Lyt til artiklen:

”Det er bedre, at de er lidt sjove for børn. Så man ikke bare får læst sådan en kedelig historie op for sig,” siger Ludvig Martens på 10 år. Lillebror Sigurd på 7 år mener også, at han husker historierne: ”Fordi jeg har hørt det for sjov.” Drengene er gået med til interviewet om de skøre historier, der i et par uger har været godnatfortællinger i hjemmet. Historien om Elias og Kong Akab i Første Kongebog, kapitel 18, er et hit. Når Akab byder Elias velkommen på slottet med ordene: ”Du er lige så velkommen, som et myggestik på min ene balle!” synes drengene, at det tager godnathistorierne til nye højder.

Jakob Svendsen

Jakob Svendsen (født 1980) er en dansk standupkomiker, der har vundet Danish Open og tre gange været nomineret til Årets Talent ved Zulu Comedy Galla. Han er uddannet cand.scient. og har undervist i matematik og datalogi på Gladsaxe Gymnasium. Jakob debuterede som komiker i 2009. Med udgangspunkt i sin kristne tro har han lavet de to shows ’Kristen i krise’ og ’Næste(n)kærlig’.

Jakob Svendsen (Foto: Christine Louw)

Har Gud humor?

Det spørgsmål stillede ”Anne” engang på religion.dk.  ”Humor er en menneskelig egenskab … Men så snart du vil overføre en menneskelig egenskab til Gud, skaber du Gud i dit eget billede,” var svaret. Når man læser Jakob Svendsens ”Bibelen for sjov”, er det svært ikke at tro, at det faktisk forholder sig omvendt: Gud har humor, vi er skabt i Guds billede og derfor har vi også humor! Måske er Jakob Svendsen skabt i et billede med særlig indramning, hans humor er i hvert fald lidt ud over det sædvanlige.

Formidling i børnehøjde

”Formålet er at formidle glæden ved noget, der betyder utrolig meget for mig,” siger Jakob om bogen. I sin formidling bruger han moderne sprog og referencer, som børn kan forstå. Det bringer bibelhistorierne ned i børnehøjde. I næsten alle historierne inddrager Jakob Svendsen elementer fra hverdagen og populærkulturen. På den måde bliver fortællingerne genkendelige og underholdende.

Dyreperspektiv og forskydning er et par af de andre tricks Jakob bruger til at fange børnenes opmærksomhed: Når Jesus renser templet, er det duerne, Thilde og Sanne, der fortæller historien fra deres bur på tempelpladsen.

Sigurd (tv) og Ludvig (th) (Foto: Jakob Martens)

Standup med respekt

Standup-genrens hurtige opbygning til en vittighed gennem to tre replikker går igen i mange historier. Det er måske bogens største svaghed: At historierne egner sig langt bedre til at fremføre på en scene end til traditionel højtlæsning for børn.

I Aalborg fortæller Ludvig og Sigurds far, Jakob Martens, at han hurtigt blev klar over, at drengene fik meget mere ud af historierne, når han ”spillede” de forskellige figurer.
”Men det krævede lige en gennemlæsning eller to, før jeg fik alle detaljer, ordspil og underliggende meninger med,” siger Jakob Martens.

Uanset virkemidler sker formidlingen gennem hele bogen med stor respekt for de bibelske fortællinger. Humoren fordrejer ikke budskaberne, men medvirker nogle steder til, at bogen virker en smule overfladisk.  Men det ændrer ikke ved, at ”Bibelen for sjov” har et stort potentiale i forhold til forkyndelse for børn.

Illustrationerne

Bogen er rigt illustreret med detaljerige sort/hvide stregtegninger, der hver for sig fortæller en historie. En lang række af de mere morsomme replikker er fremhævet med en iøjnefaldende skrifttype. Det er umuligt at overse, at hyrden Lukas i juleevangeliet ikke forstår de tre vise mænd:

”WHAT?!” hviskede Lukas til de andre. ”Guld er da okay – men MYRRA? Og så har de taget røgelse med herind? Der er fuld af hø? Det er super-brandfarligt… Hvad tænker de på?”

