baptist.dk https://baptist.dk baptist.dk er Baptistkirken i Danmarks hjemmeside med aktuelle artikler om liv og tro blandt baptister, venner i andre kirker og sammenhænge – og fra vores indsats ude i den store verden. Her finder du også tidløse temaer og evigt aktuelle artikler fra bladet baptist.dk i en af de fem sektioner: teologi, personer, debat, kirkeliv og internationalt. Wed, 10 Jun 2026 17:40:57 +0000 da-DK hourly 1 https://baptist.dk/wp-content/themes/baptist/images/feed.png144144baptist.dkhttps://baptist.dk Fra ”bikere” i Texas til Bethelkirken i Aalborg: Irene Bjerres liv er en lovsang til Gud https://baptist.dk/fra-bikere-i-texas-til-bethelkirken-i-aalborg-irene-bjerres-liv-er-en-lovsang-til-gud/ Mon, 09 Sep 2024 18:42:20 +0000 https://baptist.dk/?p=17518 Med ansættelsen af en musikpræst ønsker Bethelkirken at styrke sang og musik i gudstjenesterne. Og sende et signal om, at forkyndelse gennem sang og musik bliver prioriteret højt i fremtiden


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/09/irene-bjerre-lydfil.mp3

Irene Bjerre – nyansat musikpræst i Bethelkirken

”Jeg er så glad i mit nuværende lærerjob, at stillingsopslaget fra Bethelkirken nærmest var en forstyrrelse. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg skulle lave andet. Men jeg har aldrig set et stillingsopslag, hvor jeg følte, at det bare beskrev mig og alt det, jeg føler mig sat her på jorden til, og som jeg har arbejdet med i mange år,” siger Irene.

Engagementet lyser ud af Irene, da vi mødes en eftermiddag i begyndelsen af september i Bethelkirken. Hun er stadig lidt overvældet af alt det, der skal på plads: E-mailadresse, adgang til netværk, Google-drev, nøgle, kalenderdeling og meget andet. Men Irene ved, hun er det rigtige sted:
”Der var engang en reklame for Daloon forårsruller: ’De ligger godt i maven’. Det er præcis den følelse jeg har i Bethelkirken. Det ligger godt i maven,” ler hun.

Salme 150

Halleluja.
Lovpris Gud i hans helligdom,
lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!
Lovpris ham for hans vælde, lovpris ham for hans storhed!
Lovpris ham med hornets klang,
lovpris ham med harpe og citer,
lovpris ham med pauker og dans,
lovpris ham med strengespil og fløjter,
lovpris ham med klingende cymbler,
lovpris ham med rungende cymbler!
Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.
Halleluja.

Salme 150

Sammen med den karismatiske vækkelse kom en ny lovsangstradition ind i mange kirker. I mange ”gamle” kirker er diskussionen om lovsange kontra salmer aldrig helt forstummet. Således heller ikke i Bethelkirken. Irene er meget afklaret i sin grundholdning til musik i kirken:
”Jeg har forstået, at salme 150 beskriver, at Gud skal lovprises med alle de instrumenter, der fandtes på det tidspunkt, salmen blev skrevet. Der findes ikke en musikstil i sig selv, der ikke kan bruges til at ophøje Gud. Så for mig handler det om musikerens hjerte og formålet med at synge eller spille på sit instrument.”

Tjenesten er vigtig

Irene fortsætter med at fremhæve, at musikstilen kun er en side af lovsangen. En anden side er, at lovsangen skal tjene menigheden. Det, der synges og spilles, skal fremme lovsangen i det enkelte menneske:
”Det er det, der er hele formålet med sang og musik i kirken. Det skal ikke kun handle om, at nu lyder det godt, eller at musikken er fantastisk, og får det til at risle ned ad ryggen og de små hår på armen til at rejse sig. Tilbedelsen skal foregå i det enkelte hjerte rundt omkring på stolerækkerne. At hjælpe det til at ske er den fornemmeste opgave for lovsangeren.”

Menighedsrådsformand Flemming Vesth Nielsen byder Irene Bjerre velkommen til tjeneste i Bethelkirken (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Sjælesproget

Irene fortæller om en bikergudstjeneste i USA, hvor taget var ved at løfte sig, da bandet gik i gang:
”De spillede alle melodier i sådan en swing-stil. Alle i salen var fuldstændig med, for musikken var deres fælles sjælesprog. Det var en musikstil, som de havde kendt fra deres ungdom og som var deres.”

Irene opfordrer til at vi skelner mellem det, hun kalder vores sjælesprog og så åndens sprog. Vores sjæl elsker den musik, vi lyttede til, da vi var unge. Vi tænker tit, at det er ”den rigtige musik”.

Men vores ånd kan trænes til at tilbede hvor som helst og når som helst – til hvilken som helst musik. Irene fortsætter:
”Det kræver lidt mere viljestyrke. Det er nemmere, når vores sjæl også siger: ¨Ja, det her – det er bare fedt.’ Ja, det kræver mere viljestyrke, men det er noget, jeg drømmer om, at vi blive bedre til. At vi alle sammen kan strække os lidt fra hver vores retning og mødes om andet end den musik, vores sjæl sætter højest.”

Farmors eksempel

Irene fortæller om sin farmor, der ikke havde en tone i livet. Da den åndelige fornyelse og de moderne lovsange ramte Apostolsk Kirke for mange år siden, rejste farmor sig og sang med. Hun sagde: ”Jeg forstår ikke det der musik, men jeg kan se de unge mennesker tilbeder Gud og det er det, det handler om.”

Irene fortæller:
”Jeg drømmer om at være ligesom farmor, der så forbi indpakningen og fokuserede på det egentlige. Jesus sagde det til kvinden ved brønden: ’Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.’”

Irene pointerer, at musikken ikke må bruges til at skubbe mennesker væk fra Kristus. Men vi er nødt til at sætte vores personlige musiksmag til side og fokusere på, at musikken, uanset om det er moderne lovsang eller Grundtvigs salmer, skal bruges til at tilbede i ånd og sandhed.

Børnekirken og Legestuen i Midtbyen får helt sikkert også glæde af Irene (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Baggrund

Irene er opvokset ved Påruplejren mellem Silkeborg og Ikast. I mere end 20 år var forældrene bestyrere af lejren, og som barn var Irene fascineret af lovsangen, når der var tværkirkelig bibelcamping. Familiens kirkelige rødder var Apostolsk Kirke. Det var også gennem Apostolsk Kirke, at Irene oplevede sit første udenlandseventyr: Et år i Zambia som volontør på projektet Kaniki Bible College og Baluba Valley Farm.

Hjemvendt fra Afrika og med et par års arbejde på kontoen blev Irene optaget på Musikstudiet på Aalborg Universitet. Musikalsk kastede hun sig ud i lovsangsledelse i Apostolsk Kirke i Aalborg og senere i Aalborg Menigheds Center. Musikken fyldte meget i Irenes liv, men fra 1997 kom ægtefællen Peter og senere tre sønner til at fylde deres del. Familien slog sig ned syd for Aalborg. Et roligt familieliv lige indtil Peter begyndte at tjene sammen med en gruppe kristne bikere. Det førte i 2007 til et kald til at tjene hos Tribe of Judah Motorcycle Ministries i Houston, Texas. Det blev til syv velsignede år, hvor Irene – selvfølgelig – havde ansvar for biker-menighedens lovsangsliv.

Tilbage i Danmark bød livet på en periode med præstetjeneste i Vesterkirken i Stenum i Vendsyssel. Siden 2022 har familien været aktive i Aalborg Citykirke. Ved siden af jobbet i Bethelkirken arbejder Irene som lærer på den kristne friskole, Filipskolen, i Aalborg.

