Lyt til artiklen:

Der er noget særligt ved at få lov til at kigge ind bag kulissen, når mennesker arbejder med noget så stort som en ny autoriseret bibeloversættelse. Det er ikke hverdagsstof, og måske netop derfor virker det så dragende. I Bibelselskabets podcast ”Hvad i himlens navn?” tager standup-komikeren Jakob Svendsen os kærligt i hånden, når han med humor og nysgerrighed stiller de spørgsmål, vi ikke vidste, vi havde.

Podcasten er faglig stærk, men aldrig utilnærmelig. Tværtimod åbner samtalerne for den dybde, som ligger under arbejdet med bibeloversættelsen: Et fælles ønske om at give fremtidens læsere et sprog for troen, som både er forståeligt og troværdigt.

Podcasten udkommer over fem torsdage i efteråret 2025. I skrivende stund er de første tre afsnit tilgængelige på de fleste podcast-platforme og på Bibelselskabets hjemmeside.

Et 66-binds bibliotek

I podcasten er det Jakob Svendsen, der fører os gennem samtalerne. Han stiller de spørgsmål, som de fleste af os sidder med, men aldrig får stillet. Hvad betyder det egentlig at oversætte et oldtidssprog? Hvor meget må man ændre? Hvad må man ikke ’pille ved’? Og hvorfor tager det 12 år at skabe en ny autoriseret bibeloversættelse?

Det sidste spørgsmål har en af gæsterne, Søren Holst, faglig leder for oversættelsen af Det Gamle Testamente, et svar på: Oversættelse af Bibelen er mere som at bevæge sig rundt i et stort gammelt bibliotek end at arbejde med én bog.

Faktaboks

Podcast: Hvad i himlens navn?
Udgiver: Bibelselskabet
Vært: Jakob Svendsen – læs mere på https://www.jakobsvendsen.dk/
Medvirkende: Søren Holst, Eva Skafte Jensen, Johannes Baun m.fl.
Tema: Arbejdet med den nye autoriserede bibeloversættelse (udkommer 2036)
Stil: Humoristisk, fagligt stærk og folkelig
Kan høres på: bibelselskabet.dk/podcast og gængse podcasttjenester
For hvem: Alle med interesse for Bibelen, tro, sprog og kirkeliv

En samtale, der vokser frem

Der er en særlig lethed i studiet mellem Jakob og gæsterne. Da samtalen handler om den seneste autoriserede oversættelse fra 1992, siger Jakob:
”1992… det er der, hvor vi har den rigtige Bibel fra, ikke?” hvortil Søren Holst meget tørt svarer:
“Lad os bare kalde den det.”

Vi får også en god forklaring på, hvad begrebet autoriseret oversættelse dækker over: at bibeloversættelsen er officielt godkendt til brug i gudstjenesten i folkekirken. Søren Holst fremhæver den danske tradition med at bruge samme oversættelse på tværs af kirkesamfund, men pointerer:
”Dronningen blander sig ikke i, hvad man bruger i en studiekreds… eller hvad Pinsekirken gør.”

I studiet opnås der hurtig enighed om, at i 2036 er det nok Kongen, der undlader at blande sig! Og det er netop i latteren og humoren, at samtalen åbner sig. Og samtidig er det her, vi fornemmer, hvor meget alvor der ligger i arbejdet. For bag humoren ligger en dyb respekt for de ord, der skal bære troen videre.

Når Bibelen skal kunne læses højt – og bæres videre

Et gennemgående tema i de første afsnit er, hvordan oversætterne balancerer mellem det fremmede og det nære. Bibelens verden er anderledes end vores, men sproget skal stadig kunne tale ind i vores tid. Oversætterne taler varmt om fortællingens kraft, om rytmen i sproget og om glæden ved at gøre de gamle tekster tilgængelige.

I andet afsnit forklarer sprogforsker Eva Skafte Jensen, hvordan selv små ord kan bære teologi, kultur og følelser. Og hvordan nogle bibelske begreber i dag er blevet så hyggelige, at de mister deres oprindelige kraft.

