Topbilledet viser Missionsforbundets ledelse, forbundsrådet, sommeren 2019

Missionsforbundet er en evangelisk frikirke, der opstod i 1888. Den blev født ud af en vækkelse, hvor en række nye menigheder blev til. Disse menigheder dannede i 1888 et forbund med det formål at arbejde sammen i mission. Forbundet har i dag 17 menigheder og knap 2000 voksne medlemmer i Danmark. Internationalt er Missionsforbundet med i IFFEC, International Federation of Free Evangelical Churches.

Guds børns enhed og synderes frelse

Missionsforbundets pionér var den svensk-amerikanske evangelist Frederik Franson, der som teenager immigrerede fra Sverige til USA. På møder med evangelisten Moody gav Franson sit liv til Kristus, og snart følte han sig kaldet til at afholde store kampagner i stil med Moodys. Inden længe ledte Gud ham tilbage til rødderne, til hjemlandet Sverige, hvor der opstod store vækkelser overalt, hvor Franson kom. Ud af disse vækkelser dannedes Det Svenske Missionsforbund. Det samme skete i Norge.

I Danmark holdt Franson store vækkelsesmøder i København og rundt omkring på Sjælland. Hans tid i Danmark blev dog kort, da han blev fængslet og udvist af landet, dømt for kvaksalveri på grund af hans forbøn for syge. Men han nåede at sætte sig nogle dybe spor. Hans forkyndelse handlede om menneskers frelse, Jesus’ snare genkomst og kaldet til mission. For at opfylde missionsbefalingen så han behovet for samarbejde med alle kristne. Derfor blev Missionsforbundet født med mottoet: ’Guds børns enhed og synderes frelse’.

Livet over læren

En anden formulering, der har kendetegnet Missionsforbundet, er ‘livet over læren’. Missionsforbundet opstod ud af en vækkelse, hvor det afgørende var forkyndelsen af evangeliet til frelse og omvendelse. Det var ikke bestemte læresætninger, der formede Missionsforbundet. Vægten blev lagt på livet med Kristus, et liv i omvendelse og helliggørelse.

På trods af det har Missionsforbundet naturligvis nogle læremæssige grundholdninger. Et par skrifter har defineret, hvad vi grundlæggende står for: ’Synodeudtalelsen’ fra 1967 og ‘Tro Til Tiden’, der udkom i 2013. I det sidstnævnte er ovenstående sætning omformuleret til ‘Livet før læren’. Først må mennesker opleve livet i Kristus. Derefter må de lære at leve som kristne.

Først må mennesker opleve livet i Kristus. Derefter må de lære at leve som kristne.

Fokus på livet i Kristus skaber rum for tanken om ‘Guds børns enhed’, der altid har kendetegnet Missionsforbundet. Vigtigere end at være enige i alle teologiske standpunkter er det, at se livet i Kristus hos hinanden, og på den baggrund begive sig ud på en fælles vandring. Vi lægger vægt på enighed i det væsentlige og plads til divergerende holdninger i det mindre væsentlige. Skal der alligevel siges noget om Missionsforbundets grundholdninger, er det et bibelsyn, der kan betegnes som værende teologisk konservativt; et menighedssyn, hvor mennesker optages på troens bekendelse alene, og et sakramentsyn, der skaber rum for, at mennesker med forskellige holdninger kan danne menighed sammen med det formål at fremme Guds mission i verden.

Vision 2022

Mission har altid haft sin centrale plads i kirkesamfundet. I Danmark kommer det i disse år til udtryk gennem ‘Vision 2022, Menigheder som lever og vokser’. Dette er er en satsning på discipelskab, menighedsudvikling, dannelse af nye trosfællesskaber og nye menigheder, socialt engagement og netværk mellem menighederne. Der er et mål om at påbegynde fem nye menighedsplantninger inden 2022.

Gudstjeneste i en romalandsby i Rumænien.

International mission

Missionsforbundets internationale mission foregår i Thailand, Myanmar, Ghana, Rumænien og Grønland. Arbejdet udfolder sig bl.a. i fængsler, i flygtningelejr, på bibelskole, på børnehjem, i roma-landsbyer, blandt kriseramte kvinder og i menigheder og menighedsplantninger.
Vil du vide mere om Missionsforbundet, så besøg en af vores menigheder eller se http://www.missionsforbundet.dk.

