Lyt til artiklen her:

Efter flere år med dalende medlemstal og ledelseskrise skal deltagerne i årets Førerstævne – generalforsamlingen i Danske Baptisters Spejderkorps (DBS) – tage stilling til, om korpset skal fortsætte som en selvstændig organisation eller blive en del af KFUM-spejderne i Danmark (KFUM).

Der er tre vigtige forslag til afstemning, når spejderførerne mødes på Houens Odde spejdercenter ved Kolding. Alle tre forslag er stillet af korpsets ledelse, Korpsrådet:

• Forslag 1 – ”Bæredygtigt korps” – giver Korpsrådet mandat til at iværksætte en række initiativer foreslået af en arbejdsgruppe. Ideen er at bevare et selvstændigt, men langt mere strømlinet korps. Korpsrådet skal arbejde langt mere strategisk, administrative opgaver kan løses af lønnet hjælp og korpsrådsarbejdet skal gøres attraktivt for yngre kræfter. Der skal fokus på kredsudvikling. Her taler man både om ”livreddende førstehjælp” og ”vitamintilskud”. Endelig skal organisationen slankes, så færre personer deltager i udvalgsarbejde
• Forslag 2 – Sammenlægning af DBS og KFUM – giver Korpsrådet mandat til at udarbejde en aftale med KFUM-Spejderne om sammenlægning, så Danske Baptisters Spejderkorps bliver et distrikt under KFUM-Spejdernes landsorganisation. Dermed skal Danske Baptisters Spejderkorps opløses og ophøre med at være en selvstændig organisation.
• Forslag 3 – er det ultimative mest vidtgående forslag, hvor Korpsrådet indstiller, at ”opløsningsparagraffen”, §21 i vedtægterne aktiveres og korpset opløses.

Korpsrådet valgt på Førerstævne 2023 (Foto: Jacob Pihl)

De tre forslag er fremsat som resultat af det seneste års arbejde i Korpsrådet. Ved Førerstævnet i 2023 var det ikke muligt at finde kandidater, hverken til spejderchefposterne eller Korpsrådet. I dyb krisestemning og med trussel om en lukning af korpset valgte Førerstævnet at udsætte valghandlingen. I pausen lykkedes det at finde spejderchefer og få stablet et korpsråd med i alt otte medlemmer på benene. Som vicespejderchef Tue Sandbæk udtrykker det:
”Om der var nogen, der følte, at de fik vredet armen helt om på ryggen, tør jeg ikke sige. Men det udløste, at vi fik et korpsråd. Det jeg vil kalde et ’overgangskorpsråd’.”

Tue forklarer, at han kalder det et ’overgangskorpsråd’, fordi der fulgte en opgave med. Korpsrådet skulle til Førerstævnet 2024 udarbejde forslag til at sikre korpsets overlevelse eller afvikling. Tue fremhæver samtidig, at der i praksis er tale om fire forslag: Hvis alle tre forslag fra Korpsrådet falder, skal korpset drives videre som hidtil.

Medlemstallet

Medlemstallet i spejderkorpset er dalet i takt med, at baptistmenighederne er blevet færre og baptisterne ældre. En del af spejderkorpsets udfordring er også, at det aldrig er lykkedes at sælge ideen om spejderarbejde til de nye migrantmenigheder. Her har det ikke-uniformerede ungdomsarbejde haft langt større appel.

Medlemstilbagegangen betyder også, at spejderkorpset med hastige skridt nærmer sig bundgrænsen for at organisationen kan modtage driftstilskud (i daglig tale ”tipsmidler”) fra Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).  Kravet er, at organisationen skal have mindst 500 medlemmer under 30 år. En grænse som korpset nærmer sig med hastige skridt.

En anden problematisk paragraf i DUF’s regler for driftstilskud er, at organisationen skal have ”… mindst seks lokalforeninger, kollektive medlemmer eller andet lokalt baseret arbejde… heraf minimum én i hver af de fem danske regioner.” I Region Syddanmark er der kun spejderarbejde i Esbjerg og Odense (dog med to kredse). I Region Midtjylland er det alene kredsen i Aarhus, der opretholder korpsets ret til driftstilskud.