Et af de smukkeste øjeblikke opstår, da Jakob forsøger at opsummere fortællerens arbejde på sin egen måde:
“Vejen hen til at slå sig på det skal være let – men så må du jo gerne slå dig, når du kommer derhen.”

Det er i virkeligheden en lille teologisk kommentar: Troen må gerne udfordre os. Men vi skal kunne finde vej ind til den.

(Foto: Bibelselskabet)

Humor som døråbner — og alvor som efterklang

Podcastens styrke ligger i balancen mellem det høje og det lave, det sjove og det alvorlige. Jakob Svendsen skaber et rum, hvor gæsterne tør tænke højt. Det giver plads til små humoristiske perler, som fx da Jakob og generalsekretær i Bibelselskabet, Johannes Baun, taler om Thomas Manns værk ’Josef og hans brødre’, og Jakob konkluderer:

“Det er et værk på 1600 sider. Han er nok blevet betalt per anslag af forlaget…”

En podcast, der giver plads til refleksion – og til Gud

Som lytter sidder man tilbage med en større respekt for det arbejde, der ligger bag en bibeloversættelse. Men også med glæde over, at den næste autoriserede Bibel bliver til med så meget faglighed, ydmyghed og kærlighed til sprog og kultur.

Selv om podcasten ikke prædiker ordet, så åbner den et rum for refleksion over ordet: Hvad betyder det for os, at vi har Guds ord på et sprog, vi forstår? Hvordan har enkelte ord og vendinger betydning for vores tro? Og hvilke ord kommer til at få særlig betydning i den bibeloversættelse, der udkommer i 2036?

Relateret

• 23. maj. 2026 - Når Gud giver os ord
• 18. maj. 2026 - ”Et sted at trække vejret igen…”
• 13. maj. 2026 - Mens vi venter…
• 13. maj. 2026 - Hvad velsignelse betyder for mig
• 12. mar. 2026 - Fællesskab er vigtigt!

Find flere

Det går ikke stille for sig i vores familie. Børnene går i skole og børnehave. Dertil kommer gymnastik, spejder og legeaftaler. Far Christian passer sit arbejde som præst i Tølløse Baptistkirke og sin post som næstformand i BaptistKirken i Danmark. Mor Louise, som står bag denne artikel, passer sit arbejde som udviklingskonsulent og projektleder hos KFUM-Spejderne.

Et tilbud, man ikke kan sige nej til

Alligevel var det slet ikke en mulighed at sige ”nej”, da Bibelselskabets generalsekretær, Johannes Baun, ringede en eftermiddag for halvandet år siden og spurgte, om jeg ville være med til at oversætte Markusevangeliet, der skal være en del af den nye oversættelse af Bibelen, som skal udkomme i 2036. Jeg sprang til med det samme.

Når man, som jeg, er en teologiuddannet bibelnørd, der har undervist i Det Nye Testamente på Aarhus Universitet, ved man, at den mulighed kun opstår én gang i karrieren. Og når Markusevangeliet ovenikøbet er mit yndlingsevangelium, virkede en propfuld kalender og familielogistik som småting. Jeg kastede mig derfor hovedkulds og uforfærdet ind i opgaven.

Det sidste års tid er det blevet tydeligt for mig, hvor stor en opgave dette bibeloversættelsesprojekt er. Oversættelser er i alle tilfælde både nødvendige og vanskelige. Når det kommer til Bibelen, er oversættelse tilmed særdeles nødvendig og særdeles vanskelig.

Louise Heldgaard Bylund

er cand.theol. og ph.d. i teologi. Hun arbejder som udviklingskonsulent og projektleder for Detmedgud.dk – et samarbejde mellem KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, FDF og KFUM og KFUK. Louise er også medlem af Bibelselskabets bestyrelse, medlem af redaktionen for tidsskriftet Bibliana og en del af Bibelselskabets oversættergruppe på Biblen 2036.