Mikkel Straarup Møllers illustrationer understøtter fortællingerne på en fantasifuld og levende måde, der bidrager til formidlingen af budskaberne til børn. Et eksempel på Mikkel Straarups humoristiske stil er en illustration af Gud, der fumler med en limpistol og æsker med øjne og fjer, mens han skaber dyrene. Et andet sjovt eksempel er bogens forside, hvor flasken med ”Kildevand” har undergået et mirakel og indeholder en rød væske…

Køkkenet er fyldt med latter

I køkkenet hos familien Martens er far Jakob efterhånden ved at overtage rollen som interviewperson. Vi får læst højt af flere af historierne. Drengene foreslår på skift de sjoveste replikker. Sigurd er vild med historien om David og Goliat:
”Den er sygt sjov. Når Goliat råber gi’r det ekko. Så råber David bare ’Hvad drikker Møller’…”
I Flugten fra Ægypten er det illustrationen af de delte vande, der er sjovest, mener Sigurd:
”Der er en hale fra en hval og en ubåd.” Vi kigger på tegningen og ser en kvinde, der bærer på en mikrobølgeovn og et vejskilt med ”Glat i vådt føre.” Nu er det pludselig de voksne i selskaber, der griner højest.

I historien om Babelstårnet spiller Jakob Svendsen på den dobbelte betydning af ordet grund – når man bygger, skal der både være en grund til at bygge og en grund at bygge på. Både Ludvig og Sigurd griner højt, da de skal forklare vittigheden: Den har de nemlig fanget.

En Gud for børn

“Bibelen for sjov” præsenterer en Gud, der er både magtfuld og kærlig. Men også en Gud der er humoristisk på et plan, børn forstår. I køkkenet er Ludvig og Sigurd meget bevidste om bogens formål: ”Den laver ikke grin med Gud,” siger Ludvig og Sigurd fortsætter: ”Den laver bare sjov.”

Bogen fokuserer på Guds positive egenskaber. Den præsenterer Gud som en, børn kan elske og ikke behøver bekymre sig om at frygte. Ludvig og Sigurd holder meget af den Gud, de møder i ”Bibelen for sjov.”

Hvordan får jeg fat i “Bibelen for sjov”

Køb “Bibelen for sjov” der, hvor du plejer at købe bibler – eller bestil direkte hos Bibelselskabets Forlag

Relateret

• 18. maj. 2026 - Jesus gjorde demokratiet til virkelighed
• 18. maj. 2026 - Sociale medier udvisker de bånd, der binder os sammen
• 18. maj. 2026 - Demokrati som samtale
• 18. maj. 2026 - Baptister og demokrati
• 18. maj. 2026 - Kan dansk og vestligt demokrati overleve?

Find flere

Lyt til anmeldelsen:

Årligt udkommer der nye børnebibler på det danske marked, og man kan måske få tanken, om der virkelig kan blive ved med at være behov for nye genfortællinger? Svaret er ’Ja’. Nye børnebibler bidrager med noget nyt, og det er også tilfældet med Den store historie Bibel, som er udgivet i 2024 af ProRex Forlag.

Den store historie Bibel

er skrevet af N.T. Wright
Illustreret af Helena Perez Garcia
Oversat af sognepræst Asbjørn Janke Hansen
Udgivet af ProRex Forlag 2024.

Læs mere hos ProRex

Nye gamle fortællinger

For det første er Den store historie Bibel særlig ved at indeholde 140 fortællinger. Det er langt flere end de fleste børnebibler. Blandt de 140 historier er selvfølgelig klassikerne om Noa, Moses, David og Peter. Men vi kan også læse en lang række tekster, som ellers ikke finder vej ind i udgivelserne for børn. Vi møder fx adskillige profeter i Det Gamle Testamente og en stribe fortællinger fra Apostlenes Gerninger. En del fortællinger med kvindelige hovedpersoner er der også blevet plads til. Hertil kommer et forfriskende bredt udvalg af genrer i form af nytestamentlige breve og gammeltestamentlig poesi.  Denne børnebibel kan altså inspirere os alle til at gå på opdagelse i Bibelens mange krinkelkroge sammen med børn og unge. Der er meget at hente, når man tør bevæge sig væk fra arken og de trygge travere.

Men vi kan også læse en lang række tekster, som ellers ikke finder vej ind i udgivelserne for børn.