Førerstævnet 2023 (Foto: Jacob Pihl)

Ledelseskrisen

Spejderkorpsets ledelseskrise har udviklet sig over mange år. I ”de gode gamle dage” var der en lang række udvalg: Klynge-, flok, trop-, gruppe-, rover/senior-, PR-, forkyndelses-, førertrænings-, Øksedal- og forretningsudvalg, hvor alle formændene udgjorde korpsrådet sammen med vicespejderchef, spejderchef og korpsrådsformand. Flere end hundrede frivillige deltog aktivt i korpsets ledelse og arrangerede lederuddannelse og andre aktiviteter for spejderkredsene rundt om i landet. I dag er korpsarbejdet reduceret til ganske få udvalg og korpsrådet er reduceret til otte personer.

Den rigtige løsning er svær at få øje på

”Overgangskorpsrådet” har løst sin opgave. Der er tre forslag til at føre korpset videre. Tue Sandbæk advarer førerne mod at tro, at de har en nem opgave på Førerstævnet:
”Uanset hvad man vælger, om det er det ene eller det andet forslag, så skal man ikke tro, at arbejdet bliver lettere.”

Tue uddyber og forklarer, at ”Bæredygtigt korps” indeholder mange af de samme udfordringer, som man allerede har i dag: Medlemmer kommer ikke pludseligt løbende, og man skal ud i menighederne og promovere spejderarbejdet. Risikoen for manglende driftstilskud forsvinder heller ikke med en beslutning på Førerstævnet.

Om ”KFUM-løsningen” siger Tue: ”Den giver jo kun mandat til at forsætte dialogen med KFUM-spejderne. Hvis vi går den vej, skal vi senere vurdere løsningen og tage beslutning om at nedlægge korpset på to Førerstævner.”

For mange ”pensionerede” spejdere vil spørgsmålet om Øksedals fortsatte drift sikkert trænge sig på. Her har Tue heller ikke et svar uden udfordringer:
”Så vidt jeg er orienteret, har de foreløbige samtaler med KFUM-spejderne ikke givet en fuldstændig afklaring på, hvordan vi kan drive Øksedal. Vælger vi ”Bæredygtigt korps” og måske en fremtid uden driftstilskud, kan vi også blive udfordret. Øksedal har aldrig været en guldgrube.”

Spejdere blvier ved med at lede efter en løsning – fra Førerstævnet 2023 (Foto: Jacob Pihl)

Spejdere giver ikke op!

I spejderkorpsets interne facebook-gruppe er debatten i fuld gang. Flere ”lister” med kandidater til henholdsvis løsning et og to har meldt sig. Til stor glæde for alle er der ingen, der taler for at nedlægge spejderkorpset. Debatten på møder mellem korpsråd og kredse og på dialogmøderne, der har været en del af processen, har været følelsesladet. Mange store følelser er forbundet med tiden i den blå uniform. For mange har spejderarbejdet været livsforandrende: Man har fundet sin ægtefælle gennem spejderarbejdet, udsatte børn har fundet støtte for livet i deres spejderfører og livslange kammeratskaber er blevet skabt.

Vicespejderchef Tue Sandbæk fortæller, at han støtter ”Bæredygtigt korps”-løsningen:
”Men jeg vil ikke lægge skjul på, at der er følelser og minder forbundet med det. Om det så er Øksedal, weekender, lejrture, førerstævner eller Roversamlinger – jamen, det har mindst lige så meget med følelser at gøre. Men ud over det, så synes jeg, der er noget unikt ved vores spejderkorps. Alle korpsene har forskellige værdier og vi har nogle værdier og et fællesskab, som vi ikke finder i de andre korps.”

Førerstævnet har en stor opgave

Førerstævnet i Danske Baptisters Spejderkorps er en unik begivenhed. Alle medlemmer har adgang og stemmeret. Medlemmer under 15 år skal dog repræsenteres af forælder eller værge. Og alle har lige ret til at tale. Det har gennem årene trænet mange unge mennesker i demokratiets svære disciplin. Førerstævnet 2024 bliver ingen undtagelse.

Ekstra information

Du kan finde alt relevant materiale om spejderkorpset på websiden: http://www.dbs.dk.
På fst.dbs.dk finder du alt relevant materiale om Førerstævnet 2024 og i Facebook-gruppen ”Baptistspejderne i Danmark” er der mulighed for at følge debatten (gruppen er ikke offentlig, men gamle spejdere får adgang).