Louise Heldgaard Bylund på Synode2025, hvor hun bl.a. talte om børns tro (Foto: Henrik Andersen)

Den nødvendige bibeloversættelse

Oversættelse af Bibelens tekster er nødvendig, da de færreste danskere kan læse de bibelske tekster på originalsprogene hebraisk og græsk. Teksterne må oversættes. Men, kunne man indvende, hvorfor er det nødvendigt at oversætte igen og igen? Det er det primært, fordi det danske sprog hele tiden bevæger sig. Nye ord kommer til, betydninger forskubber sig, og verden ændrer sig. Ordet ”spotte” betyder ikke længere ”at håne”, men ”at få øje på.” At ”byde over” betyder ikke længere ”at have magten til at bestemme over,” men at man er villig til at give en højere pris for genbrugsguldet på Den Blå Avis eller Facebook Marketplace.

Dertil kommer formålet med den enkelte oversættelse. Oversættelser bliver forskellige afhængig af, hvad de skal bruges til. I 2020 udkom Bibelen 2020, en ny dansk bibeloversættelse, som dygtige oversættere har oversat til et nutidigt dansk, som alle danskere skulle kunne forstå, også hvis de ikke kender det kristne og kirkelige ordforråd. Det er altså Bibelen 2020’s formål og opgave at undgå de kirkelige og traditionsrige gloser som fx nåde og synd, så den kan forstås af et bredere publikum.

Nu oversætter vi så Bibelen igen her fem år efter, og det kan virke som dobbeltarbejde, men nu er opgaven en anden. Denne bibel, som skal udkomme i 2036, skal være en bibel, som skal autoriseres og dermed være den officielle Bibel, som skal bruges i folkekirken og meget gerne i andre kirkesamfund. Den nuværende autoriserede bibel udkom i 1992, og den forhenværende udkom i 1948. Det er derfor rettidig omhu at begynde arbejdet med den kommende.

En autoriseret bibel skal modsat Bibelen 2020 bruge de kristne vendinger og inddrage de kristne traditioner, samtidig med at oversættelsen skal være på et nutidigt dansk, som tager højde for sprogets udvikling.

Det er altså nødvendigt, at vi oversætter igen og igen, fordi vores verden og sprog udvikler sig, men også fordi forskellige oversættelser skal bruges i forskellige sammenhænge.

Den vanskelige bibeloversættelse

Det er nødvendigt at oversætte, men det er også vanskeligt. I enhver sætning fra fx Det Nye Testamente på græsk kan ingen af de græske ord bruges. Alle ord må oversættes til et dansk ord, som har en betydning, der kommer så tæt på det græske ords betydning som overhovedet muligt. Dertil skal den samlede danske sætning ende med at have den mening, som vi vurderer, at den originale sætning har. Men det kræver selvfølgelig, at vi først bliver enige om, hvad den oprindelige mening er. Desuden skal den danske sætning have et smukt og nutidigt sprog. Den skal være behagelig at læse op og lytte til, og den skal tage højde for kirkelige traditioner. Bibelen indeholder 35.690 vers, så alle disse hensyn og kompromisser skal altså afvejes mindst 35.690 gange. Det er godt, at der er længe til 2036.

Der er brug for god tid, men der er også brug for mange forskellige kompetencer. Derfor er der mange mennesker involveret i oversættelsesprocessen. Ligesom processen er inddelt i forskellige faser og grupper.

Oversættelsen af hver enkelt tekst begynder med, at en førsteoversætter laver den første oversættelse af fx Markusevangeliet kapitel 1. Denne første oversættelse sendes så til to kolleger, nemlig en dansksprogsekspert og en eksegetisk sparringspartner, dvs. en kollega, som kan give sparring på forståelsen af den græske tekst. Det er netop denne rolle, jeg udfylder i oversættelsen af Markusevangeliet.

Når de tre personer er nået til enighed om en oversættelse, sendes den til en redaktionsgruppe, hvor adskillige fagligheder nu diskuterer den. I gruppen sidder mennesker med forskellige sproglige og kirkelige baggrunde og fagligheder. Herefter sendes teksten til en chefredaktion, som gennemgår teksten. Endelig bliver teksten udgivet i en prøveudgivelse, så alle kan læse den og give deres besyv med. Alle er på den måde indbudt til at tage del i processen. Det gælder også jer, der læser denne artikel. Netop nu kan man købe de første prøveoversættelser af Første Mosebog, Højsangen, Markusevangeliet og Filipperbrevet. I er meget velkomne til at læse dem og give jeres mening til kende.