En stor plan og et vanskeligt sprog

Den store historie Bibel er desuden særlig, fordi den er skrevet af den engelske teolog og tidligere biskop, N.T. Wright, der forsker i Det Nye Testamente. Det betyder, at bibelgenfortællingerne springer ud af en langt større indsigt i det bibelske univers, end det er tilfældet i den typiske børnebibeludgivelse. Wright laver den teologiske tolkning, at de mange bibelske fortællinger i virkeligheden er én sammenhængende fortælling om Guds fortløbende historie og plan med mennesker. Alle fortællingerne bindes sammen med referencer på kryds og tværs.  Og der ligger relativt komplicerede tanker om synd, offer og tilgivelse bag.

Bibelgenfortællingerne springer ud af en langt større indsigt i det bibelske univers, end det er tilfældet i den typiske børnebibeludgivelse.

Det blik på fortællingerne og den store baggrundsviden får den konsekvens, at børnebibelen har et vanskeligt sprog og et højt abstraktionsniveau, særligt i Det Gamle Testamente og den sidste del af Det Nye Testamente. Med ord og vendinger som ’tragte efter’ og ’lade hånt om’ rammer mange fortællinger sprogligt forbi de 6-10-årige, som er den tiltænkte målgruppe.

Børnebibelen har et vanskeligt sprog og et højt abstraktionsniveau.

Den egentlige målgruppe?

Den store historie Bibel udfylder et hul på børnebibelmarkedet med sit brede og modige udvalg af fortællinger, og det kan tjene til inspiration for alle os, der går på opdagelse i bibelhistorier sammen med børn og unge. Den store historie Bibel vil gøre gavn på hylderne hos fx præster og børnekirkemedarbejdere. Jeg vil anbefale, at man vælger sig en fortælling og på forhånd går den igennem og overvejer de sværeste vendinger, inden man bruger den sammen med børn og unge. Omvendt er Den store historie Bibel ikke oplagt som gave ved barnevelsignelsen eller som godnathistorie i det gennemsnitlige danske hjem. Den er for kompliceret, også selvom barnet er fyldt seks år. Den funktion er der heldigvis så mange andre børnebibler, der kan udfylde. Netop derfor har vi brug for, at der bliver ved med at udkomme nye børnebibler.

Om anmelderen

Louise Heldgaard Bylund er cand.theol. og ph.d. i teologi. Hun arbejder som projektleder for Detmedgud.dk hos KFUM-spejderne. Louise har forsket i emnet: “Børnebibler som bindeled mellem individ og tradition – En analyse af fem danske børnebiblers materialitet og paratekster.”

Desuden er hun medlem af Bibelselskabets bestyrelse, medlem af redaktionen for tidsskriftet Bibliana og en del af Bibelselskabets oversættergruppe på Biblen 2036.

Relateret

• 13. jun. 2025 - Kirkens kald i en ”platformskultur”
• 11. nov. 2024 - ”Bibelen for sjov” – en bog for børn og barnlige sjæle
• 04. maj. 2022 - Vellykket børnebibel
• 29. jan. 2016 - Aera anmeldelse

Find flere

http://www.bibelselskabet.dk

264 sider, 249,95 kr.

Bibelselskabet har lige udgivet en ny børnebibel. Endnu en i den lange række af børnebibler. Den hedder ”Den lille bibel”, målgruppen er 2-5-årige og forfatterne er Joan og Daniel Øhrstrøm.

Det er selvfølgelig en højtlæsnings-bibel, godnathistorier måske. 40 korte bibelhistorier, hvor der ofte er fokus på barnets vinkel og hvert afsnit sluttes af med et spørgsmål (bortset fra skabelsen… hvorfor mon det?) og nogle med et forslag til en aktivitet. Og som historien vokser, dukker der en lille mus og senere en tromme og en tallerken frem i de fleste – og børn elsker jo gemmelege, så det er en genial detalje. Nogle gange virker det lidt søgt, men det er børn jo ligeglade med. De går på opdagelse i Bibelen.

Der har været lidt kritik af, at det onde er negligeret. Adam og Eva spiser af det træ, de ikke må og får ondt i maven. Men jeg tror faktisk godt, at de 2-5-årige kan genkende, at man får ondt i maven, når man gør noget, man ikke må.

