Der er nok muligheder i den digitale kirke, men risikoen er fremmedgørelse. Især nadveren mister sit præg af konkret nærvær, når den foregår på en skærm. Er resultatet en luftig åndelighed uden inkarnation?

Med digitaliseringen underlægger vi os teknikkens vilkår. Teknik fungerer sjældent helt uproblematisk, og de løsninger vi finder gør os oftest bare mere afhængige af teknikken.

Hvis vi ikke kan mødes mange, kan vi så opjustere ’den lille liturgi’?

I en tid, hvor alting sker ’online’ er det måske netop, at kirken skal satse på det ’analoge’. Mange kirker har holdt ’åben kirke’. Tænk hvis kirken kan være et åbent rum med plads til bøn og fordybelse i det små, også fremover.

Dette er udtryk for skribentens egen holdning.

Relateret

• 17. sep. 2026 - Det er ikke en selvfølge
• 10. sep. 2026 - Om kykloper og andre myter
• 03. sep. 2026 - Efterårshåb
• 27. aug. 2026 - Religionens rolle
• 07. maj. 2026 - Kast nettet ud

Find flere