Den nødvendige bibeloversættelse og endnu et uimodståeligt tilbud

Det er en omstændelig og vanskelig proces at oversætte Bibelen. Men inden man helt taber pusten eller bliver forarget over det store ressourcetræk, må vi igen minde os selv og hinanden om nødvendigheden af oversættelsen. Bibelens tekster er til alle tider blevet genfortalt og genoversat. Det ligger dybt i Bibelens DNA. Den kan sagtens holde til det. Det er faktisk nødvendigt, for at nye generationer kan mærke og forstå Bibelens tekster og tage dem til sig. Og det er jo lige præcis det, der er det overordnede formål med det store arbejde.

Derfor tøvede jeg heller ikke et øjeblik, da min telefon ringede for et halvt år siden, og Johannes Baun igen var i røret og spurgte, om jeg ville være med til at oversætte Matthæusevangeliet? ”Ja tak, meget gerne.”

Prøveoversættelserne hos Bibelselskabet

Klik her for at komme direkte til Bibelselskabets webshop

Tips til mere læsning – af  Louise Heldgaard Bylund:

Kirkens kald i en ”platformskultur” – oplæg på Synode2025
Den store historie Bibel – en boganmeldelse
En Gud med en plan, en drøm og mange ideer – om børnebibler

Relateret

• 11. feb. 2026 - Hvorfor er Bibelen vigtig, og hvordan bruger vi den?
• 11. feb. 2026 - For at guide os hen til Jesus
• 11. feb. 2026 - Bibelens relevans
• 11. feb. 2026 - Bibelsyn og bibelbrug
• 11. feb. 2026 - Men på hver sin måde

Find flere

Lyt til artiklen:

Peter Madsen, f. 1958 i Aarhus

Tegner, forfatter, filmskaber og foredragsholder.

Debuterede allerede som 15-årig som tegneserietegner i Seriemagasinet. Studerede medicin 1980-84, men opgav studierne for at blive tegner på fuld tid. Peter Madsen har gennem årene vundet adskillige priser for sit arbejde. 

Udvalgt bibliografi:
Valhalla (1979-2009, tegneserie i 15 bind om de nordiske guder)
Menneskesønnen (1995, historien om Jesu liv baseret på de fire evangelier malet i akvarel)
Historien om Job (1999, billedbog i ekspressiv stil baseret på Jobs Bog)
Signe-trilogien:
Signes Jul (2003, en julebog for hele familien i samarbejde med Johannes Møllehave)
Rejsen til Jerusalem (2008, om påsken)
Vingeslag (2018, om Pinsen)
Urhistorien (2021, Bibelens 11 første kapitler tegnet, fortalt, fortolket som tegneserie)

I 1995 udgav Bibelselskabet tegneserien Menneskesønnen om Jesus’ liv og død, tegnet og fortalt af Peter Madsen, som op gennem 1980’erne opnåede succes med serien Valhalla om de nordiske guder. Menneskesønnen solgte langt over forventning, og sidenhen er værket blevet oversat til adskillige sprog. Hvordan er det egentlig at fortolke Jesus gennem tegneseriemediets talebobleformat? Kan man afbilde Gud i en billedbog? Og er der ikke et urimeligt stort spænd fra at tegne nordiske guder til at afbilde treenigheden? baptist.dk har besøgt Peter Madsen i hans tegnestudie i Allerød til en snak om det.

”Jeg har faktisk ikke tegnet Gud ret mange steder. Det bliver så nemt til en totempæl, hvor billedet tager for meget over”, fortæller Peter Madsen, mens han bladrer i et eksemplar af Urhistorien, som er hans nyeste udgivelse for Bibelselskabet. ”I Urhistorien kunne jeg for første gang ikke rigtig slippe uden om det. Gud er mægtig og kan have mange skikkelser: dommer, pottemager, gartner, et dyr, alt efter hvor man læser i Bibelen”, fortsætter Peter fra sofaen i sin lyse tegnestue, som ud over et stort, skråtstillet tegnebord består af en del gulv-til-loft reoler fyldt med bøger og tegneserier samt et lille sofaarrangement.