Musikken fylder meget i Bethelkirken. Nu skal den fylde endnu mere. Foto fra Bethelfestival 2023 (Foto: Astrid Melkær Andersen)

En viljesbeslutning – og et offer

Irene fortæller om den amerikanske komponist, sanger og lovsangsleder Bob Fitts. Han besøgte en Ungdom med Opgave-base (YWAM), hvor han kendte lovsangsbandet. De besluttede at lave sjov med ham, klædte sig sort tøj og sikkerhedsnåle og spillede lovsangene som heavy metal, da Bob Fitts kom ind. Men Bob stillede sig bare op og lovpriste sammen med de unge. Musikken standsede… og de unge kiggede på Bob, der blot sagde: ”Jamen, jeg kan prise Gud til hvilken som helst musik…”

”Det er sådan, jeg helst vil være,” siger Irene ”Men det kræver en viljesbeslutning. Jeg betragter det lidt som et offer. Det er der, hvor jeg egentlig ikke har lyst til at gå. Jeg gør det alligevel, fordi jeg ved, det er det rigtige. Det er min drøm, at Gud rejser os indefra.”

Vi har brugt den aftalte tid og skal begge videre til andre møder. Men vi kan ikke forlade Bethelkirken uden at tale om orglet… Irene kommer spørgsmålet i forkøbet: ”Vi skal også have brugt det orgel noget mere. Det står bare der. Jeg må lære at spille på det…!”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Med ansættelsen af en musikpræst ønsker Bethelkirken at styrke sang og musik i gudstjenesterne. Og sende et signal om, at forkyndelse gennem sang og musik bliver prioriteret højt i fremtiden


Lyt til artiklen:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/09/irene-bjerre-lydfil.mp3

Irene Bjerre – nyansat musikpræst i Bethelkirken

”Jeg er så glad i mit nuværende lærerjob, at stillingsopslaget fra Bethelkirken nærmest var en forstyrrelse. Jeg havde slet ikke forestillet mig, at jeg skulle lave andet. Men jeg har aldrig set et stillingsopslag, hvor jeg følte, at det bare beskrev mig og alt det, jeg føler mig sat her på jorden til, og som jeg har arbejdet med i mange år,” siger Irene.

Engagementet lyser ud af Irene, da vi mødes en eftermiddag i begyndelsen af september i Bethelkirken. Hun er stadig lidt overvældet af alt det, der skal på plads: E-mailadresse, adgang til netværk, Google-drev, nøgle, kalenderdeling og meget andet. Men Irene ved, hun er det rigtige sted:
”Der var engang en reklame for Daloon forårsruller: ’De ligger godt i maven’. Det er præcis den følelse jeg har i Bethelkirken. Det ligger godt i maven,” ler hun.

Salme 150

Halleluja.
Lovpris Gud i hans helligdom,
lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving!
Lovpris ham for hans vælde, lovpris ham for hans storhed!
Lovpris ham med hornets klang,
lovpris ham med harpe og citer,
lovpris ham med pauker og dans,
lovpris ham med strengespil og fløjter,
lovpris ham med klingende cymbler,
lovpris ham med rungende cymbler!
Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren.
Halleluja.

Salme 150

Sammen med den karismatiske vækkelse kom en ny lovsangstradition ind i mange kirker. I mange ”gamle” kirker er diskussionen om lovsange kontra salmer aldrig helt forstummet. Således heller ikke i Bethelkirken. Irene er meget afklaret i sin grundholdning til musik i kirken:
”Jeg har forstået, at salme 150 beskriver, at Gud skal lovprises med alle de instrumenter, der fandtes på det tidspunkt, salmen blev skrevet. Der findes ikke en musikstil i sig selv, der ikke kan bruges til at ophøje Gud. Så for mig handler det om musikerens hjerte og formålet med at synge eller spille på sit instrument.”

Tjenesten er vigtig

Irene fortsætter med at fremhæve, at musikstilen kun er en side af lovsangen. En anden side er, at lovsangen skal tjene menigheden. Det, der synges og spilles, skal fremme lovsangen i det enkelte menneske:
”Det er det, der er hele formålet med sang og musik i kirken. Det skal ikke kun handle om, at nu lyder det godt, eller at musikken er fantastisk, og får det til at risle ned ad ryggen og de små hår på armen til at rejse sig. Tilbedelsen skal foregå i det enkelte hjerte rundt omkring på stolerækkerne. At hjælpe det til at ske er den fornemmeste opgave for lovsangeren.”

Menighedsrådsformand Flemming Vesth Nielsen byder Irene Bjerre velkommen til tjeneste i Bethelkirken (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Sjælesproget

Irene fortæller om en bikergudstjeneste i USA, hvor taget var ved at løfte sig, da bandet gik i gang:
”De spillede alle melodier i sådan en swing-stil. Alle i salen var fuldstændig med, for musikken var deres fælles sjælesprog. Det var en musikstil, som de havde kendt fra deres ungdom og som var deres.”

Irene opfordrer til at vi skelner mellem det, hun kalder vores sjælesprog og så åndens sprog. Vores sjæl elsker den musik, vi lyttede til, da vi var unge. Vi tænker tit, at det er ”den rigtige musik”.

Men vores ånd kan trænes til at tilbede hvor som helst og når som helst – til hvilken som helst musik. Irene fortsætter:
”Det kræver lidt mere viljestyrke. Det er nemmere, når vores sjæl også siger: ¨Ja, det her – det er bare fedt.’ Ja, det kræver mere viljestyrke, men det er noget, jeg drømmer om, at vi blive bedre til. At vi alle sammen kan strække os lidt fra hver vores retning og mødes om andet end den musik, vores sjæl sætter højest.”

Farmors eksempel

Irene fortæller om sin farmor, der ikke havde en tone i livet. Da den åndelige fornyelse og de moderne lovsange ramte Apostolsk Kirke for mange år siden, rejste farmor sig og sang med. Hun sagde: ”Jeg forstår ikke det der musik, men jeg kan se de unge mennesker tilbeder Gud og det er det, det handler om.”

Irene fortæller:
”Jeg drømmer om at være ligesom farmor, der så forbi indpakningen og fokuserede på det egentlige. Jesus sagde det til kvinden ved brønden: ’Gud er ånd, og de, som tilbeder ham, skal tilbede i ånd og sandhed.’”

Irene pointerer, at musikken ikke må bruges til at skubbe mennesker væk fra Kristus. Men vi er nødt til at sætte vores personlige musiksmag til side og fokusere på, at musikken, uanset om det er moderne lovsang eller Grundtvigs salmer, skal bruges til at tilbede i ånd og sandhed.

Børnekirken og Legestuen i Midtbyen får helt sikkert også glæde af Irene (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Baggrund

Irene er opvokset ved Påruplejren mellem Silkeborg og Ikast. I mere end 20 år var forældrene bestyrere af lejren, og som barn var Irene fascineret af lovsangen, når der var tværkirkelig bibelcamping. Familiens kirkelige rødder var Apostolsk Kirke. Det var også gennem Apostolsk Kirke, at Irene oplevede sit første udenlandseventyr: Et år i Zambia som volontør på projektet Kaniki Bible College og Baluba Valley Farm.