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 15. maj. 2026 - Læs meget mere om Acts2Movement – Tro i bevægelse
• 13. maj. 2026 - Sådan udfolder missionsarbejdet sig i Roskilde Baptistkirke
• 05. maj. 2026 - Kyle Henderson: Gud kalder os videre
• 26. apr. 2026 - Det haster med missionsbefalingen

Find flere

Menigheden har i maj måned fejret 10 års jubilæum og består i dag af ca. 130 voksne medlemmer, 25-40 børn samt 50-70 andre, der ofte dukker op til arrangementer eller gudstjenester.

En sendt kirke

’Vi ser os først og fremmest som en sendt kirke!’, siger kirkens præst John Lorenzen og fortsætter: ’En af de største gaver, kirken kan give verden, er at være kirke. Vi skal ikke blot samles og invitere gæster indenfor. Visionen har en langt større dybde og dynamik og betyder, at vi ønsker at være et mangfoldigt fællesskab af mennesker, der samles og sendes ud i byen, så vi er nærværende og til stede, hvor vi lever og er i hverdagen’.

En af de største gaver, kirken kan give verden, er at være kirke.

En bred vifte af tilbud

Når kirken også fungerer som kulturcenter og musikskole, skyldes det den målrettede indsats for at se sig selv som et missionsfællesskab, udsendt af den sendende og skabende Gud. Det indebærer tilbud om klyngefællesskaber for voksne, familier og unge. Der er teenageklub, KulturCafé og kirkekursus for søgende mennesker.

Kirken ønsker at styrke det sociale ansvar ved at arbejde for at hjælpe vanskeligt stillede mennesker – børn, unge, voksne og ældre – uanset etnicitet og religion. Det kan være tilbud om økonomisk hjælp eller den praktiske hjælp, der udbydes to gange årligt. Hver mandag er der et tilbud til børn og forældre om samvær og fællesspisning i kirken.

Saralystkirken

Herudover arbejdes der målrettet med mentorskab og medvandring i kirken, hvor såvel nye som gamle troende tilbydes en relation til en anden person. Kirken er en uddannelsesmenighed og ønsker på den baggrund at tilbyde studerende et mentorskab baseret på uddannelsesforløb og interesse.

Musikskolen rummer gospel for børn og for voksne, klaverundervisning og leg og bevægelse for børn og voksne.

Det lugter af jord

’Evangeliet lugter af jord!’, fortsætter John Lorenzen. ’Det har det gjort, lige siden Kristus blev menneske og gik ind i kulturen for at møde mennesket dér, hvor det var. Alt, hvad Saralystkirken gør, sker med tanken om at være i mission og for at række ud til byen og lokalområdet samt for at inkludere nye i et eksisterende fællesskab. Derved kommer det til at handle om at omsætte spiritualitet til en missional tilgang. Spiritualitet er det, vi gør med det, vi tror. At leve med Helligånden er ikke bare ét punkt i en fælles historie, men et bagtæppe, der gør, at vi forstår teologien i lyset af den sendende Gud og den udsendte kirke’.

Hyppig sprogvask

Kirkens opgave er bl.a. at forkynde de gode nyheder for mennesker, der ikke oplever sig som ‘syndere’ og langt fra kan genkende sig selv i det begreb. Til gengæld er der mange, der oplever, at livet fyldes med skam og skyld over ikke at kunne slå til i forhold til egne drømme, familien, jobbet, studiet, boligen og fritiden. Saralystkirken har målrettet arbejdet med sproget, der anvendes i gudstjenester, kirkeblad, hjemmesider m.m. For at sproget ikke skal skabe afstand, er der jævnligt ‘sprogvask’: Sproget evalueres, og kirkebegreberne og indforståetheden ‘oversættes’ til nye ord.

Vi har mødt Guds frisættende kærlighed og ønsker at dele den med byen.

Accept og plads

Saralystkirken ønsker at være en tydelig missional menighed, der hverken klapper folk i form eller forventer, de skal gå i takt. Kirkens atmosfære afspejler accept af og plads til alle, der ønsker at være en del af kirkens fællesskab. Saralystkirken ønsker at være tydelig i et polariserende samfund og pege på den gode vej, dog uden løftede pegefinger.

’Vi har mødt Guds frisættende kærlighed og ønsker at dele den med byen, og vi er klar til at lade den enkelte deltage i sit eget tempo, mens vi glad og frimodigt inviterer til mere fællesskab’, slutter John Lorenzen.

Find flere