Jeg har faktisk ikke tegnet Gud ret mange steder. Det bliver nemt en totempæl.

”Jeg har altid tegnet, som alle børn jo gør det. Jeg stoppede bare aldrig med det, og som 11-12årig begyndte jeg at tegne tegneserier. Kombinationen af tekst og tegning har altid fascineret mig. Teksten og tegningen befrugter hinanden og fortæller en helt ny historie”, fortæller Peter.

Kombinationen af tekst og tegning har altid fascineret mig. De befrugter hinanden og fortæller en ny historie.

Mens han gik i gymnasiet, blev han kontaktet af Henning Kure, der var redaktør på forlaget Interpresse, som udgav fx Lucky Luke. Forlaget ville gerne lave noget dansk med vikinger og mytologi, og Peter Madsen fik et tilbud om at tegne Valhalla. ”Oprindeligt tænkte jeg ikke på tegning som et erhverv, så jeg begyndte at læse medicin og kom egentlig ganske langt i studiet, før jeg fandt ud af, at studiet jo bare var en hobby”, siger Peter.

Samarbejde med Bibelselskabet

På et tidspunkt i 1990 i forbindelse med den nye bibeloversættelse blev Peter Madsen spurgt af Bibelselskabet, om han ville lave en tegneseriebibel, og efter nogen betænkningstid sagde han ja til at tage fat på den del af Bibelen, der var vigtigst for ham: Evangelierne. ”Jeg havde ikke lyst til at tegne i Valhallastilen, for jeg synes, stilen bør underlægge sig historien”, forklarer Peter. Han fik frie hænder til både at tegne og fortælle, så han startede med at læse Bibelen igennem fra ende til anden og lave masser af research i Israel, hvor det hele foregår.

Jeg ville ikke tegne i Valhallastil, for stilen bør underlægge sig historien.

Efter tre års arbejde udkom Menneskesønnen i 1995, og salget gik meget bedre, end man havde forventet, så samarbejdet med Bibelselskabet fortsatte. I sin søgen efter et nyt tegneprojekt faldt Peter Madsen over Jobs bog. ”Det er en forfærdeligt spændende fortælling, og hvis ikke det er, fordi den står i Bibelen, ville folk nok synes, den er blasfemisk. Den griber fat i teodicé-problemet, og det bliver man aldrig træt af at tænke over, så den ville jeg gerne lave en fortolkning af”, forklarer Peter. Det blev til Historien om Job, en billedbog i ekspressionistisk stil.

Højtiderne

I 2003 udkom Signes Jul, en højtlæsningsbog om julen skrevet i samarbejde med Johannes Møllehave. Efterfølgende rejste Madsen og Møllehave sammen på studietur til Israel for at researche til det næste projekt i støbeskeen: en bog om påsken. ”Påsken er en omfattende fortælling om død, opstandelse og de store spørgsmål”, forklarer Peter, mens han henter et eksemplar af Rejsen til Jerusalem, som bogen kom til at hedde, på en af reolerne i tegnestuen. Peter bladrer og viser de smukke illustrationer af Løveporten, Tempelpladsen og Grædemuren i Jerusalem. Tegnestilen i bogen er helt anderledes.

”Efter Rejsen til Jerusalem manglede jeg jo pinsen”, fortæller Peter Madsen. ”Rejsen til Jerusalem var en arbejdsproces på godt og vel fem år, men det tog mig altså næsten 10 år at komme omkring pinsen.” Den tredje bog i Signe-trilogien blev til Vingeslag, og den udkom i 2018. Peter henter et eksemplar af Vingeslag, mens han begejstret viser billeder i den og forklarer om handlingen. Bogen er lavet i regulær tegneseriestil. Peter Madsen forklarer: ”Hvor julen er et digt, påsken den store episke fortælling, så er pinsen er jo bare et øjebliksbillede, hvor verden får fylde, og det kunne jeg kun få til at fungere, hvis jeg lod billederne fylde mere. Jeg ville jo pine Helligånden fuldstændigt ud af projektet med alle mine ord, så jeg lod billederne tale. Det er netop det, som tegneserien er god til.”