Hjemvendt fra Afrika og med et par års arbejde på kontoen blev Irene optaget på Musikstudiet på Aalborg Universitet. Musikalsk kastede hun sig ud i lovsangsledelse i Apostolsk Kirke i Aalborg og senere i Aalborg Menigheds Center. Musikken fyldte meget i Irenes liv, men fra 1997 kom ægtefællen Peter og senere tre sønner til at fylde deres del. Familien slog sig ned syd for Aalborg. Et roligt familieliv lige indtil Peter begyndte at tjene sammen med en gruppe kristne bikere. Det førte i 2007 til et kald til at tjene hos Tribe of Judah Motorcycle Ministries i Houston, Texas. Det blev til syv velsignede år, hvor Irene – selvfølgelig – havde ansvar for biker-menighedens lovsangsliv.

Tilbage i Danmark bød livet på en periode med præstetjeneste i Vesterkirken i Stenum i Vendsyssel. Siden 2022 har familien været aktive i Aalborg Citykirke. Ved siden af jobbet i Bethelkirken arbejder Irene som lærer på den kristne friskole, Filipskolen, i Aalborg.

Musikken fylder meget i Bethelkirken. Nu skal den fylde endnu mere. Foto fra Bethelfestival 2023 (Foto: Astrid Melkær Andersen)

En viljesbeslutning – og et offer

Irene fortæller om den amerikanske komponist, sanger og lovsangsleder Bob Fitts. Han besøgte en Ungdom med Opgave-base (YWAM), hvor han kendte lovsangsbandet. De besluttede at lave sjov med ham, klædte sig sort tøj og sikkerhedsnåle og spillede lovsangene som heavy metal, da Bob Fitts kom ind. Men Bob stillede sig bare op og lovpriste sammen med de unge. Musikken standsede… og de unge kiggede på Bob, der blot sagde: ”Jamen, jeg kan prise Gud til hvilken som helst musik…”

”Det er sådan, jeg helst vil være,” siger Irene ”Men det kræver en viljesbeslutning. Jeg betragter det lidt som et offer. Det er der, hvor jeg egentlig ikke har lyst til at gå. Jeg gør det alligevel, fordi jeg ved, det er det rigtige. Det er min drøm, at Gud rejser os indefra.”

Vi har brugt den aftalte tid og skal begge videre til andre møder. Men vi kan ikke forlade Bethelkirken uden at tale om orglet… Irene kommer spørgsmålet i forkøbet: ”Vi skal også have brugt det orgel noget mere. Det står bare der. Jeg må lære at spille på det…!”

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/fra-bikere-i-texas-til-bethelkirken-i-aalborg-irene-bjerres-liv-er-en-lovsang-til-gud/feed/ Bethelkirkens legestue ”Aalborg C” fejrer et-års fødselsdag med succes https://baptist.dk/bethelkirkens-legestue-aalborg-c-fejrer-et-aars-foedselsdag-med-succes/ Sat, 17 Feb 2024 08:50:04 +0000 https://baptist.dk/?p=16234 Fredag formiddag myldrer flere end 30 børn og forældre ind i kirken. Sang, historier og nybagte boller gør en forskel for børneforældre


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/02/legestuen-aalborg-c.mp3

For et par år siden inviterede Bethelkirken til indvielse af helt nye børnekirkelokaler med bibelhistorie op og ned ad væggene og under loftet – bogstavelig talt. Den daværende borgmester Thomas Kastrup takkede ja til invitationen og var synligt imponeret både over det frivillige engagement og den kunstneriske udførelse. ”Men det er synd, at lokalerne ikke skal bruges noget mere…” syntes borgmesteren og foreslog, at Bethelkirken etablerede en legestue. To år senere fejrer legestuen ”Aalborg C” etårs fødselsdag med kagemænd, boller og nyt borgmesterbesøg.

Vilhelm spurgte “den høje mand” om han ville lege? Det ville borgmester Lasse Frimand gerne! (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Fødselsdagsfest med borgmesterbesøg

Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen har taget en time fri fra papirarbejdet på borgmesterkontoret for at fejre fødselsdag med børn og forældre i ”Aalborg C”.

Om det stigende besøgstal i ”Aalborg C” skyldes ændret barselslovgivning eller muligheden for tilskud til hjemmepasning i Aalborg ved vi ikke. Men Lasse Frimand fortæller, at legestueaktiviteter generelt er i vækst i Aalborg:
”Vi sætter pris på en mangfoldighed af tilbud til børn og forældre. Og vi glæder os over Bethelkirkens tilbud. Selv om der allerede er en del legestuer i kommunen, er der tydeligvis fortsat et stort behov.”

Og væk er Lasse. Vilhelm på fire år har fået øje på ”den høje mand” og insisterer på, at de skal lege. Det er borgmesteren helt enig i.

Eva er glad for at komme i kirken

Inde i kirkesalen har Eva Jørgensen fundet lidt ro til at amme Birk på et år, mens storesøster Eline på fem, leger med vennerne i menighedssalen.

Eva fortæller, at hun er kommet i ”Aalborg C” lige siden starten for et år siden:
”Jeg så tilbuddet i en Facebook-gruppe for hjemmegående. Det lød rigtig hyggeligt, og det er det også! I begyndelsen var vi ikke så mange, men efter Aalborg Kommune begyndte at give tilskud til hjemmepasning i efteråret ’23, er der bare kommet flere og flere. Arbejdet er rigtig godt organiseret, og man føler sig bare velkommen.”

Eva Jørgensen med sønnen Birk (Foto: Astrid Melkær Andersen)

På spørgsmålet om det betyder noget, at legestuen foregår i en frikirke, siger Eva:
”Jeg tænkte lidt over det i begyndelsen. Men jeg oplever ikke kirkens mission som påtrængende – tværtimod. Alt foregår på en fin og ordentlig måde. Vi begynder hver gang med at synge – børnesange og nogle gange også sange med kristent indhold. Så fortæller Jakob en bibelhistorie på en måde, så børnene er med. Hele indledningen varer ikke længere, end at de små børn også kan være med.”

Eva fortæller videre, at fællesskabet mellem forældrene betyder meget. Hun har fået gode, varige relationer gennem det første år i ”Aalborg C”. Og så er ”Aalborg C” den eneste legestue, der serverer nybagte boller – hver gang.

Birk er færdig med at spise. Humøret skifter hurtigt: Fra fuldstændig afslappet i Evas arme til at gøre tydeligt opmærksom på, at nu er det tid til en middagslur.

Bethelkitkens præst i samtale med borgmester Lasse Frimand Jensen (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Venindefælleskab

Ved et af bordene i menighedssalen sidder veninderne Pernille Lund Jonstrup og Laura Aagard Schmidt. Lauras søn Mika er blevet træt af sin mor og har taget midlertidigt ophold hos Pernille. Pernillles søn Laurits på syv måneder sover og storebror Felix på to et halvt år er optaget af sine legekammerater. De to unge kvinder er begge vant til miljøet. Pernille er en del af Apostolsk Kirke i Aalborg, mens Laura tilhører Bethelkirken. På spørgsmålet om, hvorfor de mødes i legestuen, er både latter og svar fælles:
”Det er bare så rart at komme ud! Her føler man sig altid godt tilpas.”

Ligesom Eva fremhæver Pernille og Laura de nybagte boller, hvis kvalitet åbenbart overgår alle kendte ”købeboller”.

Børn og forældre hygger i “Aalborg C” (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Laura er også glad for den gode stemning i ”Aalborg C”:
”Hvis man har haft en hård nat med Mika, er det bare så dejligt at komme her og kunne koble lidt fra.”