Og der er ingen grund til at pensle ud, at selvom Noa og hans familie overlever, er der mange, der ikke gør. De små skal tids nok stifte bekendtskab med lidelser og ondskab. Det vigtigste er vel, at de lærer, at Gud er der, selv når noget gør ondt!

Den er også politisk korrekt – med den multietniske discipel-flok.  Og Jesus selv er brun og ikke hvid!

”Den lille bibel” er blevet til på Bibelselskabets initiativ. Forlægget var hollandsk og tegningerne af Merieke ten Berge er dermed genbrug, så det var en bunden opgave for forfatterne, hvilke historier, de skulle have med, og hvor lange de måtte være.

baptist.dk har interviewet ægteparret, der bor i Rønne og begge arbejder som journalister og forfattere. Daniel er faktisk ofte prædikant i Baptistkirken Bornholm.

Daniels actionhelte

Har I selv fået Bibelen ind med modermælken, læst og genfortalt som børn?

Daniel: Da skovbørnehavepædagogerne spurgte mig, hvad jeg ville være, når jeg blev stor, svarede jeg: ”Profet!” For jeg kunne ikke forestille mig noget sejere. Derhjemme havde vi ikke fjernsyn, da jeg var lille. Og mine hallelujahippie-forældre ville ikke lade mig lege med legetøjsvåben.

Men i søndagsskolen fik jeg masser af voldelige historier og drama, så de gammeltestamentlige profeter blev mine actionhelte, selvom jeg hørte bibelhistorierne i skånsomme versioner for børn.

Mine forældre havde den autoriserede bibel liggende på deres natbord, og det var faktisk også Bibelen, der var med til at lære mig at læse.

Min mor sagde, at jeg måtte få min egen bibel, hvis jeg læste 1000 sider, der ikke måtte være Anders And. Og jeg bar den bibel rundt, som var det en bamse. Til sidst blev den så slidt, at den faldt fra hinanden. Men jeg er aldrig holdt op med at læse i Bibelen. Den er fundamentet for hele vores kultur, men også et fundament at stå på. Man kan altid søge trøst i Bibelen.

Det lærte jeg både derhjemme og hos min mormor og morfar, der havde kælderen fyldt med gideonit-bibler, som min morfar delte ud på skoler og hoteller, fordi han mente, at Bibelen var det bedste, man kunne give andre. Når jeg var på ferier hos dem, startede dagen altid med kryddere og bibellæsning. Og da jeg skulle vælge en ting fra min mormors rækkehus, da hun døde, valgte jeg hendes bibel, der var fuld af understregninger.

Joan: Bibelen har også været en del af mit liv, så længe jeg kan huske. Mine forældres bibler er også fulde af understregninger, og mens min mor også hyggelæste romaner, kender jeg ingen, der har læst så meget i Bibelen som min far. Om aftenen satte han sig tit til at læse i Bibelen, når han havde fri fra sit arbejde som maskinmontør. Og jeg blev også tidligt selv optaget af Bibelen og dens gode historier.

Jeg husker, at jeg især blev fanget af historierne om Josef, der gik så grueligt meget igennem, og den smukke dronning Ester, der reddede sit folk. Så jeg er glad for, at de to historier er med i ”Den lille bibel”, som vi fik lov til at skrive for Bibelselskabet.

Men den historie, jeg syntes var stærkest at skrive, var om det fortabte får, fordi den bekræfter mig i et kærligt gudsbillede. Jesus er som en god hyrde, der kender sine får og ikke vil lade et eneste i stikken. Det er dejligt at tænke på. Alle kan føle sig fortabt, men hyrden giver ikke op, før vi er fundet igen. Hyrden kender sine får og kender vores navne, som der står i Johannesevangeliet. Og derfor gav vi også fårene navne i vores version, hvor det er det brune får, Bruno, der er blevet væk, men bliver fundet af hyrden.

Det understreger, at Gud kender og elsker den enkelte, synes jeg.

Med kærlighedens briller

Når man skal genfortælle Bibelen for 2-5-årige, bliver det let overfladisk, og nogen vil måske kritisere, at det ikke er bibeltro. Hvad er jeres bibelsyn?