Jeg ville jo pine Helligånden fuldstændigt ud af projektet med alle mine ord, så jeg lod billederne tale.

I Vingeslag finder hovedpersonen Signe et eksemplar af den franske kunstner Gustave Dorés gamle billedbibel fra 1850’erne. ”Den var jeg selv så heldig at finde i et antikvariat”, smiler Peter, mens han også henter den store, tunge billedbibel fra reolen og viser illustrationer.

Begyndelsen på det hele

Det nyeste projekt, som Peter Madsen har lavet i samarbejde med Bibelselskabet, er fra 2021: Urhistorien, som omhandler de første 11 kapitler i 1. Mosebog. ”Når jeg læste teksterne og dykkede ned i dem, blev jeg vildt fascineret. Jeg tog begge skabelsesberetninger med, for de er jo meget forskellige.” Den første skabelsesfortælling er malet i klassisk billedbogsstil, hvorimod den anden er traditionel tegneseriestil. Historien om Kain og Abel er malet med meget nedtonet farvepallet, næsten sort/hvid, og beretningen om Noa er lavet som blyantstegninger, der er farvelagt på computer. Det er tydeligt, at der ligger mange overvejelser bag denne vekslen mellem stilarter og tegnestile. Urhistorien afsluttes med Babelstårnet, som er malet i gouache-stil, der giver en meget mere malerisk effekt. ”Det er en fantastisk fortælling”, siger Peter og viser illustrationer fra bogen. ”Babelstårnet er jo ikke bare et tårn. Det er en totalitær ideologi og tro på, at vi som mennesker kan alt. Vi bygger stadig babelstårne den dag i dag.”

Hvordan ser Jesus ud?

I arbejdet med at tegne Menneskesønnen, forklarer Peter Madsen, at han arbejdede med 30-35 forskellige versioner af Jesus: langt hår, kort hår, tyk, tynd, høj, lav. Han endte dog med at læne sig en del op ad traditionen. ”Jeg har tegnet ham med jødekarakteristiske træk: halvlangt hår, kroget næse og mørk i huden, for det foregår i Mellemøsten. Jeg ville gerne undgå en Tarzan-figur”, griner Peter Madsen og forklarer videre: ”Nogle syntes, det var et ulideligt glansbillede, og han var hæslig. Andre synes, han lignede Loke fra Valhalla for meget, og en kvinde fra det engelske bibelselskab sagde til mig, at jeg godt kunne glemme at få bogen udgivet der, fordi min Jesus lignede Judas.”

Peter Madsen fortæller ivrigt videre, mens han viser tegninger fra Menneskesønnen. ”Det gode ved tegneseriemediet er, at man kan veksle billedet og udtrykket en del. På nogle billeder er Jesus muskuløs og magtfuld, andre steder er han spinkel og skrøbelig – en krykhusar. På andre tegninger er han mild og kærlig og på atter andre nærmest splittergal.”

På nogle billeder er Jesus muskuløs og magtfuld, andre steder er han spinkel og skrøbelig – en krykhusar.

Bibelen og Valhalla

Gennem årene har mange spurgt Peter Madsen, hvordan man dog både kan lave kristne tegneserier og serier om nordiske guder, trolde og jætter. ”Der er måske ikke så langt fra det ene til det andet”, siger han. ”Der er mange sandheder og moraler gemt i den nordiske mytologi, og mange af historierne har fællestræk med Det gamle testamente.” .”Grundtvig skrev jo også en hel del om nordisk mytologi, og når det var godt nok for Grundtvig, så går det nok også an for mig”, griner Peter som afslutning på interviewet siddende ved det store tegnebord.