Pernille taler næsten videre på Lauras sætning:
”Og Felix er altid parat til at tage i legestue om fredagen. Han er vej ud ad døren næsten fra han vågner…”

Laura fortæller videre, at hun regner med at komme en del i fremtiden. Barselsorloven udløber om et par måneder. Herefter har hun valgt at blive ”hjemmepasser”:
”Tiden med Mika kommer aldrig igen. Der er ingen garanti for, at man kan få flere børn, så jeg vil bare nyde tiden med ham nu. Vi har økonomisk mulighed nu og jeg vil bare ikke stå om nogle år og fortryde, at jeg ikke udnyttede muligheden.”

Hjemmepasning i Aalborg

Aalborg Kommune har siden 1. august 2023 givet tilskud til hjemmepasning. Kommunen skriver om ordningen på sin hjemmeside:

Tilskud per barn per måned: 6.486 kroner.

Du kan få tilskud fra dit barn er 24 uger, og indtil dit barn er 2 år og 11 måneder.

Du kan få tilskud på minimum 8 uger og op til 1 år. Tilskudsperioden kan deles i to og også deles mellem jer som forældre.

Du skal ansøge om tilskuddet senest 1 måned før opstart for at være sikker på at modtage tilskud til tiden.

Kilde: https://www.aalborg.dk/mit-liv/mit-barn/boernepasning/privat-pasning/hjemmepasning

Frivilligt engagement

Jakob Martens, Bethelkirkens børne- og teenageleder, er tovholder i ”Aalborg C”. Men adskillige frivillige fra menigheden giver en hånd med hver fredag. Staben tæller også frivillige uden for menigheden. En af dem er Lene, der kommer forbi og præsenterer sig. Hun vil egentlig ikke citeres, men budskabet trænger sig alligevel på:
”Det er bare en fantastisk legestue. Jeg har været med til noget lignende før andre steder. Dengang var det kun menigheden, der kom. Her er der fyldt med mennesker. De kommer alle sammen ude fra byen. Det er en kæmpe succes og en gave til menighedens missionsindsats.”

Lene fortsætter indsamlingen af brugt service: Der er gang i industriopvaskemaskinen i køkkenet. Mens klokken nærmer sig tolv siver forældre og børn tilbage til hverdagen. Borgmesteren siger ”Tak for i dag”: Frikvarteret med Vilhelm og de andre unger er slut.

Legestuen holder vinterferie sammen med resten af Nordjylland i uge otte. Men om to uger går det løs igen i “Aalborg C”.

Og ham her? Han skulle bare med i artiklen… (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Fredag formiddag myldrer flere end 30 børn og forældre ind i kirken. Sang, historier og nybagte boller gør en forskel for børneforældre


Lyt til artiklen her:

Åbn lyd i nyt vinduehttps://baptist.dk/wp-content/uploads/2024/02/legestuen-aalborg-c.mp3

For et par år siden inviterede Bethelkirken til indvielse af helt nye børnekirkelokaler med bibelhistorie op og ned ad væggene og under loftet – bogstavelig talt. Den daværende borgmester Thomas Kastrup takkede ja til invitationen og var synligt imponeret både over det frivillige engagement og den kunstneriske udførelse. ”Men det er synd, at lokalerne ikke skal bruges noget mere…” syntes borgmesteren og foreslog, at Bethelkirken etablerede en legestue. To år senere fejrer legestuen ”Aalborg C” etårs fødselsdag med kagemænd, boller og nyt borgmesterbesøg.

Vilhelm spurgte “den høje mand” om han ville lege? Det ville borgmester Lasse Frimand gerne! (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Fødselsdagsfest med borgmesterbesøg

Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen har taget en time fri fra papirarbejdet på borgmesterkontoret for at fejre fødselsdag med børn og forældre i ”Aalborg C”.

Om det stigende besøgstal i ”Aalborg C” skyldes ændret barselslovgivning eller muligheden for tilskud til hjemmepasning i Aalborg ved vi ikke. Men Lasse Frimand fortæller, at legestueaktiviteter generelt er i vækst i Aalborg:
”Vi sætter pris på en mangfoldighed af tilbud til børn og forældre. Og vi glæder os over Bethelkirkens tilbud. Selv om der allerede er en del legestuer i kommunen, er der tydeligvis fortsat et stort behov.”

Og væk er Lasse. Vilhelm på fire år har fået øje på ”den høje mand” og insisterer på, at de skal lege. Det er borgmesteren helt enig i.

Eva er glad for at komme i kirken

Inde i kirkesalen har Eva Jørgensen fundet lidt ro til at amme Birk på et år, mens storesøster Eline på fem, leger med vennerne i menighedssalen.

Eva fortæller, at hun er kommet i ”Aalborg C” lige siden starten for et år siden:
”Jeg så tilbuddet i en Facebook-gruppe for hjemmegående. Det lød rigtig hyggeligt, og det er det også! I begyndelsen var vi ikke så mange, men efter Aalborg Kommune begyndte at give tilskud til hjemmepasning i efteråret ’23, er der bare kommet flere og flere. Arbejdet er rigtig godt organiseret, og man føler sig bare velkommen.”

Eva Jørgensen med sønnen Birk (Foto: Astrid Melkær Andersen)

På spørgsmålet om det betyder noget, at legestuen foregår i en frikirke, siger Eva:
”Jeg tænkte lidt over det i begyndelsen. Men jeg oplever ikke kirkens mission som påtrængende – tværtimod. Alt foregår på en fin og ordentlig måde. Vi begynder hver gang med at synge – børnesange og nogle gange også sange med kristent indhold. Så fortæller Jakob en bibelhistorie på en måde, så børnene er med. Hele indledningen varer ikke længere, end at de små børn også kan være med.”

Eva fortæller videre, at fællesskabet mellem forældrene betyder meget. Hun har fået gode, varige relationer gennem det første år i ”Aalborg C”. Og så er ”Aalborg C” den eneste legestue, der serverer nybagte boller – hver gang.

Birk er færdig med at spise. Humøret skifter hurtigt: Fra fuldstændig afslappet i Evas arme til at gøre tydeligt opmærksom på, at nu er det tid til en middagslur.

Bethelkitkens præst i samtale med borgmester Lasse Frimand Jensen (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Venindefælleskab

Ved et af bordene i menighedssalen sidder veninderne Pernille Lund Jonstrup og Laura Aagard Schmidt. Lauras søn Mika er blevet træt af sin mor og har taget midlertidigt ophold hos Pernille. Pernillles søn Laurits på syv måneder sover og storebror Felix på to et halvt år er optaget af sine legekammerater. De to unge kvinder er begge vant til miljøet. Pernille er en del af Apostolsk Kirke i Aalborg, mens Laura tilhører Bethelkirken. På spørgsmålet om, hvorfor de mødes i legestuen, er både latter og svar fælles:
”Det er bare så rart at komme ud! Her føler man sig altid godt tilpas.”

Ligesom Eva fremhæver Pernille og Laura de nybagte boller, hvis kvalitet åbenbart overgår alle kendte ”købeboller”.

Børn og forældre hygger i “Aalborg C” (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Laura er også glad for den gode stemning i ”Aalborg C”:
”Hvis man har haft en hård nat med Mika, er det bare så dejligt at komme her og kunne koble lidt fra.”

Pernille taler næsten videre på Lauras sætning:
”Og Felix er altid parat til at tage i legestue om fredagen. Han er vej ud ad døren næsten fra han vågner…”

Laura fortæller videre, at hun regner med at komme en del i fremtiden. Barselsorloven udløber om et par måneder. Herefter har hun valgt at blive ”hjemmepasser”:
”Tiden med Mika kommer aldrig igen. Der er ingen garanti for, at man kan få flere børn, så jeg vil bare nyde tiden med ham nu. Vi har økonomisk mulighed nu og jeg vil bare ikke stå om nogle år og fortryde, at jeg ikke udnyttede muligheden.”