Relateret

• 25. jul. 2026 - Hvad kan kirken lære af nye troende?
• 09. jul. 2026 - Gud gav Kyle en drøm
• 05. jul. 2026 - ”… selv i vores lille korps kan de små blive store”
• 25. maj. 2026 - Fælles aktiviteter tager form i efteråret 2026
• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord

Find flere

Rasmus Elkjær Larsen, der er pastor i Missionsforbundet i Aabenraa, er også ansat i BBU, Baptisternes Børne- og Ungdomsforbund.

Da Rasmus Elkjær Larsen var barn, boede han i Frederiksværk. Hans forældre var fra arbejderklassen og lidt avantgarde, men naboerne, Kaj og Sigrid kom i Indre Mission. De lavede kristent børne- og ungdomsarbejde for deres egne og nabobørnene, og her fik Rasmus sin gang – igennem hullet i hækken – fra han var to år til han blev 16.

”Jeg husker, hvordan jeg som teenager så, at Kaj – der elskede sin kæmpestore have, der lå lige ned til Roskilde Fjord – klippede hæk. Og da han kom til hullet i hækken, klippede han det fri, hver gang. Vi børn var vigtigere end en pæn hæk.”

Rasmus husker også, at der blev holdt et ledermøde, dengang hans kammerater, der var et år ældre end ham, skulle rykke op. Han var kun 12, de andre 13 år. Men de voksne gav ham dispensation, så han kunne følges med dem, han hang sammen med.

De voksnes valg

”Voksne har truffet valg, som har haft betydning for, at jeg er blevet ved med at udvikle mig til at være en kristen. Det blev ikke dem, der høstede frugten, for inden da var jeg begyndt at komme i Missionsforbundet i Frederiksværk, der var kæmpestort.” Disse ledere er forbilleder for Rasmus, når han i dag er ansat i BBU som udvikler af materiale og tænkning, og forestiller sig de ledere, der skal kunne bruge dét, han er med til at udvikle.

”Kaj og Sigrid har ikke været på lederkursus. Men de gav kærlighed, venlighed og delte deres eget kristenliv, dér hvor de nu var.”

“Den røde tråd” gi’r et vigtigt overblik og en fantastisk forståelse for, hvor børn og unge er i livet. Materialet giver inputs ud fra alder og er derfor en stor hjælp i forhold til, hvad der er vigtigt at have i fokus og hvilke ressourcer, man kan gøre brug af.
Af Noah Bay Mogensen, leder af Fælles Børne- og Ungdomsarbejde i Rønne

Podcast og Facebook

Den Røde Tråd er et materiale, som Rasmus har arbejdet på et par år. Det blev offentliggjort på BBUs forsinkede og Corona-ramte årsmøde i september 2020. Før Corona havde det været tanken, at Rasmus skulle rundt i menighederne og BBUs lokalforeninger og præsentere det, og derefter skulle der laves et digitalt materiale. Nu er tingene vendt lidt om.

”Vi er begyndt at udvikle bl.a. podcast og materiale til den enkelte leder på Facebook, som skal udruste dem til at stå med lige præcis den aldersgruppe, de har ansvar for.” Men det er et kæmpe arbejde, som de er gået i gang med og det tager tid.

Hvad blev der af ”Den Røde Tråd”
”Den Røde Tråd” kan være god til at give noget inspiration til, hvad man konkret kan gøre for børn og unge i ens kirke, og hvilket materialer man eventuelt kan bruge, hvis man mangler det, men en dybdegående læsning af materialet føler jeg ikke, at jeg fik meget ud af.
Hvert afsnit har en underoverskrift, som beskriver barnet i den pågældende fase, f.eks. kunstneren eller forskeren. Dette giver et godt overblik over, hvordan barnet tænker i den pågældende fase, og hvad man derfor grundlæggende skal være opmærksom på. Desværre mangler jeg bare, at disse undertitler også er mere tydelige i resten af afsnittet. Hvert afsnit er nemlig inddelt i fire punkter: fortælling, relation, oplevelser og involvering. Her syntes jeg ofte, at disse fire punkter er beskrevet for vagt, og det bliver heller ikke tydeliggjort, hvordan de hænger sammen med overafsnittet. Det er ærgerligt, for så mister jeg hurtigt overblikket over, hvad essensen i afsnittet i bund og grund er. Ironisk nok syntes jeg, at ”Den Røde Tråd” mangler en tydeligere rød tråd igennem de enkelte afsnit.
Af Elias Wandt Laursen, ungdomsleder i Rønne

Den Røde Tråd beskriver aldersfaserne, fra man er 0 til 30 år, og hvordan troen kan vokse igennem fortællinger, relationer, oplevelser og involvering. Det bliver præsenteret som et ”Helhedssyn” og er altså ikke et færdigt materiale, men grundlaget for et videre arbejde.

