og når man i løbet af seks timer får Bibelens historie serveret via 20 mini-historier, oplever man de gode nyheder på en helt ny måde. Der blev jeg selv udfordret og så sammenhænge, som jeg ikke før har set.

Ud i virkeligheden

Den første Katapult-samling var ikke blot undervisning, samtaler og historier. Deltagerne blev også udfordret til at gå ud i Århus by og lære nye folk at kende. Som Caesar siger: ”Hvis vi ikke altid har lyst til at dele de gode nyheder med folk og tænker, at folk ikke har brug for dem, så er det nok, fordi vi ikke tror, det er gode nyheder for os selv og for andre.” Udfordrende, men nok også sande ord.

Guds historie blev relevant

Jeg var selv med på et team, og vi gik ud på en vinbar i Århus. Det blev en superinteressant aften, hvor vi fik øvet os på at dele de gode nyheder – på en måde, der gav mening for os, men også for dem, vi mødte. Vi sad i vores egen gruppe og var lidt nervøse over at skulle indlede en samtale med vildtfremmede mennesker. Vi syntes, det var rimelig udansk. Men vi tog Caesars ord til os om, at hvis vi virkelig troede, at Jesus er gode livsforvandlende nyheder, så måtte vi hellere komme i gang. Vi faldt i snak med et ungt kærestepar og hørte deres historier om, hvordan de mødte hinanden, og hvad de drømte om. I grunden lyttede vi bare til deres historie og var oprigtigt interesserede. På et tidspunkt spurgte de ind til, hvem vi var, og så drejede vi snakken ind på Gud og Guds historie. Vi fik fortalt, hvordan vi oplevede, at Gud var gode nyheder for os og dem. Det var supergodt at opleve, hvordan Guds historie blev relevant for dem. Hvor er det sjældent, at vi rent faktisk deler vores tro, som vi gjorde den aften.

En af årsagerne kan være, at vi ikke kan finde ud af at sætte ord på, hvad de gode nyheder er.

At leve som missionærer

På Katapult drømmer vi om, at vi hver dag må leve som missionærer, der ser det som den mest naturlige ting at dele de gode nyheder, så mennesker må komme til tro og blive disciple, så nye fællesskaber kan opstå.

[1] Se http://www.kirkeplanternet.dk
[2] Et af Baptistkirkens arbejdsudvalg

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre

Find flere