Hjemmepasning i Aalborg

Aalborg Kommune har siden 1. august 2023 givet tilskud til hjemmepasning. Kommunen skriver om ordningen på sin hjemmeside:

Tilskud per barn per måned: 6.486 kroner.

Du kan få tilskud fra dit barn er 24 uger, og indtil dit barn er 2 år og 11 måneder.

Du kan få tilskud på minimum 8 uger og op til 1 år. Tilskudsperioden kan deles i to og også deles mellem jer som forældre.

Du skal ansøge om tilskuddet senest 1 måned før opstart for at være sikker på at modtage tilskud til tiden.

Kilde: https://www.aalborg.dk/mit-liv/mit-barn/boernepasning/privat-pasning/hjemmepasning

Frivilligt engagement

Jakob Martens, Bethelkirkens børne- og teenageleder, er tovholder i ”Aalborg C”. Men adskillige frivillige fra menigheden giver en hånd med hver fredag. Staben tæller også frivillige uden for menigheden. En af dem er Lene, der kommer forbi og præsenterer sig. Hun vil egentlig ikke citeres, men budskabet trænger sig alligevel på:
”Det er bare en fantastisk legestue. Jeg har været med til noget lignende før andre steder. Dengang var det kun menigheden, der kom. Her er der fyldt med mennesker. De kommer alle sammen ude fra byen. Det er en kæmpe succes og en gave til menighedens missionsindsats.”

Lene fortsætter indsamlingen af brugt service: Der er gang i industriopvaskemaskinen i køkkenet. Mens klokken nærmer sig tolv siver forældre og børn tilbage til hverdagen. Borgmesteren siger ”Tak for i dag”: Frikvarteret med Vilhelm og de andre unger er slut.

Legestuen holder vinterferie sammen med resten af Nordjylland i uge otte. Men om to uger går det løs igen i “Aalborg C”.

Og ham her? Han skulle bare med i artiklen… (Foto: Astrid Melkær Andersen)

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/bethelkirkens-legestue-aalborg-c-fejrer-et-aars-foedselsdag-med-succes/feed/ Relationer, indhold og temperament har betydning https://baptist.dk/relationer-indhold-og-temperament-har-betydning/ Mon, 06 May 2019 11:04:15 +0000 https://baptist.dk/?p=5973 Holstebro Baptistkirke har sendt stafetten videre til Bethelkirken i Aalborg med spørgsmålet: Hvad gør I for de unge, som flytter til byen for at studere? Specielt dem, der kommer fra andre baptistmenigheder? Venter I på, at de kommer i kirken? Opsøger I uddannelsesstederne eller andre netværk?


Det korte svar er, at vi ikke har en direkte indsats overfor unge baptister, som flytter til byen. Vi har et ungdomsarbejde, der er lidt som en tretrinsraket.

Fællesskab om langborde

Vi mødes om onsdagen og spiser aftensmad sammen. Her spiser vi ved langborde, så vi bryder kliker op, og man kan altid tage en ven med til bords. Der er stadig plads til flere, selvom vi er ved at have det antal, som køkkenet kan magte. Vi har en gruppe på ca. 80 unge tilknyttet og samler mellem 40-70 unge til spisning hver uge. Fællesspisningen er bortset fra bordvers ’religiøst ufarlig’ at deltage i for de unge, men det er et enormt stærkt værktøj til at introducere nye i fællesskabet.

Fællesspisningen er et enormt stærkt værktøj til at introducere nye i fællesskabet.

Gudstjeneste i Dagligstuen

Unge er meget bevidste om ikke at skille sig negativt ud fra normen, men har man først spist sammen, er det 100 gange nemmere at invitere med til vores gudstjeneste, som vi følger spisningen op med.
Vi har sammensat en liturgi, som vi kan opretholde og gentage. Den består af 3 lovsange, 20-30 min. prædiken med indlagte samtalespørgsmål, nadver, kollekt, bøn i grupper, mulighed for forbøn, og så har vi altid mulighed for at tage en kop kaffe under samlingen. Vi kalder det for ’Dagligstuen’, fordi vi begyndte i et lille rum i kirken, som havde sofaer. Vi er siden vokset fra 15 til en gruppe på 80 unge, som bruger Dagligstuens fællesskab.

Vi ønsker ikke at være et appendiks til kirke eller at lege kirke. Vi vil være kirke. Derfor har vi vores scene, hvorfra vi kan lede lovsangen og undervise mange på én gang, og vores spisning, hvor man kan dele venskaber og introducere nye til fællesskabet.

Netværksgrupper er kirke

For at troen kan vokse og blive autentisk har vi også netværksgrupper, med 5-10 deltagere, som mødes hver 14. dag hjemme hos hinanden. Her kan man samle op på indholdet af gudstjenestens undervisning, reflektere, diskutere og hjælpe hinanden til at tage action på det, som har talt til én. Igen – vi ønsker ikke at vores cellegrupper skal være en overbygning til kirken. Det er kirken. Vi byder altid folk indenfor i Dagligstuen, men plejer at sige, at du ikke rigtig har oplevet Dagligstuen, før du kommer med i en netværksgruppe.

Det, som har betydning, er relationerne, indholdet og temperamentet på fællesskabet.

Religiøs identitet

Vi oplever ikke, at unge har en udtalt baptist-identitet eller fx en apostolsk eller pinse-identitet. Vi blev for nylig kontaktet af nogle unge fra Adventistkirken i nabogaden, og det er helt tydeligt, at teologi og kirkesamfund ikke spiller nogen eller kun en meget lille rolle, når unge skal indgå i et trosfællesskab. Det, der har betydning, er relationerne, indholdet og temperamentet på fællesskabet.

Bethelkirken sender stafetten videre tit Chin Bethel Church i Skjern og spørger:
”Hvad gør I for at integrere danskere og chin’er med hinanden?”

I Aalborg er vi beriget med et stærkt og frugtbart tvær-/fælleskirkeligt arbejde, hvilket også viser sig i vores Dagligstue, som besøges af unge fra Folkekirken, Valgmenigheden og fra Frelsens Hær. Mange unge fra de mange små nordjyske menigheder bruger også Dagligstuen til at finde ind i et fællesskab, hvor man måske bare for en tid kan dyrke troen og vandre sammen med andre disciple.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> Holstebro Baptistkirke har sendt stafetten videre til Bethelkirken i Aalborg med spørgsmålet: Hvad gør I for de unge, som flytter til byen for at studere? Specielt dem, der kommer fra andre baptistmenigheder? Venter I på, at de kommer i kirken? Opsøger I uddannelsesstederne eller andre netværk?


Det korte svar er, at vi ikke har en direkte indsats overfor unge baptister, som flytter til byen. Vi har et ungdomsarbejde, der er lidt som en tretrinsraket.

Fællesskab om langborde

Vi mødes om onsdagen og spiser aftensmad sammen. Her spiser vi ved langborde, så vi bryder kliker op, og man kan altid tage en ven med til bords. Der er stadig plads til flere, selvom vi er ved at have det antal, som køkkenet kan magte. Vi har en gruppe på ca. 80 unge tilknyttet og samler mellem 40-70 unge til spisning hver uge. Fællesspisningen er bortset fra bordvers ’religiøst ufarlig’ at deltage i for de unge, men det er et enormt stærkt værktøj til at introducere nye i fællesskabet.