Joan: Jeg vil klart sige, at vi har forsøgt at være tro mod Bibelen i ”Den lille bibel”. Enhver genfortælling er jo i sagens natur en fortolkning, men vores børnebibel bygger på det, som vi syntes var vigtigst, da vi læste grundteksten til hver eneste af de 40 historier, vi gengiver i vores eget sprog og i en børnevenlig beskæring.

Bibelen er jo, som Daniel siger, sine steder voldsomt drabelig, men denne børnebibel er netop målrettet de helt små, der gerne skulle kunne sove trygt, efter de har fået læst op af bogen. Og det er da klart et valg, at vi ikke ville have, at børnene skulle skræmmes ved puttetid. Men det hænger også sammen med vores bibelsyn og måde at læse Bibelen på. Vi tror begge på, at Gud er kærlig. Der står jo også direkte i Bibelen, at Gud er kærlighed. Og man skal læse Bibelen med kærlighedens briller, synes vi.

Sådan bliver mange af de svære historier fra Det Gamle Testamente til billeder på Det Nye Testamente. For eksempel skriver vi, at hvalens mave var mørk som en grav, da Jonas var dernede i tre dage. For Jesus sammenlignede jo også sin gravlæggelse og opstandelse med ”Jonastegnet”.

Daniel: Vi har også forsøgt at vise, at Bibelen hænger sammen. Den lille bibel begynder og slutter ikke for ingenting med ordet ”lys”. Det peger igen på Jesus som verdens lys. Og det understreger vi også i skabelsesberetningen, der i vores version begynder med: ”’Lys’, siger Gud, og lyset skinner i mørket. Men i begyndelsen var der helt sort”. Her har vi lånt formuleringen ”lyset skinner i mørket” fra den berømte prolog i Johannesevangeliet for at understrege, at Jesus var med fra begyndelsen, og for os er Jesus også Bibelens lys. Det understreger vi ved at lade bogen begynde og slutte med ordet lys.

Sådan afspejler vores børnebibel også vores kristocentriske bibelsyn.

Selv er jeg meget inspireret af den tyske teolog Bonhoeffer, der netop skrev, at man først skulle læse Det Nye Testamente og så Det Gamle Testamente. Så bliver Det Nye Testamente Det Gamle Testamentes lys. Det gjorde jeg selv i en læsegruppe, og pludselig så vi billeder på Jesus overalt i Det Gamle Testamente.

Titlen ”Den lille bibel” peger jo også ind i Johs. 3,16. ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.” For det bibelvers bliver netop kaldt den lille bibel.

Deres børn har været med

Har I selv haft held til at læse bibelhistorier for jeres børn, da de var 2-5 år – og hvad var erfaringen/udfordringerne?

Joan: Ja, vi har forsøgt med alle vores tre drenge, men nogle af børnebiblerne var for svære at forstå, og andre virkede, som om de var skrevet af forfattere, der blot betragtede bibelhistorierne som gode røverhistorier. Vi ville gerne have med, at Bibelen også er et godt sted at finde trøst, og at man altid kan komme til Gud

Daniel: Hvis børnene tænker, at man godt kan blive ven med Gud, når de har læst ”Den lille bibel”, så er vi glade.

Hvordan har I inddraget jeres egne børn i processen? 

Daniel: Vores børn har – udover vores dygtige redaktør, Mathias Anker Kure – været vores vigtigste litterære konsulenter. Vi har prøvet det hele af på dem, der også har inspireret os. For eksempel tegner den yngste meget. Det inspirerede os til skabelsesberetningen, hvor der står, at verden i begyndelsen var tom som tegnepapir, der venter på at blive fyldt ud.

”Den lille bibel” skulle gerne sætte gang i samtalerne og bringe lys og håb ind i børneværelserne. Det er der brug for. Ikke mindst i denne mørke tid med krig, Corona og klimakriser, som børn kan blive bange for. Men det er ikke tilfældigt, at vi begynder vores version af Det Nye Testamente med at citere en engel for at sige: ”Du skal ikke være bange!”

Relateret

• 11. feb. 2026 - For at guide os hen til Jesus
• 11. feb. 2026 - Bibelens relevans
• 11. feb. 2026 - Bibelsyn og bibelbrug
• 11. feb. 2026 - Men på hver sin måde
• 29. dec. 2025 - Et liv med bibellæsning

Find flere