Rasmus kommer gerne

Rasmus vil dog stadig meget gerne ud i lokalforeninger og menigheder og knytte den røde tråd. BBU har indset, at de ledere, der er i børne- og ungdomsarbejdet, jo også er medlemmer af en lokal menighed. Derfor er det vigtigt, at menigheden inddrages i udviklingen af lederne, så man sikrer, at værdierne, som menigheden synes er vigtige, også afspejles i børne- og ungdomsledernes arbejde. Derfor arbejder Rasmus sammen med den anden Rasmus – Højmark, der er formand for BBU – på at tre menigheder bliver pilotprojekter for at videreudvikle og udfolde Den Røde Tråd.

Rasmus Elkjær vil også være til stede ved BaptistKirkens lederkonference i april, for at fortælle menighedslederne om Den Røde Tråd og hvad den kan gøre ved den enkelte menighed. Hvordan menighed og børne- og ungdomsarbejde kan blive tvundet bedre sammen.

Lederne er nøglepersoner

”Vi har det godt sammen” er et simpelt og letlæst materiale, som giver en hurtig og grundlæggende forståelse for, hvilket værdier vi som kirke har i sociale sammenhæng. Værdier som vi alle kender til, men sjældent får talt om.
Bogen indeholder 10 relevante overskrifter med et par uddybende linjer, så man lynhurtigt kan få sig et skarpt overblik over alt indholdet i bogen. Derudover er der to spørgsmål til hver overskrift, som lægger op til, at man også kan gå mere i dybden og få talt med hinanden om, hvad disse simple værdier betyder, og hvordan de kan implementeres i den givne sammenhæng.
Derfor synes jeg alt i alt, at ”Vi har det godt sammen” er et rigtig fint, skarpt og godt materiale, som jeg godt kan anbefale, at man læser og får talt om blandt lederskabet i kirken.
Af Elias Wandt Laursen, ungdomsleder på Bornholm

Materialet “Vi har det godt sammen” er genialt ifht at få snakket om rammer og grænser i ens børne- og ungdomsklub. Godt skrevet, flot illustreret og let at bruge”
Af Noah Bay Mogensen, leder af Fælles Børne- og Ungdomsarbejde i Rønne

Ud over Den Røde Tråd har BBU også udgivet en omfattende ledermanual efter inspiration fra Sverige. ”Led med dit liv”.  Det bliver nok i de næste mange år BBUs grundbog for ledere. Og så har de sammen med stort set alle andre kristne børne- og ungdomsorganisationer udgivet ”Vi har det godt sammen”, som handler om det miljø og de værdier, som rammer børne- og ungdomsarbejdet ind.

”Vi er gået fra at udvikle materiale til børn og forældre, til at satse på lederne. De er vores nøglepersoner. Og de skal opleve, at de ikke er alene. De børn, de har med at gøre, har også andre voksne i deres liv. De hænger også sammen på tværs af geografi. Der er andre ledere andre steder i landet, som har med børn at gøre i samme alder, som en selv. Og der er også en historisk rød tråd. Der har været børne- og ungdomsledere i menigheden, som er gået forud, og der kommer nogen efter os,” forklarer Rasmus.

”Det kan godt være, at det mere ligner et kludetæppe end en rød tråd. Men det er vigtigt, at børne- og ungdomslederne ikke kun tænker på, hvordan programmet for de næste tre måneder skal se ud, og hvordan vi fastholder de børn og unge, vi har med at gøre. Vi skal tænke større og længere,” slutter han.

Relateret

• 19. sep. 2025 - Byen kalder Gud – en bønnebog
• 15. aug. 2025 - Bibellæsning med Jesus som nøglen til at forstå teksten
• 11. nov. 2024 - ”Bibelen for sjov” – en bog for børn og barnlige sjæle
• 05. nov. 2024 - Matu Baptist Church: En menighed med tro på fremtiden
• 08. apr. 2024 - Spejderkorps i krise

Find flere