Fællesspisningen er et enormt stærkt værktøj til at introducere nye i fællesskabet.

Gudstjeneste i Dagligstuen

Unge er meget bevidste om ikke at skille sig negativt ud fra normen, men har man først spist sammen, er det 100 gange nemmere at invitere med til vores gudstjeneste, som vi følger spisningen op med.
Vi har sammensat en liturgi, som vi kan opretholde og gentage. Den består af 3 lovsange, 20-30 min. prædiken med indlagte samtalespørgsmål, nadver, kollekt, bøn i grupper, mulighed for forbøn, og så har vi altid mulighed for at tage en kop kaffe under samlingen. Vi kalder det for ’Dagligstuen’, fordi vi begyndte i et lille rum i kirken, som havde sofaer. Vi er siden vokset fra 15 til en gruppe på 80 unge, som bruger Dagligstuens fællesskab.

Vi ønsker ikke at være et appendiks til kirke eller at lege kirke. Vi vil være kirke. Derfor har vi vores scene, hvorfra vi kan lede lovsangen og undervise mange på én gang, og vores spisning, hvor man kan dele venskaber og introducere nye til fællesskabet.

Netværksgrupper er kirke

For at troen kan vokse og blive autentisk har vi også netværksgrupper, med 5-10 deltagere, som mødes hver 14. dag hjemme hos hinanden. Her kan man samle op på indholdet af gudstjenestens undervisning, reflektere, diskutere og hjælpe hinanden til at tage action på det, som har talt til én. Igen – vi ønsker ikke at vores cellegrupper skal være en overbygning til kirken. Det er kirken. Vi byder altid folk indenfor i Dagligstuen, men plejer at sige, at du ikke rigtig har oplevet Dagligstuen, før du kommer med i en netværksgruppe.

Det, som har betydning, er relationerne, indholdet og temperamentet på fællesskabet.

Religiøs identitet

Vi oplever ikke, at unge har en udtalt baptist-identitet eller fx en apostolsk eller pinse-identitet. Vi blev for nylig kontaktet af nogle unge fra Adventistkirken i nabogaden, og det er helt tydeligt, at teologi og kirkesamfund ikke spiller nogen eller kun en meget lille rolle, når unge skal indgå i et trosfællesskab. Det, der har betydning, er relationerne, indholdet og temperamentet på fællesskabet.

Bethelkirken sender stafetten videre tit Chin Bethel Church i Skjern og spørger:
”Hvad gør I for at integrere danskere og chin’er med hinanden?”

I Aalborg er vi beriget med et stærkt og frugtbart tvær-/fælleskirkeligt arbejde, hvilket også viser sig i vores Dagligstue, som besøges af unge fra Folkekirken, Valgmenigheden og fra Frelsens Hær. Mange unge fra de mange små nordjyske menigheder bruger også Dagligstuen til at finde ind i et fællesskab, hvor man måske bare for en tid kan dyrke troen og vandre sammen med andre disciple.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/relationer-indhold-og-temperament-har-betydning/feed/ Dybt ind i relationen med Gud https://baptist.dk/dybt-ind-i-relationen-med-gud/ Tue, 18 Sep 2018 12:06:09 +0000 https://baptist.dk/?p=4675 ”Vi skal kæmpe for, at så mange mennesker som muligt kommer dybt ind i relationen med Jesus. Det er, hvad det hele drejer sig om”, fortæller Rasmus Jonstrup Hansen, der er 23 år, bosiddende i Aalborg og lige færdig med sin bachelor i teologi fra Aarhus Universitet.


”I min barndom kom jeg lidt on/off i kirken”, beretter Rasmus, ”men jeg fik aldrig en personlig tro. Da jeg blev teenager, blev jeg ven med de andre unge i Bethelkirken og begyndte at komme flere gange om ugen. Her mødte jeg Jesus. Det var overvældende, men vidunderligt, og mit liv blev aldrig det samme igen. Mine klassekammerater lagde mærke til det, og over ti kom med i kirke. Flere af dem begyndte at komme fast!”

Kald fra Gud

I sommeren 2010 oplevede han som 16-årig ganske enkelt, men på forunderlig vis, at Gud kaldte ham til at blive præst. ”Det var en vild, overnaturlig oplevelse”, siger Rasmus og fortæller videre: ”Gud gav mig en dyb længsel efter det i min bøn, bekræftet af et profetisk ord og nogle ord i min bibellæsning. Siden da er jeg gået efter kaldet. Derfor begyndte jeg at prædike rundt omkring og lave ungdomsarbejde i kirken. I gymnasiet valgte jeg også at læse græsk og latin på A-niveau. Det sparede et helt år i teologistudiet.”

Universitetsstudium og/eller Menighedsfakultetet

Bacheloren er efter tre års studium i hus, og Rasmus fortsætter nu mod en kandidatgrad. Han har officielt kun studeret på Aarhus Universitet og oplever, at de er enormt dygtige til alle de fag, der ikke har så meget med tro at gøre – fx sprog og filosofi. Men han synes ikke om deres kritiske holdninger til tro, Bibel, kirke og praksis: ”Grundlæggende lærer man ikke meget om at blive en god præst dér”, fastslår Rasmus.

Menighedsfakultetet har så den ulempe, at det er meget luthersk.

”Det gør man derimod på Menighedsfakultetet, hvor folk elsker Jesus, brænder for at sprede Guds rige og tillige er dygtige akademikere. Så dér har jeg mest fulgt undervisningen. Fagene matcher stort set fagene på universitetet, men Menighedsfakultetet har så den ulempe, at det er meget luthersk, så jeg har nogle gange savnet nogle frikirkelige vinkler.”

Det har Rasmus kompenseret for ved at være medlem af en gruppe på syv teologistuderende og to præster fra Bethelkirken og Apostolsk Kirke i Aalborg, kaldet FPU eller Fleksibel Præste-Uddannelse. Her tales om livet også som teolog og frikirkepræst.

Mange jern i ilden udover studiet

Rasmus er ansat i Bethelkirken som ungdomsleder sammen med Rasmus Mortensen. Arbejdet her har virkelig blomstret de senere år – flere nye er blevet kristne!

Rasmus prædiker flere gange om ugen rundt om i hele landet til ungdomsmøder, lejre og gudstjenester – i forskellige kirkelige sammenhænge: Baptistkirken, Indre Mission og Folkekirken. Han er også stabsleder for One på Sommerstævnet og leder af Brighter-Konferencen – et arrangement, som samler over 400 unge i efterårsferien.

Fleksibel Præste-Uddannelse – her tales om livet også som teolog og frikirkepræst.

I efteråret udgiver Rasmus en samling af egne indspillede ‘spoken words’[1] med videoer til, som kan bruges til andagter. Han er tillige forfatter til en bog med titlen: ’Gymnasietro: Forbliv kristen og gør en forskel’. Den bog er også basis for hans foredragsvirksomhed.

Derudover er Rasmus leder for Gadekirke Aalborg, der er evangelisation på gaden fredag aften over en kop kaffe, han sidder i staben for ungdomssporet på FrikirkeNets lederkonference – og så er han leder for Forkynderskolen, som er et nationalt ledertræningskursus for forkyndere.

”Så hvis der også skal være plads til en kæreste, skal jeg vist til at skære ned!” – siger Rasmus med et glimt i øjet.

Rasmus drømmer om at blive præst

”Jeg vil gerne leve et langt liv, hvor jeg lokalt forkynder Guds ord og trofast arbejder for, at så mange mennesker som muligt kommer dybt ind i en relation med Jesus.”