Læs også artiklen “Sådan oplever jeg Gud”.

Relateret

• 29. dec. 2025 - Genstart2025 – færre papirer, klarere retning
• 22. dec. 2025 - Et blik på bekymringer inspireret af Skriften
• 17. nov. 2025 - Tag med i maskinrummet: Bibelselskabets nye podcast gør oversættelse nærværende – og underholdende
• 18. okt. 2025 - Fra værdier til virkelighed – BaptistKirken har en plan
• 15. okt. 2025 - Proces efter synoden

Find flere

Landet over er der en vis – og måske også stigende – interesse for holistisk tænkning, spiritualitet, åndelig kontakt samt et utal af fysiske produkter, der hævdes på forskellig vis at have en positiv indflydelse på menneskets velbefindende. Det ses bl.a. i de messer eller udstillinger, som i flere år er afholdt i nogle af landets største byer, fx København, Ålborg og Århus.

Mystikkens Univers

I slutningen af 2019 afholdtes udstillingen ‘Mystikkens Univers’ over 3 dage i Østerbrohuset i København. Her præsenterede ikke mindre end 110 udstillere og behandlere sammen med 65 aktuelle foredrag og mini-kurser en meget bred vifte af tarot, smykker, krystaller, clairvoyance, astrologi, håndlæsning og meget mere – alt det, som mange sikkert vil betegne som tilhørende den okkulte verden. Og for adskillige hundrede besøgende er en entrébetaling på ca. 100 kr. åbenbart ingen hindring!

Det kristne budskab er både relevant og påkrævet i dette forum.

At møde søgende mennesker

‘Vise og besindige mennesker’ har heldigvis for mange år siden ment, at det kristne budskab både er relevant og påkrævet i dette forum. Missionsorganisationen Areopagos,  som især arbejder med religionsdialog, kristen spiritualitet, trospraksis og diakoni, har en stor stand, der stilles til rådighed for flere kristne tiltag som fx ‘I Mesterens Lys’ og ‘Den lyttende kirke’.

Alt, hvad der sker på standen, er gratis for den besøgende, som her mødes af et antal frivillige fra flere menigheder – heriblandt også baptister – der sammen med enkelte præster passer standen dagen igennem. Og her bydes så på en kop kaffe og en småkage, et lille hvil, forbøn for syge, healing af hjertet, meditation eller bare et lyttende menneske. Rigtig mange tager imod tilbuddet om en personlig samtale og en forbøn, og der er næsten hele tiden mange besøgende på fællesstanden.

Rigtig mange tager imod tilbuddet om en personlig samtale og en forbøn.

Nysgerrighed overfor Bibelen

Bibelselskabet er også en naturlig aktør her. Dels præsenteres Bibelen i mange udgaver, dels fortæller man generelt om Bibelselskabets formål og opgave. Ole Engel har i de senere år arrangeret og varetaget den opgave sammen med frivillige fra Bibelselskabet, og han fortæller, at man her ofte møder helt andre mennesker end i det traditionelle kirkelige miljø med overraskende stor spørgelyst og interesse for det åndelige.

Bogudgivelserne med hjælp til ‘Bedre forståelse af praktisk kristendom’ og ‘Større bibelkendskab’ er ret efterspurgte, så den helt nyoversatte Bibel på nudansk – ‘Bibelen 2020’, som udkommer sidst i marts – vil sikkert imødekomme et behov hos mange. Det store antal besøgende på Bibelselskabet stand peger i hvert fald på, at tilstedeværelsen fortsat er fuldt berettiget, og at ‘den kristne stemme’ er en ikke ubetydelig del af ‘Mystikkens Univers’.

Relateret

• 13. mar. 2026 - TaNikka er sat på en uriaspost
• 17. nov. 2025 - Tag med i maskinrummet: Bibelselskabets nye podcast gør oversættelse nærværende – og underholdende
• 24. aug. 2025 - Hånd, hjerte og hoved
• 05. jul. 2025 - En oversætters overvejelser
• 30. apr. 2024 - Om at tegne Jesus  – Interview med Peter Madsen

Find flere