Han oplever dog også at have et kald til en national tjeneste på tværs af kirkeretninger: ”Det er vigtigt, at kirkerne rækker ud sammen og sammen gør en forskel.”

[1] ‘Spoken words’ er en form for mundtlig litteratur, der er snævert knyttet til samspillet med publikum .

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> ”Vi skal kæmpe for, at så mange mennesker som muligt kommer dybt ind i relationen med Jesus. Det er, hvad det hele drejer sig om”, fortæller Rasmus Jonstrup Hansen, der er 23 år, bosiddende i Aalborg og lige færdig med sin bachelor i teologi fra Aarhus Universitet.


”I min barndom kom jeg lidt on/off i kirken”, beretter Rasmus, ”men jeg fik aldrig en personlig tro. Da jeg blev teenager, blev jeg ven med de andre unge i Bethelkirken og begyndte at komme flere gange om ugen. Her mødte jeg Jesus. Det var overvældende, men vidunderligt, og mit liv blev aldrig det samme igen. Mine klassekammerater lagde mærke til det, og over ti kom med i kirke. Flere af dem begyndte at komme fast!”

Kald fra Gud

I sommeren 2010 oplevede han som 16-årig ganske enkelt, men på forunderlig vis, at Gud kaldte ham til at blive præst. ”Det var en vild, overnaturlig oplevelse”, siger Rasmus og fortæller videre: ”Gud gav mig en dyb længsel efter det i min bøn, bekræftet af et profetisk ord og nogle ord i min bibellæsning. Siden da er jeg gået efter kaldet. Derfor begyndte jeg at prædike rundt omkring og lave ungdomsarbejde i kirken. I gymnasiet valgte jeg også at læse græsk og latin på A-niveau. Det sparede et helt år i teologistudiet.”

Universitetsstudium og/eller Menighedsfakultetet

Bacheloren er efter tre års studium i hus, og Rasmus fortsætter nu mod en kandidatgrad. Han har officielt kun studeret på Aarhus Universitet og oplever, at de er enormt dygtige til alle de fag, der ikke har så meget med tro at gøre – fx sprog og filosofi. Men han synes ikke om deres kritiske holdninger til tro, Bibel, kirke og praksis: ”Grundlæggende lærer man ikke meget om at blive en god præst dér”, fastslår Rasmus.

Menighedsfakultetet har så den ulempe, at det er meget luthersk.

”Det gør man derimod på Menighedsfakultetet, hvor folk elsker Jesus, brænder for at sprede Guds rige og tillige er dygtige akademikere. Så dér har jeg mest fulgt undervisningen. Fagene matcher stort set fagene på universitetet, men Menighedsfakultetet har så den ulempe, at det er meget luthersk, så jeg har nogle gange savnet nogle frikirkelige vinkler.”

Det har Rasmus kompenseret for ved at være medlem af en gruppe på syv teologistuderende og to præster fra Bethelkirken og Apostolsk Kirke i Aalborg, kaldet FPU eller Fleksibel Præste-Uddannelse. Her tales om livet også som teolog og frikirkepræst.

Mange jern i ilden udover studiet

Rasmus er ansat i Bethelkirken som ungdomsleder sammen med Rasmus Mortensen. Arbejdet her har virkelig blomstret de senere år – flere nye er blevet kristne!

Rasmus prædiker flere gange om ugen rundt om i hele landet til ungdomsmøder, lejre og gudstjenester – i forskellige kirkelige sammenhænge: Baptistkirken, Indre Mission og Folkekirken. Han er også stabsleder for One på Sommerstævnet og leder af Brighter-Konferencen – et arrangement, som samler over 400 unge i efterårsferien.

Fleksibel Præste-Uddannelse – her tales om livet også som teolog og frikirkepræst.

I efteråret udgiver Rasmus en samling af egne indspillede ‘spoken words’[1] med videoer til, som kan bruges til andagter. Han er tillige forfatter til en bog med titlen: ’Gymnasietro: Forbliv kristen og gør en forskel’. Den bog er også basis for hans foredragsvirksomhed.

Derudover er Rasmus leder for Gadekirke Aalborg, der er evangelisation på gaden fredag aften over en kop kaffe, han sidder i staben for ungdomssporet på FrikirkeNets lederkonference – og så er han leder for Forkynderskolen, som er et nationalt ledertræningskursus for forkyndere.

”Så hvis der også skal være plads til en kæreste, skal jeg vist til at skære ned!” – siger Rasmus med et glimt i øjet.

Rasmus drømmer om at blive præst

”Jeg vil gerne leve et langt liv, hvor jeg lokalt forkynder Guds ord og trofast arbejder for, at så mange mennesker som muligt kommer dybt ind i en relation med Jesus.”

Han oplever dog også at have et kald til en national tjeneste på tværs af kirkeretninger: ”Det er vigtigt, at kirkerne rækker ud sammen og sammen gør en forskel.”

[1] ‘Spoken words’ er en form for mundtlig litteratur, der er snævert knyttet til samspillet med publikum .

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/dybt-ind-i-relationen-med-gud/feed/ Gadekirke i Aalborg https://baptist.dk/gadekirke-i-aalborg/ Fri, 29 Sep 2017 12:53:12 +0000 https://baptist.dk/?p=3158 En lun, men regnfuld sommeraften er Marcus, Niels, Sissel og Christoffer klar til at gå ud i Aalborgs natteliv. De er bevæbnede med kaffe, kakao, gule veste og Jesus’ velsignelse til at prøve at få de mange gæster i Aalborgs natteliv i tale om et liv med Jesus i hånden.


Lederne af Gadekirke Aalborg:

Marcus Kristoffersen, Rasmus Jonstrup Hansen og Thomas Bjerg Dahl

Video om Gadekirke Aalborg:

https://www.facebook.com/pg/Bethelkirken/videos/?ref=page_internal

Gadekirke står der tydeligt på deres veste, og ideen er at bringe kirken ud i byen, dér hvor folk færdes. Jesus sad ikke i templet og ventede på, at folk kom til ham, men gik derud, hvor mennesker er. Gadekirke i Aalborg startede i november 2015 efter inspiration fra et lignende tiltag i Silkeborg. Den omfatter ca. 20 unge fra forskellige frikirker: Apostolsk Kirke, Pinsekirken, Missionsforbundet og Baptistkirken samt fra Indre Mission og Luthersk Mission. Siden begyndelsen i Silkeborg er der etableret ca. 15 gadekirker i 8 byer i Danmark.

Hver fredag kl. 23-02

Gadekirke Aalborg har adgang til køkken og kaffebrygning i Bethelkirken. De fortæller, at de er meget taknemmelige for, at kirken tillader brug af deres lokaler på det lidt mærkelige tidspunkt. Efter kaffe- og kakaobrygning i Bethelkirken og en bøn for de mennesker, som de skal møde denne nat, sætter de et campingbord op ved Frøspringvandet i Bispensgade. Her står de hver fredag aften året rundt uanset vejret fra 23-02.

Siden begyndelsen i Silkeborg er der etableret ca. 15 gadekirker i 8 byer i Danmark.

Allerede inden alting er klar, kommer en kvinde og spørger efter en kop kaffe. ’Vi er efterhånden blevet kendte, og der kommer en del mennesker, som ved, vi er der’, fortæller Marcus, en af lederne af Gadekirke Aalborg. ’Vi har også haft oplevelser, hvor folk har fortalt os, at de har fundet Jesus efter samtaler her på gaden. Det viser os, at der er en mening med gadekirken’.

Samtaler over en kop kaffe

Efter den første hurtige kaffedrikker begynder de unge at tilbyde kaffe til de forbipasserende. Det er selvfølgelig ikke alle, der har tid eller lyst til det. Alligevel begynder nogen hurtigt at stoppe op, drikke kaffe og snakke. Korte samtaler og nogle gange længere. Marcus fortæller: ’Vi påtvinger ingen evangeliet. Vil de kun have en kop kaffe, er det ok for os, og samtaler om Gud eller forbøn foregår altid på initiativ fra de mennesker, som stopper op’.

Andet end ord og kaffe

En vagtplan sikrer, at de altid er mindst tre. Marcus betoner dog, at de aldrig har oplevet at føle sig truede. Fulde folk er der jo en del af, især sidst på vagten. Men de bliver ofte mere kærlige end aggressive. Gadekirke Aalborg har også den holdning, at diskussioner og konflikter ikke er godt for nogen.

Samtaler om Gud eller forbøn foregår altid på initiativ fra de mennesker, som stopper op.

Marcus fortæller dog, at de enkelte gange er nødt til at træde til med andet end ord og kaffe. Meget berusede unge mennesker fra Jomfru Ane Gade er endt på bænkene hos dem. ’Hvis de er så fulde, at de ikke kan tage vare på sig selv, hjælper vi dem med at ringe hjem og bliver hos dem, indtil de bliver hentet’. Sådan giver gadekirken unge mennesker, som er kommet ud, hvor de ikke kan bunde, en sikkerhed i nattelivet.

Når gadekirken slutter, vender deltagerne tilbage til Bethelkirken og taler kort om aftenen. Der bliver igen bedt for de mennesker, som de har mødt og haft kontakt med.

Gerne flere medlemmer

Marcus fortæller, at det indtil videre fortrinsvis er unge, der går ud. ’Vi kunne godt bruge nogle flere deltagere i gadekirke af en lidt mere moden alder. Der færdes mennesker i alle aldre i Aalborgs natteliv, og måske kunne vi bedre få lidt mere modne mennesker i tale, hvis de mødte en jævnaldrende’.

Kirke på en anden måde

Det er dejligt at opleve. Det er også godt at føle engagementet i den tjeneste, som de er blevet kaldet til. En anden af lederne i Gadekirke Aalborg, Rasmus, opsummerer det i en video: ’Det her betyder mere end bare en kop kaffe. Folk er kommet og har takket os, fordi det virkelig har betydet noget for dem. Og det er jo det, kirke er til for. Derfor er vi kirke på gaden. Derfor er vi gadekirke’.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> En lun, men regnfuld sommeraften er Marcus, Niels, Sissel og Christoffer klar til at gå ud i Aalborgs natteliv. De er bevæbnede med kaffe, kakao, gule veste og Jesus’ velsignelse til at prøve at få de mange gæster i Aalborgs natteliv i tale om et liv med Jesus i hånden.


Lederne af Gadekirke Aalborg:

Marcus Kristoffersen, Rasmus Jonstrup Hansen og Thomas Bjerg Dahl

Video om Gadekirke Aalborg:

https://www.facebook.com/pg/Bethelkirken/videos/?ref=page_internal

Gadekirke står der tydeligt på deres veste, og ideen er at bringe kirken ud i byen, dér hvor folk færdes. Jesus sad ikke i templet og ventede på, at folk kom til ham, men gik derud, hvor mennesker er. Gadekirke i Aalborg startede i november 2015 efter inspiration fra et lignende tiltag i Silkeborg. Den omfatter ca. 20 unge fra forskellige frikirker: Apostolsk Kirke, Pinsekirken, Missionsforbundet og Baptistkirken samt fra Indre Mission og Luthersk Mission. Siden begyndelsen i Silkeborg er der etableret ca. 15 gadekirker i 8 byer i Danmark.

Hver fredag kl. 23-02

Gadekirke Aalborg har adgang til køkken og kaffebrygning i Bethelkirken. De fortæller, at de er meget taknemmelige for, at kirken tillader brug af deres lokaler på det lidt mærkelige tidspunkt. Efter kaffe- og kakaobrygning i Bethelkirken og en bøn for de mennesker, som de skal møde denne nat, sætter de et campingbord op ved Frøspringvandet i Bispensgade. Her står de hver fredag aften året rundt uanset vejret fra 23-02.

Siden begyndelsen i Silkeborg er der etableret ca. 15 gadekirker i 8 byer i Danmark.

Allerede inden alting er klar, kommer en kvinde og spørger efter en kop kaffe. ’Vi er efterhånden blevet kendte, og der kommer en del mennesker, som ved, vi er der’, fortæller Marcus, en af lederne af Gadekirke Aalborg. ’Vi har også haft oplevelser, hvor folk har fortalt os, at de har fundet Jesus efter samtaler her på gaden. Det viser os, at der er en mening med gadekirken’.

Samtaler over en kop kaffe

Efter den første hurtige kaffedrikker begynder de unge at tilbyde kaffe til de forbipasserende. Det er selvfølgelig ikke alle, der har tid eller lyst til det. Alligevel begynder nogen hurtigt at stoppe op, drikke kaffe og snakke. Korte samtaler og nogle gange længere. Marcus fortæller: ’Vi påtvinger ingen evangeliet. Vil de kun have en kop kaffe, er det ok for os, og samtaler om Gud eller forbøn foregår altid på initiativ fra de mennesker, som stopper op’.

Andet end ord og kaffe

En vagtplan sikrer, at de altid er mindst tre. Marcus betoner dog, at de aldrig har oplevet at føle sig truede. Fulde folk er der jo en del af, især sidst på vagten. Men de bliver ofte mere kærlige end aggressive. Gadekirke Aalborg har også den holdning, at diskussioner og konflikter ikke er godt for nogen.

Samtaler om Gud eller forbøn foregår altid på initiativ fra de mennesker, som stopper op.

Marcus fortæller dog, at de enkelte gange er nødt til at træde til med andet end ord og kaffe. Meget berusede unge mennesker fra Jomfru Ane Gade er endt på bænkene hos dem. ’Hvis de er så fulde, at de ikke kan tage vare på sig selv, hjælper vi dem med at ringe hjem og bliver hos dem, indtil de bliver hentet’. Sådan giver gadekirken unge mennesker, som er kommet ud, hvor de ikke kan bunde, en sikkerhed i nattelivet.

Når gadekirken slutter, vender deltagerne tilbage til Bethelkirken og taler kort om aftenen. Der bliver igen bedt for de mennesker, som de har mødt og haft kontakt med.

Gerne flere medlemmer

Marcus fortæller, at det indtil videre fortrinsvis er unge, der går ud. ’Vi kunne godt bruge nogle flere deltagere i gadekirke af en lidt mere moden alder. Der færdes mennesker i alle aldre i Aalborgs natteliv, og måske kunne vi bedre få lidt mere modne mennesker i tale, hvis de mødte en jævnaldrende’.

Kirke på en anden måde

Det er dejligt at opleve. Det er også godt at føle engagementet i den tjeneste, som de er blevet kaldet til. En anden af lederne i Gadekirke Aalborg, Rasmus, opsummerer det i en video: ’Det her betyder mere end bare en kop kaffe. Folk er kommet og har takket os, fordi det virkelig har betydet noget for dem. Og det er jo det, kirke er til for. Derfor er vi kirke på gaden. Derfor er vi gadekirke’.

Relateret

Find flere

PodcastXML
Facebookhttps://www.facebook.com/baptistdk
]]> https://baptist.dk/gadekirke-i-aalborg/feed/